1. Hvad giver os ægte glæde?

 JEHOVA ønsker at vi skal være glade. Det ved vi fordi glæde er en af de egenskaber vi får gennem hans hellige ånd. (Gal. 5:22) Der er større glæde ved at give end ved at få, og derfor mærker vi en dyb følelse af glæde når vi engagerer os fuldt ud i tjenesten og hjælper vores brødre og søstre på forskellige måder. – Ap.G. 20:35.

2-3. (a) Hvad vil ifølge Galaterne 6:4 hjælpe os til at bevare glæden? (b) Hvad vil vi se på i den her artikel?

² Apostlen Paulus nævner to ting der kan hjælpe os til at bevare vores glæde, i Galaterne 6:4. (Læs). For det første må vi hver især have som mål at gøre vores bedste for Jehova. Hvis vi gør det vi personligt kan, har vi grund til at være glade og tilfredse. (Matt. 22:36-38) For det andet må vi undgå at sammenligne os med andre. Uanset hvad vores helbred, oplæring eller evner giver os mulighed for at udrette, må vi takke Jehova for det. Alt hvad vi har fået, har vi jo fået af ham. Hvis andre er dygtigere end os til en bestemt del af tjenesten, må vi glæde os over at de bruger deres evner til at prise Jehova i stedet for at bruge dem til at fremhæve sig selv eller til deres egen fordel. Så i stedet for at konkurrere med vores brødre og søstre skal vi lære af dem.

³ I den her artikel vil vi se på hvad der kan hjælpe os hvis vi er kede af det fordi vi ikke kan gøre så meget i tjenesten for Jehova som vi gerne vil. Vi vil også komme ind på hvordan vi kan bruge de gaver vi har, på en god måde, og hvad vi kan lære af andre.

4. Hvilken situation kan gøre en trist?

⁴ Nogle af Jehovas tjenere har svært ved at vænne sig til at de ikke kan gøre så meget som de gerne vil, fordi de er kommet op i årene eller kæmper med sygdom. Sådan havde Carol det. Tidligere havde hun tjent et sted hvor der var stort behov for forkyndere. I den periode ledte hun 35 bibelstudier, og hun hjalp flere af dem hun studerede med, frem til dåb. Carol udrettede virkelig meget i tjenesten! Men så blev hun syg og var nødt til at være hjemme det meste af tiden. Hun siger: “Jeg ved godt at det er min sygdom der forhindrer mig i at gøre lige så meget som andre, men jeg har alligevel en følelse af at jeg ikke er lige så trofast som de er. Jeg har hele tiden en kamp mellem det jeg gerne vil, og det jeg rent faktisk kan. Det er næsten ikke til at holde ud.” Carol vil gerne gøre alt hvad hun kan, for Jehova, og det fortjener hun stor ros for! Vores medfølende og forstående Gud værdsætter helt sikkert hendes gode indstilling.

5. (a) Hvad må vi huske hvis vi er kede af de begrænsninger vi har? (b) Hvordan er broren i billedserien blevet ved med at gøre sit bedste i tjenesten for Jehova?

⁵ Hvis du nogle gange bliver ked af det fordi du ikke kan gøre så meget som du gerne vil, så spørg dig selv: ‘Hvad er det egentlig Jehova forventer af mig?’ At du gør hvad du kan, uanset hvor meget det er i øjeblikket. Forestil dig den her situation: En søster der nu er i firserne, er trist over at hun ikke kan udrette så meget i tjenesten som hun kunne dengang hun var i fyrrene. Selvom hun gør alt hvad hun kan, føler hun ikke at hun lever op til Jehovas forventninger. Men er det virkelig rigtigt? Tænk over det. Hvis søsteren gjorde hvad hun kunne da hun var i fyrrene, og hun stadig gør hvad hun kan nu hvor hun er i firserne, er hun aldrig holdt op med at gøre sit bedste. Hvis vi føler at vi ikke kan gøre nok i tjenesten til at glæde Jehova, må vi minde os selv om at det er Jehova der afgør hvad han forventer af os. Når vi gør vores bedste, siger Jehova i virkeligheden til os: “Godt klaret!” – Se Matthæus 25:20-23.

