Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 27

“Moumera el Ulsirs er a Jehovah”

“Moumera el Ulsirs er a Jehovah”

“Moumera el ulsirs er a Jehovah, bo leklou e lemesisiich a rengum.”​—PSA. 27:14, NW.

CHELITAKL 128 Outekangel el Mo er a Ulebongel

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. (a) Ngera el omelatk a bla lebeskid a Jehovah? (b) E ngera belkul a bo ‘doumera el ulsirs er a Jehovah’? (Momes er a “Omesodel a Tekoi.”)

 A JEHOVAH mla mesterir tirke el rokui el betik a rengrir er ngii a kmal ungil omelatk. Ngdi kmedung e ngmo torob a rokui el secher, klengiterreng, me a kodall. (Och. 21:3, 4) Ngmo ngosuterir “tirkel medemedemek,” el tir oumerang er ngii el rullii tia el chutem el mo baradis. (Psa. 37:9-11) Ngmo rullii el mo sebechel a derta er kid el ngar ngii a kmes el deleuill er kid me ngii, el ngaruchei er a domelechesiu er ngii er chelechang. Tia mera el ungil omelatk! Engdi ngera uchul me ngulterekokl a rengud el kmo aika el telbilel a Dios a mo tmaut? A Jehovah oltaut a tekingel. Me ngngar ngii a ungil luchul me kede ‘oumera el ulsirs er a Jehovah.’ * (Psa. 27:14NW) Kede ochotii el kmo kede oumera el ulsirs er ngii sel bo leklou a rengud, e ledeu a rengud el mengiil er ngii el churrengelii a moktek er ngii.​—Isa. 55:10, 11.

2. Ngera ngmla rullii a Jehovah?

2 A Jehovah mla ochotii el kmo ngoltaut a telbilel. Molatk er tia el kmal lungil olechotel. Ngar er a babier er a Ocholt e ngtilbir el kmo chelecha el taem er kid e ngmo oldak er a rechad er a bek el beluu, kebliil, me a omelekoi, me te mo tang el ngar er a bliochel el omengull. Tirka el cheldellir a rechad a okedongall er chelecha el taem el “kloul seked.” (Och. 7:9, 10) Me alta te kakerous el chad el sechal, redil, me a rengalek el mlara kakerous el renged, bedengir a rechad, omelekoi, me a ulekeroul, engdi te ngar er a kltarreng e rullii a chimo el klodam. (Psa. 133:1; Jn. 10:16) Tirka el chedal a kloul seked a dirrek el kmal blak a rengrir el omerk. Te blechoel el kltmokl el mo ouchais er a omeltkir el kirel a lmuut el ungil beluulechad, el mora ngii di el chad el soal lorrenges. (Mt. 28:19, 20; Och. 14:6, 7; 22:17) A lsekum e ke chedal a kloul seked e tia el omelatk a kmal mekreos er a rengum.

3. Ngera turrekong er a Satan?

3 A Diabelong a diak el soal omoba tia el omelatk. A turrekong er ngii a meruul er kau el mo oumerang el kmo, a Jehovah a diak el betik a rengul er kau e diak bo loltaut a telbilel. A lsekum e ngrullid el mo diak doba tia el omelatk e ngmo diak el meduch a rengud, e locha mo diak dosiou er a Jehovah. Ngua bo desang, a Diabelong a millasem el melai er a omeltkel a Job e meruul er ngii el mo diak el losiou er a Jehovah.

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel? (Job 1:9-12)

4 Ngar tia el suobel e kede mo merriter aike el lurruul a Satan el melasem el meruul er a Job el mo diak loba blakerreng. (Monguiu er a Job 1:9-12.) Kede dirrek el mo mesaod aike el sebeched el suub er a kerebil a Job me a dirrek luchul e ngdiak el kired el lobes el kmo, a Dios a kmal betik a rengul er kid e ngii a mo oltaut a telbilel.

A SATAN A MELASEM EL MELAI ER A OMELTKEL A JOB

5-6. Ngera dilubech el mora Job er a chelsel a di kedeb el taem?

