Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 4

Molemolem el Menglou er a Bltikerreng

Molemolem el Menglou er a Bltikerreng

“Bo mungil el kaubltikerreng el odam el ngar a Kristus.”​—ROM 12:10.

CHELITAKL 109 Moubltikerreng el Mera el Ngar er a Rengum

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera ochotii el kmo ngmla mo mechitechut a bltikerreng er a betok el telungalek?

A BIBLIA ulemlaoch el kmo, a uriul sils e a “bltikerreng er a re betok el chad a mo mechitechut.” (2 Ti. 3:1, BT; Mt. 24:12) Chelecha el taem e kede mesa otutel tia el ulaoch. El ua tiang, a rebetok el obekel a mla merort a chebechiielir me te kauklsiberreng e a rengelekir omdasu el kmo te diak lebetik a rengrir er tir. Ngmo lmuut er a telungalek el ngar er a osisiu el blai me te diak el kaodengei. A ta el counselor er a telungalek a melekoi el kmo: “A chedil, chedam, me a rengalek a diak lechadecheduch e bai mengoit er a klou el temir el ngar er a computer, tablet, dengua, me a lechub e ng video game. Me alta te kiei er a osisiu el blai engdi ua lak lekaodengei.”

2-3. (a) A doltirakl er a Rom 12:10, e ngkired el olecholt er a bltikerreng el mora rua techang? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Ngdiak el soad el oltirakl a blekeradel er tia el beluulechad el ngii a diak lolecholt a bltikerreng. (Rom 12:2) Ngbai kired el menglou er a bltkil a rengud el mora telungalek er kid me a rekldemed er a klaumerang. (Monguiu er a Rom 12:10.) Tia ngngera el bltikerreng el dosaod er ngii? Ngmelutk el kirel a mekeald el bltikerreng el lolechesuar er ngii a rechedal a telungalek el mesisiich a deleongel er tir. Ngkired el loba chouaisei el bltikerreng el mora telungalek er kid er a klereng, el tir a rudam me a rudos er kid. Sel dolecholt er tia el bltikerreng e kede melisiich er a kltarreng, el ngii a kmal klou a ultutelel el kirel a mera el omengull.​—Mik. 2:12.

3 Me bo desa el kmo ngera sebeched el suub er a kerebai er a Biblia me lengesukid el mo menglou e olecholt er tia el bltikerreng.

A JEHOVAH A “MUI ER A DIAK LE MENGODECH EL BLTIKERRENG”

4. Ngmekera Psalm 103:8 e ngosukid el moba omereng el saul el kirel a klungel a bltkil a rengul a Jehovah el mei er kid?

4 A Biblia a ouchais er kid a betok el klebokel el blekerdelel a Jehovah. El ua tiang, ngmelekoi el kmo a “Dios a bltikerreng.” (1 Jn. 4:8) Tia el blekerdelel a rullid el mo soad el mo kmeed er ngii. Me nguaisei engdi ngdirrek el melekoi el kmo a Jehovah a “mui er a diak le mengodech el bltikerreng.” (Monguiu er a Psalm 103:8.) Ngmera el klebokel lomesodel a delechel a bltkil a rengul a Jehovah el mei er kid!

5. Ngmekera Jehovah a lolecholt er a klechubechub, e kede mekera oukerebai er ngii?

5 Mutebengii el ngar er a Psalm 103:8 el kmo, a bltikerreng er a Jehovah a ulekuak er a klechubechub er ngii. (Exo. 34:6) A ta er a rolel e a Jehovah a olecholt er a klechubechub el mei er kid a oeak sel lousubes a cheleuid el deriruul. (Psa. 51:1) A Biblia ochotii el kmo, a klechubechub a diak di le belkul a kmo kede ousubes er a chad. Tiang a sel reng er kid el mesa chad el chuarm e melasem el mo ngosuir. Me a Jehovah a mesaod el kirel tiakid el blekerdelel el kmo, ngkuk mesisiich er a klechubechub er a chedil el mora ngelekel. (Isa. 49:15) A klechubechub er ngii a odbechii el mo olengeseu er kid sel bo dechelebangel a ringel. (Psa. 37:39; 1 Ko. 10:13) Me ngsebeched lolecholt er a klechubechub el mora rudam me a rudos er kid loeak sel dousubes er tir e lak dongemekl a ngesechel a rengud er tir. (Efe. 4:32) Me nguaisei, engdi a ngarbab el rolel e ke dochotii a klechubechub el mo er tir, a sel dolengeseu er tir sel bo lechelebangel a ringel. Me sel dolecholt er a klechubechub el bltikerreng a uchul, e kede oukerebai er a Jehovah el ngike el kot el ngarbab el lolechotel a bltikerreng.​—Efe. 5:1.

