Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 12

Kau Ke Mesa Lilsang a Sekaria?

Kau Ke Mesa Lilsang a Sekaria?

“A RUBAK . . . [a] kmo, ‘Ke mo toketekii el diak loeak a klisichel a klsoldau, el ka loeak a di klisichem, ng bai okiu a Reng er ngak.’”​—SEK. 4:6.

CHELITAKL 73 Beskemam a Blekeu

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera el klou el uchul a deurreng a lulemes el kirel a remle blebaol Chijudea?

 NGKMAL mle klou a deurreng. A Jehovah el Dios a “rirellii a rengul a Sairus el king er a Persia” el mo ngubeteterir a rechad er a Israel el mle blebaol el betok el rak er a Babilon. A king a ultebedii a tekingel el kmo a Rechijudea a mora belurir el mo “lmuut el toketekii a templo er a RUBAK el Dios er a Israel.” (Esr. 1:1, 3) Tia mera el mle ungil tekoi! A mera el omengull er a di ta el mera el Dios a lmuut el mo meteketek er sel beluu el lengiluu el mesterir a rechedal.

2. Ngera te rirellii tirke el liluut el mora Jerusalem?

2 Tirke el kot el mirrael a mlora Jerusalem er a Juda el mle capital er a renged er a dimes er a 537 B.C.E. Tirka el mlong a kmal di mle mereched lomuchel loureor er a templo me sera 536 B.C.E. e ngmla mo dechor a uchetemel a templo!

3. Ngera el ultok a blo lechebangel a Rechijudea?

3 Me nguaisei engdi sera lomuchel el meleketek er a templo e ngmlo er tir a mesisiich el ultok. Aike el renged el mla er bita er tir a “mlo melebdobs, e omekdakt er a re chad er a Juda, e merrob er tir me lak bo lomekedechor er ngii.” (Esr. 4:4) A blekeradel a liluut el kmal mo meringel. Ngmlo er ngii a beches el king er a Persia er a 522 B.C.E. el Artakserses. * Tirke el ulemtok a milsa tiang el techellir el mo torebengii a ureor me te mlo “mengebirukel e rullii a ultelecheklir el kmo te omtok a llach.” (Psa. 94:20NW) Te dirrek el dilu er a king el kmo a Rechijudea a milellib el mo omtok er ngii. (Esr. 4:11-16) A king uluumerang a blulekngir e tirrebengii a ureor er a okedecherul a templo. (Esr. 4:17-23) Me a ureor a mle stob.​—Esr. 4:24.

4. Ngmilekera Jehovah el kirel a ultok er a okedecherul a templo? (Isaia 55:11)

4 A rechad er a renged me a rebebil er a rechedal a kabelment er a Persia a kmal mle sorir el mekodir a okedecherul a templo. Engdi Jehovah a mle soal a lerekir a ureor e ngii a blechoel lotutii a soal. (Monguiu er a Isaia 55:11.) Ngtiltkii a bekeu el profet el Sekaria e milsa eai el ues el mle kirel mo ouchais er a Rechijudea el melisiich er tir. Aika el ues ulelterekokl a rengrir el kmo ngdiak el kirir el mo medakt er a rumtok e millisiich er tir el mo melemolem el meruul er a ureor el lulemekngerachel er ngii er tir. Ngar sel ongeim el ues e a Sekaria milsa olbidel me a teblo el kerrekar el olib.

5. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

5 Kede rokui el lebebil e ngmo mechitechut a rengud. Me ngkmal sebeched el ngmai a klungioled er a omelisiich el Jehovah milsterir a rechad er a Israel loeak sel ongeim el ues el lilsa Sekaria. Sel bo dodengelii a belkul tia el ues e ngsebechel ngosukid el mo melemolem el mesiou er a Jehovah sel dechelebangel a ultok, sel lemengodech a blekeradel er a klengar er kid, me sel denguu a ulekrael el meringel er kid a mtebengii a belkul.

