Skip to content

Skip to table of contents

CHISEL A KLENGAR ER A RECHAD

Ak Miltik er a Tekoi el Lmuut el Ungil er a Kltoktang

Ak Miltik er a Tekoi el Lmuut el Ungil er a Kltoktang

“KAU a mesaod er a tekoi el kmal kuluureng er ngii er a kngalek el mei er chelechang!” Aika mle tekingek el mora ta el obekel er a rak er a 1971. Ak kmal dirk mle open er a beches el clinic er ngak el toktang. Tirka te rua techa el chad, e ngngera tia el tekoi el kmal kuluureng er ngii? Me kuuchais er kau er a rolel e tia el cheldechedechemam a ngildechii a klengar er ngak me a uchul e ak kuumerang el kmo tia el tekoi el kmal kuluureng er ngii er a kngalek a di kmedung e ngtmaut.

Ak mlechell er a Paris, France er a 1941. A telungalek er ngak a dimlak lebetok a ududir. Ngkmal mle soak el mesuub a tekoi me a uchul e ngkmal mlo mekngit a renguk er a leteruich a rekik e bok secher el tibi me bo lak el sebechek el ngar er a skuul! A retoktang a dilu el kmo ngkirek el di mechiuaiu le ngmechitechut olemedek. Ngmlo chuib a sesei el buil el kuaisei me ak milengoit a temek el menguiu a dictionary e orrenges a prokuram er a skuul er a daingak er a Paris el luleltobed a Radio Sorbonne. Ngkmal mle dmeu a renguk er a ledu retoktang el kmo ak mla mo ungil me ngsebechek el lmuut el mora skuul. Ngdi mle ngak el mengedecheduch er ngak el kmo, ‘Ngmera el ungil a urerir a retoktang!’ Seikid el mong e ngmlo soak el omekungil er a rechad er a secherir. Bek el taem el loker a demak el kmo ngsoak el mo ngerang er a ta er a klebesei e ak dmu er ngii el kmo, “Ngsoak el mo toktang.” Me a mlo kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er ngak a mo toktang.

AIKE EL TEKOI ER A SCIENCE EL KSILUUB A RIRELLAK EL MO SOAK A DIOS

A telungalek er ngak a mle Katolik. Me nguaisei engdi ngdimlak a kmal klemedengei er ngak er a Dios e mle betok a kerik el dimlak el monger. Ngdi mle uriul er a kusuub er a daingak el mo toktang, e seikid e ngmlo ulterekokl a renguk el kmo ngngar ngii a ulemeob.

A kmal dirk medengelii sel kot el taem el kumes er a cell er a dellomel er a microscope. Ngkmal mle mechas a renguk er a rolel a cell a lomekerreu er ngii er a kleald me a kelekolt. Ak miltebengii a rolel e a cytoplasm (el klekedall el ngar er a chelsel a cell) a mechimetemet sel bora sar e obkuuk sel lebora ralm. Ngoeak tia el dechal uaisei me a lmuut el bebil rolel a loruul a tekoi a uchul me a dellomel me a charm a sebechir el melodech er tir el mo oltirakl er a blekerdelel a eanged. Sera kisa mengasireng el rolel a cell a meketmokl e ngulterekeklii a renguk el kmo ngdimlak el sebechel a klengar el di kiul el mo er ngii.

Ngar sel ongeru el rak er ngak er a daingak e ak miles a lmuut el betok lolechotel a kmo ngmera el ngar ngii a Dios. Sera ki mosuub er a bedenged a rechad e aki silubii el kmo a chimad a uchul me ngsebechel a cheldngelel a chimad el medeu e mo melemalt. E a rolel a muscle er a bedenged a modak lobengkel a chiuesed me ngkmal mengasireng. El ua tiang, ak silubii el kmo aike el kora seng el connect a muscles er a chimad el mo er sel ongeru el chiuis er a cheldngelel a chimad a obii el mo teblong e rullii a did me ngsebechel sel kuk ta er a seng el soiseb er cheungel el mora rsel a cheldngelel a chimad. Aika el kora seng a rruul el kmeed er a chiuesel a cheldngelel a chimad. A lsekum a cheldngelel a chimad a diak el rruul el uaisei, e ngmo kmes aika el seng e diak el sebechel a cheldngelel a chimad el medeu. Ngkmal mle sebechek el mesa el kmo ngngar ngii a mellomes a rengul el mle design er tia el bedenged a rechad.

Ngliluut el kmal mo soak ngika el milebii a klengar er a kusuub el kirel a ngalek sel lemechell. Ak siluubii el kmo a ngalek sel ledirk lengar er a diil e ngmelai er a eolt lokiu a udesel a delal. Seikid a uchul me aike el kora kuseng el ngar er a olemedel a dirkak lobekeek er a eolt. Engdi a sesei el sandei er uchei er a lemechell e aika el kuseng er a olemedel a obekeek er a ileakl el kora okrokr el delekimes. E sel lemechell a ngalek e lekot louteliil e ngngar ngii a mengasireng el tekoi el duubech. A blsibs er a chaidirengul a obutek me a rasech a mora olemedel. Aikakid el delekimes el ngar er aika el kora kuseng er a olemedel a ngalek a uchul me a olemedel a obekeek er a eolt. Sei a uchul me a ngalek a mocha sebechel di ngii el outeliil.