A JONATHAN ME A DAVID A “MILEKUR A KMES EL DELEONGEL ER TIR”

6. Ngmilekera Jonathan me a David e kaiuecholt er tia el bltikerreng?

6 Ngar er a Biblia e kede menguiu el kirir a rediak el mecherrungel el chad el ullecholt er a chouaitia el bltikerreng. Molatk er a kerebil a Jonathan me a David. A Biblia melekoi el kmo: “A Jonathan me a David a milekur a kmes el deleongel er tir, me a Jonathan a kmal mlo betik a rengul er ngii el di ua le betik a rengul er a bedengel.” (1 Sa. 18:1NW) A David a mlechilt el mo king er a uriul er a Saul. Uriul er tiang, e a Saul a kmal mlo mechechei er ngii e millasem el lomekoad er ngii. Me nguaisei, engdi a ngelekel a Saul er a Jonathan a dimlak bo lobengkel a demal el melasem lomekoad er a David. A Jonathan me a David a tilbir el mo melemolem er a kmes el deleongel er tir e mo blechoel el kaingeseu.​—1 Sa. 20:42.

A Jonathan me a David a dimlak lebechei a rekrir me lorrob er tir me lak lebekur a kmes el deleongel er tir (Momes er a parakurab 6-9)

7. Ngera ta er a tekoi el mle sebechel torebengii a deleongel er a Jonathan me a David?

7 Sel dolatk aike el tekoi el mle sebechel torebengii tia el deleongel er tir, e ngrullii tia el bltikerreng el mlocholt er a delongelel a Jonathan me a David el kmal mo ileakl. El ua tiang, a Jonathan a mle bekord el okedei el rak a delongelel ngii me a David. Me ngmle sebechel el omdasu el kmo, ngdiak el sebechel mo er ngii a deleongel er ngii lobengkel a chad el kekerei er ngii e ngesonges a klemedengei er ngii er a klengar. Me nguaisei, engdi a Jonathan a dimlak longemikr er a David.

8. Omomdasu e ngera uchul me a Jonathan a kmal mle ungil sechelil a David?

8 A Jonathan a mle sebechel mo mechechei er a David. Ngika mle ngelekel a King Saul me ngmle sebechel lorribech el kmo ngii a kirel mo ongingil king. (1 Sa. 20:31) Me nguaisei, engdi ngika mle ngariou a rengul e uleba blakerreng el mora Jehovah. Me ngkilengei er a omelilt er a Jehovah el ngileltii a David el mo ongingil king. Ngdirrek el uleba blakerreng el mora David alta tia mlo uchul a ngesechel a rengul a Saul.​—1 Sa. 20:32-34.

9. A Jonathan, ngmilengaisichai er a David? Mosaod.

9 A Jonathan a mle betik a rengul er a David me ngdimlak longaisichai er ngii. A Jonathan a mle beketaut e bekeu el soldau. Ngii me a demal er a Saul a mle merael chisir el kmo, “te kuk bekerurt er a uasi, e kuk mesisiich er a laion!” (2 Sa. 1:22, 23) Me ngmle sebechel di ngii louchais el kirel aika el olechotel a blekengel. Me nguaisei engdi a Jonathan a dimlak lolasem el mo kuk ungil er a David e bo louketui er ngii. Ngbai uleba omengull el mora David e le ngii el ullecholt er a blekeu e uleltuil er a Jehovah. Sel taem el David a milekodir a Goliath e a Jonathan a kmal mlo betik a rengul er ngii el di ua le betik a rengul er a bedengel. Me ngmekera dochotii chouaitia el bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid?

KEDE MEKERA E OLECHOLT ER TIA EL BLTIKERRENG ER CHELECHA EL TAEM?

