Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 29

Bo el Deu a Rengum er Aike el Moruul el Olengeriakl er a Omesiungem!

Bo el Deu a Rengum er Aike el Moruul el Olengeriakl er a Omesiungem!

“Ma ta ma tar a chad di lengii . . . el lungil a rengul, e lak lomekesiu a urerel er a urerel a kuk tar a chad.”​—GAL. 6:4.

CHELITAKL 34 Morael el Ngar er a Blakerreng

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera uchul me a Jehovah a diak lomekesiu er kid er a rebebil?

A JEHOVAH a kmal diak el soal a di losisiu a rokui el tekoi. Tia bleketakl el moues er a blebelel. Ngmileob a kakerous el dellomel, charm, me a dirrek el rechad me te kakerous. Ngkmal diak a ta el tekoi el osisiu er a tang. Me a Jehovah kmal diak lomekesiu er kau er a ngii di el chad. Ngika medengelii ngike el mera el kau, ngike el mera el chad er a chelsel a rengum. (1 Sa. 16:7) Ngdirrek el melatk aike el tekoi el omeduch er ngii, me aike el chelitechetum, me a ulekurulem. E kmal diak bo lolengit er kau el mo meruul a tekoi el diak el sebechem el meruul. Ngkired el mo omes er kid el ua Jehovah a lomes er kid. Seikid e ngmo “telkael” a uldesued, e diak domdasu el kmo kede kmal ungil me a lechub e bo domdasu el kmo ngdiak a ultuteled.​—Rom 12:3, BT.

2. Ngera uchul me ngdiak lungil a domekesiu er kid er a rebebil?

2 Nguaisei el sebeched el ngmai a klubeled er a blak a rengul el odam me a lechub e ngodos el ngii a kmal meduch lomerk er a klumech. (Heb. 13:7) Ngsebeched el suubii er ngii a rolel e kede menglou er a duch er kid lomerk er a klumech. (Fil. 3:17, BT) Me nguaisei engdi ngngar ngii a klekakerous er a bo doukerebai er a chad me a bo domekesiu er kid er ngii. Sel domekesiu er kid er a chad e ngsebechel rullid el mo mechechei er ngii, choitechetur a rengud, me a lechub e ngrullid el mo omdasu el kmo ngdiak a ultuteled. E di ua desilubii er sel uleak uchei el suobel, ngsebechel tomellii a deleuill er kid me a Jehovah a lsekum kede melasem el mo kuk ungil er a rudam me a rudos er kid. Me a Jehovah oeak a bltikerreng el mengelechel er kid el kmo: “Ma ta ma tar a chad di lengii el merriter a urerel, me ng ngar ngii a ungil el le rirellii e bo lungil a rengul, e lak lomekesiu a urerel er a urerel a kuk tar a chad.”​—Gal. 6:4.

3. Ngera el tekoi el bla mruul el mo olengeriakl er a omesiungem el mora Jehovah a meskau a deurreng?

3 A Jehovah a soal a bo el deu a rengum er aike el moruul el mo olengeriakl er a omesiungem el mo er ngii. El ua tiang, a lsekum e ke mla metecholb e bo el deu a rengum el mla rullii tia el turrekong er kau! Ngdi mle kau el mo meruul er tia el tekoi. Ke mirruul er ngii el bltkil a rengum el mora Dios a uchul. Molatk aike el tekoi el bla mruul er sera ometecholb el mei er chelechang. El ua tiang, ngmla medechel a delechel a omengiuem me a omesubem er a Biblia? Ngmla lmuut el mo dmolech a nglunguchem? (Psa. 141:2) Ke mla mo meduch el mengedecheduch er a rechad sel momerk er a klumech e mla mo meduch lousbech aike el dongu er kid er a berkel a klumech? E a lengar ngii a telungalek er kau, a Jehovah ngmla ngosukau el mo ungil bechiil el sechal me a redil, e ungil chedam me a chedil? Ngkmal kirel mo dmeu a rengum er aika el ungil tekoi el bla mruul.

