1-2. Hvussu vóru umstøðurnar, tá ið Jesus segði síni seinastu orð sum menniskja?

DET er den 14. nisan år 33. Efter at være blevet udsat for falske anklager og dømt skyldig i en forbrydelse han ikke har begået, bliver Jesus hånet, brutalt tortureret og naglet til en pæl. De store søm af jern gennemborer hans hænder og fødder. Det er en kamp for ham at trække vejret, og hvert eneste ord han siger, sender en bølge af smerte gennem ham. Men Jesus må tale – han har noget vigtigt at sige.

² Vi vil nu se nærmere på de ord Jesus sagde lige inden han døde på torturpælen, og hvad vi kan lære af dem. Vi vil med andre ord ‘lytte til ham’. – Matt. 17:5.

3. Hvønn hugsaði Jesus helst um, tá ið hann segði: „Faðir, fyrigev teimum“?

³ Hvad betød Jesus’ ord? Efter at Jesus var blevet naglet til pælen, sagde han højt til Jehova: “Far, tilgiv dem.” Hvem var det der skulle tilgives? Det får vi et fingerpeg om i det Jesus sagde videre: “De ved ikke hvad de gør.” (Luk. 23:33, 34) Jesus tænkte sikkert på de romerske soldater der havde slået naglerne igennem hans hænder og fødder. Soldaterne vidste ikke hvem han i virkeligheden var. Jesus kan også have tænkt på nogle af dem i folkemængden der havde krævet at han skulle henrettes, men som senere fik tro på ham. (Ap.G. 2:36-38) Jesus’ ord viser at han ikke tillod at de uretfærdigheder han blev udsat for, gjorde ham vred og bitter. (1. Pet. 2:23) I stedet bad  han Jehova om at tilgive dem der slog ham ihjel.

4. Hvat kunnu vit læra av, at Jesus var villigur at fyrigeva?

⁴ Hvad kan vi lære af Jesus’ ord? Vi må være villige til at tilgive andre, ligesom Jesus var det. (Kol. 3:13) Nogle, måske endda i vores familie, kan ikke forstå det vi tror på, eller den måde vi lever på. Det kan føre til at de lyver om os, ydmyger os mens andre er til stede, ødelægger vores litteratur eller endda truer os med vold. I stedet for at begynde at bære nag kan vi bede Jehova om med tiden at åbne deres øjne for sandheden. (Matt. 5:44, 45) Nogle gange kan det måske være svært for os at tilgive, især hvis vi er blevet behandlet virkelig uretfærdigt. Men hvis vi tillader at bitterhed og vrede slår rod i vores hjerte, skader vi kun os selv. Læg mærke til hvad en søster siger: “Når jeg tilgiver et eller andet, betyder det ikke at jeg synes at det der er sket, er i orden, eller at jeg lader andre udnytte mig. Det betyder bare at jeg vælger ikke at være vred over det længere.” (Sl. 37:8) Når vi vælger at tilgive, vælger vi i virkeligheden at negative oplevelser ikke skal have lov til at gøre os bitre. – Ef. 4:31, 32.

5. Hvat lovaði Jesus einum ránsmanni, og hví gav hann honum hetta lyftið?

⁵ Hvad betød Jesus’ ord? På hver side af Jesus hang der en forbryder der også var blevet idømt dødsstraf. Til at begynde med latterliggjorde de to mænd ham. (Matt. 27:44) Men senere forandrede den ene af dem indstilling. Det gik op for ham at Jesus ‘ikke havde gjort noget forkert’. (Luk. 23:40, 41) Men ikke nok med det. Han gav også udtryk for at han troede på at Jesus ville få livet igen og blive konge i et rige. “Jesus, husk mig når du kommer i dit rige,” sagde han. (Luk. 23:42) Sikke et udtryk for tro! Jesus sagde som svar: “Det siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.” (Luk. 23:43) Ja, Jesus lovede manden at han ville få livet igen i Paradiset, og gjorde løftet personligt ved at bruge ord som “jeg”, “dig”, “du” og “mig”. Fordi Jesus vidste at hans Far er barmhjertig, kunne han give den døende forbryder et fantastisk fremtidshåb! – Sl. 103:8.