5 A Job a kmal mle ungil a klengar er ngii. Ngmla er ngii a kmes el deleuill er ngii me a Jehovah. Ngmle klou a telungalek er ngii e ngar ngii a deurreng er ngii, me ngii a kmal mle merau. (Job 1:1-5) Me nguaisei, ngdi mle chelsel a ta el sils e ngoriid a chermel. (Job 1:13-17) Me a rengelekel a mlad. Ka di molatk er tia el chelebuul. A ruungalek a mo omelechesiu er a kmal klou el klengiterreng a lsekum ngmad a ta er a ngelekir. Me a ka di molatk er a ringel el blo lolechesuar a Job me a bechil er a bo lodengei el kmo a reteruich el ngelekir el rokui a mlotilech el mad. Sei a uchul me ngsilodel a bilel e di mlo blengkangk el terrob er a chutem e lmangel!​—Job 1:18-20.

6 A ongingil e a Satan ulsecherii a Job er a kmal meringel e omekrur el rakt. (Job 2:6-8; 7:5) A Job a kmal lulengull er ngii a rechad er a beluu, e mlei er ngii e osiik a ulekrael. (Job 31:18) Engdi chelechang a rechad a mengeroid er tir er ngii. A rudam er ngii, rekmeed el sechelil, mo lmuut er a remesiungel a mengemikr er ngii!​—Job 19:13, 14, 16.

Rebetok el Sioning er chelechang a kmal ungil medengei a ringel el blo lechebangel a Job (Momes er a parakurab 7) *

7. (a) A Job ngulemdasu el kmo ngtecha mle uchul a ringel el lechelebangel, engdi ngngera dimlak lekengei el mo meruul er ngii? (b) Ngera el omelsemai a locha bo lechebangel a Kristiano el ua desa er a siasing lobengkel tia el parakurab?

7 A Satan a mle soal rullii a Job el mo omdasu el kmo, ngchuarm le ngii el mla mo diak loba kengei er a Jehovah. El ua tiang, a Satan a rirellii a mesisiich el eolt el mo tomellii a blai el lebla er ngii a rengelekel a Job el rokui el omengur. (Job 1:18, 19) Ngdirrek el rirellii a besebasech el mekoad a chermel a Job me a remesiungel el ulemekerreu aika el charm. (Job 1:16) A eolt me a besebasech a mlara ngarbab el klisiich me a Job a mlo omdasu el kmo ngmlara Jehovah. Tia uchul me ngmlo omdasu el kmo, ngmla rullii a Jehovah el mo diak el deu a rengul er ngii. Me nguaisei engdi Job a kmal dimlak el kengei el mo melebeakl er a Demal el ngar er a eanged. A Job a dilu el kmo a Jehovah a mla msa betok el ungil er aika el mla memong el rak. Me ngulemdasu el kmo a lsekum e ngmle dmeu a rengul kongei aika el ungil, e ngdirrek el kirel kongei el ngmai aika el mekngit. Me ngdilu el kmo: “A ngklel [a Jehovah] le modanges!” (Job 1:20, 21; 2:10) Me alta Job a urriid a ududel, rengelekel, me a klisichel a bedengel engdi ngmillemolem loba blakerreng. Me nguaisei engdi tia dimlak el ulebengelel a urerel a Satan.

8. Ngera lmuut el ta er a tekoi el luluusbech er ngii a Satan er a Job?

8 A Satan uluusbech er a lmuut el ta er a tekoi er a Job. Ngrirelleterir a retedei el chad el mirruul er tir el leko te sechelil el rullii el mo omdasu el kmo, ngdiak a ultutelel. Tirka el chad a millekoi el kmo a ringel el lechelebangel a Job ochotii el kmo ngriruul a betok el klengit. (Job 22:5-9) Te dirrek el millasem el meruul er ngii el mo oumerang el kmo, a ngii di el betok el ungil loruul el melasem lodeuir a rengul a Dios a diak a ultutelel er ngii. (Job 4:18; 22:2, 3; 25:4) Me ngua lullasem el meruul er a Job el mo oumededenger er a bltkil a rengul a Dios el mo er ngii, ulekerreuil el mo er ngii, me a klungiolel a dosiou er ngii. A tekingir a mle sebechel rullii a Job el mo omdasu el kmo, ngdiak a omelatk el kirel a blekeradel el leseluk er ngii.