10. Ngera belkul a bo de ‘meral kaubltikerreng er a rengud el rokir’?

10 A Biblia a dmu er kid el kmo, “bo meral kaubltikerreng er a rengmiu el rokir.” (1 Pe. 1:22) A Jehovah a meskid a kerebai. Ngkmal mesisiich a bltkil a rengul er kid me a lsekum e kede melemolem loba blakerreng el mo er ngii e ngdiak a sebechel mo tomellii. (Rom 8:38, 39) Sel dolatk er a tekoi er a Grik el moiuid el “meral” e ngmekltkid er a chad el ngii a mora tkurrebab el klisichel lolecholt er a bltikerreng. A lebebil er a taem e ngmo meringel er kid el olecholt er a bltikerreng el mora rudam me a rudos. Sel letemellii a rengud e ngkired el ‘molecholt a bltikerreng er kid el outekangel a rengud er a blekerdelel a ta ma tang. E mor sel kot er bab el sebeched el omtebechel er a kltarreng el loliukes er ngii a Chedaol Reng el okiu a budech el merenged el oldak er kid.’ (Efe. 4:1-3) Me sel dolisiich er a ‘budech el merenged el oldak er kid,’ e kede mo omes el engelakl er a chelitecheterir a rudam er kid. Kede mo melasem el lomes er tir el ua Jehovah.​—1 Sa. 16:7; Psa. 130:3.

A Euodia me a Sintikei a mluchelechel el mo ta rengrir, e tia sebechel el mo meringel er kid a meruul er ngii lobengkel a kldemed er a klaumerang (Momes er a parakurab 11)

11. Ngera me a lebebil er a taem e ngmo meringel er kid el olecholt er a bltikerreng?

11 Ngmeringel er kid el olecholt er a bltikerreng el mora rudam me a rudos sel dodengei a chelitecheterir. Tia el omelsemai a ble lechelebangel er ngii a Rekristiano er a irechar. El ua tiang, a Euodia me a Sintikei a “kmal mle meringel el oureor el [obengkel a Paulus] el omerk er a Ebangkelio.” Me nguaisei, engdi dimlak el sebechir el mo ta uldesuir. Me a Paulus a milengelechel er tir el ‘mo ta rengrir el ua le odos el chedal a Rubak.’​—Fil. 4:2, 3.

A remeklou me a remekekerei el mechuodel a sebechir el mekur a kmes el deleongel (Momes er a parakurab 12)

12. Kede mekera e menglou er a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid?

12 Kede mekera e menglou er a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid er chelecha el taem? Sel bo dungil medengelterir e ngmo beot er kid el kongei a blekerdelir e mo betik a rengud er tir. Ngdiak el soad el mechei a rekrir me a siukang er tir me leterebengid me lak domak a deleongel el obengterir. Lak dobes el kmo a Jonathan a mle bekord el okedei el rak a delongelel ngii me a David, engdi ngmilekur a kmes el deleongel el obengkel. Ngar ngii a chad er a ongdibel el klou me a lechub e ngkekerei er kau el sebechem el mekur a deleongel er kau el obengkel? Omoruul el uaisei e ke ochotii el kmo, ng ‘betik a rengum er a re chedal a Dios el mdak el oumerang.’​—1 Pe. 2:17.

Momes er a parakurab 12 *

13. Ngera uchul me ngngar ngii a kmes el deleongel er kid lobengterir a rebebil e a rebebil a diak?

13 A dolecholt er a bltikerreng el mora rokui el kldemed e ngbelkul a kmo, ngmo er ngii a kmes el deleongel er kid el obengterir a rokui el chad er a ongdibel? Ngdiak el sebechel uaisei. E diak lemekngit a lengar ngii a kmes el deleongel er kid el obengterir a rebebil e le kid el semeriar a osisiu el tekoi. A Jesus a ulemekedong er a rokui el apostol er ngii el kmo te “sechelik,” engdi ngmla er ngii a kmes el deleongel er ngii lobengkel a Johanes. (Jn. 13:23; 15:15; 20:2) Me nguaisei, a Jesus a dimlak le kuk ungil a omerellel el mora Johanes er tirke el bebil. El ua tiang, sel taem el Johanes me a Jakobus a ullengit a ngarbab el deruchall er a Rengedel a Dios, a Jesus a dilu er tir el kmo: “Tirkel mo dengchokl er a kadekmek ma kateruk a diak le ngak a melilt er tir.” (Mk. 10:35-40) Me ngsoad el oukerebai er a Jesus el diak le kuk ungil a omerelled el mora rekmeed el sechelid er a rebebil. (Jak. 2:3, 4) A lsekum e kede uaisei, e kede mocha meruul a klekakeakl er a delongeled, e tia el tekoi a diak a basio er ngii er a ongdibel er a Rekristiano.​—Jud. 17-19.

