1. Hvilke former for vejledning kan vi få, og hvorfor er det vigtigt at vi tager imod vejledning?

VI HAR alle sammen brug for vejledning en gang imellem. Nogle gange tager vi måske selv initiativ til at spørge en vi har stor respekt for, om et godt råd. Andre gange kan det være at en bekymret bror kommer hen til os og gør os opmærksomme på at vi er ved at ‘slå ind på en forkert kurs’, altså gøre noget vi vil komme til at fortryde. (Gal. 6:1) Vejledning kan også bestå af retledning efter at vi har begået en alvorlig fejl. Uanset hvilken form for vejledning vi får, er det vigtigt at vi lytter til den. Det vil gå os godt hvis vi gør det, og det kan endda redde vores liv! – Ordsp. 6:23.

2. Hvorfor skal vi tage imod råd og vejledning ifølge Ordsprogene 12:15?

² I temaverset får vi opfordringen: “Hør på de vises ord.” (Ordsp. 22:17) Der findes ikke noget menneske der ved alt. Der vil altid være en der har større viden eller erfaring end vi har. (Læs Ordsprogene 12:15). At lytte til råd og vejledning er derfor et tegn på ydmyghed. Det viser at vi er klar over at vi har nogle begrænsninger, og at vi har brug for hjælp for at nå vores mål. Jehova inspirerede den vise kong Salomon til at skrive: “Når der er mange rådgivere, lykkes tingene.” – Ordsp. 15:22.

3. På hvilke måder kan vi få vejledning?

³ Vi kan både få indirekte vejledning og direkte vejledning. Hvordan får vi indirekte vejledning? Det får vi for eksempel når vi læser noget i Bibelen eller i en af vores publikationer som får os til at stoppe op, tænke over noget vi gør, og foretage nogle justeringer. (Hebr. 4:12) Hvordan får vi så direkte vejledning? Det gør vi for eksempel når en ældste eller en anden moden kristen gør os opmærksomme på nogle ting vi skal arbejde på. Hvis en elsker os så højt at han giver os et råd eller en vejledning ud fra Bibelen, kan vi vise vores værdsættelse ved at lytte til det han siger, og gøre vores bedste for at følge det.

4. Hvordan skal vi ikke reagere når vi får en vejledning, ifølge Prædikeren 7:9?

 ⁴ Hvis vi skal være helt ærlige, kan det være ret svært at tage imod direkte vejledning. Det kan ligefrem være at vi bliver fornærmede. Det er måske ikke så svært at indrømme at vi er ufuldkomne, men hvis en kommer og peger på noget helt konkret vi skal arbejde på, kan det være svært at tage imod det. (Læs Prædikeren 7:9). Det kan være at vi begynder at retfærdiggøre os selv. Vi sætter måske spørgsmålstegn ved motivet hos den der gav vejledningen, eller bliver fornærmet over måden han gav den på. Det kan endda være at vi begynder at lede efter fejl hos ham og tænker: ‘Han skulle da nødigt snakke. Han har da selv nogle fejl!’ Hvis vi ikke bryder os om det råd vi har fået, vælger vi måske at ignorere det eller spørge en anden i håb om at han vil sige noget vi bedre kan lide.

5. Hvad vil vi se på i den her artikel?

⁵ I den her artikel vil vi drøfte eksempler fra Bibelen på nogle der afviste vejledning, og nogle der tog imod vejledning. Vi vil også se på hvad der kan hjælpe os til at tage imod vejledning, og hvordan det gavner os.

6. Hvad kan vi lære af eksemplet med kong Rehabeam?

⁶ Tænk over eksemplet med Rehabeam. Da han blev konge over Israel, kom folket til ham med en anmodning. De bad ham om at lette de tunge byrder som hans far, Salomon, havde lagt på dem. Rehabeam valgte meget klogt at spørge de ældre mænd til råds. De anbefalede ham at gøre det folket havde bedt om, for så ville de altid støtte ham. (1. Kong. 12:3-7) Men Rehabeam var åbenbart ikke tilfreds med det råd han fik, så han henvendte sig til de mænd han var vokset op sammen med. De var sikkert i fyrrerne, så de må have haft en vis livserfaring. (2. Krøn. 12:13) Alligevel gav de Rehabeam et dårligt råd. De opfordrede ham til at lægge endnu tungere byrder på folket. (1. Kong. 12:8-11) Rehabeam fik altså to vidt forskellige råd, så det ville have været klogt af ham at bede til Jehova og spørge ham om hvilket råd han skulle følge. Men det gjorde han ikke. I stedet valgte han at følge det råd han selv bedst kunne lide, det råd han havde fået af de yngre mænd. Resultatet var katastrofalt, både for Rehabeam og for folket. Hvad kan vi lære af det? Nogle gange er det råd vi får, måske ikke lige det vi har lyst til at høre, men hvis det er baseret på Bibelen, bør vi tage imod det.

