1. Hvorfor kan nogle der tjener Jehova, føle sig ensomme?

DE FLESTE af os føler os ensomme en gang imellem. Men for nogle af os går den følelse ikke rigtig væk igen. Faktisk kan man føle sig ensom selvom man er omgivet af en masse mennesker. Nogle har svært ved at falde til i en ny menighed. Andre kommer fra en familie hvor man er meget nært knyttet til hinanden, men nu er de flyttet langt væk fra deres familie og føler sig ensomme. Andre igen føler sig helt alene fordi de har mistet en de holdt af. Og nogle brødre og søstre, især de der er helt nye i sandheden, kan føle sig isolerede fordi deres ikketroende familie og venner har vendt dem ryggen.

2. Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på?

² Jehova kender os indgående og forstår os fuldt ud. Han er opmærksom på os når vi føler os ensomme, og vil gerne hjælpe os til at overvinde den følelse. Men hvordan hjælper Jehova os? Hvad kan vi selv gøre? Og hvad kan vi hver især gøre for at hjælpe dem i menigheden der føler sig ensomme? Det vil vi nu se nærmere på.

3. Hvordan viste Jehova omsorg for Elias?

³ Jehova er dybt interesseret i hvordan alle hans tjenere har det. Han er nær hos hver enkelt af os, og han er opmærksom på os når vi føler os overvældet af triste følelser. (Sl. 145:18, 19) Tænk over hvor omsorgsfuldt Jehova  behandlede profeten Elias. Denne trofaste mand levede på et meget vanskeligt tidspunkt i Israels historie. Alle der tilbad Jehova, blev udsat for grusom forfølgelse, og Elias var et særligt angrebsmål for magtfulde fjender der hadede Gud. (1. Kong. 19:1, 2) Noget andet der gik Elias på, var at han troede at han var den eneste af Jehovas profeter der var tilbage. (1. Kong. 19:10) Jehova gjorde med det samme noget for at vise Elias omsorg. Han sendte en engel til ham og forsikrede ham om at han ikke var alene – der var stadig mange trofaste israelitter der tilbad Gud. – 1. Kong. 19:5, 18.

4. Hvordan viser Markus 10:29, 30 at Jehova har omsorg for dem der ikke længere får støtte af deres familie og venner?

⁴ Jehova er klar over at nogle iblandt hans folk har måttet bringe store ofre for at tjene ham. Det kan for eksempel være at deres familie og venner ikke længere vil være sammen med dem. Læg mærke til hvad apostlen Peter engang spurgte Jesus om, måske med lidt bekymring i stemmen: “Vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får vi ud af det?” (Matt. 19:27) Jesus forsikrede kærligt disciplene om at de ville få en stor åndelig familie. (Læs Markus 10:29, 30). Og Jehova, der er Far i den familie, har lovet at han vil hjælpe og støtte alle der tjener ham. (Sl. 9:10) Lad os nu se på nogle ting du kan gøre rent praktisk for at få gavn af Jehovas hjælp når du kæmper med ensomhed.

5. Hvorfor er det godt at vi tænker over hvordan Jehova har hjulpet os indtil nu?

⁵ Tænk på hvordan Jehova har hjulpet dig. (Sl. 55:22) Det kan gøre det lettere for dig at bevare et afbalanceret syn på din situation. Carol, * en søster der er single og ikke har familie i sandheden, siger: “Noget der hjælper mig til at føle at jeg ikke er alene, er at se tilbage og tænke over hvordan Jehova har støttet mig i svære tider. Det overbeviser mig om at Jehova også vil være der for mig i fremtiden.”

6. Hvordan kan tanken i 1. Peter 5:9, 10 opmuntre dem der er alene i sandheden?

 ⁶ Tænk over hvordan Jehova hjælper andre der har det svært. (Læs 1. Peter 5:9, 10). Hiroshi, en bror der i mange år har været det eneste Jehovas Vidne i sin familie, siger: “Det er let at se at der ikke er nogen som helst i menigheden der har de perfekte omstændigheder. Men med Jehovas hjælp gør vi alle sammen vores bedste, og den tanke virker opmuntrende på os der er alene i sandheden.”

7. Hvordan er bøn en hjælp for dig?

⁷ Hav en god åndelig rutine. Det betyder blandt andet at du åbent og ærligt må fortælle Jehova hvordan du har det. (1. Pet. 5:7) Massiel, en ung søster der følte sig meget isoleret fordi hun var den eneste i sin familie der tog imod sandheden, siger: “Noget af det der hjalp mig allermest til at håndtere min ensomhed, var at bede inderlige bønner til Jehova. Han var virkelig en Far for mig, og jeg bad til ham hver dag, mange gange om dagen, for at fortælle ham om mine tanker og følelser.”

