Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 10

Ngkmal Sebechem el “Medebedii el Choitii Ngikel Mechut el Chad”

Ngkmal Sebechem el “Medebedii el Choitii Ngikel Mechut el Chad”

“[Bedebedii] el choitii ngikel mechut el chad ma chomerellel.”​—KOL. 3:9, BT.

CHELITAKL 29 Bo Dengar el Kirel a Ngkled

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngmle uangerang a klengar er kau er a uchei er a obo mosuub a Biblia?

 NGMLE uangerang a klengar er kau er a uchei er omosuub a Biblia lobengterir a Resioning er a Jehovah? A rebetok er kid a locha diak el sorir el melatk er tiakid el taem. A osenged er a tekoi me a blekerdeled a locha mle oltirakl er a uldasu er tia el beluulechad el kirel a ungil me a mekngit. Ng ‘dimlak chomeltked er tial belulechad, el dimlak a Dios er kid.’ (Efe 2:12, BT) Engdi a omesubed er a Biblia ngildechii tiang!

2. Ngngera ke mlo metik er a omomuchel el mesuub er a Biblia?

2 Ngar er a omesubem er a Biblia e ke mlo medengei el kmo ngngar ngii a Chedam el ngar er a eanged el kmal betik a rengul er kau. Ke mlo mtebengii el kmo a lsekum e ngsoam lodeuir a rengul e mo chedal a telungalek er ngii, e ngngar ngii a kirem el melodech er a klengar er kau me a rolel omomdasu. Ngkirem el mesuub el mo kiei loltirakl aike el soal a Jehovah.​—Efe. 5:3-5.

3. A doltirakl er a Kolose 3:9, 10, BT e a Jehovah ngngera soal a doruul er ngii? E ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 A Jehovah el Demad e Ulemeob a ngar ngii a llemeltel el olterekokl er a kirel omerellir a rechedal a telungalek er ngii. E ngii a kmo a uchei er a demetecholb e ngkired el “medebedii el choitii ngikel mechut el chad ma chomerellel.” * (Monguiu er a Kolose 3:9, 10, BT. *) Tia el suobel a mo ngosuterir tirke el sorir el mo metecholb longer aika el edei el ker: (1) Ngngera “ngikel mechut el chad”? (2) Ngera uchul me a Jehovah mengerechir er kid el mo medebedii? (3) Ngmekera de bedebedii? A lsekum e ke mla metecholb e tia el suobel a mo ngosukau me ngdiak mluut el mo otungii ngike el mechut el chad.

NGNGERA “NGIKEL MECHUT EL CHAD”?

4. Ngua ngera blekerdelel a chad el ngar cheungel a klisichel “ngikel mechut el chad”?

4 A chad el ngar cheungel a klisichel “ngikel mechut el chad” a blechoel el omdasu e meruul a tekoi loltirakl er a klechad. Ngika locha di melatk er a di ngii, bekongesengasech a rengul, diak loba omereng el saul, e kedidai a rengul. Nglocha soal omes a siasing er a remeau me a movie er a deleboes me a koadelchad. Nglocha ngar ngii a ungil blekerdelel e locha ouuchel a rengul kirel a mekngit lomerellel me a omelekingel. Me nguaisei engdi ngdiak a urungulel el mo melodech a blekerdelel me a uldesuel.​—Gal. 5:19-21; 2 Ti. 3:2-5.

Sel de bedebedii el choitii “ngikel mechut el chad” e a uldesuel me a omerellel a klechad a mo diak lomtebechel er kid (Momes er a parakurab 5) *

5. Ngera el tabesul el uldasu a kired el mo oba el kirel sel de bedebedii ngike el mechut el chad? (Rellir 3:19)

5 Ngdiak demecherrungel me ngdiak el sebeched el medobed a rokui el mekngit er a uldesued me a rengud. Ngngar ngii a taem el bo dedu me a lechub e kede remuul a tekoi el bo douuchel a rengud el kirel. (Jer. 17:9; Jak. 3:2) Me nguaisei engdi sel de bedebedii el choitii ngike el mechut el chad e aika el mekngit el uldasu me a omeruul a mo diak el lomtebechel er kid. Kede mo ngodech el chad.​—Isa. 55:7; monguiu er a Rellir 3:19.