7. Hvad kan vi lære af eksemplet med kong Uzzija?

⁷ Kong Uzzija afviste vejledning. Han gik ind i en del af Jehovas tempel som kun præsterne havde tilladelse til at komme i, fordi han ville brænde røgelse. Præsterne sagde til ham: “Uzzija, du har ikke ret til at brænde røgelse foran Jehova! Det er kun præsterne der må brænde røgelse.” Hvordan reagerede han? Hvis han ydmygt havde taget imod vejledningen og havde forladt templet med det samme, ville Jehova måske have tilgivet ham. Men “Uzzija … blev rasende”. Hvorfor afviste han vejledningen? Han følte åbenbart at han havde ret til at gøre lige som han ville, fordi han var konge. Men det var Jehova ikke enig i. Jehova ramte Uzzija med spedalskhed fordi han havde været så overmodig, og han “var spedalsk til den dag han døde”. (2. Krøn. 26:16-21)  Uzzijas eksempel lærer os noget vigtigt: Uanset hvem vi er, vil vi miste Jehovas godkendelse hvis vi afviser bibelsk vejledning.

8. Hvordan reagerede Job på vejledning?

⁸ Bibelen indeholder også gode eksempler på nogle der blev velsignet fordi de tog imod vejledning. Tænk bare på Job. Han elskede Jehova og ønskede at være lydig mod ham, men han var jo ikke fuldkommen, så i en periode hvor han var hårdt presset, gav han udtryk for nogle forkerte holdninger. Af den grund fik han ret direkte vejledning, både af Elihu og af Jehova. Hvordan reagerede Job? Ydmygt tog han imod vejledningen. Han sagde: “Jeg talte, men uden at have forstået … Derfor trækker jeg mine ord tilbage og angrer i støv og aske.” Jehova velsignede Job fordi han reagerede så ydmygt. – Job 42:3-6, 12-17.

9. Hvad kan vi lære af Moses?

⁹ Moses er også et godt eksempel for os fordi han tog imod retledning efter at han havde begået en alvorlig fejl. På et tidspunkt løb hans temperament af med ham, og han undlod at give Jehova æren for et mirakel. Det førte til at Moses mistede det store privilegium at komme ind i det lovede land. (4. Mos. 20:1-13) Da han bad Jehova om at genoverveje sin beslutning, sagde Jehova til ham: “Tal aldrig mere til mig om den sag.” (5. Mos. 3:23-27) Men Moses blev ikke bitter. I stedet accepterede han beslutningen, og Jehova fortsatte med at bruge ham til at føre sit folk. (5. Mos. 4:1) Vi kan lære meget af både Job og Moses når det drejer sig om det at tage imod vejledning. Job ændrede sin indstilling og begyndte ikke at retfærdiggøre sig selv. Moses viste at han tog imod vejledning fra Jehova, ved at fortsætte sin trofaste tjeneste efter at han havde mistet et privilegium der betød meget for ham.

10. (a) Hvorfor er det klogt at tage imod vejledning ifølge Ordsprogene 4:10-13? (b) Hvordan har nogle vist en god indstilling til det at tage imod vejledning?

¹⁰ Det vil gå os godt når vi efterligner trofaste mænd som Job og Moses. (Læs Ordsprogene 4:10-13). Det kan mange af vores brødre og søstre tale med om. Emmanuel, en bror der bor i Den Demokratiske Republik Congo, fortæller: “Nogle modne brødre i min menighed lagde mærke til at jeg var ved at lide åndeligt skibbrud, og hjalp mig inden det gik galt. Jeg fulgte deres vejledning og undgik på den måde en masse problemer.” * En pionersøster i Canada der hedder Megan, siger om det at få råd og vejledning: “Det jeg har fået at vide, har ikke altid været det jeg gerne ville høre, men det var det jeg havde brug for at høre.” Og en bror fra Kroatien der hedder Marko, siger: “Jeg mistede en opgave i menigheden, men når jeg tænker tilbage, kan jeg se at den vejledning jeg fik, hjalp mig til at få et nært forhold til Jehova igen.”

11. Hvad har bror Karl Klein sagt om det at tage imod vejledning?

¹¹ Et andet eksempel på en der havde glæde af at tage imod en vejledning, er bror Karl Klein, som var medlem af Det Styrende Råd. I sin livsberetning fortalte bror Klein om engang hvor han fik en meget kraftig vejledning af sin gode ven Joseph F. Rutherford. Til at begynde  med reagerede han ikke så godt på vejledningen. Han skrev: “Den næste gang vi mødtes, sagde [bror Rutherford] muntert: ‘Davs, Karl!’ Men jeg følte mig stadig såret og mumlede bare et eller andet til svar. Det fik ham til at sige: ‘Vogt dig, Karl! Djævelen er efter dig!’ Jeg blev forlegen og svarede: ‘Åh, der er ikke noget i vejen, bror Rutherford.’ Men han vidste bedre og gentog sin advarsel: ‘Det er i orden. Men vogt dig. Djævelen er efter dig.’ Hvor havde han ret! Hvis man nærer vrede mod en bror, og navnlig hvis det skyldes at han har sagt noget som det er hans pligt at sige, er man i fare for at falde i Djævelens snare.” * (Ef. 4:25-27) Bror Klein tog imod vejledningen fra bror Rutherford, og de fortsatte med at være nære venner.

