1. Hvønn hugburð hava Guds tænarar?

 I BIBELEN er det forudsagt at Guds folk ville ‘møde villigt frem’ for at tjene Jehova under hans Søns ledelse. (Sl. 110:3) Den profeti bliver virkelig opfyldt i dag. Hvert år bruger Jehovas flittige tjenere mange millioner timer i forkyndelsen. Det gør de helt frivilligt og uden at få betaling for det. De bruger også tid på at dække deres trosfællers behov – både de fysiske, følelsesmæssige og åndelige. Ældste og menighedstjenere bruger mange timer på at forberede indlæg til møderne og besøge deres trosfæller for at opmuntre dem. Hvad er det der motiverer Guds tjenere? Kærlighed – kærlighed til Jehova og til deres medmennesker. – Matt. 22:37-39.

2. Hvussu var Jesus ein góð fyrimynd sambært Rómbrævinum 15:1-3?

² Jesus satte altid andres interesser over sine egne. Og vi gør vores bedste for at efterligne ham. (Læs Romerne 15:1-3). Når vi følger Jesus’ eksempel, fører det til nogle gode ting. Han sagde: “Der er større glæde ved at give end ved at få.” – Ap.G. 20:35.

3. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

³ I den her artikel vil vi se på nogle af de ofre Jesus bragte for at hjælpe andre, og vi vil også se på hvordan vi kan efterligne ham. Og så vil vi komme ind på hvordan vi kan få et større ønske om at hjælpe andre.

4. Hvussu setti Jesus onnur fram um seg sjálvan?

⁴ Jesus hjalp andre selvom han var træt. Tænk bare på hvad Jesus gjorde da en masse mennesker kom for at møde ham på en bjergskråning, sikkert i nærheden af Kapernaum. Han havde brugt hele natten på at bede, så han må have været meget træt. Men da han så dem, fik han stor medfølelse med de mange fattige og syge. Ud over at helbrede dem alle sammen holdt han også et af de mest motiverende offentlige foredrag nogensinde – Bjergprædikenen. – Luk. 6:12-20.

5. Hvussu vísa familjuhøvd, at tey hava sama hugburð sum Jesus?

⁵ Hvordan familieoverhoveder efterligner Jesus. Forestil dig følgende situation: Efter en lang arbejdsdag kommer en familiefar hjem, og han er helt udmattet. Han føler sig fristet til at aflyse familiestudiet, som de skulle have den aften, men i stedet beder han Jehova om energi til at gennemføre det. Jehova besvarer hans bøn, og de har familiestudie som de plejer. Børnene lærer noget meget vigtigt den aften, nemlig at deres forældre prioriterer åndelige ting højere end alt andet.

6. Hvussu var Jesus villigur at brúka ta tíðina, hann hevði sett av til sín sjálvs?

⁶ Jesus var villig til at ofre den tid han ville have brugt på sig selv. Prøv at forestille dig hvordan han må have haft det da han hørte at hans ven Johannes Døber var blevet halshugget. Han må være blevet utroligt ked af det. I beretningen står der: “Da Jesus hørte det, tog han i en båd til et øde sted for at være alene.” (Matt. 14:10-13) Der er ikke noget at sige til at han gerne ville være lidt alene. Sådan har mange af os det nok når vi er kede af det. Men det fik Jesus ikke lov til. En masse mennesker nåede frem til det øde sted før han gjorde. Hvordan reagerede Jesus på det? Han fokuserede på deres behov og “fik dyb medfølelse med dem”. Han kunne se at de havde brug for  at blive trøstet og styrket, og gjorde med det samme noget for at hjælpe dem. Han nøjedes ikke med at sige nogle få opmuntrende ting til dem men “begyndte at lære dem mange ting”. – Mark. 6:31-34; Luk. 9:10, 11.

7-8. Hvussu taka kerligir elstar eftir Jesusi í mátanum, teir brúka tíðina upp á?

