Go long ol haf insaed long hem

Go long lis blong ol haf

Kwestin

Kwestin

?Sipos wan Kristin i divosem waef blong hem folem wan risen we i no stanap long Baebol mo i mared bakegen, kongregesen bambae i gat wanem tingting long faswan mared mo niufala mared blong hem?

Long taem olsem kongregesen bambae i tingbaot faswan mared ya se i finis, taem man ya i mared bakegen, mo luk niufala mared ya se i stret nomo. Blong kasemsave long samting ya, naoia bambae yumi tokbaot samting we Jisas i talem long saed blong divos mo mared bakegen.

Long Matiu 19:9, Jisas i eksplenem se i gat wan risen nomo blong divos, hem i talem se: “Man we i divosem waef blong hem, we waef ya i no mekem enikaen doti fasin blong seks, nao man ya i go mared long narafala woman, hem i mekem adaltri.” Long tok ya blong Jisas yumi lanem (1) se i gat wan risen nomo blong divos hemia sipos wan long tufala i mekem enikaen doti fasin blong seks mo (2) sipos man i divosem waef blong hem from wan narafala risen be i no hemia we Baebol i tokbaot mo i mared bakegen, hem i mekem adaltri. a

Folem tok ya blong Jisas, ?hemia i min se man we i mekem enikaen doti fasin blong seks mo i divosem waef blong hem, hem i fri blong mared bakegen? Hemia i dipen nomo. From we sipos hasban i mekem adaltri, waef we i no mekem i rong i save jusum se bambae hem i fogivim hasban blong hem o nogat. Sipos waef ya i jusum blong no fogivim hem mo tufala i divos folem loa, naoia tufala tugeta i fri blong mared bakegen.

I save hapen se waef ya i wantem sevem mared blong tufala mo i talem long hasban blong hem se hem i rere blong fogivim hem. ?Be olsem wanem sipos hasban ya i no wantem akseptem mo i gohed nomo blong mekem divos? Folem Baebol, hem i no fri blong mared bakegen, from we waef blong hem i rere blong fogivim hem mo i wantem sevem mared blong tufala. Sipos hem i jusum blong maredem wan narafala woman, nating se hem i no gat raet blong mekem olsem, hem i mekem adaltri bakegen, mo ol elda long kongregesen bambae oli putumap wan kot komiti bakegen blong lukluk long bisnes ya.—1 Kor. 5:1, 2; 6:9, 10.

Sipos wan man i no fri blong mared be i mared bakegen, ?kongregesen bambae i gat wanem tingting long faswan mared mo niufala mared blong hem? Folem Baebol, ?faswan waef ya i stil stap olsem waef blong hem? ?Waef ya we i no mekem i rong i stil jusum blong fogivim hem o i no moa wantem hem olsem hasban blong hem? ?Kongregesen bambae i luk tufala ya we i jes mared se tufala i mekem adaltri?

Fastaem, yumi gat tingting se sipos man ya i mared bakegen, be faswan waef blong hem i laef yet, i no mared mo i no mekem enikaen doti fasin blong seks, man ya mo niufala waef blong hem tufala i mekem adaltri. Be taem Jisas i tokbaot divos mo mared bakegen, hem i no tokbaot nating hasban o waef we i no mekem samting we i rong. Be hem i eksplenem se man we i divosem waef blong hem from wan risen we i no stanap long Baebol mo i maredem narafala, hem i mekem adaltri. Taswe olsem Jisas i talem, sipos man i mekem adaltri nao i divos mo i mared bakegen, faswan mared blong man ya i finis.

“Man we i divosem waef blong hem, we waef ya i no mekem enikaen doti fasin blong seks, nao man ya i go mared long narafala woman, hem i mekem adaltri.”—Mat. 19:9

Taem wan hasban i divosem waef blong hem mo i mared bakegen, waef ya we i no mekem i rong bambae i no moa nid blong tingbaot sipos hem i mas fogivim hasban blong hem o nogat. Mo tu, tingting we kongregesen i gat long niufala mared ya bambae i no dipen long situesen blong waef ya we i no mekem i rong, nating sipos hem i ded, i mared bakegen o i mekem enikaen doti fasin blong seks. b

Long eksampol we yumi tokbaot finis, hasban i mekem adaltri nao i divos. ?Be olsem wanem sipos hasban i no mekem adaltri, nao i divos mo i mared bakegen? ?O olsem wanem sipos hasban i no mekem enikaen doti fasin blong seks bifo we hem i divos, be i mekem afta we hem i divos mo i mared bakegen nating se waef blong hem i rere blong fogivim hem? Long olgeta eksampol ya, sipos hasban i divos mo i mared bakegen, hem i mekem adaltri, mo hemia min se faswan mared blong hem i finis. Mo sipos hem i mared bakegen folem loa, mared ya i stret nomo. Olsem Wajtaoa blong 15 Novemba 1979 pej 32 i talem: “Naoia we hem i mared bakegen hem i no moa save kambak long faswan waef blong hem, from we faswan mared blong hem i finis taem hem i divos, i mekem adaltri, mo i mared bakegen.”

Niufala save ya i no min se ol Kristin bambae oli tingbaot mared ya se i no tabu, o tingbaot adaltri se i no wan bigfala sin. Taem wan man i divosem waef blong hem from wan risen we i no stanap long Baebol mo i mared bakegen, nating se hem i no fri blong mekem olsem, ol elda bambae oli putumap wan kot komiti blong i jajem bisnes ya from we hem i mekem adaltri. (Sipos niufala waef blong hem i wan Kristin, ol elda bambae oli jajem bisnes ya tu from we hem i mekem adaltri.) Nating se man ya i mared bakegen folem loa, be bambae i tekem plante yia bifo we hem i save kasem sam spesel privilej insaed long kongregesen mo go kasem taem we ol man oli gat stret tingting long saed blong hem. Bifo we hem i kasem eni privilej, ol elda bambae oli lukluk long situesen blong faswan waef blong hem, we hem i no bin stap tru long hem mo sipos hem i gat eni pikinini we hem i lego olgeta.—Mal. 2:14-16.

Taem wan man i divos mo i mared bakegen folem wan risen we i no stanap long Baebol, trabol i save kamaot from. Nating se olsem, ol Kristin we oli waes oli gat sem tingting olsem Jehova mo tingbaot mared olsem wan samting we i tabu.—Pri. 5:4, 5; Hib. 13:4.

a Blong mekem i isi bambae yumi tokbaot se hasban nao i mekem adaltri mo se woman i no mekem wan rong samting. Be folem Mak 10:11, 12, Jisas i soemaot klia se advaes ya i go long man mo woman tu.

b Hemia wan niufala save we yumi kasem, from we bifo yumi ting se man we i mared bakegen, hem mo niufala waef blong hem i mekem adaltri, from we faswan waef blong hem i laef yet, i no mared mo i no mekem enikaen doti fasin blong seks.