1-2. Hvussu skulu vit reagera, tá ið vit uppliva, at okkurt er torført sambært Matteus 5:11?

 JESUS lovede sine disciple at de ville være lykkelige. Han advarede dog også om at de ville komme ud for prøvelser. (Matt. 10:22, 23; Luk. 6:20-23) Vi glæder os over at være Jesus’ disciple. Men hvordan har vi det med tanken om at vi kan blive udsat for modstand fra vores familie, blive forfulgt af myndighederne eller opleve gruppepres fra kolleger eller skolekammerater? Det er meget forståeligt hvis sådan noget gør os bekymrede.

² Normalt vil man ikke betragte forfølgelse som noget der gør en lykkelig. Men det er præcis det Guds ord siger at vi skal gøre. Disciplen Jakob skrev for eksempel at vi, i stedet for at blive overvældede, skal betragte det som en glæde når vi kommer ud for prøvelser. (Jak. 1:2, 12) Og Jesus sagde at vi kan være lykkelige selv når vi bliver forfulgt. (Læs Matthæus 5:11). Hvordan kan vi bevare glæden når vi kommer ud for prøvelser? Vi kan lære meget af at se nærmere på nogle af de ting disciplen Jakob skrev til de kristne. Men lad os først se på nogle af de prøvelser de første kristne kom ud for.

3. Hvat hendi stutt eftir, at Jákup var blivin ein lærisveinur?

³ Kort efter at Jesus’ halvbror Jakob var blevet en discipel, begyndte man at forfølge de kristne i Jerusalem. (Ap.G. 1:14; 5:17, 18) Og da disciplen Stefanus blev dræbt, flygtede mange af de kristne fra byen og “blev spredt i hele Judæa og Samaria”, ja, de kom helt til Cypern og Antiokia. (Ap.G. 7:58 – 8:1; 11:19) Det har virkelig ikke været en let tid. Men disciplene forkyndte ivrigt den gode nyhed overalt  hvor de kom hen, og der blev oprettet menigheder rundt omkring i hele det romerske rige. (1. Pet. 1:1) Prøvelserne var dog ikke ovre endnu for de første kristne.

4. Hvørjum øðrum royndum vóru tey fyrstu kristnu fyri?

⁴ De kristne kom ud for mange forskellige prøvelser. For eksempel beordrede den romerske kejser Claudius omkring år 50 at alle jøder skulle forlade Rom. Det betød at de kristne der var jøder, var tvunget til at forlade deres hjem og slå sig ned andre steder. (Ap.G. 18:1-3) Omkring år 61 skrev apostlen Paulus at hans trosfæller var blevet udsat for offentlig hån, sat i fængsel og havde fået stjålet alt hvad de ejede. (Hebr. 10:32-34) Og ligesom så mange andre mennesker måtte de kristne kæmpe med fattigdom og sygdom. – Rom. 15:26; Flp. 2:25-27.

5. Hvørjar spurningar fara vit at kanna?

⁵ Da Jakob skrev sit brev kort før år 62, var han helt klar over hvad hans brødre og søstre kæmpede med. Jehova inspirerede Jakob til at skrive til dem for at give dem nogle praktiske råd der kunne hjælpe dem til at bevare glæden under prøvelser. Lad os se nærmere på Jakobs Brev og få svar på de her spørgsmål: Hvad var det for en glæde Jakob skrev om? Hvad kunne føre til at en kristen mistede den glæde? Og hvordan kan visdom, tro og mod hjælpe os til at bevare glæden uanset hvad vi kommer ud for?

6. Hví kann ein kristin vera glaður, tá ið hann er fyri royndum sambært Lukas 6:22, 23?

⁶ Nogle tror måske at de kun kan være lykkelige hvis de har et godt helbred,  mange penge og et perfekt familieliv. Men den form for glæde Jakob skrev om, er en del af Guds ånds frugt og er ikke afhængig af ydre omstændigheder. (Gal. 5:22) Den særlige glæde kristne kan opnå, er en dyb følelse af tilfredshed der kommer af at vide at man gør det Jehova ønsker, og efterligner Jesus. (Læs Lukas 6:22, 23; Kol. 1:10, 11) Glæden der brænder i en kristens hjerte, er som den flamme der brænder bag det beskyttende glas i en lanterne. Vores glæde begynder ikke at blafre fordi vi kæmper med helbredet eller økonomien, og den går ikke ud når vi bliver udsat for hån eller modstand fra familiemedlemmer eller andre. Faktisk brænder den endnu stærkere for hver gang modstandere forsøger at slukke den. De prøver vi kommer ud for på grund af vores tro, bekræfter jo at vi er sande kristne. (Matt. 10:22; 24:9; Joh. 15:20) Derfor havde Jakob god grund til at skrive: “I skal udelukkende se det som en glæde når I kommer ud for forskellige prøvelser.” – Jak. 1:2.

