Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 9

Moukerebai er a Jesus el Mesiou er a Rechad

Moukerebai er a Jesus el Mesiou er a Rechad

“Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.”​—REL. 20:35.

CHELITAKL 17 Ngkmal Soak

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera el ungil blekeradel a desa er a delongelir a rechedal a Jehovah?

 A BIBLIA ulemlaoch er a kmal ngar er a mong el kmo, a rechedal a Dios a “di mo tir el kongei” el mo mesiou er a Jehovah el ngar cheungel a ulekrael er a Ngelekel. (Psa. 110:3) Tia el ulaoch a mera el toutang er chelechang. Bek el rak e a reblak a rengrir el mesiungel a mengoit a betok el miliol el sikang el omerk er a klumech. Te diak luduudel te bai meruul er tia el lureor el ngar er a reng er tir. Te dirrek el mengoit a taem el olengeseu er a rekldemir er a klaumerang er aike el lousbech e dirrek el melisiich er tir. A remechuodel me a re ministerial servant a dirrek el mengoit a betok el sikang el meruul a part er tir e oldingel er a rudam me a rudos el melisiich er tir. Ngera uchul me te meruul aikang? Ngbltikerreng, ngbltkil a rengrir el mora Jehovah me a rechad.​—Mt. 22:37-39.

2. Ngua losaod a Rom 15:1-3, ngera el kerebai a lekiltmeklii a Jesus?

2 A Jesus a ulechotii a kmal ungil kerebai el ngilai aike el luluusbech a rechad el mo ngaruchei er aike el lousbech. Kede melasem el mora tkurrebab el sebeched el mo uai ngii. (Monguiu er a Rom 15:1-3.) Tirke el oukerebai er ngii a mo ngmai a klungiolir. A Jesus a dilu el kmo: “Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.”​—Rel. 20:35.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a bebil tekoi el lurruul a Jesus el mo olengeseu er a rechad me a rolel e ngsebeched el oukerebai er ngii. Kede dirrek el mo mesaod er a rolel e ngsebeched el smisichii a urunguled el mo soad el mesiou er a rechad.

MOUKEREBAI ER A JESUS

Ngmilekera Jesus er a lebe er ngii a klou el seked alta ngkmal mle mesaul a bedengel? (Momes er a parakurab 4)

4. Ngmilekera Jesus e ngmai aike el lousbech a rebebil el mo ngaruchei er aike el lousbech?

4 A Jesus a ullengeseu er a rechad el mo lmuut er aike el taem el lekmal mesaul a bedengel. Molatk er a lurruul er ngii a Jesus er sel taem el seked a mlo omes er ngii er a locha bita er a rois er a Kapernaum. A Jesus a milluluuch el ta el kesus. Me nglocha kmal mle mesaul a bedengel engdi sera lesa tia el klou el seked e ngmlo chubteterir a remechebuul me a resmecher el mlara delongelir. Ngika dimlak di lomekungil er tir ngdirrek el ultebedii sel kot el ungil cheldecheduch el mla motobed el dodengelii el kmo, ng Cheldecheduch el Ngar er a Rois.​—Lk. 6:12-20.

Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el oltirakl er a kerebil a Jesus el kilengei lolengeseu er a rebebil? (Momes er a parakurab 5)

5. Te mekera rebdelul a telungalek e oukerebai er a Jesus sel lemesaul a bedengir?

5 Rolel e a rebdelul a delengchokl oukerebai er a Jesus. Molatk er tia el blekeradel: A bdelul a delengchokl a mla mo merek el oureor e mocha remei e kmal mesaul a bedengel. Ngsoal diak loruul er a Temel a Omengull el Telungalek engdi ngolengit er a Jehovah me lesisichii el kutmeklii omengull er tir. A Jehovah onger er a nglunguchel me te meruul er tia el schedule er tir er omengull. Me a rengalek a suubii a kmal klou a ultutelel el tekoi er tia el kesus, el ngii a omengull el mora Jehovah a kot el klou a ultutelel er a rechad er a blirir.