8. Hvordan hjælper det dig at læse i Bibelen og tænke over det du læser?

⁸ Læs i Guds ord hver dag, og meditér over de beretninger der viser at Jehova elsker dig. Bianca, en søster der må høre på mange nedslående kommentarer fra sin ikketroende familie, siger: “Det hjælper mig rigtig meget at læse og tænke over beretninger i Bibelen og livsberetninger om andre af Jehovas tjenere der har stået i samme situation som mig.” Mange brødre og søstre har lært nogle bibelvers udenad som trøster dem, for eksempel Salme 27:10 og Esajas 41:10. Andre kan mærke at de føler sig mindre ensomme når de lytter til lydindspilninger i forbindelse med deres forberedelse til møderne eller deres personlige bibellæsning.

9. Hvilken glæde har du af at komme til møderne?

⁹ Gør en indsats for at komme til alle møderne. Programmet vil være med til at opmuntre dig, og du vil også lære dine brødre og søstre bedre at kende. (Hebr. 10:24, 25) Massiel siger: “Selvom jeg var ret genert, var jeg fast besluttet på at komme til hvert eneste møde og at svare mindst én gang. Det hjalp mig til at føle mig som en del af menigheden.”

10. Hvorfor er det vigtigt at opdyrke venskaber med trofaste kristne?

¹⁰ Opdyrk gode venskaber. Prøv at blive venner med nogle i menigheden som du kan lære noget af – også selvom I har forskellig alder og baggrund. I Bibelen bliver  vi mindet om at der “findes visdom ... hos de gamle”. (Job 12:12) Ældre brødre og søstre kan selvfølgelig også lære meget af de yngre i menigheden. David var meget yngre end Jonatan, men det forhindrede dem ikke i at være nære venner. (1. Sam. 18:1) De hjalp hinanden til at tjene Jehova selvom forholdene var meget svære. (1. Sam. 23:16-18) “Vores brødre og søstre kan virkelig blive som vores åndelige forældre og søskende,” siger Irina, en søster der i øjeblikket er det eneste Jehovas Vidne i familien. “Gennem dem kan Jehova give os den familie vi har brug for.”

11. Hvad er nødvendigt for at opdyrke nære venskaber?

¹¹ Det er måske ikke altid let at få nye venner, især ikke hvis man er en lidt tilbageholdende type. Ratna, en genert søster der tog imod sandheden selvom hun oplevede stærk modstand, siger: “Det gik op for mig at jeg havde brug for hjælp og støtte fra min åndelige familie.” Måske synes du at det er svært at fortælle andre om dine tanker og følelser. Men husk at sådan en åben kommunikation er noget helt grundlæggende i et nært venskab. Dine venner vil gerne opmuntre dig og støtte dig, men det er lettere for dem at gøre det hvis de ved hvordan du har det.

12. Hvad kan hjælpe dig til at få gode venner?

¹² En af de bedste måder vi kan få venner på, er ved at gå i forkyndelsen med vores trosfæller. Carol, der blev citeret tidligere, siger: “Jeg har fået mange gode venner blandt søstrene fordi vi har været i forkyndelsen eller udført andre former for tjeneste sammen. Og i årenes løb har Jehova tit hjulpet mig gennem de venner.” At opdyrke venskaber med trofaste brødre og søstre er bestemt hele indsatsen værd. Det er netop gennem sådan nogle venner at Jehova hjælper dig til at håndtere en vanskelig følelse som ensomhed. – Ordsp. 17:17.

13. Hvilket ansvar har alle i menigheden?

¹³ Alle i menigheden har et ansvar for at bidrage til at der er en fredelig atmosfære, og for at vise alle i menigheden kærlighed så der ikke er nogen der føler sig helt alene. (Joh. 13:35) Det vi hver især siger og gør, kan have stor betydning! Læg mærke til hvad en søster fortæller: “Da jeg lærte sandheden at kende, blev menigheden min familie. Jeg ville aldrig være blevet et af Jehovas Vidner hvis ikke vennerne i menigheden havde støttet mig.” Hvad kan du gøre for at hjælpe dem der er alene i sandheden, til at føle at de er en del af menigheden?

14. Hvordan kan vi blive venner med nye i menigheden?

¹⁴ Tag initiativ til nye venskaber. Vi kan begynde med at byde nye hjerteligt velkommen i menigheden. (Rom. 15:7) Men det er ikke nok bare at hilse på dem. Vores mål må være at blive nære venner med dem. Så vis de nye i menigheden oprigtig interesse og omsorg. Prøv at sætte dig ind i hvilke udfordringer de har, samtidig med at du selvfølgelig respekterer deres privatliv. Nogle synes måske at det er svært at fortælle andre om hvordan de har det. Lad være med at presse dem! Prøv i stedet at stille nogle kærlige og taktfulde spørgsmål, og lyt tålmodigt til det de siger. Du kan for eksempel spørge dem om hvordan de lærte sandheden at kende.