SEL DECHEBANGEL A ULTOK

A Sekaria milsa ues el kirel a teblo el kerrekar el olib el omekeek a cheluchul a kleuid el olbidel el di chimo ordemelel (Momes er a parakurab 6)

6. Ngmilekera ues el kirel a ordemelel olbidel me a teblo el kerrekar el olib el losaod er ngii a Sekaria 4:1-3 e mesterir a Rechijudea blekeu? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

6 Monguiu er a Sekaria 4:1-3. A ues er a ordemelel olbidel me a teblo el kerrekar el olib a milsterir a Rechijudea blekengir el mo mesisiich a ultok. Ngoeak a ngera el rolel? Ke miltebengii el kmo aika el olbidel a millemolem el ngar ngii a cheluchul? Cheluchul aika el teblo el kerrekar ulemaoch el mora delluchel el belatong el ngii ulemsa ika el kleuid el olbidel a cheluch me ngmillemolem el kmard e diak lemad. A Sekaria uleker: “A ikang melutk er a ngerang e rubak?” Me anghel ulenger el kirel a Jehovah el kmo: “Ke mo toketekii el diak loeak a klisichel a klsoldau, el ka loeak a di klisichem, ng bai okiu a Reng er ngak.” (Sek. 4:4, 6) A cheluchul aika el kerrekar omtechei er a mesisiich el chedaol reng er a Jehovah el ngii a diak lengemed a klisichel. A klisichel a renged er a Persia a dimlak el ngerang sel lomekesiu er ngii er a klisichel a Jehovah. A Jehovah obengterir me ngsebechir el mo mesisiich er a ultok e rokir a urerir. Tia el klumech a kmal melisiich! A Rechijudea a di mle kirir el mo oumerang lulsirs er a Jehovah e mo oureor. Tiakid a lurruul er ngii alta ngdirk mle blul a urerir lomekedechor.

7. Ngera el blekeradel a mlengodech el ngilsuterir a rulemekedechor er a templo?

7 A blekeradel el mlengodech a ngilsuterir a rulemekedechor er a templo. Ngera dilubech? Ngmlo er ngii a beches el king er a Persia er a 520 B.C.E. el Darius I. A ongeru el rak er a omengederederel e ngmlo metik el kmo ngdimlak el melemalt a terebengel a ureor er a templo. Me a Darius a ultebedii a tekingel el kmo lerekir a ureor. (Esr. 6:1-3) Rokui el chad a locha kmal mlo mechas a rengrir er tia el chais me nguaisei engdi ngdimlak di le tiang e merekong. A king a dilu er aike el renged el mle iliuekl er tir el kmo le stob el melasem el merrob er tia el ureor e lebesterir a Rechijudea aike el rokui el ousbech el mo kutmeklii a ureor. (Esr. 6:7-12) Me a ureor a mlo merek er a 515 B.C.E. el betok er a eua el rak er uriul.​—Esr. 6:15.

Multuil er a klisichel a Jehovah sel omchelebangel a ultok (Momes er a parakurab 8)

8. Ngera uchul me ngsebechem el oba blekeu sel bo mchebangel a ultok?

8 A rebetok er a rechedal a Jehovah er chelecha el taem me te chelebangel a ultok. El ua tiang, a rebebil a kie beluu el merrob a urered. A lebebil e te mo kelebus e “mengai el mo mukerrekeriil er mederir a re merreder ma re king” el sioning el mo er tir. (Mt. 10:17, 18) E a lekuk bebil e ngmengodech a mengedereder el rullii el mo telkib el beot er a rudam me a rudos er kid. Me a lechub a kerrekerilel a judge a rullii el mo sebechir el mimokl el meruul omengull er tir. A rekuk bebil Sioning a chelebangel er a kuk ta er a bedengel a ultok. Tirka kiei a beluu el sebechir el mimokl el mesiou er a Jehovah engdi te chelebangel a ultok er a rechedal a telungalek er tir el sorir merrob er tir el mo diak losiou er a Dios. (Mt. 10:32-36) Ngar er a betok el blekeradel e tirka el omtok a mo mtebengii el kmo ngdiak el sebechir el merrob er tir me te stob el omtok er tir. E a lebebil e tirke el kmal ulemtok a mo ta er a reblak a rengrir el Sioning er a Jehovah. Me sel bo mchebangel a ultok e lak em give up! Bo moba blekeurreng. A Jehovah me a mesisiich el chedaol reng er ngii a obengkem me ngdiak a ngera el kirem el mo medakt er ngii!