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 Ngsebeched el ngosuterir a rebebil el mo dmeu a rengrir er aike el loruul el mo olengeriakl er a omesiungir el mora Jehovah. Ngsebeched el ngosuterir el mo diak lomekesiu er tir el mora rebebil. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a rolel e a rechedam me a rechedil a sebechir el ngosuterir a rengelekir, rolel e a rebechiil el chad a sebechir el kaingeseu, me a rolel e a remechuodel me a rebebil a sebechir el ngosuterir a rudam me a rudos er tir. E a ulebongel e kede mo mesaod a bebil omellach er a Biblia el sebechel ngosukid el meruul a turrekong er kid el sebeched el oltaut.

AIKE EL SEBECHIR A RUUNGALEK ME A REBECHIIL EL CHAD EL MERUUL

Rechedam me a rechedil mochotii el mora derta er a rengelekiu el kmo ngdmeu a rengmiu er aike el ungil tekoi el loruul (Momes er a parakurab 5-6) *

5. A doltirakl er a Efesus 6:4, e ngera diak el kirir a rechedam me a rechedil el meruul er ngii?

5 A rechedam me a rechedil a kmal diak el kirir lomekesiu er a rengelekir er a rekuk bebil ngelekir me a lechub e longerechir er tir el mo meruul a tekoi el engelakl er aike el sebechir. Sel leuaisei er a rengelekir e te mengitechut er tir. (Monguiu er a Efesus 6:4.) A odos el Sachiko * a kmo: “A resensei er ngak a milengerechir er ngak el mo kuk ungil er tirke el ngalek el ki mdak el skuul. Me a lmuut kung, a delak a mle soal a bo kungil er a skuul me bo lsebechek el rullii a ungil sioning el mora sensei er ngak me a demak el ngii a diak el ngar er a klemerang. Ngika mle soal a kulai er a 100 percent er a bek el exam er ngak. Tia kmal diak el sebechel tekoi. E alta ngmeketeketang er a bo lak ngar er a skuul, engdi a lebebil ak dirk mo omdasu el kmo a Jehovah a diak el deu a rengul er ngak alta kmeruul er sel kot el sebechek.”

6. Ngera sebechir a ruungalek el suubii er a Psalm 131:1, 2?

6 A ta er a klou a ultutelel el tekoi el sebechir a rechedam me a rechedil el suubii a debetik er ngii er a Psalm 131:1, 2. (Monguiu.) A King David a dilu el kmo ngdiak ‘longesang er ngii er a meklou el tekoi’ me a lechub e ngtekoi el engelakl er a klisichel. A klengariourreng er ngii me a tabesul el osengel el kirel a ‘chilleklii’ a rengul. Ngera sebechir a ruungalek el suubii er a tekingel a David? A rechedam me a rechedil a diak di loba klengariourreng me a tabesul el uldasu el kirel aike el sebecherir el remuul ngdirrek el kirir el meruul uaisei el kirir a rengelekir. Ngsebechir el olterekokl a rengrir a rengelekir loeak sel bo lodengei aike el sebechir el meruul me a diak, e lolengeseu er tir el meruul a turrekong el sebechir el oltaut. A odos el Marina a melekoi el kmo: “A delak a kmal dimlak a ta el lomekesiu er ngak er a rebebil er ngak me a lechub e ngbebil er a rengalek. Ngulsisecheklak el kmo a rechad a kakerous a duch er tir e a derta me a derta er kid a mekreos er osengel a Jehovah. Ngii a uchul me ngdiak kumekesiu er ngak er a rebebil.”

7-8. Ngmekera bechiil el sechal e olecholt er a omengull el mora bechil?