Ngmlo soak el mo medengelii a Ulemeob me a kulemuchel el menguiu er a Biblia. Ngkmal mle mechas a renguk er a llach el kirel a health el Dios a milsterir a rechad er a Israel er a betok er a 3,000 el rak er a mla me mong. A Dios a dilu er tir me lolakl a decherir, leblechoel el meriso er tir, e le quarantine er a ngii di el chad el olecholt olengchelel a bekoiueiuul el rakt. (Lev. 13:50; 15:11; Dut. 23:13) A Biblia mesaod el kirel aika el tekoi engdi a re scientist a dirk mlo medengei a oiuelel a rakt er aika el mla mo merek el 150 el rak. E aike el llach el ngar er a Levitikus el kirel a durs er a chebechiil a uchul a klisichel a bedengel a rechedal a renged el rokir. (Lev. 12:1-6; 15:16-24) Me ak mlo medengei el kmo a Ulemeob a milsterir aika el llach er a rechad er a Israel el kirel a klungiolir e ulemekngeltengat er tir a lsekum te ullengesenges. Tia rirellak el mo ulterekokl a renguk el kmo, a Biblia a mlukreng er a Dios, el ngii a dimlak kudengelii a ngklel er tiakid el taem.

ROLEL E AK MLO MEDENGELII A BECHIK E METIK ER A JEHOVAH

Ngak me a Lydie er a ki bo bechiil er a April 3, 1965

Sera kngar er a daingak el mesuub el mo toktang e ak mlo medengelii a Lydie e kmal mlo betik a renguk er ngii. Aki mlo bechiil er a 1965 er ak dirk ngar er a melengel a skulek el mo toktang. E sera bo el 1971 e ngmlo er ngii a retedei er a retelolem el ngelekam. A Lydie a kmal di ullengeseu er ngak er a urerek el toktang me a dirrek el chelsel a telungalek er kemam.

A kuluureor er a osbitar el 3 el rak e open er a clinic er ngak. Kedeb el taem er uriul e a ta el obekel, el tirke el kulsaod er tir er a uchelel, a mle osiik a ukeruul. Me a leko kmeluches a kerul ngika el sechal e a bechil a olengit el kmo: “Toktang a kulengit me lak a rasech er a kar.” Ngkora mlo mechas a renguk me a kuleker: “Chochoi? E ngerang?” Me ngdilu el kmo: “Aki Sioning er a Jehovah.” Ngkmal dirkak a ta el krenges chisir a Resioning er a Jehovah me a osisecheklir el kirel a rasech. Ngika el redil a ultebedii a Biblia er ngii e ulechotii er a bades a uchul me te diak lolai a rasech. (Rel. 15:28, 29) E ngii me a bechil a dirrek el ulecholt aike el bo loruul a Rengedel a Dios. Ngmo okngemed a ringel, secher, me a kodall. (Och. 21:3, 4) Ngkmal mlo dmeu a renguk me ak dilu el kmo: “Kau a mesaod er a tekoi el kmal kuluureng er ngii er a kngalek el mei er chelechang! Ak mlo toktang le ngmle soak el rulleterir a rechad el mo diak el chuarm.” Ak kmal mle semeriar el kirel tiang me aki mle chadecheduch el ta el sikang me a tedobech. Sel taem er a lorael tirka el obekel e ngngar er a renguk e ngmlo diak Katolik. Ak dirrek el siluubii el kmo ngika el Ulemeob el kmal mle soak, a Jehovah a ngklel!

Tirka el obekel a mle edei el taem el lluut el mei er a clinic, e bek el taem el ki ble mchadecheduch lengelakl er a ta el sikang. Ak mle invite er tir el mei er a blik me lsebechel mo klou a temam el mesaod er a Biblia. Alta Lydie kilengei el me teloi er kemam engdi ngdimlak el kengei el kmo a bebil er a osisecheklir a Rekatolik a diak el klemerang. Seikid a kullengit er a prist el mei er a blimam. Me aki milsaod a osisechakl er a Bades el di ousbech er a Biblia el mo osoi. Tia el omesaod a ulterekeklii a rengul a Lydie el kmo a Resioning er a Jehovah ullisechakl er a klemerang. Ngmlukeroul a bltkil a rengmam el mora Jehovah el Dios e miltecholb er a 1974.

