1. Hvat er tað, sum serliga formar okkara persónligheit?

 UANSET om vi har været døbt nogle få dage eller i mange år, vil vi alle sammen gerne have en personlighed som Jehova kan lide. Men det kræver at vi har kontrol over vores tanker. Hvorfor? Fordi det i høj grad er vores tanker der former vores personlighed. Hvis vores tanker kredser om noget der går imod Guds normer, vil vi helt sikkert komme til at sige og gøre noget der er forkert. (Ef. 4:17-19) Men hvis vi fylder vores sind med gode tanker, bliver det lettere for os at tale og opføre os på en måde der glæder vores Far, Jehova. – Gal. 5:16.

2. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

² Som vi så i den sidste artikel, kan vi ikke forhindre at der en gang imellem dukker forkerte tanker op i vores sind. Men vi kan vælge at afvise dem med det samme. Inden vi bliver døbt, må vi holde op med at tale og leve på en måde som Jehova hader. Det er det første og vigtigste skridt i forbindelse med det at tage den gamle personlighed af. Men for at blive godkendt af Jehova må vi også følge opfordringen: “Tag den nye personlighed på.” (Kol. 3:10) I den her artikel vil vi få svar på disse spørgsmål: Hvad er den nye personlighed? Hvordan kan vi tage den på og beholde den på?

3. Hvat lærir Galatiabrævið 5:22, 23 okkum um tað nýggja menniskjað, og hvussu lata vit okkum í tað?

³ Udtrykket “den nye personlighed” beskriver en måde at tænke på og opføre sig på som afspejler Jehovas personlighed. Man tager den nye personlighed på ved at lade Guds hellige ånd påvirke ens tanker, følelser og handlinger  så man begynder at vise de egenskaber der hører til åndens frugt. (Læs Galaterne 5:22, 23). En der har taget den nye personlighed på, elsker Jehova og hans folk. (Matt. 22:36-39) Han bevarer glæden selvom han kæmper med problemer. (Jak. 1:2-4) Han skaber fred omkring sig. (Matt. 5:9) Han er tålmodig og venlig. (Kol. 3:12, 13) Han elsker det der er godt, og er god mod alle. (Luk. 6:35) Han viser ved sin måde at leve på at han har en stærk tro på Jehova. (Jak. 2:18) Han reagerer mildt når nogen provokerer ham, og viser selvbeherskelse når han bliver fristet. – 1. Kor. 9:25, 27; Tit. 3:2.

4. Hví er tað neyðugt at arbeiða upp á eginleikarnar, sum eru nevndir í Galatiabrævinum 5:22, 23 og í øðrum bíbliuørindum?

⁴ Vi kan tage den nye personlighed på ved at udvikle alle de gode egenskaber der er nævnt i Galaterne 5:22, 23 og i andre bibelvers. * De egenskaber skal ikke betragtes som forskellige stykker tøj vi tager på et ad gangen. Hvorfor ikke? Fordi hver af disse egenskaber indeholder aspekter af andre egenskaber. Hvis vi for eksempel virkelig elsker vores medmennesker, vil vi også være tålmodige og venlige over for dem. Og hvis vi vil vise ægte godhed, må vi også være milde og have selvbeherskelse.

5. Hvat vil tað siga at hava „sinni Kristusar“? Hví skulu vit kanna Jesu lív? (1. Korintbræv 2:16)

⁵ Læs 1. Korinther 2:16. Hvis vi skal kunne tage den nye personlighed på, må vi have “Kristus’ sind”. Vi må med andre ord sætte os ind i hvordan Jesus tænker, og så efterligne ham. Jesus er et fuldkomment eksempel på hvordan man viser de egenskaber der hører til åndens frugt. Han genspejler Jehovas egenskaber præcis som de er. (Hebr. 1:3) Jo mere vi tænker ligesom Jesus, jo mere vil vi opføre os ligesom ham, og jo mere vil vores personlighed ligne hans. – Flp. 2:5.

6. Hvat skulu vit minnast til, viss vit halda, at tað er ringt at lata okkum í tað nýggja menniskjað?

⁶ Kan det virkelig lade sig gøre for os at efterligne Jesus? Det kan være at vi tænker: ‘Jesus er jo fuldkommen. Jeg bliver aldrig helt ligesom ham!’ Men så er det vigtigt at huske de her ting: For det første  er vi skabt sådan at vi ligner Jehova og Jesus. Så hvis vi beslutter os for at efterligne dem, kan vi være ligesom de er, i hvert fald til en vis grad. (1. Mos. 1:26) For det andet er Guds hellige ånd den stærkeste kraft i universet. Med hjælp fra den kan vi gøre ting som vi aldrig ville kunne gøre ved egen kraft. For det tredje forventer Jehova ikke at vi allerede nu til fuldkommenhed kan vise de egenskaber der hører til åndens frugt. Faktisk har vores kærlige Far sat 1.000 år af til at de der har et jordisk håb, kan blive fuldkomne. (Åb. 20:1-3) Det Jehova forventer af os nu, er at vi gør vores bedste og tager imod hans hjælp.