6. Mosaod er a rolel e a Jesus a uluusbech a temel el di ngii el tang el olengeseu er a rechad.

6 A Jesus a milengoit aike el taem el luluusbech el di ngii el tang el kirir a rebebil. Ngsebechem el melatk er a lulemelechesiu er ngii a Jesus er a bo lodengei el kmo a sechelil er a Johanes el Chad er a Techolb a bla lokodir? Nglocha kmal mle mekngit a rengul. A Biblia melekoi el kmo: “A Jesus er a le renges a chisel [a kodellel] a Johanes, e ng mlar a bos el merael e di mle ngii el tang el mor a diak a re chad er ngii.” (Mt. 14:10-13) Kede melechesiu er a uchul me ngmle soal di ngii el tang. A rebetok er kid a sorir el mengeiung el di tir el tang. Engdi Jesus a dimlak el sebechel di mo ngii el tang. A klou el seked a mlo er tia el basio er a uchei er a lebong. Me ngmilekerang? Ngmillatk aike el lousbech tia el seked e “kmal mlo chubteterir.” Ngmiltebengii el kmo te ousbech er a ngelsuil me a ongelaod er a Dios me ngdi mle mereched el mo olengeseu er tir. Ngika “mocha olisechakl er tir a [diak di le mekesai e ngbai] betok el tekoi.”​—Mk. 6:31-34; Lk. 9:10, 11.

7-8. Mosaod er a olechotel a remechuodel er a ongdibel a oukerebai er a Jesus sel bo lousbech a ngeso a chad er a ongdibel.

7 Rolel e a remechuodel oukerebai er a Jesus. Kede kmal oba omereng el saul el kirel aike el loruul a remechuodel el kired! Oumesingd er a rudam me a rudos a diak lodengei aike el rokui el loruul. El ua tiang, sel leduubech a emergency e a rechedal a Hospital Liaison Committee a kmal di mereched el mo olengeseu er a rudam me a rudos er tir. A oumesingd el taem e aika el emergency a duubech sel osoi! Engdi te chubur a odam me a lechub e ngodos er tir, me a uchul me tirka el mechuodel me a dirrek el telungalek er tir a ngmai aike el lousbech el mo ngaruchei er aike el lousbech.

8 A remechuodel a dirrek el olengeseu a ureor er a okedecherul a Blil a Ongdibel me a lmuut el bebil er a basio er a omengull me a dirrek sel leduubech a telemellel a beluu. Me tir a mengoit er a klou el temir el olisechakl, melisiich, e olengeseu er kid. Ngkmal kired el chemat er tirka el odam me a telungalek er tir. A Jehovah bo lobengterir! Me nguaisei engdi a remechuodel a di ua rebek el chad el kirir el mo oba tabesul el uldasu. Ngdiak el kirir el di mengoit a taem el kirel a ongdibel e bo lak a temir el omekerreu aike el lousbech a telungalek er tir.

ROLEL A DENGAI AIKE EL LOUSBECH A REBEBIL EL MO NGARUCHEI ER AIKE EL DOUSBECH

9. A doltirakl er a Filipi 2:4, 5, e a rokui el Kristiano ngkirir el mo oba ngera el uldasu?

9 Monguiu er a Filipi 2:4, 5. Ngdiak el kid el rokui a mechuodel, me nguaisei engdi kede rokui el sebeched el ngmai a klubeled er a kerebil a Jesus. A Biblia a kmo ng ‘ngiluu a teletelel a mesiou.’ (Fil. 2:7, BT) Molatk aike el sebeched el suub er tia el bades. A ungil mesiou a osiik a techall el mo omotech er a rengul a mastang er ngii. Kau el mesiungel a Jehovah e dirrek el mesiungir a rudam er kau, a locha kmal soam el osiik a rolel e ngsebechem el mo usbechall er a Jehovah me a rudam er kid. Ngsebechem el meruul el uaisei sel moltirakl aika el ulekrael.

10. Ngera el ker a sebeched el di kid el oker?

10 Morriter er a rengum. Di lekau loker: ‘Ngak ak kongei lousbech a temek me a klisichel a bedengek el olengeseu er a rebebil? El ua tiang, ak mo mekerang a lsekum e te olengit er ngak el mo odngelii a chuodel el odam el ngar er a nursing home me a lechub e te olengit er ngak el oltak er a chuodel el odos el mora miting? Ngak ak di mereched el mo volunteer el mengetmokl er a basio el lebo er ngii a convention me a lechub e ng maintenance er a Blil a Ongdibel?’ Kid er sera detengetengii a klengar er kid el mora Jehovah e kede kilengei el kmo kede mo ousbech a temed me aike el ngar ngii er kid el mesiou er ngii. Me ngkmal dmeu a rengul sel dousbech lolengeseu er a rebebil. A lsekum e kede mtebengii el kmo kede ousbech a ngeso el kirel tiang, e ngngera sebeched el meruul er ngii?