SEL LEMENGODECH A BLEKERADEL

9. Ngera me a rebebil er a Chijudea a mlo mekngit a rengrir er a lesa uchetemel a templo?

9 A rebebil er tirke el mechudela el Chijudea er a lesa uchetemel a templo e te lilangel. (Esr. 3:12) Tirka milsa sel klebokel el templo el lulekedecherur a Salomon me te ulemdasu el kmo tia el beches el templo a “kmal diak bo lokesiur.” (Hag. 2:2, 3) A klekakerous er ngii er sel dimla templo a rirelleterir el kmal mo mekngit a rengrir. A ues el lilsa Sekaria a mo ngosuterir el lmuut el mo dmeu a rengrir. Ngoeak a ngera el rolel?

10. Ngmekera tekingel a anghel el debetik er a Sekaria 4:8-10, NW e ngilsuterir a Rechijudea el metik er a deurreng?

10 Monguiu er a Sekaria 4:8-10, NW. * Ngera mle belkul a tekingel a anghel er a ledu el kmo a Rechijudea a “mo oldeu a rengrir sel lesa ungamk el ngar er a chimal a [Kabernor] Serubabel”? A ungamk a klekedall el lousbech er ngii lolterekokl el kmo a omekedecheraol a dechor el melemalt. Me ngika el anghel ulelterekokl a rengrir a rechedal a Dios el kmo, alta osengir a rechad e a templo er chelechang a diak lungil el ua sel kot me nguaisei engdi ngrruul el ngar er a rolel el soal a Jehovah. A Jehovah a dmeu a rengul kirel, me ngngera uchul me te diak el deu a rengrir? Sel kot el klou a ultutelel er a Jehovah a kmo omengull er ngii lemeketmokl er tia el templo loltirakl er a soal. A lsekum tirka el Chijudea mo mengull er a Jehovah el ngar er a soal rolel e mo osiik er a kengei er ngii e te mo metik er a deurreng.

Msubii el mo oba ungil uldasu sel lemengodech a blekerdelel a klengar er kau (Momes er a parakurab 11-12) *

11. Ngera bebil er a omelsemai el lechebangel a remesiungel a Jehovah er chelecha el taem?

11 Ngkmal mo meringel er kid sel lemengodech a blekeradel er a klengar er kid. A rebebil el milsiou el kemanget el taem el ngar er a ileakl el bedengel a mui el taem el omesiou a locha mla mengodech a assignment er tir. A rebebil a locha mla mo diak lolab a kmal mle sorir el ngerachel le te mechudelang. Nguaisei el locha mo mekngit a rengud sel leduubech tiang el mei er kid. A uchelel e nglocha diak dutebengii a belkul a omelodech me a lechub e ngmeringel er kid el kongei er ngii. Kede locha kmal mo ourureng a mla me mong. Nglocha dirrek el kmal mo mechitechut a rengud e mo omdasu el kmo ngmla mo diak dusbechall el mora Jehovah el ua ngar er a mong. (Osi. 24:10) Ngmekera ues el lilsa Sekaria e sebechel ngosukid el mo melemolem lomsa Jehovah sel kot lungil er kid?

12. Ngmekera ues el lilsa Sekaria e ngosukid el melemolem el dmeu a rengud sel leduubech a omelodech er a klengar er kid?

12 Ngmo beot er kid el kongei omelodech sel bo doba osengel a Jehovah el kirel a tekoi. Ngika meruul a kmal meklou el tekoi er chelecha el taem e kid a ngar ngii a ileakl el techelled el mo kldemel er a ureor. (1 Ko. 3:9) A ngerecheled a locha mo mengodech engdi bltkil a rengul a Jehovah el mei er kid a kmal diak el mengodech. Me a lsekum a omelodech er a cheldebechelel a ngar ngii a lerellii er kau, e lak mongoit a temem el melatk a uchul me ngmileketmokl aika el omelodech. Lak moureng a “tekoi er a ngar er a mong” e bai moluluuch lolengit er a Jehovah me lengesukau el mes a klungiolel a omelodech el mileketmokl. (Oli. 7:10) Molatk aike el sebechem el meruul er a bai molatk aike el diak el sebechem. Kede suubii er a ues el lilsa Sekaria el kmo ngkired el mo oba ungil uldasu. Seikid e ngmo melemolem el dmeu e blak a rengud sel lemengodech a blekeradel er a klengar er kid.