12. Hvordan kan ydmyghed hjælpe os til at tage imod vejledning? (Salme 141:5)

¹² Der er flere ting der kan hjælpe os til at tage imod vejledning. Vi må være ydmyge og huske at vi er meget ufuldkomne og nogle gange kan gøre nogle virkelig dumme ting. Som vi var inde på tidligere, havde Job nogle forkerte holdninger, men Jehova velsignede ham fordi han ændrede sin indstilling. Hvad hjalp Job til at gøre det? Han var ydmyg. Det kom blandt andet til udtryk ved at han tog imod den vejledning Elihu gav ham, selvom Elihu var meget yngre end han selv var. (Job 32:6, 7) Ydmyghed vil også hjælpe os til at tage imod en vejledning, selv når vi synes at den er uberettiget, eller når den bliver givet af en der er yngre end os selv. En ældste i Canada siger: “Vi har ikke altid det helt rigtige billede af hvordan vi selv er, så hvordan skulle vi kunne gøre fremskridt hvis der ikke er nogen der giver os råd og vejledning?” Ja, vi har alle sammen brug for at blive bedre til at vise de egenskaber der hører til åndens frugt, og blive dygtigere til at udføre vores tjeneste. – Læs Salme 141:5.

13. Hvilket syn skal vi have på vejledning?

¹³Se vejledning som et udtryk for Guds kærlighed. Jehova ønsker at det skal gå os godt. (Ordsp. 4:20-22) Når han vejleder os gennem Bibelen, en af vores publikationer eller en åndeligt moden trosfælle, viser han i virkeligheden at han elsker os. “Han gør det for at det kan gavne os,” står der i Hebræerne 12:9, 10.

14. Hvad skal vi fokusere på når vi får råd og vejledning?

¹⁴Fokusér på hvad der blev sagt, ikke  hvordan det blev sagt. Nogle gange er vi måske ikke så glade for den måde vejledningen blev givet på. Det er selvfølgelig rigtigt at alle der giver en vejledning, må forsøge at gøre det på en måde der gør det let at tage imod den. * (Gal. 6:1) Men hvis det er os der får vejledningen, er det vigtigt at vi nøjes med at fokusere på budskabet. Vi kan spørge os selv: ‘Selvom jeg ikke er tilfreds med måden vejledningen blev givet på, er der så alligevel noget om det der blev sagt? Kunne jeg have gavn af at følge den vejledning jeg har fået, i stedet for at finde fejl hos den der gav den?’ Vi “hører til blandt de vise” når vi gør en indsats for at anvende de råd vi får. – Ordsp. 15:31.

15. Hvad vil det være klogt af os at gøre?

¹⁵ I Ordsprogene 13:10 står der: “De vise er dem der søger råd.” Hvor er det rigtigt! De der søger råd og vejledning hos andre, gør ofte større åndelige fremskridt end dem der ikke spørger andre til råds og måske bare venter på at der kommer nogen og siger noget til dem. Så følg Bibelens opfordring og søg råd hos andre.

16. I hvilke situationer kan vi bede andre om råd?

¹⁶ Vi kan spørge vores brødre og søstre til råds i mange forskellige situationer. Her er nogle eksempler: (1) En søster beder en erfaren forkynder om at tage med på et bibelstudie og spørger senere om hun har nogle forslag til hvordan hun kan blive en dygtigere underviser. (2) En singlesøster spørger en åndeligt moden søster hvad hun mener om et par bukser hun gerne vil købe. (3) En bror har fået til opgave at holde sit første offentlige foredrag. Han spørger en erfaren taler om han vil lytte ekstra godt efter og komme med nogle forslag til hvordan han kan blive bedre til at undervise. Det kan også være godt for brødre der har holdt foredrag i mange år, at bede om feedback fra dygtige talere og derefter følge de forslag de får.

17. Hvad må vi gøre hvis det skal gå os godt?

¹⁷ I løbet af de kommende uger eller måneder vil vi alle sammen få råd og vejledning, enten direkte eller indirekte. Når det sker, må vi tænke på de ting vi har lært i artiklen her. Vi må vise ydmyghed, fokusere på hvad der blev sagt, ikke hvordan det blev sagt, og derefter følge det. Der er ikke nogen af os der er født vise. Men hvis vi ‘hører på råd, og tager imod retledning’, lover Bibelen os at vi vil ‘blive vise’. – Ordsp. 19:20.