NGUU A JEHOVAH EL MO KOT

Aike el ksiluub el kirel a moktek er a Dios el kired a rechad a rirellak, ngak me a Lydie el mo nguu a omesiungam el mora Jehovah el mo kot el klou a ultutelel tekoi er a klengar er kemam. Aki rirellii er a rengmam el mo omekeroul er a rengelekam loltirakl er a Biblia. Aki ullisechakl er a rengelekam el mo betik a rengrir er a Dios me a rechad. Tia ulekesengii a telungalek er kemam.​—Mt. 22:37-39.

Ngak me a Lydie a melatk er a ngar er a mong e mo tuobed a cheremam er a rengelekam el mlo mtebengii el kmo ngblechoel el ta tekingam. Te mle medengei el kmo a tekingel a Jesus el kmo “chomelekingiu a di kirel el di ‘Choi’, malechub e ngdi ‘Diak’” aki muleltirakl er ngii er a telungalek er kemam. (Mt. 5:37, BT) El ua tiang, a ta er a ngelekam el redil er a le 17 a rekil e a Lydie dimlak lebecherei el mo obengterir a rebebil er a rengeasek. A ta er tir a dilu er a ngelekam el kmo, “A lsekum a delam a diak lekengei, e moker er a demam!” Engdi ngelekam a dilu er ngii: “Ngkmal diak a belkul kulasem. Ngblechoel el di ta tekingir.” Chochoi, tirka el telolem el ngelekam a mle medengei el kmo ngmle ta uldesuam el oltaut a omellach er a Biblia. Aki kmal oba omereng el saul el bedul a Jehovah e le te betok el chedal a telungalek er kemam a mesiou er a Jehovah.

Me alta ngmlengodech sel kot el klou a ultutelel tekoi er a klengar er ngak, engdi ngdirk mle soak lousbech er a kltoktang er ngak lolengeseu er a rechedal a Dios. Me ak mle volunteer el mo mesiou el toktang er a Bethel home er a Paris e a uriul e ngmlo sel beches el Bethel home el ngar er a Louviers. Ak mla volunteer er a Bethel el kmeed el 50 el rak. Chelsel tiakid el taem e ak milak a klausechelei er ngak lobengterir a rechedal a telungalek er a Bethel, el bebil er tir a mla mo 90 me a derengel a rekrir. Ngdirrek el dilubech a kmal ungil tekoi er a ta el taem. Ak mlo medengelii a beches el bethelite el ngii a blek deliver er ngii er a lemechell er a lluich el rak er a mla me mong.

AK MLA MESA KLUNGEL A ULEKERREUIL A JEHOVAH EL MORA RECHEDAL

Chelsel aika el mereko el rak e ngmla mukeroul a bltkil a renguk el mora Jehovah sel kumes er ngii el omekrael e omekerreu er a rechedal loeak a cheldebechelel. Ngar er aike el rak er a 1980 e a Governing Body a kiltmeklii a prokuram er a Merikel el olengeseu er a retoktang me a rechad er a ukeruul el mo ungil medengei aike el luchul me a Resioning osiik a ukeruul el diak lousbech a rasech.

E sera 1988 e a Governing Body a kiltmeklii a beches el department er a Bethel el okedongall el Hospital Information Services. A uchelel e tia el department a uluungerachel aike el Hospital Liaison Committee (HLC) el mileketmokl er a Merikel el lolengeseu er a Resioning el metik a ungil ukeruul. Sera lemeketmokl tia el tekoi er a beluulechad el rokir, e ngmlo er ngii aika el HLC er a France. Ngmera el locheuir a renguk sel kulatk er a cheldebechelel a Jehovah el kmal blak a rengul lolengeseu er a resmecher el rudam me a rudos!

A URUNGULEK A TMAUT

Ngkmal dmeu a rengmam el omerk er a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios

A kltoktang a mle kot el klou a ultutelel tekoi er a klengar er ngak. Engdi sera bo kulatk er ngii e ak mlo mtebengii el kmo sel kot el klou a ultutelel el rolel e ngsebechek el ngosuir a chad a mo ngosuir el mo medengelii e mesiou er a Jehovah, el diak el olengeseu er ngii loeak a kltoktang. Ser ak retire e ngak me a Lydie mlo mengoit a temam el regular pioneer el omerk er a ungil chais er a Rengedel a Dios. Aki dirk mora tkurrebab el sebecham el teloi er tia el ureor el olsobel a klengar.

Ngak me a Lydie, 2021

Ak dirk meruul aike el sebechek lolengeseu er a rechad el smecher. Engdi ak mtebengii el kmo, mo lmuut er ngike el kot lungil toktang me ngdiak el sebechel mkar a rokui el secher e torebengii a kodall. Me ak kmal lomes el bedul uchei el mo er sel taem el ringel, secher, me a kodall a mo diak. Ngar tia el kmedang el beches el blekeradel e ngmo er ngii a temek el mesuub a blebelel a Dios el mo cherechar, luldimukl er tia el kmal mengasireng el rellel a bedenged. Chochoi, a tekoi el kuluureng er ngii er a kngalek a di kmedung e ngtmaut. Ngulterekokl a renguk el kmo a lmuut el ungil a dirk merael mei!