7 A Rekristiano el bechiil el sechal a kmal kirir el mengull er a rebecherir. (1 Pe. 3:7) El ua tiang, a bechiil el sechal a ochotii el kmo ngmengull er a bechil sel lochotii loeak a omerellel el kmo a bechil a klou a ultutelel. Ngdiak lolengit er ngii aike el tekoi el diak el sebechel. E kmal diak bo lomekesiu er ngii el mora rebebil redil. Ngera ngrullii el mora bechiil el redil a lsekum a bechil a omekesiu er ngii er a rebebil redil? A bechil a odos el Rosa a diak le Sioning e blechoel lomekesiu er ngii el mora rebebil er a redil. A mekngit el tekingel el mo er ngii a uchul me a Rosa omdasu el kmo ngdiak a ultutelel e dirrek el oumededenger er a bltkil a rengrir a rechad el mo er ngii. Ngmelekoi el kmo: “Ngkirir a rechad el blechoel lolterekokl er a renguk el kmo a Jehovah omes er ngak el klou a ultutelek.” Me nguaisei engdi a Kristiano el bechiil el sechal a mengull er a bechil. Ngmedengei el kmo tia ngar ngii a lerellii er a deleongel er ngii me a Jehovah me a dirrek el deleuill er ngii me a bechil. *

8 A bechiil el sechal el mengull er a bechil a chemat er ngii er mederir a rebebil, e dirrek el olterekokl er a rengul el kmo ngbetik a rengul er ngii e omes er ngii el klou a ultutelel. (Osi. 31:28) A bechil a Katerina el ngike el odos el dulsaod er ngii er sel uleak uchei el suobel, a mla ngosuir el mo diak lomdasu el kmo ngdiak lungil el ua rebebil. A delal a Katerina a di mle mekngit a tekingel el mo er ngii er a lengalek e dirrek el mle blechoel lomekesiu er ngii er a rebebil el uldimukl er a resechelil. Sei a uchul me a Katerina a mlo blechoel lomekesiu er ngii er a rebebil e millemolem el meruul el uaisei er a uriul er a lemei er a klemerang. Engdi a bechil a mla ngosuir el mo diak leuaisei e mo melemalt a osengel el kirel. Ngdmu el kmo: “Ngbetik a rengul er ngak e chemat er ngak el kirel aike el ungil el tekoi el kuruul e meluluuch el kirek. Ngdirrek el omeklatk er ngak er aike el ungil blekerdelel a Jehovah e olengeseu er ngak el mesmechokl er a diak el melemalt el uldesuek.”

AIKE EL SEBECHIR A REMECHUODEL ME A REBEBIL EL MERUUL

9-10. Te milekera remechuodel e ngosuir a ta el odos el mo diak lomekesiu er ngii er a rebebil?

9 Te mekera remechuodel e ngosuterir tirke el blekerdelir a omekesiu er tir er a rebebil? Molatk er a experience er a odos el Hanuni, el ngii a dimlak a chad el kmal chemat er ngii er a lengalek. Ngmelekoi el kmo: “Ak mle sekemerur e ulemdasu el kmo a rebebil er a rengalek a mle kuk ungil er ngak. Ak kulemuchel er a kngalek el blechoel el omekesiu er ngak er a rebebil.” Mo lmuut er a lemei er a klemerang a Hanuni me ngdirk ulemekesiu er ngii el mora rebebil. Sei a uchul me ngmlo omdasu el kmo ngdiak le klou a ultutelel er a ongdibel. Me nguaisei, engdi chelechang e ngdmeu a rengul el mesiou el pioneer. Ngera ngilsuir?

10 A Hanuni a kmo a remechuodel a ngilsuir. Te dilu er ngii el kmo ngklou a ultutelel el chedal a ongdibel e dirrek el chilat er ngii er a blakerreng er ngii. Ngmelekoi el kmo: “Ngar ngii a bebil el taem el remechuodel a ullengit er ngak el mo melisiich er a rudos el uluusbech a ngeso. Tia rirellak el mo melechesuar el kmo ak usbechall. Ak dirk melatk er a remechuodel el mereng a sulek el millisiich er a rebebil mekekerei el odos. Te dirrek el chiliuii a 1 Thesalonika 1:2, 3 el mei er ngak. Tia kmal rirtechii a renguk! Tirka el ungil el mengkerengel a sib a uchul me ak kmal mengreos er a basio er ngak er a cheldebechelel a Jehovah.”