7. Hvat fara vit at kanna nú?

⁷ Hvordan kan vi helt konkret efterligne Jesus? Vi vil nu kort se på fire aspekter af åndens frugt. I forbindelse med hvert aspekt vil vi se hvad vi kan lære af den måde Jesus viste den egenskab på. Undervejs vil vi drøfte nogle spørgsmål som kan hjælpe os til at analysere hvor godt det går med at tage den nye personlighed på.

8. Hvussu vísti Jesus kærleika?

⁸ Jesus’ store kærlighed til Jehova motiverede ham til at bringe ofre for sin Far og for os. (Joh. 14:31; 15:13) Hans store kærlighed til mennesker kom tydeligt til udtryk i de ting han sagde og gjorde mens han var her på jorden. Hver dag viste han kærlighed og medfølelse, selv over for dem der modarbejdede ham. En af de vigtigste måder han viste kærlighed over for mennesker på, var ved at lære dem om Guds rige. (Luk. 4:43, 44) Jesus viste også sin store kærlighed til Gud og mennesker ved at gennemgå frygtelige lidelser og ofre sit liv. På den måde gav han os alle sammen mulighed for at få evigt liv.

9. Hvussu kunnu vit vísa kærleika líkasum Jesus?

⁹ Grunden til at vi indviede os til Jehova og blev døbt, var at vi elsker vores himmelske Far. Ligesom Jesus må vi lade vores kærlighed til Jehova komme til udtryk i den måde vi behandler vores medmennesker på. Johannes skrev: “Den der ikke elsker sin bror, som han jo har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.” (1. Joh. 4:20) Vi kan spørge os selv: ‘Har jeg dyb kærlighed til mine medmennesker? Viser jeg andre medfølelse, selv hvis de behandler mig uvenligt? Motiverer min kærlighed mig til at bruge tid og andre ressourcer på at hjælpe andre til at lære Jehova at kende, også hvis de fleste har en ligegyldig indstilling eller er direkte imod det jeg gør? Kan jeg gøre noget for at få mere tid til forkyndelsen?’ – Ef. 5:15, 16.

10. Hvussu fekk Jesus frið í lag?

¹⁰ Jesus var en fredelig mand. Det betød at han ikke gjorde gengæld når folk behandlede ham dårligt. Men han lod det ikke blive ved det. Han tog også initiativ til at skabe fred og opfordrede andre til at få uoverensstemmelser ud af verden. For eksempel lærte han dem at de skulle slutte fred med andre hvis Jehova skulle kunne godkende deres tilbedelse. (Matt. 5:9, 23, 24) Og gang på gang hjalp han apostlene til at holde op med at diskutere hvem af dem der var den største. – Luk. 9:46-48; 22:24-27.

11. Hvussu kunnu vit vera við til at fáa frið í lag?

¹¹ Hvis vi skal være med til at skabe fred, må vi gøre mere end bare at undgå at være skyld i konflikter. Vi må tage initiativ til at slutte fred med andre og også tilskynde vores brødre og søstre til at få deres  uoverensstemmelser ud af verden. (Flp. 4:2, 3; Jak. 3:17, 18) Vi kan spørge os selv: ‘Hvad er jeg villig til at ofre for at slutte fred med andre? Bærer jeg nag når en bror eller søster har trådt mig over tæerne? Plejer jeg at vente på at den anden tager initiativ til at slutte fred, eller tager jeg det første skridt, selv hvis det umiddelbart er den anden der er skyld i problemet? Når det er passende, opmuntrer jeg så dem der har en konflikt, til at blive gode venner igen?’

12. Hvussu vísti Jesus, at hann var vinarligur?

¹² Jesus var venlig over for andre. (Matt. 11:28-30) Hans venlighed fik ham til at behandle andre blidt og rimeligt. Tænk for eksempel på hvordan han håndterede den ømtålelige situation hvor en fønikisk kvinde bad ham om at helbrede sit barn. Til at begynde med afslog han at gøre det, men da hun gav udtryk for sin store tro, viste han hende venlighed ved at helbrede barnet alligevel. (Matt. 15:22-28) Hans venlighed fik ham dog ikke til at være blødsøden. Nogle gange viste han faktisk venlighed ved at vejlede dem han elskede. Da Peter for eksempel prøvede at tale Jesus fra at gøre det Jehova bad ham om, irettesatte Jesus ham mens de andre disciple så på. (Mark. 8:32, 33) Det var ikke for at ydmyge Peter, men for at lære ham noget vigtigt og for at understrege over for de andre disciple at de ikke skulle være overmodige. Lige i situationen følte Peter sig sikkert flov, men han havde stor gavn af vejledningen.