⁷ Hvordan ældste efterligner Jesus. Vi er dybt taknemmelige for alt det vores selvopofrende ældstebrødre gør for at vi skal have det godt! De fleste i menigheden ser måske slet ikke det arbejde de udfører. Tænk for eksempel på brødrene i Kontaktudvalg til Hospitaler, som er hurtige til at hjælpe deres brødre og søstre når de står i en nødsituation. I mange tilfælde opstår sådan nogle situationer midt om natten! Men medfølelse får disse kærlige ældstebrødre, og deres familier, til at prioritere deres trosfællers behov højere end deres egne.

⁸ Ældste hjælper også til når der skal bygges rigssale og andre teokratiske faciliteter, og når der skal udføres nødhjælpsarbejde. Dertil kommer de utallige timer som de ældste i vores egen menighed bruger på at undervise, opmuntre og støtte os. Alle disse brødre og deres familier fortjener virkelig at vi viser værdsættelse af det de gør. Jehova vil helt sikkert velsigne dem for deres selvopofrende indstilling! Men ligesom alle andre må ældste selvfølgelig finde en god balance. De bør ikke bruge så meget tid på deres teokratiske opgaver at de ikke kan dække deres families behov.

9. Hvønn hugburð mugu øll kristin stremba eftir at fáa sambært Filippibrævinum 2:4, 5?

⁹ Læs Filipperne 2:4, 5. Vi er selvfølgelig ikke alle sammen ældste, men vi kan alle lære at være selvopofrende ligesom Jesus. Bibelen siger at han “tog en slaves skikkelse på”. (Flp. 2:7) Hvad kan vi lære af det? En god slave, eller tjener, leder efter muligheder for at gøre noget for sin herre. Hvad kan hjælpe os til at opdyrke en lignende indstilling, så vi bliver gode tjenere for Jehova og for vores brødre og søstre? Tænk over de følgende forslag.

10. Hvat kunnu vit spyrja okkum sjálvi um?

¹⁰ Analysér din indstilling. Prøv at stille dig selv spørgsmål som: ‘Hvor villig er jeg til at ofre tid og energi på at hjælpe andre? Hvordan vil jeg reagere hvis jeg for eksempel bliver bedt om at besøge en ældre bror på et plejehjem eller at hente en ældre søster til møderne? Er jeg hurtig til at tilbyde min hjælp når der er brug for nogle til at gøre rent efter et stævne eller til at udføre vedligeholdelsesarbejde på rigssalen?’ Det glæder Jehova når han ser at vi uselvisk bruger vores tid og energi, som vi jo har viet til ham, på at gøre noget for andre. Hvad kan vi helt konkret gøre hvis vi finder ud af at vi har behov for at arbejde med vores indstilling?

11. Hvussu kann bøn hjálpa okkum at blíva meira ósjálvsøkin?

¹¹ Bed til Jehova. Måske har du fundet ud af at der er nogle sider af din indstilling du kan arbejde på, men du mangler motivationen til at gøre det. Så bed Jehova om at hjælpe dig, og vær ærlig over for ham. Fortæl ham hvordan du har det, og bed ham om at give dig “både ønsket om og kraften til at gøre det der glæder ham”. – Flp. 2:13.

12. Hví hava vit brúk fyri ungum doyptum brøðrum?

¹² Hvis du er en ung, døbt bror, så bed Jehova om hjælp til at få et endnu større ønske om at gøre noget for brødrene og søstrene i menigheden. I nogle lande er der flere ældste end menighedstjenere, og mange af menighedstjenerne er midaldrende eller ældre. Vores organisation vokser, og derfor har vi brug for flere unge brødre til at hjælpe til i menighederne. Hvis du stiller dig til rådighed, vil du helt sikkert blive glad. Hvorfor? Fordi du vil glæde Jehovas hjerte, dine brødre og søstre vil få større respekt for dig, og du vil mærke den særlige tilfredshed det giver at gøre noget godt for andre.

13-14. Hvat kunnu vit gera fyri at hjálpa okkara brøðrum og systrum? (Hygg at forsíðumyndini.)