6. Ngera uchul me a Jehovah a dmu er kid el mo mengoit a diak lungil uldasu me a mekngit el omeruul?

6 A Jehovah a dmu er kid el mo mengoit a diak lungil uldasu me a mekngit el omeruul le ngkmal betik a rengul er kid e soal a bo doldeu a rengud er a klengar. (Isa. 48:17, 18) Ngmedengei el kmo tirke el mo oltirakl a mekngit el ngelbesel a rengrir a di melemall er tir me tirke el iliuekl er tir. Ngkmal mekngit a rengul lomes er kid el di kid el melemall er kid me a rebebil.

7. A doltirakl er a Rom 12:1, 2, e ngngera el omelilt a dobang?

7 A rebebil er a rechedad me a resechelid a uchelel e te locha mo melenguul er kid el melasem el melodech a blekerdeled. (1 Pe. 4:3, 4) Te locha mo melekoi el kmo ngngar ngii a llemelted el meruul aike el soad e lak debechititerir a rechad me louchais er kid a sebeched el meruul me a diak. Me nguaisei engdi tirke el oltngakl a llechul a Jehovah a diak lemera el oba ilmokl. Ngbai mera er ngii tirka omechei er tia el beluulechad el cheltikaik er a Satan me ngomekrael er tir. (Monguiu er a Rom 12:1, 2.) Kid el rokui a kired el melilt: Kede melemolem loltirakl er sel dimla blekerdeled el ngii a cheltikaik er a klengit me a beluulechad er a Satan, me a lechub e kede mecherei a Jehovah me ngomeob er kid me ngmo sebeched el mo ngike el kot el ungil chad.​—Isa. 64:8.

NGMEKERA ‘DE BEDEBEDII’ NGIKE EL MECHUT EL CHAD?

8. Ngera sebechel ngosukid el mo mengeroid er kid er a diak el lungil uldasu me a mekngit el omeruul?

8 A Jehovah a medengei el kmo kede dousbech a taem e dirrek el kired el meringel el loureor el mo mengeroid er kid er a diak el lungil uldasu me a mekngit el omeruul. (Psa. 103:13, 14) Me nguaisei engdi ngoeak a Tekingel, chedaol reng er ngii, me a cheldebechelel, e ngomeskid a llomeserreng, klisiich, me a ngeso el mo melodech a blekerdeled. E ngii a locha kmal mla ngosukau. Ka me dosaod a bebil el tekoi el sebechem el meruul el ngosukau el medebedii ngike el mechut el chad e mo nguu a techolb.

9. A Tekingel a Dios ngsebechel ngosukau el mo mekerang?

9 Mousbech er a Biblia el merriter er kau. A Tekingel a Dios a di ua dirk. Ngsebechel ngosukid el tiriter a rolel a domdasu, dongedecheduch, me a rolel a doruul a tekoi. (Jak. 1:22-25) Ngike el mesuub a Biblia lobengkem me a remesisiich er a klemerang el Kristiano a sebechir el omeskau a ulekrael. El ua tiang, ngsebechir lousbech er a Biblia el ngosukau el mo medengei aike el omungil er ngii me aike el chelitechetum. Ngsebechir el ngosukau el mo meduch el di kau el osiik a ulekrael el mengai a uchetemel er a Biblia el ngii a mo ngosukau el chemoit a mekngit lomeruul. E a Jehovah a kmal kltmokl el olengeseu er kau. Ngii a medengelii sel kot lungil rolel e ke mongeseu. Ngmedengei aike el ngar er a rengum. (Osi. 14:10; 15:11) Me mrellii el mo blekerdelem el meluluuch e mesuub er a Tekingel er a bek el sils.