11. Ngmekera nglunguuch e sebechel ngosukid el mo soad el olengeseu er a rebebil?

11 Lengar er a rengum el meluluuch el mora Jehovah. Omko ke mtebengii el kmo ngngar ngii a kirem loureor er ngii engdi ngdiak er a rengum a meruul el uaisei. Seikid e moluluuch el ngar er a rengum el mora Jehovah. Mouchais er ngii a klemerang. Mouchais er ngii aike el rokui el ngar er a rengum e molengit er ngii me lerellau el mo ‘soam e le sebechem el meruul a ikel soal.’​—Fil. 2:13.

12. Ngmekera rengeasek el telecholb el odam e sebechir el olengeseu er a ongdibel er tir?

12 A lsekum e ke ngeasek el telecholb el odam e molengit er a Jehovah me lengesukau el mekurulii a urungulem el mo meruul a betok lolengeseu er a rudam me a rudos er a ongdibel. Ngar er a bebil beluu e te kuk betok a remechuodel er a re ministerial servant, e a re ministerial servant a kmal meklunga el chad. A rechedal a cheldebecheled sel di lorael el mo betok e kede ousbech er a remekekerei el odam el mo olengeseu er a remechuodel el omekerreu er a rudam me a rudos er a ongdibel. A lsekum e ke kongei el mesiou el ngar er a ngii di el rolel el usbechall e ngmo dmeu a rengum. E ngera uchul? E le ke odeuir a rengul a Jehovah me ngii a mo ungil a chisem, me kau a mo medengelii sel deurreng el mei sel dolengeseu er a rebebil.

Rekristiano er a Judea el chiliis el mo imuul er a Omoachel Jordan el mora mats er a Pella. Tirke el chiliis el mong er a uchei a merous a kall el mo er tirke el dirk mlei (Momes er a parakurab 13)

13-14. Ngera sebeched el meruul el olengeseu er a rudam me a rudos er kid? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

13 Bo lebiusech a medam el kirel aike el lousbech a rechad. A apostol Paulus a milengelechel er a rechad er a Hebru el kmo: “Lak mobes el meruul a ungil e morous a ikel ngar ngii er kemiu, ele Dios a dmeu a rengul er choua isel tenget.” (Heb. 13:16) Tia mera el ungil el ulekrael! Kedeb el taem er a lenguu tia el babilengel, e a Rekristiano er a Judea a mle kirir chemoit a blirir, siobai er tir, me a rechederir el dimlak el ngar er a klemerang e “chemiis el mora bukl.” (Mt. 24:16) Ngmle bleketakl er seikid el taem el kmo ngkmal klou a ultutelel el lekaingeseu er a delongelir. Me nguaisei engdi a lsekum a uchei er tiang e te ulemuchel el oltirakl er a ulekrael er a Paulus e ngdimlak el bo lemeringel er tir el mo smau er tia el beches el klengar er tir.

14 A rudam me a rudos a locha diak leblechoel louchais sel lebo er ngii a lousbech. El ua tiang, a bechil a odam a mad. A odam er kid, ngousbech a ngeso el meruul a kelel, ngousbech a olidiuul, me a lechub e ngngeso el meruul a ureor er a blai? Ngika locha diak bo ledu el kmo ngerang le ngdiak el soal mengesang er a rechad. Engdi nglocha kmal mo oba omereng el saul sel bo dengesuir. Ngdiak el kired el omdasu el kmo, ngngar ngii a chad el locha olengeseu er ngii me a lechub e ngii a mo ouchais er kid sel bo lousbech a ngeso. Di lekau loker, ‘A lsekum e ak mle ngii, e ngngera el ngeso a kmal bo kuba omereng el saul el kirel?’