9. Ngera ngilsuir a Job el mo klou a rengul e melemolem el mesisiich a rengul?

9 Ka mlechesii tiang er a uldesuem. A Job a dengchokl er a bita er a chab e kmal di meringel a bedengel. (Job 2:8NW) Tirka el obengkel a di melekoi el kmo ngkmal diak lungil chad me aike el rokui el bla lrruul a kmal diak a belkul. A Job a chellungel er a kmal klou el berraod e chuarm er a klou el klengiterreng el kirel a kodellir a rengelekel. A kot e ngdi lmuk. (Job 2:13–3:1) A lsekum tirka el chad omdasu el kmo tia olechotel a kmo a Job a mo otngeklii a Jehovah, e te kmal cheleuid. A ta el taem e a Job a locha ulengesechii a medal lomes er tirka el diak lemera el sechelil e dmu el kmo: “Ngmo lmuut er a kodellek me ngak a di melemolem er a blakerreng er ngak!” (Job 27:5NW) Ngera ngilsuir a Job el mo klou a rengul e melemolem el mesisiich a rengul alta ngmle chelebangel a ringel? Mo lmuut me a lsal kmal mechitecheto rengul me ngii a dimlak a ta el loridii a omeltkel el kmo, a Dios er ngii a mo ngosuir. Ngmle medengei el kmo a lsekum e ngmad e a Jehovah mo okisii er a kodall.​—Job 14:13-15.

NGMEKERA SEBECHED LOUKEREBAI ER A JOB?

10. Ngera ngosisecheklid er ngii a cheldechedechal a Job?

10 A cheldechedechal a Job osisecheklid el kmo a Satan a diak el sebechel rullid el mo choitii a Jehovah, me a Jehovah medengei a rokui el tekoi el duubech el mei er kid. A tekoi el dilubech el mora Job a dirrek el ngosukid el mo ungil medengei a tekoi el dulsiseb er ngii. Molatk aika el ileakl el tekoi el desuub er a Job.

11. A lsekum kede melemolem el ulsirs er a Jehovah, e ngngera sebechel mo ulterekokl a rengud er ngii? (Jakobus 4:7)

11 A Job ulechotii el kmo a lsekum e kede melemolem el ulsirs er a Jehovah e ngsebeched el outekangel a ngii di el ringel, e mo mesisiich er a Satan. E ngera mo duubech sel doruul el uaisei? A Bades ouchais er kid el kmo, a Diabelong a mo chemiis er kid.​—Monguiu er a Jakobus 4:7.

12. Ngmilekera omelatk er a okiis e smisichii a Job?

12 Ngkirel mesisiich a klaumerang er kid er a omelatk er a okiis. Ngua dulsaod er sel oeak uchei el suobel, a Satan ousbech er a kodall el meruul er kid el mo diak doba blakerreng. E ua desa er a tekoi el dilubech el mora Job, a Satan a dilu el kmo a Job a mo meruul aike el rokui el sebechel, mo lmuut er a otngeklii a blakerreng el osebelii a klengar er ngii. A Satan a mle cheleuid. Sera lesal kmal mo meringel a klengar er ngii e lomdasu el kmo ngmo mad, me a Job a di millemolem loba blakerreng. A klaumerang er ngii er a ungilreng er a Jehovah me a mesisiich el klaumerang er ngii el kmo a Jehovah a mo sumechokl a rokui el tekoi, a ngilsuir el melemolem el outekangel. A Job uluumerang el kmo a lsekum a Jehovah diak bo losmechokl a rokui el tekoi er a ledirk chad, e ngmo okisii er a ngar medad. A omelatk er a okiis a mle mera el tekoi er a rengul a Job. A lsekum e tia el omelatk a mera el tekoi er a rengud, e ngmo lmuut er a kodall me ngdiak el temellii a blakerreng er kid.

13. Ngera uchul me ngkired el kerekikl lomtab aika el luluusbech a Satan er a Job?

13 Ngkired el kerekikl lomtab aika el luluusbech a Satan er a Job e le ngii ousbech aika el osisiu el tekoi el mei er kid er chelecha el taem. Mutebengii a ultelechakl el lerirellii a Satan: “A chad [el diak di le Job] a mo meiubet a rengul er a bek el tekoi el kirel a klengar er ngii me lak le mad.” (Job 2:4, 5) Me a Satan a ua lullekoi el kmo, kid a diak lemera el betik a rengud er a Jehovah. Kede mo otngeklii a lsekum e ngmo kired lolsobel er a klengar er kid. A Satan a dirrek el melekoi el kmo, a Dios a diak lebetik a rengul er kid me ngii a diak lomtab aike el doruul el kirel. Kid el medengei a loruul a Satan a uchul me ngdiak demecheblad er ngii.