15. Hvordan kan modne kristne hjælpe andre i menigheden?

 ¹⁵ Alle i menigheden vil blive styrket af at modne kristne, og især de ældste, viser dem interesse. Melissa, som blev oplært i sandheden af sin mor, siger: “Jeg kan næsten ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er for de brødre der gennem årene har været som åndelige fædre for mig. Når jeg har brug for nogen at snakke med, er de altid klar til at lytte.” Mauricio, en ung forkynder der følte sig meget alene da den bror der havde studeret med ham, forlod sandheden, siger: “Den personlige interesse de ældste viste mig, gjorde en kæmpe forskel. De snakkede tit med mig. De arbejdede sammen med mig i tjenesten, de fortalte mig om de guldkorn de havde fundet i deres personlige bibelstudie, og de dyrkede endda sport sammen med mig.” Både Melissa og Mauricio er i dag i heltidstjenesten.

16-17. Hvordan kan vi hjælpe andre rent praktisk?

¹⁶ Tilbyd praktisk hjælp. (Gal. 6:10) “Mange gange er det eneste man har brug for, en lille venlig handling på det rigtige tidspunkt,” siger Leo, der er missionær i et land langt væk fra hvor hans familie bor. “Jeg kan huske en dag hvor jeg havde et uheld med min bil. Da jeg endelig kom hjem igen, var jeg fuldstændigt stresset. Men så var der et ægtepar der inviterede mig hjem til sig så jeg kunne få lidt at spise. Jeg kan ikke huske hvad vi fik, men jeg kan huske at de var kærlige og lyttede til mig. Da jeg tog derfra, havde jeg det meget bedre!”

¹⁷ Vi nyder alle sammen at være til stævner og andre teokratiske begivenheder, blandt andet fordi vi kan være sammen med andre og snakke med dem om programmet. Men Carol, der blev citeret tidligere, siger: “Jeg synes faktisk det er ekstra hårdt at være til stævne.” Hvorfor synes hun det? “Jeg er omgivet af hundredvis eller tusindvis af brødre og søstre, men de fleste af dem er der sammen med deres familie,” siger hun. “Det forstærker virkelig min følelse af at være alene.” Andre synes at det er meget svært at skulle til stævne for første gang efter at de har mistet deres ægtefælle. Kender du nogen  der står i en af de situationer? Så kunne du måske spørge om han eller hun kunne have lyst til at være sammen med jeres familie næste gang der er en teokratisk begivenhed.

18. Hvordan kan vi følge opfordringen i 2. Korinther 6:11-13?

¹⁸ Brug tid sammen med andre. Prøv at invitere forskellige brødre og søstre med når du skal lave noget hyggeligt, især dem der føler sig ensomme. Det er meget vigtigt at vi ‘lukker vores hjerte helt op’ over for nogle der har det sådan. (Læs 2. Korinther 6:11-13). “Det var altid skønt når nogle venner inviterede os hjem så vi kunne være sammen med dem og deres familie, eller når de tog os med på en tur,” siger Melissa, der blev citeret tidligere. Er der nogle i din menighed som du kunne lave noget hyggeligt sammen med?

19. På hvilke tidspunkter kunne der være særligt behov for at vise nogle i menigheden omsorg?

¹⁹ Der kan være nogle tidspunkter hvor en i menigheden vil være ekstra glad for at være sammen med os. Nogle der har ikketroende familie, kan for eksempel have det svært omkring visse højtider. For andre kan det være en bestemt dato, for eksempel årsdagen for en ægtefælles død, der er særligt svær. Når vi bruger tid sammen med brødre og søstre der har den slags udfordringer, viser vi dem oprigtig omsorg. – Flp. 2:20.

20. Hvilken trøst kan vi finde i Jesus’ ord i Matthæus 12:48-50 når vi føler os ensomme?

²⁰ Der kan være mange grunde til at en bror eller søster indimellem føler sig ensom. Men vi må aldrig glemme at Jehova ved præcis hvordan vi har det, og at han vil give os det vi har brug for, ofte gennem vores åndelige familie. (Læs Matthæus 12:48-50). Vi kan vise at vi værdsætter alt det Jehova gør for os, ved hver især at gøre vores bedste for at støtte vores brødre og søstre i menigheden. Uanset hvilke følelser vi indimellem kæmper med, kan vi være sikre på dette: Vi er aldrig alene, for Jehova er med os!