11. Ngmekera sebeched lolengeseu er tirke el “telemall a rengrir e mechitechut a rengrir” el ua losaod a Isaia 57:15, NW?

11 Monguiu er a Isaia 57:15, NW. * A Jehovah a kmal lomekerreu er tirke el “telemall a rengrir e mechitechut a rengrir.” Kid el rokui el diak di le remechuodel a sebeched lolengeseu el melisiich er tirka el odam me a odos er kid. A ta er a rolel e ngsebeched el melisiich er tir a sel dochotii a ulekerreuid el mo er tir. A Jehovah a soal a dochotii a bltkil a rengul el mo er tir. (Osi. 19:17) Ngdirrek el sebeched el olengeseu er a rudam me a rudos er kid loeak sel bo lengariou a rengud e le tabesul a osenged el kired. Ngdiak lsoad lolechau a osengir a rechad el mei er kid le tia sebechel mo uchul e kede rulleterir a rebebil el mo mechechei er kid. Kede bai ousbech a duch me a klemedengei er kid el melisiich er a rebebil.​—1 Pe. 4:10, 11.

A redisaiplo er a Jesus a mle sorir el mo kmeed er ngii e le ngdimlak longididai er ngii er tir. Ngmle dmeu a rengul el obengterir a resechelil (Momes er a parakurab 12)

12. Ngera uchul me a rengariou el chad a mle sorir el mora Jesus? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

12 Ngsebeched el suubii a rolel e kede meruul el mora rebebil loeak sel dolatk a omerellel a Jesus el mora rultirakl er ngii. Ngika ngike el kot el ungil el chad el mla kiei er a chutem. Me nguaisei engdi ngmle ‘medemedemek e ngariou a rengul.’ (Mt. 11:28-30) Ngika dimlak a ta loumead er ngii er a llemesel a rengul me a klungel a klemedengei er ngii. Ngullisechakl el ngar er a beot el rolel e uluusbech a okesiu el mle beot er a rechad a omtab. Ngrirutech a rengrir a rengariou el chad. (Lk. 10:21) A Jesus a dimlak le uai a remengeteklel a klechelid el rirelleterir a rebebil el mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelir er osengel a Dios. (Jn. 6:37) Ngullecholt er a omengull el mo er tir.

13. Ngmilekera ungil blekerdelel me a bltkil a rengul a Jesus el mora redisaiplo er ngii e mocholt er a omerellel el mo er tir?

13 A ungil blekerdelel me a bltkil a rengul a Jesus el mora redisaiplo er ngii a mocholt er a omerellel el mo er tir. Ngika mle medengei el kmo ngkakerous a duch er tir me a blekerdelel a klengar er tir. Me ngdiak el sebechir el rokui el ngmai a osisiu el ngerachel me a lechub e losisiu a ildisel a ureor el loruul er a berkel a klumech. Me nguaisei engdi ngmle dmeu a rengul e le derta er tir a riruul aike el sebechir. Tia el uldesuel a Jesus a ulebeketakl er a okesiu er ngii el kirel a udoud. Ngar tia el okesiu e ngike el mastang a milsa derta el sibai a ngerachel “el oltirakl er a duch er tir.” A ta er tirke el teru el blak a rengrir el sibai a mle betok a lengai er ngike el tang. Me nguaisei engdi ngdi mle ta tekingel el mo er tir el terung el chemat er tir el kmo: “Ng ungil a urerem, kau el ungil e blak a rengum el mesiou!”​—Mt. 25:14-23.