7-8. Hvat gott kann tað hava við sær, at trúgvin verður roynd?

⁷ Jakob nævner endnu en grund til at kristne er villige til at udholde selv svære prøver. Han skriver: “Når jeres tro er blevet prøvet og har vist sig at være ægte, fører det til udholdenhed.” (Jak. 1:3) Prøvelser kan sammenlignes med den ild der bruges når stål bliver hærdet. Når klingen på et sværd bliver ophedet og derefter nedkølet, bliver stålet stærkere. Når vi udholder prøvelser, bliver vores tro også stærkere. Det var derfor Jakob skrev: “I skal lade udholdenheden gøre sit arbejde færdigt så I kan blive helstøbte og sunde på alle områder.” (Jak. 1:4) Når vi oplever at de prøvelser vi kommer ud for, gør vores tro stærkere, bliver det lettere for os at udholde dem med glæde.

⁸ I sit brev peger Jakob også på nogle af de ting der kan gøre at vi mister glæden. Hvilke udfordringer kan vi komme ud for, og hvordan kan vi klare dem?

9. Hví hava vit brúk fyri vísdómi?

⁹ Udfordringen: Vi ved ikke hvad vi skal gøre. Når vi oplever problemer, vil vi gerne træffe nogle valg der glæder Jehova, er til gavn for vores brødre og søstre og hjælper os til at bevare vores integritet. (Jer. 10:23) For at kunne gøre det må vi søge hjælp hos Jehova. Hvis vi bliver udsat for forfølgelse, har vi brug for visdom for at kunne sige og gøre det rigtige. Hvis vi ikke ved hvad vi skal gøre, kan vi komme  til at føle os som hjælpeløse ofre, og så vil vi hurtigt miste vores glæde.

10. Hvat stendur í Jákupsbrævinum 1:5, at vit mugu gera fyri at fáa vísdóm?

¹⁰ Løsningen: Bed Jehova om visdom. Hvis vi skal kunne bevare glæden under prøvelser, må vi først og fremmest bede Jehova om visdom til at træffe gode beslutninger. (Læs Jakob 1:5). Hvad skal vi gøre hvis vi føler at Jehova ikke besvarer vores bøn lige med det samme? Jakob siger at vi skal “blive ved med at bede”. Jehova bliver ikke træt af os eller vred over at vi bliver ved med at bede til ham. Vores himmelske Far “giver gavmildt” når vi beder om visdom til at kunne udholde en prøvelse. (Sl. 25:12, 13) Han ser hvad vi kæmper med, han føler med os, og han er ivrig efter at hjælpe os. At vide det vil i sig selv gøre os glade. Men hvordan vil Jehova så give os visdom?

11. Hvat annað mugu vit gera fyri at fáa vísdóm?

¹¹ Jehova giver os visdom gennem Bibelen. (Ordsp. 2:6) For at få den visdom må vi studere Guds ord og vores publikationer, der er baseret på Bibelen. Men det er ikke nok bare at studere. Hvis Guds visdom skal virke i vores liv, må vi også bruge de råd han giver os. Jakob skrev: “I skal gøre det Guds ord siger, og ikke bare høre det.” (Jak. 1:22) Når vi bruger de råd Jehova giver os, bliver vi mere fredelige, rimelige og barmhjertige. (Jak. 3:17) De egenskaber vil hjælpe os til at bevare glæden når vi bliver prøvet.

12. Hví mugu vit seta okkum væl inn í Bíbliuna?

¹² Guds ord er ligesom et spejl. Det hjælper os til at se hvad vi må arbejde på, og hvordan vi kan gøre det. (Jak. 1:23-25) Efter at have studeret i Bibelen går det måske op for os at vi skal blive bedre til at styre vores temperament. Med Jehovas  hjælp kan vi lære at reagere mildt når nogen eller noget kunne få os op i det røde felt. Når vi er milde, har vi lettere ved at håndtere det pres vi bliver udsat for. Vi kan tænke mere klart og træffe bedre beslutninger. (Jak. 3:13) Hvor er det vigtigt at vi sætter os godt ind i Bibelen!

13. Hví er tað gott at læra meira um tey, sum eru umrødd í Bíbliuni?

¹³ Nogle gange finder vi først ud af hvad vi skulle have gjort eller ikke skulle have gjort, efter at vi har begået en fejl. Men det er den hårde måde at lære tingene på. En bedre måde at opnå visdom på er ved at lære af det andre har gjort – både det gode og det dårlige. Derfor opfordrer Jakob os til at lære af nogle af de personer der er omtalt i Bibelen, blandt andet Abraham, Rahab, Job og Elias. (Jak. 2:21-26; 5:10, 11, 17, 18) Disse loyale tjenere var i stand til at komme igennem prøver der kunne have taget glæden fra dem. Deres eksempel viser at vi med Jehovas hjælp kan gøre det samme.