15. Ngera kired el meruul er ngii a lsekum e ngsoad lolengeseu er a rechad?

15 Mrellii el mo beot er a rechad el mei er kau el kirel a ngeso. Kau a locha kmal medengelterir a rudam me a rudos er a ongdibel el kmal kltmokl el mo olengeseu er a rebebil. Te diak a ta el lerellid el mo omelechesiu el kmo kede mengesang er tir. Kede medengei el kmo ngkmal sebeched el mo er tir sel bo dousbech a ngeso, e kmal soad el mo uai tir! A Alan el mechuodel el 40 me a derengel a rekil a soal a rechad a bo lebeot er tir el mo er ngii. Ngmelatk el kirel a kerebil a Jesus e melekoi el kmo: “A Jesus a kmal mle mechesang, engdi a rokui el chad el meklou me a mekekerei a mle sorir ngii e mle beot er tir olengit a ngeso er ngii. Te milsa el kmo ngika kmal ulemekerreu er tir. Ngkmal soak el mo ua Jesus e bo lodengelkak a rechad el kmo ngbeot er tir a mei er ngak, e ungil a renguk, e omekerreu er tir.”

16. Ngmekera ngosukid el mo oltirakl er a kerebai er a Jesus sel bo doltaut er a Psalm 119:59, 60 er a klengar er kid?

16 Ngdiak el kirel mo mechitechut a rengud a lsekum e ngdiak el sebeched el cherrungel lotireklii a kerebil a Jesus. (Jak. 3:2) A ngalek er a skuul el mesuub el mo artist a lou arts er a urerel a sensei er ngii e ngdiak el sebechel rullii a arts er ngii el mo kuk ungil er a sensei. Engdi sel lengai a klubelel er a cheleuid el leriruul e lolasem el mora tkurrebab el klisichel el oukerebai er a sensei er ngii, e ngmo melemolem el olengeriakl. Ngdi osisiu, a lsekum e kede mo oltaut aike el desuub er a omesubed er a Biblia el di kid el tang, e mora tkurrebab el sebeched el mesmechokl a mekngit el blekerdeled, e kede mo oltirakl er a kerebai el lebilskid a Jesus.​—Monguiu er a Psalm 119:59, 60.

KLUNGIOLEL SEL DENGAI AIKE EL LOUSBECH A REBEBIL EL MO NGARUCHEI ER AIKE EL DOUSBECH

A remechuodel sel loukerebai er a Jesus el ngmai aike el lousbech a rechad el mo ngaruchei er aike el lousbech, e te kutmeklii a ungil kerebai el kirir a remekekerei (Momes er a parakurab 17) *

17-18. Ngera klungiolel sel bo doukerebai er a Jesus el ngilai aike el lousbech a rechad el mo ngaruchei er aike el lousbech?

17 Sel dolengeseu er a rebebil e a rechad a mo sorir el mesuub er kid. A Tim el ta er a remechuodel a kmo: “Te ngar ngii a remekekerei el odam el bebil er tir a kmal dirk ngeasek el mla olengeriakl el mo ministerial servant e le te milsterir a rebebil el kmal sorir lolengeseu me ngmle sorir el mo uai tir. Tirka el mekekerei el odam a kmal ngosuir a ongdibel er kemam e kmal ngosuterir a remechuodel.”

18 Kede kiei er a beluulechad el rechad er ngii a kmal di melatk er a di tir. Engdi rechedal a Jehovah a kmal ngodech. A Jesus el ngilai aike el luluusbech a rechad el mo ngaruchei a kmal rutechii a rengud, me ngkmal soad el mo otirakl er a kerebai er ngii. Nguaisei el diak el sebeched el cherrungel lotireklii a kerebai er ngii engdi ngsebeched el ‘omakes loltirakl a ultil chochil.’ (1 Pe. 2:21, BT) Me sel debora tkurrebab el sebeched loltirakl er tia el kerebai er a Jesus e ngkmal mo dmeu a rengud e le kede medengei el kmo kede odeuir a rengul a Jehovah.

CHELITAKL 13 A Kristus a Kerebai er Kid

^ par. 5 A Jesus a mle blechoel el ngmai aike el lousbech a rechad el mo ngaruchei er aike el lousbech. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a rolel e ngsebeched loukerebai er ngii. Kede dirrek el mo mesaod er a rolel e ngmo uchul a klungioled sel doukerebai er a Jesus.

^ par. 57 OMESODEL A SIASING: Dan el ngeasek el odam lomes er a reteru el mechuodel el me oldingel er a demal er a osbitar. Tia el omerellir a ngar ngii a lerellii er a Dan. Ngika dirrek el mocha uai tir el biusech a medal lomes aike el lousbech a rechad er a ongdibel. A kuk ta er a ngeasek el odam el Ben omes er a Dan el kmal omekerreu er a rechad er a ongdibel. A kerebil a Dan a melisiich er a Ben el mo olengeseu el mengetmokl er a Blil a Ongdibel.