¹³ Vær opmærksom på andres behov. Apostlen Paulus gav den her tilskyndelse til de kristne i Judæa: “Glem ikke at gøre godt og at dele det I har, med andre, for den slags ofre glæder Gud.” (Hebr. 13:16) Det var virkelig et godt råd! Ikke længe efter at de havde fået brevet, måtte de forlade deres hjem, forretninger og ikketroende slægtninge og “flygte til bjergene”. (Matt. 24:16) På det tidspunkt har der helt sikkert været et stort behov for at de hjalp hinanden. Hvis de inden da havde fulgt Paulus’ råd om at dele det de havde, med hinanden, ville det være lettere for dem at vænne sig til deres nye liv.

 ¹⁴ Vores brødre og søstre siger måske ikke altid til når de har et behov. Forestil dig for eksempel at en bror i menigheden er blevet alene efter at hans kone er død. Kunne han have brug for hjælp med madlavning, transport eller nogle ting der skal gøres i hjemmet? Det kan være at han ikke siger noget om det fordi han ikke vil være til besvær. Men hvis vi tager initiativ og tilbyder at hjælpe med noget, vil han uden tvivl være meget taknemmelig for det. Vi må ikke bare gå ud fra at der nok er nogen der tager sig af det, eller at den der har et behov, altid beder om hjælp. Spørg dig selv: ‘Hvis jeg stod i den situation, hvad ville jeg så være glad for at nogen gjorde for mig?’

15. Hvat ber tað í sær at vera ósjálvsøkin?

¹⁵ Vær imødekommende. Du kender sikkert nogle brødre og søstre i din menighed som altid er klar til at hjælpe andre. Man føler aldrig at man er til besvær når man spørger dem om noget. Vi ved at vi kan regne med dem hvis vi har brug for deres hjælp. Vi vil sikkert alle sammen gerne være imødekommende ligesom dem. Alan, en ældste der er i fyrrerne, vil gerne være sådan. Han siger: “Jesus havde travlt, men både unge og ældre var glade for ham og var ikke bange for at spørge ham om hjælp. De vidste at han gik op i hvordan de havde det. Jeg vil meget gerne være ligesom Jesus og være kendt som en der er kærlig, omsorgsfuld og hjælpsom.”

16. Hvussu kann tað, sum stendur í Sálmi 119:59, 60, hjálpa okkum at taka eftir Jesusi í enn størri mun?

¹⁶ Vi skal ikke miste modet når det ikke lykkes os at efterligne Jesus til fuldkommenhed.  (Jak. 3:2) En lærling kan ikke gøre tingene lige så godt som sin mester. Men hvis lærlingen lærer af sine fejl og forsøger at efterligne mesteren så godt han overhovedet kan, vil han blive ved med at gøre fremskridt. Det samme gælder for os. Hvis vi bruger det vi lærer gennem vores personlige studie, og gør vores bedste for at korrigere vores måde at tænke på, vil vi blive gode til at efterligne Jesus. – Læs Salme 119:59, 60.

17-18. Hvat gott hevur tað við sær, tá ið vit eru ósjálvsøkin líkasum Jesus?

¹⁷ Det kan smitte af på andre når vi har en selvopofrende indstilling. En ældste der hedder Tim, siger: “Vi har flere unge brødre som har gjort fremskridt og er blevet udnævnt som menighedstjenere – nogle af dem endda i en meget ung alder. En af grundene til at de er blevet det, er at de har efterlignet andre som var klar til at tage fat. Deres uselviske arbejde gør en stor forskel i menigheden og er en kæmpe hjælp for de ældste.”

¹⁸ Mange mennesker i verden er egoistiske. Men sådan er Jehovas tjenere ikke. Vi forsøger at efterligne Jesus og være selvopofrende ligesom han var. Ja, vi gør vores bedste for at “følge lige i hans fodspor”, også selvom vi ikke kan gøre det til fuldkommenhed. (1. Pet. 2:21) Når vi efterligner Jesus ved at være selvopofrende, vil vi opleve den store glæde det er at have Jehovas godkendelse.