14. A doltirakl er a Filipi 2:3, e ngera mo ngosukid me ngdiak bo doba reng er a klaisichai?

14 Me sel bo dekaiuecholt a bltikerreng, e kede omekerreu er a ongdibel me ngdiak lebo er ngii a reng er a klaisichai. Molatk el kmo a Jonathan a dimlak longaisichai er a David e lorribech el kmo ngii a kirel mo ongingil king. Kid el rokui a sebeched loukerebai er a Jonathan. Lak bo mechechei er a rudam er kau e le tir el meduch er kau er a bebil er a tekoi e ‘bai moba klengariourreng el di blechoel el omdasu er a re bebil er a re chad el kmo te kuk ungil er kau.’ (Monguiu er a Filipi 2:3.) Molatk el kmo kede rokui el ngar ngii a sebeched el meruul el mo ngosuir ongdibel. Me sel bo doba klengariourreng e ngmo sebeched el mes aike el ungil er a rudam me a rudos er kid e ngmai a klungioled er a ungil kerebai er tir.​—1 Ko. 12:21-25.

15. Ngera sebechem el suubii er a experience er a Tanya me a telungalek er ngii?

15 Sel bo dechebangel a bkaischemrungel el omelsemai, e a Jehovah a mengelaod er kid loeak a bltikerreng me a ngeso el dengai er a rudam me a rudos er kid. Ka molatk er a tekoi el dilubech el mora ta el telungalek er a uriul er a prokuram er a Sebadong, er a 2019 “Love Never Fails!” International Convention er a beluu er a Merikel. A Tanya el tedei a rengelekel a melekoi el kmo: “Aki ulemekall el mora hotel er kemam e a ta er a mlai a tilechelii a mlimam. Ngdimlak a chad el metemall, engdi ki tilobed er a mlai el kmal mechas a rengmam. A ta el chad a ulleker er kemam el mora mlil el ngar er a tkul a rael me lak ki di mdechor er a rael. Ngika ta er a odam er kid el dirrek el dirk mlara convention. Ngdimlak di lengii el tang a stob. A reteim el odam me a odos er a Sweden me te dirrek el mle stob. A rudos a milechulak ngak me a ngelekek el redil, me ngmlo ungil a rengmam! Me ak ulelterekokl a rengrir el kmo aki di mo ungilbesmam me ngsebechir el merael, engdi te dimlak el kengei el choitemam. Te millemolem el obengkemam el mo er sel taem er a lemei a ambulance, e te dirrek el uterekeklii el kmo ngngar ngii a rokui el ki mousbech er a uchei er a lorael. Me ngar er a chelsel tia el meringel el taem, e aki mlo melechesuar er a bltkil a rengul a Jehovah. Tia el experience a liluut el smisichii a bltkil a rengmam el mora rudam me a rudos er kid, e dirrek el silsichii a bltkil a rengmam me a omereng el saul er kemam el mora Jehovah.” Ngsebechem el lotkii a taem el muluusbech a ngeso e a kldemem er a klaumerang a ulechotii a bltikerreng el mo er kau?

16. Ngera uchul me kede kaiuecholt a bltikerreng?

16 Molatk aike el ungil duubech sel dekaiuecholt a bltikerreng. Kede mengelaod er a rudam me a rudos er kid sel bo lousbech a ngeso. Kede melisiich er a kltarreng er a delongelir a rechedal a Dios. Kede ochotii el kmo kede disaiplo er a Jesus, e tia rulleterir a remelemalt a rengrir el mo sorir el mei er a mera el omengull. E a ngaruchei er ngii, kede odengesii a Jehovah el “Chedam ra klechubechub, el Dios er a bek longelaod.” (2 Ko. 1:3, BT) Mada bo donglou e dolecholt er tia el bltikerreng!

CHELITAKL 130 Bo Mousubes

^ par. 5 A Jesus a dilu el kmo a redisaiplo er ngii a mo medangch lokiu a bltikerreng el mocholt er a delongelir. Kid el rokui a melasem el olecholt er tia el bltikerreng. Ngkired el mesuub el mo betik a rengud er a rudam er kid el di ua lebetik a rengud er a telungalek er kid. Tia el suobel a mo ngosukid el menglou er a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid er a ongdibel.

^ par. 55 OMESODEL A SIASING: A ta er a remechuodel el kekerei el chad el melai a klubelel er a ta er a remechuodel, a loutkeu er ngii ngika el osisiu el odam el mora blil. Te kaiuecholt a bltikerreng me a blekeruraurreng.