6. Hvat kunnu vit læra av tí, Jesus segði við ránsmannin?

⁶ Hvad kan vi lære af Jesus’ ord? Jesus er præcis ligesom sin Far. (Hebr. 1:3) Jehova er ivrig efter at tilgive os og vise os barmhjertighed hvis vi er oprigtigt kede af de forkerte ting vi har gjort, og tror på at Jesus’ offer gør det muligt for os at få tilgivelse for vores synder. (1. Joh. 1:7) Nogle har måske meget svært ved at tro at Jehova vil tilgive dem for de synder de har begået før i tiden. Hvis du kæmper med den slags følelser, så tænk over det her: Kort før Jesus døde, viste han barmhjertighed over for en dømt forbryder som først lige var begyndt at vise tro. Hvor meget mere er Jehova så ikke ivrig efter at vise barmhjertighed over for sine trofaste tjenere, der gør deres bedste for at adlyde hans bud! – Sl. 51:1; 1. Joh. 2:1, 2.

7. Hvat segði Jesus við Mariu og Jóhannes í Jóhannes 19:26, 27, og hví segði hann tað?

⁷ Hvad betød Jesus’ ord? (Læs Johannes 19:26, 27). Hans mor, Maria, var  højst sandsynligt blevet enke, og han ville gerne vise hende omsorg. Hans søskende kunne sikkert sørge for hendes materielle behov. Men hvem skulle sørge for hendes åndelige behov? Der er ikke noget der tyder på at nogen af hans brødre var blevet disciple endnu. Men Johannes var en trofast apostel og en af Jesus’ bedste venner. Jesus betragtede dem der tilbad Jehova sammen med ham, som sin åndelige familie. (Matt. 12:46-50) Jesus elskede Maria og ønskede at hun skulle have det godt. Så han bad Johannes om at tage sig af hende fordi han vidste at Johannes ville kunne dække Marias åndelige behov. Til sin mor sagde han: “Se! Din  søn!” Og til Johannes sagde han: “Se! Din mor!” Fra og med den dag var Johannes som en søn for Maria, og han tog sig af hende som om hun var hans egen mor. Jesus viste virkelig inderlig omsorg for sin mor, der så kærligt havde taget sig af ham lige fra hans fødsel, og som nu stod hos ham ved hans død.

8. Hvat kunnu vit læra av tí, sum Jesus segði við Mariu og Jóhannes?

⁸ Hvad kan vi lære af Jesus’ ord? Det bånd der knytter os sammen med vores åndelige brødre og søstre, kan være stærkere end den tilknytning vi har til nogle i vores nærmeste familie. Måske er der nogle i vores familie der er modstandere af vores tro eller endda har vendt os ryggen. Men som Jesus lovede, vil vi få “100 gange mere” end det vi har mistet, hvis vi holder os nær til Jehova og hans organisation. I menigheden er der mange der kan blive som en elsket søn, datter, mor eller far for os. (Mark. 10:29, 30) Hvilke følelser vækker det i dig at være en del af en stor åndelig familie der er forenet af tro og af kærlighed – kærlighed til Jehova og til hinanden? – Kol. 3:14; 1. Pet. 2:17.

9. Hvat fortelja orðini hjá Jesusi í Matteus 27:46 okkum?

⁹ Hvad betød Jesus’ ord? Kort før sin død råbte Jesus: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” (Matt. 27:46) Bibelen forklarer ikke hvorfor Jesus sagde det, men tænk alligevel over hvad vi kan udlede af hans ord. For det første opfyldte Jesus en profeti som er nedskrevet i Salme 22:1. * Derudover viste hans ord at Jehova ikke havde “sat et hegn rundt omkring” sin Søn for at beskytte ham. (Job 1:10) Jesus forstod at hans Far havde overgivet ham i hans fjenders hænder så han kunne blive prøvet fuldt ud – som intet menneske nogensinde er blevet prøvet. Jesus’ ord understregede også at han ikke havde begået nogen forbrydelse der fortjente dødsstraf.