10. Ngera ke silubii er a experience er a Elie?

10 Bo lulterekokl a rengum el kmo a rolel a Jehovah a kot lungil. Ngmo uchul a klungioled sel doruul aike el rokui el ledu Jehovah er kid. Tirke el oltirakl a llechul a mo ungil a uldesuir el kirir, mo er ngii a moktek er a klengar er tir, e metik er a mera el deurreng. (Psa. 19:7-11) Engdi tirke el diak e di oltirakl er a urerel a klechad a chuarm er a rsel a mekngit el omerellir. Molatk a tekingel a Elie el kirel a oltngakl a llechul a Jehovah. A rechad er a blil el ulemekeroul er ngii a betik a rengrir er a Jehovah. Engdi sera bo lengeasek e ngmlo teloi er a mekngit el klausechelei. Ngmlo melai a mekngit el kar, meruul a deleboes, e merechorech. Ngmelekoi el kmo ngkmal mlo bekongesengasech a rengul e soal di okoad. Ngkmo, “Ak mlo meruul aike el tekoi el kmlosisechakl el kmo ngdiak el kirir a Rekristiano el meruul.” Me nguaisei engdi ngdimlak lobes aike el lesiluub er a lengalek. Cherengel a taem e ngliluut el mo mesuub a Biblia. Ngmle meringel loureor el mengoit aika el mekngit lomerellel e miltecholb er a 2000. Ngera el klungiaol a bla lengai le ngii loltirakl a llechul a Jehovah? A Elie a kmo: “Chelechang ngbudech a uldesuek e klikiid a ukltkek.” * Ngua desa er tia el experience, tirke el lotngakl a llechul a Jehovah a di melemall er tir. Me nguaisei engdi Jehovah a kmal kongei el ngosuterir el ngodechii a klengar er tir.

11. Ngera el tekoi a louketui a Jehovah?

11 Bo mouketui aike el louketui a Jehovah. (Psa. 97:10) A Biblia ouchais el kmo a Jehovah ouketui a “simang el ues, ma bulak el chur, ma chim el omekoad er a re diak a telemellir el chad.” (Osi. 6:16-19) Ngdirrek el “ouketui er a re merserasech a chimorir ma re cheblad el chad.” (Psa. 5:6) A Jehovah kmal ouketui aika el blekeradel me ngulekngemedeterir a remekngit el chad er a taem er a Noah e le beluulechad a mle mui er a mekngit el omeruul. (Gen. 6:13) Molatk er a ta er a olechotel. A Jehovah dilung loeak a profet Malakai el kmo ngouketui er tirke el osiik a rolel e merort er a rebecherir el diak a telemellir. A Dios a kmal diak lekengei er a omengull er tir e moukerrekeriil er tir el kirel omerellir.​—Mal. 2:13-16; Heb. 13:4.

Meruul er a tekoi el ledu Jehovah el kmo ngmekngit a kirel kikiongel el tekoi er a uldesued el di ua menga bekngiuk el kall (Momes er a parakurab 11-12)

12. Ngera belkul a bom ‘imikr a mekngit’?

12 A Jehovah soal a bo de ‘imikr a mekngit.’ (Rom 12:9) A tekoi el ‘imikr’ a mesaod el kirel a mesisiich el uldesuel a rengud. Ngbelkul a kmo kede kmal ouketui e mederdirk a rengud er ngii. Ka di molatk er sel uldesuem a lsekum a chad a dmu er kau me ke mengang a kall el mla mo bekngiuk. Ngsoam lomudech sel omolatk er ngii. Me ngdi osisiu, a uldasu el mo meruul a tekoi el Jehovah a dmung mekngit a kirel kikiongel el tekoi er a uldesued.

13. Ngera uchul me ngkired el mengkar er a uldesued?

13 Mongkar er a uldesuem. Aike el domdasu a mekrael a omerelled. Sei a uchul me a Jesus a ullisechakl er kid el mo oltngakl a uldasu el sebechel mekrolid el mo rullii a oberaod el klengit. (Mt. 5:21, 22, 28, 29) Kid a kmal soad lodeuir a rengul a Demad el ngar er a eanged. Me ngkmal klou a ultutelel demereched lotngakl a diak lungil uldasu!