14. Ngmekera e sebeched loukerebai er a Jesus el ngar omerelled el mora rebebil?

14 Me a Jesus a dirrek el kmal ungil a omerellel el mei er a derta er kid. Ngmedengei el kmo kede rokui el kakerous a duch er kid me a blekerdelel a klengar er kid e dmeu a rengul sel debsang sel sebeched. Me ngkirel a omerelled el mora rebebil el mo ua omerellel a Jesus el mo er tir. Ngkmal diak lsoad el rullii a ta er a kldemed er a klaumerang el mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelel me a lechub e bo lemerur le ngdiak lsebechel meruul a betok el ua rebebil. Ngbai soad losiik a techall el mo chemat er a rudam me a rudos er kid le tir el meruul el mora kot el tkurrebab el sebechir er a omesiungir el mora Jehovah.

MRUUL A TURREKONG EL SEBECHEM EL OLTAUT

Mnguu a deurreng loeak sel moruul a turrekong el sebechem el oltaut (Momes er a parakurab 15-16) *

15-16. Ngmilekera odos e ngmai a klungiolel e le ngii el riruul a turrekong el sebechel el oltaut?

15 Sel lengar er ngii a turrekong er kid er a omesiunged el mora Jehovah e a klengar er kid a mo er ngii a belkul me a moktek er ngii. Me nguaisei engdi ngkired el meruul a turrekong el oltirakl er a duch er kid me a blekerdelel a klengar er kid. Ngdiak doruul a turrekong er kid loltirakl er a rebebil. A lsekum kede meruul a turrekong er kid loltirakl er a rebebil e ngsebechel mo mengitechut er kid. (Lk. 14:28) Ka molatk a tekoi el dilubech el mora pioneer el odos el Midori.

16 A Midori er a lengalek e a demal a mle blechoel el omekesiu er ngii el mora rebebil er ngii me a rengalek el dak el skuul. Ngmelekoi el kmo: “Ak mlo omdasu el kmo ngkmal diak a ultutelek.” Me nguaisei engdi sera lorael el mo klou e ngmlo ungil a uldesuel el kirel. Ngkmo: “Ak milenguiu er a Biblia er a bek el sils me bo lsebechel budech a renguk e dirrek me bo kulechesuar er a bltkil a rengul a Jehovah el mei er ngak.” Me a lmuut kung, ngmirruul a turrekong el sebechel oltaut e milluluuch el lolengit er a Jehovah me lengesuir el remuul aika el turrekong er ngii. Tiakid a uchul me a Midori a dmeu a rengul er aike el loruul el mo olengeriakl er a omesiungel el mora Jehovah.

MOLEMOLEM LOMSA JEHOVAH SEL KOT LUNGIL ER KAU

17. Kede mekera e sebeched el ‘melemolem el omekbeches a rengud me a uldesued’? E ngera mo duubech sel doruul el uaisei?

17 Kede ousbech er a kemanget el taem el mo melodech er a uldesued. Me a Jehovah a mengelechel er kid el kmo: “Molemolem el omekbeches a rengmiu me a uldesuiu.” (Efe. 4:23, 24NW) A lsoad el meruul el uaisei e ngkired el meluluuch, mesuub er a Tekingel a Dios, e melebedebek. Me molemolem el meruul aika el tekoi e molengit er a Jehovah me lebeskau a klisiich. A chedaol reng er ngii a mo ngosukau el mo diak momekesiu er kau er a rebebil. Ngdirrek a lsekum ke mo mechechei er a rebebil me a lechub e ngmo kedidai a rengum a Jehovah mo ngosukau el mtebengii tiang e mo ngosukau el mereched el meruul a omelodech.

18. Ngmekera 2 Kronika 6:29, 30 e sebechel chemolodau?

18 Monguiu er a 2 Kronika 6:29, 30. A Jehovah a medengelii a rengud. Ngdirrek el medengei el kmo kede meringel el omtok er a reng er tia el beluulechad me a chelitechetud. A bltkil a rengul el mei er kid a mukeroul sel lomes er kid el meringel lomtok aika el tekoi.