10. Hvat týdningarmikið kunnu vit læra av tí, sum Jesus segði við faðir sín?

¹⁰ Hvad kan vi lære af Jesus’ ord? En af de ting vi kan lære, er at vi ikke må forvente at Jehova skal beskytte os mod enhver vanskelighed der kunne sætte vores tro på prøve. Ligesom Jesus forblev trofast til det sidste, må vi også være indstillet på at forblive trofaste når vi bliver prøvet, endda til døden. (Matt. 16:24, 25) Vi kan dog være sikre på at Jehova vil hjælpe os til at udholde en hvilken som helst prøve vi måtte møde. (1. Kor. 10:13) Noget andet vi kan lære, er at vi nogle gange vil blive behandlet groft uretfærdigt. (1. Pet. 2:19, 20) Når nogle hader os, er det ikke fordi vi har gjort noget forkert, men fordi vi ikke er en del af verden, og fordi vi forkynder om sandheden. (Joh. 17:14; 1. Pet. 4:15, 16) Jesus forstod fuldt ud hvorfor Jehova tillod at han gennemgik lidelser. Men andre af Jehovas trofaste tjenere har nogle gange haft svært ved at forstå hvorfor Jehova har tilladt at bestemte ting er sket. (Hab. 1:3) Jehova er medfølende og tålmodig, og han ved at det ikke er et tegn på mangel på tro at man gør sig den slags tanker. Det er derimod et tegn på at man har brug for den trøst han kan give. – 2. Kor. 1:3, 4.

11. Hví segði Jesus tað, sum vit lesa í Jóhannes 19:28?

¹¹ Hvad betød Jesus’ ord? (Læs Johannes 19:28). Hvorfor sagde Jesus: “Jeg er tørstig”? Det gjorde han “for at skriftstedet kunne blive opfyldt”, det vil sige profetien i Salme 22:15, hvor der står: “Min styrke er tørret ud som lertøj der er brændt og skåret; min tunge klæber til ganen.” Dertil kommer at Jesus må have været meget tørstig efter alt det han havde været udsat for, blandt andet at blive naglet til en torturpæl. Han havde brug for hjælp for at få slukket sin tørst.

12. Hvat kunnu vit læra av, at Jesus segði: „Eg tysti“?

¹² Hvad kan vi lære af Jesus’ ord? Jesus betragtede det ikke som et tegn på svaghed at fortælle hvordan han havde det, og det skal vi heller ikke gøre. Måske har vi det meste af vores liv foretrukket ikke at spørge andre om hjælp. Men hvis vi på et tidspunkt ikke længere kan klare det hele selv, skal vi ikke tøve med at spørge andre om de vil hjælpe os. Hvis vi er kommet op i årene eller kæmper med sygdom, kan det for eksempel være at vi er nødt til at spørge en ven om han eller hun vil hjælpe os med at købe ind eller køre os til lægen. Hvis vi føler os modløse eller er kede af det, kan det være at vi må bede en ældste eller en anden moden kristen om at hjælpe os, måske med et lyttende øre eller et opmuntrende ord. (Ordsp. 12:25) Husk at dine brødre og søstre elsker dig og gerne vil være der for dig “i svære tider”. (Ordsp. 17:17) Men de kan ikke læse tanker, så hvis du ikke selv fortæller dem det, er det ikke sikkert at de ved at du har brug for hjælp.

13. Hvat fekk Jesus burtur úr at vera trúfastur til deyðan?

¹³ Hvad betød Jesus’ ord? Ved tretiden om eftermiddagen den 14. nisan sagde Jesus: “Det er fuldført!” (Joh. 19:30) Lige før Jesus døde, gav han altså udtryk for at han havde gennemført alt det Jehova havde bedt ham om at gøre. Han opnåede flere vigtige ting ved at bevare sin integritet til døden. For det første beviste han at Satan er en løgner. Jesus viste at et fuldkomment menneske kan forblive trofast i et og alt selvom Satan gør hvad han kan for at forhindre det. For det andet gav Jesus sit liv som en løsesum. Ved at ofre sit liv gjorde han det muligt for ufuldkomne mennesker at få et godt forhold til Gud og at få evigt liv. For det tredje forsvarede Jesus Jehovas stilling som universets øverste Hersker, og han rensede sin Fars navn.