6. Hvad kan vi lære af eksemplet med Maria?

⁶ Det vil være lettere for os at bevare vores glæde hvis vi fokuserer på det vi kan, i stedet for det vi ikke kan. Tænk over eksemplet med en søster der hedder Maria. På grund af sygdom er det begrænset hvor meget hun kan gøre i tjenesten. I en periode følte hun sig deprimeret og værdiløs. Men så blev hun opmærksom på en søster i menigheden som var kronisk syg og sengeliggende, og besluttede sig for at gøre noget for hende. Maria fortæller: “Jeg aftalte med hende at vi kunne tage noget telefonforkyndelse sammen og skrive breve. Hver gang vi havde været i forkyndelsen, kom jeg glad og tilfreds hjem fordi jeg havde kunnet hjælpe min søster.” Vi kan også få større glæde hvis vi fokuserer på det vi kan, i stedet for det vi ikke kan. Men hvad så hvis vi egentlig kunne gøre mere, eller hvis vi er særligt dygtige til en bestemt del af tjenesten for Jehova?

7. Hvilket godt råd gav Peter?

⁷ I sit første brev opfordrede apostlen Peter sine brødre og søstre til at bruge de gaver og evner de havde fået, til at opbygge hinanden. Han skrev: “I det omfang  hver enkelt af jer har fået en gave, skal I bruge den til at betjene hinanden med. Så viser I jer som gode forvaltere af Guds ufortjente godhed.” (1. Pet. 4:10) Vi skal ikke holde os tilbage fra at bruge vores gaver fuldt ud fordi vi er bange for at det vil gøre andre misundelige eller modløse. Hvis vi gjorde det, ville vi jo ikke gøre vores bedste for Jehova!

8. Hvorfor skal vi ifølge 1. Korinther 4:6, 7 undgå at prale af vores evner?

⁸ Vi skal altså bruge vores gaver fuldt ud, men vi må samtidig passe på at vi ikke bruger dem til at fremhæve os selv. (Læs 1. Korinther 4:6, 7). Det kan for eksempel være at du er rigtig god til at starte bibelstudier. Den gave må du endelig ikke holde dig tilbage fra at bruge! Men én ting er at bruge gaven, noget helt andet er at prale af den. Forestil dig at du lige har haft en spændende oplevelse i forkyndelsen hvor du startede et bibelstudie. Du glæder dig helt vildt til at fortælle din tjenestegruppe om det. Men når du mødes med gruppen, er en søster ved at fortælle en oplevelse hun har haft, hvor hun afsatte et blad. Hun afsatte et blad, du startede et bibelstudie! Hvad vil du gøre? Du ved at det vil opmuntre gruppen at høre din oplevelse, men du venter sikkert med at fortælle den til en anden god gang så du ikke stjæler glæden fra din søster. Det er virkelig kærligt af dig. Men du må endelig ikke holde op med at tilbyde bibelstudier. Du har en gave – brug den!

9. Hvordan skal vi bruge vores gaver?

⁹ Det er vigtigt at vi husker at de evner og talenter vi har, er gaver vi har fået af Gud. Vi skal bruge de gaver til gavn for vores brødre og søstre, ikke til at fremhæve os selv. (Flp. 2:3) Når vi bruger vores evner og kræfter til at gøre Guds vilje, har vi virkelig grund til at være glade – ikke fordi vi gør mere end andre eller er bedre end dem, men fordi vi bruger vores gaver til at prise Jehova.

10. Hvorfor er det uklogt at sammenligne sig selv med andre?

¹⁰ Der er en fælde vi må undgå. Hvis vi er dygtige til en eller anden ting, skal vi passe på at vi ikke begynder at sammenligne os med nogle der ikke er så gode til den ting. Tag for eksempel en bror der er meget dygtig til at holde offentlige foredrag. Det er hans gave. Hvis ikke han passer på, kunne han begynde at se ned på en  bror der har svært ved at holde foredrag. Men den bror er måske meget gæstfri, god til at oplære sine børn eller en ivrig forkynder. Hvor kan vi være taknemmelige for at vi har så mange dygtige brødre og søstre der bruger deres gaver til at tjene Jehova og til at hjælpe andre!