SEL LEMERINGEL ER KID OLTIRAKL A ULEKRAEL

13. Ngera uchul me a rebebil er a Rechijudea locha mlo omdasu el kmo a ulekrael el lmuut el mo omekedechor a dimlak lungil?

13 A ureor lomekedechor er a templo a mle blul. Me nguaisei engdi tirke el miltutk el mo oungerachel er a ureor el Ngarbab el Prist Josua me a Kabernor Serubabel a “liluut el mo mchelii a urerel a Templo er a Jerusalem.” (Esr. 5:1, 2) A rebebil Chijudea a locha mlo omdasu el kmo tia kmal diak lungil omelilt. A ureor er a templo a kmal diak el sebechel lobart er a recheraro el tir a mo osiik a bek el cheldechulel el merrob er a ureor. A Josua me a Serubabel a uluusbech er a mo olterekokl er a rengrir el kmo Jehovah obengterir. Tiakid a lengiluu. Ngoeak a ngera el rolel?

14. A doltirakl er a Sekaria 4:12, 14, NW e ngngera ulelterekokl er a rengul a Ngarbab el Prist Josua me a Kabernor Serubabel?

14 Monguiu er a Sekaria 4:12, 14, NW. * Ngar tia el tedebechel a ues el lilsang a Sekaria e a anghel a ulechotii el mora profet a teblo el kerrekar el olib el ngii ulemtechei er “tirke el teru el ngellitel er a Dios” el Josua me a Serubabel. Tirka el terung a mokesiu el “dechor er bita er a Rubak er a beluulechad el rokir,” el ngii a Jehovah. Tia kmal mle chetengakl el deruchall! A Jehovah a uluumerang er tir. Me a rechad er a Israel a kmal kirir el oumerang er tir e le Jehovah uluusbech er tir el omekrael er a ureor.

15. Ngmekera dochotii el kmo kede oba omengull el kirel a ulekrael el lebeskid a Jehovah loeak a Tekingel?

15 A ta er a rolel e a Jehovah melemolem el omesterir a rechedal a ulekrael a oeak a Tekingel el Biblia. Ngar tia el chedaol llechukl e ngouchais er kid er a rolel omengull el lekengei er ngii. Ngmekera dochotii el kmo kede oba omengull el kirel a ulekrael el dengai er a Tekingel? Sel dongoit a taem el menguiu er ngii e mo medengelii. Di lekau loker: ‘Sel kunguiu er a Biblia me a lechub e ngta er aike el babilenged el mengai er a Biblia, e ngak ak stob e melebedebek a kunguiu? Ngak a kusiik a belkul aike el klemerang er a Biblia el “diak le bleketakl a belkul”? Me a lechub ak di orrechereched el menguiu?’ (2 Pe. 3:16) A lsekum e kede mo mengoit a taem el melebedebek aike el lolisechakl er kid a Jehovah e ngmo sebeched loltirakl a ulekrael er ngii e mo sebeched el kutmeklii a ureor er a berkel a klumech.​—1 Ti. 4:15, 16.

Moumerang a ulekrael el mngai er a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” (Momes er a parakurab 16) *

16. Sel bo lemeringel er kid a kongei a ulekrael er a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” e ngngera sebechel ngosukid el mo oltirakl?