14. Hvussu mugu vit vera avgjørd um at liva hvønn einasta dag?

¹⁴ Hvad kan vi lære af Jesus’ ord? Vi må være besluttet på at bevare vores integritet hver eneste dag. Læg mærke til hvad bror Maxwell Friend, der var lærer på Gileadskolen, sagde ved et internationalt stævne i et foredrag der handlede om trofasthed: “Hvis der er noget du kan sige eller gøre i dag, så lad være med at udskyde det til i morgen. Hvordan ved du om der overhovedet kommer en dag i morgen? Lev hver eneste dag som om det var din sidste chance for at vise dig værdig til evigt liv.” Ja, vi må leve hver dag som om det var vores sidste mulighed for at bevise vores trofasthed. Hvis vi gør det, vil vi, selv hvis vi skulle stå over for døden, kunne sige: “Jehova, jeg har gjort mit bedste for at være trofast mod dig,  for at bevise at Satan er en løgner, og for at hellige dit navn og forsvare dit styre.”

15. Hvørjum hevði Jesus fult álit á sambært Lukas 23:46?

¹⁵ Hvad betød Jesus’ ord? (Læs Lukas 23:46). Med fuld tillid til Jehova sagde Jesus: “Far, i dine hænder betror jeg min ånd.” Han vidste at hans fremtidige liv nu fuldstændigt afhang af Jehova, og han var sikker på at hans Far ville huske ham.

16. Hvat kanst tú læra av tí, eitt ungt Jehova vitni kom út fyri?

¹⁶ Hvad kan vi lære af Jesus’ ord? Vi må være besluttet på at forblive loyale mod Jehova, selv hvis det kan koste os livet. Hvis vi skal kunne lægge vores liv i Jehovas hænder, må vi ‘stole på ham af hele vores hjerte’. (Ordsp. 3:5) Tænk over det her eksempel med Joshua, en ung forkynder på 15 der led af en uhelbredelig sygdom. Joshua afslog at tage imod en behandling der gik imod Guds lov. Da han talte med sin mor kort før sin død, sagde han: “Jeg er i Jehovas hånd, mor. ... Én ting er sikker, mor. Jeg er overbevist om at Jehova vil give mig livet igen i opstandelsen. Han har læst mit hjerte og ved at jeg virkelig holder af ham.” * Vi må alle sammen spørge os selv: ‘Hvis jeg kommer til at stå i en livstruende situation der sætter min tro på prøve, vil jeg så lægge mit liv i Jehovas hænder og stole på at han vil huske mig?’

17-18. Hvat hava tey seinastu orðini hjá Jesusi lært okkum? (Sí eisini rammuna „ Lær af de sidste ord Jesus sagde“.)

¹⁷ Hvor er der mange vigtige ting vi kan lære af de sidste ord Jesus sagde inden han døde! Hans ord understreger at vi må tilgive hinanden og stole på at Jehova også vil tilgive os. Det er en kæmpe gave at vi har vores åndelige brødre og søstre, en vidunderlig familie der står klar til at hjælpe os. Når vi har det svært eller har et behov, må vi huske at fortælle andre det så de kan være der for os. Og vi ved at Jehova vil hjælpe os til at udholde en hvilken som helst prøve. Vi er også blevet mindet om at leve hver eneste dag som om det er den sidste dag vi har til at bevise vores trofasthed, og at vi må have fuld tillid til at Jehova vil huske os når vi lægger vores liv i hans hænder.

¹⁸ Ja, Jesus’ sidste ord inden han døde på pælen er fyldt med mening og indhold. Når vi tænker over dem og bruger det vi lærer af dem, viser vi virkelig at vi følger Jehovas opfordring: “Lyt til ham.” – Matt. 17:5.