11. Hvorfor skal vi gøre hvad vi kan for at efterligne Jesus?

¹¹ Vi skal altså undgå at sammenligne os med andre, men det betyder ikke at vi ikke kan lære af deres gode eksempel. Tænk på Jesus. Han var fuldkommen, men vi kan lære meget af hans smukke egenskaber og de ting han gjorde. (1. Pet. 2:21) Når vi gør vores bedste for at efterligne ham, bliver vi bedre tjenere for Jehova, og vi kan udrette mere i vores tjeneste.

12-13. Hvad kan vi lære af kong David?

¹² I Bibelen er der mange eksempler på trofaste mænd og kvinder som er værd at efterligne selvom de var ufuldkomne. (Hebr. 6:12) Tænk på kong David. Jehova omtalte ham som “en mand efter mit hjerte”, eller som en anden bibeloversættelse siger: “Den slags menneske som glæder mig mest.” (Ap.G. 13:22) Men David var på ingen måde fuldkommen. Faktisk begik han nogle meget alvorlige fejltrin. På trods af det er han et godt eksempel for os. Hvorfor det? Fordi han ikke forsøgte at retfærdiggøre sig selv når han blev retledt. I stedet tog han imod den kraftige vejledning han fik, og var oprigtigt ked af det han havde gjort. Af den grund tilgav Jehova ham. – Sl. 51:3, 4, 10-12.

¹³ Vi kan lære af David ved at spørge os selv: ‘Hvordan reagerer jeg når jeg får vejledning? Er jeg hurtig til at indrømme mine fejl, eller prøver jeg at retfærdiggøre mig selv? Er jeg tilbøjelig til at give andre skylden? Gør jeg mit bedste for ikke at gentage mine fejl?’ Du kan stille dig selv lignende spørgsmål når du læser om andre trofaste mænd og kvinder i Bibelen. Havde de nogle udfordringer der minder om dem du har? Hvilke fine egenskaber viste de? Hver gang du læser om en af Jehovas loyale tjenere, så spørg dig selv: ‘Hvordan kan jeg blive mere ligesom ham eller hende?’

14. Hvordan kan vi lære af vores brødre og søstre?

¹⁴ Vi kan også lære meget af vores brødre og søstre, både unge og ældre. Kan du for eksempel komme i tanke om en i din  menighed som holder trofast ud under en prøvelse – måske gruppepres, modstand fra familien eller dårligt helbred? Kan du få øje på nogle fine egenskaber ved den bror eller søster som du gerne vil blive bedre til at vise? Ved at tænke over hans eller hendes gode eksempel, kan du måske lære hvad du helt konkret kan gøre for at klare de svære ting du selv kæmper med. Hvor kan vi være glade og taknemmelige for at vi har så mange trofaste brødre og søstre vi kan lære af! – Hebr. 13:7; Jak. 1:2, 3.

15. Hvilken vejledning kan hjælpe os til at bevare glæden i vores tjeneste?

¹⁵ Når vi hver især gør vores bedste, bidrager det til freden og enheden i menigheden. Tænk på de kristne i det første århundrede. De havde vidt forskellige evner og opgaver. (1. Kor. 12:4, 7-11) Men det skabte ikke en konkurrenceånd eller splittelser iblandt dem. Paulus opfordrede dem alle til at gøre hvad de kunne for at “opbygge den krop Kristus er hoved for”. Han skrev: “Når hver enkelt kropsdel fungerer som den skal, bidrager det til at kroppen vokser mens den opbygger sig selv i kærlighed.” (Ef. 4:1-3, 11, 12, 16) De der fulgte Paulus’ vejledning, var med til at fremme freden og enheden – to egenskaber der kendetegner vores menigheder i dag.

16. Hvad må vi være besluttet på? (Hebræerne 6:10)

¹⁶ Vær besluttet på at du ikke vil sammenligne dig selv med andre. Gør i stedet en indsats for at lære af Jesus og opdyrke de gode egenskaber han havde. Tag også ved lære af andre trofaste tjenere for Jehova, både fra Bibelens tid og nutiden. Husk at Jehova ikke er “uretfærdig så han glemmer [dit] arbejde”. (Læs Hebræerne 6:10). Jehova værdsætter alt det du gør for ham, så bliv ved med at gøre dit bedste og glæd dig over at tjene ham.