14. A tekinged ngngera ngochotii, e ngera el ker a kired el di kid longer?

14 Mutebechelii a ngerem. A Jesus a dilu el kmo: “A ikel me tuobed er a ngerel a ngar a reng el mei.” (Mt. 15:18) Chochoi, a tekinged ouchais el kmo ngngera ngar er a rengud. Me di lekau loker: ‘Ngak ngkmal diak kengei el mo omulak alta ngsebechel mo uchul a telemellek? Ngak el bechiil el chad ak kerekikl el diak bo kuruul er a ulengemechek? Ngak ak mengeroid er ngak er a diak el klikiid el cheldecheduch el ua lemekngit el rakt? Ngak ak ungil mengedecheduch er a chad el rullii a chetik?’ Ngmo ngosukau sel bo mungil melatk aika el ker. A cheldechedecham a sebeched lomekesiu er ngii el mora resmelel a bail. Sel obora tkurrebab el sebechem el mo diak momulak e mo diak molekoi a mekngit e melemall a reng el cheldecheduch e ngmo beot er kau a medebedii ngike el mechut el chad.

15. Ngera belkul a de dmelii a dimla klechad er kid er a “teluo el kerrekar”?

15 Mkengei el di mereched el mo remuul a kirel ruoll. A apostol Paulus a meketeklii a klungel a ultutelel a dolodech er a klengar er kid. Ngmilluches el kmo ngkired el dmelii sel dimla klechad er kid er a “teluo el kerrekar.” (Rom 6:6NW) Tia belkul a kmo kede mo oukerebai er a Kristus. Ngkired el mekoad a uldasu me a omeruul el Jehovah a ouketui. Sel doruul el uaisei e ngmo klikiid a ukltked me kid a nguu omelatk er a diak a ulebengelel klengar. (Jn. 17:3; 1 Pe. 3:21) Lak dobes el kmo a Jehovah a kmal diak bo lolodech er ngii el mo oltirakl er a soad. Ngbai kired el melodech er kid el mo oltirakl a llechul.​—Isa. 1:16-18; 55:9.

16. Ngera uchul me ngkirem el rullii er a rengum el mo melemolem el oltngakl a mekngit el ngibes?

16 Molemolem loltngakl a mekngit el ngibes. Mo lmuut er a uriul er a techolb me ngkirem el dirk oldechelakl a mekngit el ngibes. Molatk er a Maurício. Ngika er a lengeasek e ngmlo ousechelei er a resechal. Cherengel a taem e ngmlo medengelterir a Resioning er a Jehovah e ulemuchel el mesuub a Biblia. Ngngildechii a klengar er ngii e miltecholb er a 2002. Alta ngmla mesiou er a Jehovah el betok er rak engdi ngmelekoi el kmo: “Ak di bleketakl el ouchais el kmo ngngar ngii a taem el kirek el meringel loltngakl a mekngit el ngelbesel a renguk.” Engdi ngdiak lebecherei tiang me lechitechetur. Ngbai melekoi el kmo: “Ngsmisichii a renguk e le kmedengei el kmo sel kngiltii el diak bo kultirakl aika el mekngit el ngelbesel a renguk e ak odeuir a rengul a Jehovah.” *

17. Ngera kmal melisiich er kau er a experience er a Nabiha?

17 Moluluuch lolengit er a ngelsuil a Jehovah e multuil er a chedaol reng er ngii el diak di le klisichem. (Gal. 5:22; Fil. 4:6) Ngkired el rullii er a rengud a medebedii ngike el mechut el chad e diak deluut el mo oubail er ngii. Molatk er a redil el Nabiha. A demal a chilitii er a ledirk elolem a rekil. Ngdmu el kmo: “Tia kmal tilemellii a renguk.” Sera lorael el mo klou e ngkmal di kesib a rengul e bekongesengasech a rengul. Ngmlo olterau a mekngit el kar e mlekelebus el telkib el taem. A Resioning luleldingel a blil a kelebus a mlo mesuub lobengkel. A Nabiha mlo meruul a meklou el omelodech er a klengar er ngii. Ngdmu el kmo: “A bebil omelodech a mle beot engdi a mengoit er omeloko el dekool a kmal mle meringel.” Ngmle meringel loureor el kirel me a uriul er a ta el rak e ngmlo mesisiich er ngii. Ngmilekera rullii tiang? Ngdmu el kmo: “Ngmle blakerreng er ngak el meluluuch el mora Jehovah a ngilsukak el choitii.” Chelecha e ngouchais er a rebebil el kmo: “Ngulterekokl a renguk el kmo a lsekum ngak a sebechek el meruul omelodech el mo odeuir a rengul a Jehovah, e a ngii di el chad me ngsebechel!” *

NGKMAL SEBECHEM EL MO NGUU A TECHOLB!