14-15. Hví er tað vigtigt at gera nakað við tað, um vit eru farin at ivast?

¹⁴ Udfordringen: Vi har tvivlstanker. Nogle gange kan vi måske støde på noget i Guds ord som vi har svært ved at forstå. Eller vi oplever måske at Jehova ikke besvarer vores bønner på den måde vi havde regnet med. Det kan føre til tvivlstanker. Og hvis vi ignorerer dem, vil de svække vores tro og skade vores forhold til Jehova. (Jak. 1:7, 8) De kunne endda føre til at vi mister vores håb for fremtiden.

¹⁵ Apostlen Paulus sammenlignede vores fremtidshåb med et anker. (Hebr. 6:19) Et anker er med til at give et skib stabilitet under en storm og forhindrer at skibet driver ind mod klippeskær. Men et anker er kun til gavn hvis kæden, der forbinder det med skibet, ikke går i stykker. Ligesom rust nedbryder en ankerkæde, kan tvivlstanker nedbryde vores tro. En person der har tvivlstanker, kunne miste troen på at Jehova vil opfylde sine løfter, og det vil gøre det svært for ham at holde ud hvis han for eksempel bliver udsat for modstand. Hvis vi mister vores tro, mister vi vores håb. Som Jakob siger: “Den der tvivler, er som en bølge på havet der kastes frem og tilbage af vinden.” (Jak. 1:6) Hvis man befinder sig i den situation, vil der ikke være meget glæde i ens liv.

16. Hvat skulu vit gera, um vit eru farin at ivast?

¹⁶ Løsningen: Gør noget ved din tvivl – styrk din tro. Det er vigtigt at du ikke bare lader stå til. På profeten Elias’ tid var Jehovas folk kommet i tvivl om hvilken tro der var den rigtige. Elias sagde til dem: “Hvor længe vil I halte mellem to standpunkter? Hvis Jehova er den sande Gud, så følg ham! Men hvis det er Baal, så følg ham!” (1. Kong. 18:21) Det samme gælder for os. Vi må undersøge tingene for at overbevise os selv om at Jehova er den sande Gud, at Bibelen er hans ord, og at Jehovas Vidner er hans folk. (1. Thess. 5:21) Hvis vi gør det, vil vi få bugt med vores tvivlstanker og styrke vores tro. Og hvis vi har brug for hjælp til det, kan vi snakke med de ældste. Det er vigtigt at vi gør noget aktivt og handler beslutsomt hvis vi skal bevare glæden ved at tjene Jehova.

17. Hvat hendir, um vit missa mótið?

¹⁷ Udfordringen: Vi føler os modløse. I Bibelen står der: “Hvis du mister modet i svære tider, vil dine kræfter være få.” (Ordsp. 24:10) Hvis vi mister modet, vil vi også hurtigt miste vores glæde.

18. Hvat merkir tað at halda út?

 ¹⁸ Løsningen: Stol på at Jehova vil give dig mod så du kan holde ud. Vi har brug for mod hvis vi skal kunne klare prøvelser. (Jak. 5:11) Det ord Jakob brugte for udholdenhed, indeholder tanken om at stå fast eller holde stand. Det kan lede tankerne hen på en soldat der modigt bliver på sin plads under en kamp og ikke trækker sig tilbage uanset hvor hårdt han bliver angrebet.

19. Hvat kunnu vit læra av Paulusi?

¹⁹ Apostlen Paulus var et fantastisk eksempel i mod og udholdenhed. Der var tider hvor han følte sig svag, men han var i stand til at holde ud fordi han havde fuld tillid til at Jehova ville give ham den styrke han havde brug for. (2. Kor. 12:8-10; Flp. 4:13) Vi kan få den samme styrke og det samme mod hvis vi ydmygt anerkender at vi har brug for Jehovas hjælp. – Jak. 4:10.

20-21. Hvat kunnu vit vera sannførd um?

²⁰ Vi kan være helt sikre på at ingen af de svære ting vi bliver udsat for, er en straf fra Jehova. Jakob skrev: “Når man kommer ud for prøvelser, skal man ikke sige: ‘Det er Gud der prøver mig.’ Gud kan nemlig ikke prøves med noget ondt, og selv prøver han heller ikke nogen med ondt.” (Jak. 1:13) Når vi er overbevist om det, giver det os et nærmere forhold til vores kærlige himmelske Far. – Jak. 4:8.

²¹ Jehova ‘forandrer sig aldrig’. (Jak. 1:17) Han hjalp de første kristne da de oplevede prøvelser, og han vil også hjælpe hver enkelt af sine tjenere i dag. Bed indtrængende Jehova om at hjælpe dig til at få visdom, tro og mod. Han vil besvare dine bønner. Ja, Jehova vil give dig alt det du behøver for at kunne bevare glæden under prøvelser!