16 A lmuut el ta er a rolel e a Jehovah a omeskid a ulekrael a oeak a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” (Mt. 24:45) A lebebil e te mo meskid a ulekrael el diak dungil mtab a belkul. El ua tiang, kede locha mo mukrael el mo mengetmokl er kid el kirel a tellemall el domdasu el kmo ngkmal diak bo leduubech er a beluad. Me a lechub e kede omdasu el kmo ngkmal meringel a tekingir el kirel a pandemic. Ngera ungil doruul er ngii a lsekum e kede mo omdasu el kmo a ulekrael er tir a diak lungil? Ngsebeched el melatk a klungiaol lengilai a rechad er a Israel er a lorrenges a ulekrael er a Josua me a Serubabel. Ngdirrek el sebeched el melatk a cheldecheduch er a Biblia el bla desuub. A lebebil e a rechedal a Dios a ngilai a ulekrael el ngar er a osengir er a redi chad e ngdiak el sebechel tekoi, me nguaisei a otireklir er ngii a ulelsobel a klengar er tir.​—Men. 7:7; 8:10.

MESA LILSANG A SEKARIA

17. Ngera ngrirellii el mora Rechijudea sel ues er a ordemelel olbidel me a teblo el kerrekar el olib?

17 Sel ongeim el ues el lilsa Sekaria alta ngkmal mle kedeb engdi ngilsuterir a Rechijudea el mo oba ungil uldasu e meruul er a urerir me a omengull er tir. E sera bo loltaut aike el lesiluub er a ues e te mlo melechesuar a ulengesuil a Jehovah me a ulekrael er ngii. Ngoeak a klisichel a mesisiich el chedaol reng er ngii e a Jehovah ngilsuterir el mo melemolem loureor e lmuut el metik er a deurreng.​—Esr. 6:16.

18. Ngera ngsebechel rullii er a klengar er kau a ues el lilsa Sekaria?

18 A ues er a Sekaria el kirel a ordemelel olbidel me a teblo el kerrekar el olib a ngar ngii a sebechel rullii er a klengar er kau. El ua dulsaod er ngii, ngsebechel meskau a klisiich sel bo lomtok er kau a rechad, meskau a deurreng el mousbech er ngii sel lemengodech a blekeradel er a klengar er kau, e meskau a klaumerang el mo olengesenges a ulekrael el meringel er kau a kongei. Ngera ungil moruul er ngii sel bo mchebangel omelsemai? A kot e mesa lilsang a Sekaria, el ngii aike el lochotel a ulekerreuil a Jehovah el mora rechedal. E mochotii a klaumerang el kirel loeak sel moumera el ulsirs er a Jehovah e molemolem el mengull er ngii loba rengum el rokir. (Mt. 22:37) Omoruul el uaisei e a Jehovah mo ngosukau el mo oba deurreng el mesiou er ngii el mo cherechar.​—Kol. 1:10, 11.

CHELITAKL 7 Jehovah el Klisicham

^ par. 5 A Jehovah milsa profet Sekaria a kmal ungil ues. Aike el lules a milsang ngii me a rechedal a Jehovah a klisiich el mo mesisiich a omelsemai el blo lechebangel er a lluut el meleketek er a mera el omengull. Aika el ues a sebechel ngosukid el melemolem el mesiou er a Jehovah sel bo dechebangel a ringel. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a meklou a ultutelel el suobel el sebeched el suub er a ues el lilsang el kirel a ordemelel olbidel me a kerrekar el olib.

^ par. 3 Betok el rak er uriul er a taem er a Kabernor Nehemia e a kuk ta er a king el ngklel a Artakserses a mle ungil omerellel el mora Rechijudea.

^ par. 10 Sekaria 4:10, NW: Ngtecha mekngit a rengul le ngdiak lsal ungil merael a ureor? Te mo oldeu a rengrir sel lesa ungamk el ngar er a chimal a Serubabel. Aika el kleuid a medal a Jehovah el ngii a mekelekelii a beluulechad el rokir.

^ par. 14 Sekaria 4:14, NW: Ngdilu el kmo: “Tirka tirke el teru el ngellitel er a Dios el dechor er bita er a Rubak er a beluulechad el rokir.”

^ par. 62 OMESODEL A SIASING: A odam a mtebengii el kmo ngkirel meruul omelodech el mo oltirakl er a ngeldechel a klengar er ngii el chudelang e ngar ngii a secherel a bedengel.

^ par. 64 OMESODEL A SIASING: A odos a melatk er a rolel e a Jehovah olengeseu er a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” el di ua lullengeseu er a Josua me a Serubabel.