13. Hvussu kunnu vit vera vinarlig?

¹³ Hvis vi skal vise ægte venlighed, kan vi nogle gange være nødt til at give en direkte vejledning til en vi elsker. Når vi gør det, må vi efterligne Jesus ved at basere det vi siger, på principper i Bibelen. Vær blid og mild. Tillæg vedkommende gode motiver, og stol på at hans kærlighed til Jehova og til dig vil få ham til at tage godt imod din omsorgsfulde vejledning. Stil dig selv de her spørgsmål: ‘Har jeg mod til at sige noget hvis jeg ser en jeg holder af, gøre noget forkert? Hvis det er nødvendigt at give en vejledning, vil jeg så gøre det på en venlig måde, eller har jeg tendens til at sige tingene for hårdt? Hvad er mit motiv til at give vejledningen? Siger jeg noget fordi jeg er irriteret på vedkommende, eller fordi jeg ønsker at det skal gå ham godt?’

14. Hvat lærir Jesus okkum um at vísa góðvild?

¹⁴ Jesus ved ikke bare hvordan man viser godhed, han gør det også. Hans kærlighed til Jehova får ham til altid at gøre det rigtige med det rigtige motiv. Godhed er en aktiv egenskab som kan komme til udtryk ved at man forsøger at hjælpe andre. Det er ikke nok at vide hvad der ville være det rigtige at gøre, vi må også gøre det og gøre det med det rigtige motiv. ‘Jamen, kan man da gøre det rigtige med det forkerte motiv?’ ville nogen måske tænke. Ja, det kan man. For eksempel omtalte Jesus nogle der gav gaver til de fattige, men sørgede for at andre fik at vide hvor gavmilde de var. Selvom det var en god gerning de gjorde, havde den ikke meget værdi i Jehovas øjne. – Matt. 6:1-4.

15. Hvussu kunnu vit vísa sanna góðvild?

¹⁵ Vi kan kun vise ægte godhed hvis vi gør gode ting af uselviske grunde. Spørg dig selv: ‘Nøjes jeg med at vide hvad der ville være det rigtige at gøre, eller sørger jeg også for rent faktisk at gøre det? Hvad er motivet bag de gode ting jeg gør?’

16. Hvat mugu vit gera hvønn dag, og hví?

¹⁶ Vi må ikke tro at arbejdet med at tage den nye personlighed på er færdigt når vi er blevet døbt. Den nye personlighed skal holdes i god stand. Det kan vi blandt andet gøre ved hver dag at være opmærksomme på muligheder for at vise de egenskaber der hører til åndens frugt. Jehova er jo en aktiv Gud, og hans ånd er en aktiv kraft. (1. Mos. 1:2) Så hvert eneste aspekt af åndens frugt kan og skal motivere os til handling. For eksempel skrev disciplen Jakob at ‘troen er død uden handlinger’. (Jak. 2:26) Det samme kan siges om alle de andre aspekter af åndens frugt. Hver gang vi viser en af de gode egenskaber, viser vi at Guds ånd virker aktivt i os.

17. Hvat skulu vit gera, um tað nýggja menniskjað fær ein lítlan skaða?

¹⁷ Selv kristne der har været døbt i mange år, kan nogle gange have svært ved at vise de egenskaber der hører til den nye personlighed. Men det er vigtigt at vi ikke bare giver op. Tænk over den her illustration: Hvis der kom et lille hul i et dyrt stykke tøj du havde købt, ville du så bare smide det ud med det samme? Nej. Du ville sikkert prøve omhyggeligt at reparere den lille skade hvis det overhovedet kunne lade sig gøre. Og måske være lidt mere forsigtig fra da af. På samme måde kan det også være at du i en bestemt situation har været lidt uvenlig, utålmodig eller ukærlig over for en anden. Så skal du ikke blive alt for skuffet over dig selv og give op. I stedet må du give en oprigtig undskyldning. Det vil sikkert kunne reparere skaden og hjælpe dig til at få et godt forhold til den anden igen. Og så må du være besluttet på at være lidt mere forsigtig i fremtiden.

18. Hvørjum kanst tú vera vísur í?

¹⁸ Hvor kan vi være taknemmelige for at vi har Jesus’ eksempel. Jo mere vi efterligner hans måde at tænke på, jo lettere vil det være for os at opføre os ligesom ham. Og jo mere vi opfører os ligesom Jesus, jo tydeligere vil det være at vi har taget den nye personlighed på. I den her artikel har vi set på fire aspekter af åndens frugt. Men måske kunne vi tage os tid til at se nærmere på de andre aspekter og tænke over hvor godt det går med at vise de egenskaber. Du kan finde flere artikler om emnet i Researchguide for Jehovas Vidner under emnet “Kristnes liv” og derefter “Åndens frugt”. Hvis du gør dit bedste for at tage den nye personlighed på og beholde den på, kan du være sikker på at Jehova vil hjælpe dig!