18. A doltirakl er a 1 Korinth 6:9-11, a rebetok er a remesiungel a Dios ngngera te mla remuul?

18 Sera taem er a rekot el Kristiano, e a rebebil er tirke el lengilelteterir a Jehovah el mo mengedereder lobengkel a Kristus a mirruul a kmal mekngit el tekoi er a uchei. El ua tiang, a uchei e te mlara laokreng, menguchet a raod, me a remerechorech. Engdi ngoeak a ngelsuil a Jehovah e ngmle sebechir el ngodechii a klengar er tir. (Monguiu er a 1 Korinth 6:9-11.) Ngdi osisiu er chelecha el taem, a Biblia mla ngosuterir a rebetok el miliol el mo meruul omelodech er a klengar er tir. * Te mla mo mesisiich er a omeruul el kmal mle meringel er tir a mengoit. A kerebai er tir ochotii el kmo, kau me ngkmal sebechem el meruul omelodech e mo mesisiich er a diak lungil omeruul me bo lsebechem el mo nguu a techolb.

19. Ngera kede mo mesaod er ngii er a ongingil el suobel?

19 Ngike el soal el mo nguu a techolb a diak di lekirel loureor el mo medebedii ngike el mechut el chad e ngdirrek el kirel meringel loureor el mo milii er ngike el beches el chad. Sel ongingil suobel a mo mesaod er a rolel e ngsebeched el meruul er tiang me a rolel e a rebebil a sebechir el ngosukid.

CHELITAKL 41 Kulengit Me Mrengesii a Nglunguchek

^ par. 5 A lsoad el mo metecholb e ngkired el kongei el melodech a blekerdeled. Tia el suobel a mo ngosukid el mesa el kmo ngngera el blekeradel a rullii ngike el mechut el chad, ngngera uchul me ngkired el kongei el melodech aika el blekeradel, me a rolel a doruul el uaisei. Sel ongingil suobel a mo mesaod er a rolel e kede melemolem loubail er ngika el beches el chad er a uriul er a demetecholb.

^ par. 3 OMESODEL A TEKOI: A de ‘bedebedii el choitii ngikel mechut el chad’ a belkul a kmo, kede chemoit aike el blekeradel me a uldasu el diak lodeuir a rengul a Jehovah. Tia kired el meruul er ngii er a uchei er a demetecholb.​—Efe. 4:22.

^ par. 3 Kolose 3:9, 10, BT: Lako mkabulak ra delongeliu, e ko mla medebedii el choitii ngikel mechut el chad ma chomerellel, me ko mla mukbeches el oltirakl a teletelel ngikel ulemeob er ngikel beches el chad, me ko mla oubail er ngikel beches el chad el mora meral klemedengei.

^ par. 10 A lsoam a komakai el omesaod, e momes er a suobel el The Bible Changes Lives​—‘I Needed to Return to Jehovah,’ el ngar er a April 1, 2012, el The Watchtower.

^ par. 16 A lsoam a komakai el omesaod, e momes er a suobel el The Bible Changes Lives​—‘They Were Very Kind to Me,’ el ngar er a May 1, 2012, el The Watchtower.

^ par. 17 A lsoam a komakai el omesaod, e momes er a suobel el The Bible Changes Lives​—‘I Became an Angry, Aggressive Young Woman,’ el ngar er a October 1, 2012, el The Watchtower.

^ par. 65 OMESODEL A SIASING: Omedobed el mengoit a diak el ungil blekeradel me a omeruul a di ua domedobed er a mechut el bail.