19. Ngmekera Jehovah e omekesiu er a uldesuel el kired?

19 A Jehovah a omekesiu er a uldesuel el kired el ua bltkil a rengul a chedil el mora ngelekel tolechoi. (Isa. 49:15) Molatk er a Rachel. Ngika melluches el kmo: “A ngelekek er a Stephanie a milechell el premature. Sera kkot el mesa e ngmera el mle kekerei el diak el sebechel el mekerang. A kot el buil er a klengar er ngii er a lengar er a osbitar el ngar er a incubator e a toktang a milechikak me ngsebechek lorreked er ngii er a bek el sils. Aikakid el temam el dmak a uchul me ngmloak a kmes el deleuill er kemam. Chelecha ngmla mo elolem a rekil e kmal mekekerei a bedengel er a rengalek el ua klungel. Engdi ngkmal betik a renguk er ngii e le ngmle meringel loureor me lsebechel el melemolem el ngar. Ngdirrek el ngii a uchul a klou el deurreng er a klengar er ngak!” Ngmera el mengelaod a rengud sel dodengei el kmo tiakid a uldesuel a Jehovah el kired sel lomes er kid el meringel el oureor el omsa sel kot lungil er kid.

20. Ngera uchul me a remesiungel a Jehovah a dmeu a rengrir?

20 Kau el mesiungel a Jehovah a mekreos el chedal a telungalek er ngii e kmal diak a mo uai kau. Ngika dimlak lomekrael er kau el mo er ngii e le ke kuk ungil er a rebebil er a rechad. Ngulemekrael er kau el mo er ngii e le ngulemes er a rengum e milsa el kmo, kau a ngariou a rengum e mo kongei el mesuub el kirel e melodech a blekerdelem. (Psa. 25:9) Bo lulterekokl a rengum el kmo ngkmal dmeu a rengul er kau el omsang sel kot lungil er kau. A ducherreng me a blakerreng er kau a ochotii el kmo ke “oba melemalt e ungil reng.” (Lk. 8:15, BT) Me molemolem el omsa Jehovah sel kot lungil er kau. Seikid e ngmo ‘ungil a rengum’ el kirem.

CHELITAKL 38 Ngmo Smisichau

^ par. 5 A Jehovah a kmal diak lomekesiu er kid er a rebebil. Me nguaisei engdi a rebebil er kid a locha mo omekesiu er tir er a rebebil e mo diak lungil a uldesuir el kirir. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a uchul me ngdiak el ungil a domekesiu er kid er a rebebil. Kede dirrek el mo mesaod a rolel e ngsebeched el ngosuterir a rechedal a telungalek er kid me a rechad er a ongdibel el mo di tir el omes er tir el ua Jehovah lomes er tir.

^ par. 5 A bebil el ngakl a mlengodech.

^ par. 7 Alta aika el tekoi a mora bechiil el sechal me nguaisei engdi betok er aika el omellach a dirrek el mora bechiil el redil.

^ par. 11 Isaia 57:15, NW: Ngike el Ngarbab e di ngar el mo cherechar me a ngklel a chedaol a dmu el kmo: “A delengcheklek a ngarbab e chedaol engdi ak dirrek el kiei el obengterir tirke el telemall a rengrir e mechitechut a rengrir, me bo el sebechek el lmuut el omekngar er a remechitechut a rengrir e kulisiich er tirke el telemall a rengrir.

^ par. 59 OMESODEL A SIASING: Chedam me a chedil el kmal dmeu a rengrir er aike el bla leruul a derta el ngelekir el kirel a omengull el telungalek er tir er a arhe er a Noah.

^ par. 63 OMESODEL A SIASING: Mesobil chedil el ngar ngii a kekerei el ngelekel sechal el meruul er a schedule er ngii el mo auxiliary pioneer, e kmal dmeu a rengul el mla otutii a turrekong er ngii.