14. A omelsemai, ngera ngsebechel el ocholt? Momekesiu.

14 Ngungil domes a omelsemai el techall el mo ungil medengei a blekerdeled. Aike el omelsemai el blo lechebangel a Job a ngilsuir el mo medengei a chelitechetul e mo mesmechokl. El ua tiang, ngsilubii el kmo ngkirel lmuut el mo ngariou a rengul. (Job 42:3) Kid me ngsebeched el suub a betok el kired sel bo dechebangel a ringel. A odam el Nikolay, * el mlekelebus alta ngkmal mle chuarm er a meringel el secherel a bedengel a kmo: “A blil a kelebus a di ua mesil er a X-ray el olecholt aike el mera el blekerdelel a Kristiano el berrotel er a chelsel.” Sel bo dodengei aika el chelitechetud e ngsebeched el oureor el kirel.

15. Ngtecha kired lorrenges er ngii, e ngerang?

15 Ngkired lorrenges er a Jehovah el diak el recherroued. A Job a mle kerekikl lorrenges er a Jehovah er a longedecheduch er ngii. A Dios a ngilsuir a Job el mo omdasu. Ngua ledilu er ngii el kmo: ‘Kau ke mesa klisichek er aike el kulemeob? Ngak a medengei a rokui el tekoi el duubech el mo er kau. Omomdasu e ngdiak el sebechek el omekerreu er kau?’ A tekingel a Job a ulechotii a klengariourreng me a omereng el saul er ngii er a ungilreng er a Jehovah. Ngdilu el kmo: “Ak mle medengelkau el di ulekiu a ikel krirenges, ngdi chelechang e ak mla mesekau el olab a ikal medak.” (Job 42:5) A Job a locha dirk mle dengchokl er bita er a chab el keltkat a bedengel, e mengeiung el kirir a rengelekel er a ledu aika el tekoi. Me nguaisei, a Jehovah dilu er ngii el kmo ngbetik a rengul er ngii, e ngii a oba kengei er ngii alta ngmle chelebangel aika el blekeradel.​—Job 42:7, 8.

16. A doltirakl er a Isaia 49:15, 16, e ngera kired el melatk sel bo dechebangel a omelsemai?

16 Chelecha el taem a rechad a locha dirrek el mo oltuub er kid e rullid el mo omdasu el kmo ngdiak a ultuteled. Te locha mo melasem el melemall a chised me a lechub e ngchisel a cheldebecheled e “[melekoi] a bek el mekngit el blulak” el kired. (Mt. 5:11) Ngoeak a cheldecheduch er a Job e kede suubii el kmo a Jehovah oumerang el kmo, kede mo melemolem loba blakerreng sel bo dechebangel omelsemai. Ngkmal betik a rengul er kid e kmal diak bo lechitii ngike el oumerang el ulsirs er ngii. (Monguiu er a Isaia 49:15, 16.) Lak momtab a mekngit el tekingir a recherrouel a Dios! A James el odam er a Turkey el ngii me a telungalek er ngii a mla chobangel a meringel el omelsemai a kmo: “Ki miltebengii el kmo aki morrenges a blulekngir a recherrouel a Dios e ngmo mengitechut er kemam. Me aki mle ulturk osengam er a omelatk er a Renged e millemolem el meruul er a omesiungam el mora Jehovah. Tiakid a uchul me aki millemolem el oba deurreng.” Ngsoad el mo ua Job e orrenges er a Jehovah! A blulekngir a recherroued a kmal diak bo letemellii a omeltked.

A KLAUMERANG ER KAU A MO MELISIICH ER KAU

Job a mlukngeltengat er a blakerreng er ngii. Ngii me a bechil a mle ungil e kemanget a klengar er tir (Momes er a parakurab 17) *

17. Ngera ke suub er a kerebai er a reblak a rengrir el chad el losaod er tir a 11 el bliongel er a Hebru?

17 A Job a di tang er tirke el mesiungel a Jehovah el millemolem loba kllourreng e mesisiich a rengrir er a chelsel a meringel el omelsemai. Ngar er a babilengel a apostol Paulus el mora rechad er a Hebru, e ngmilsaod el kirir a relmuut el betok el bebil e millekoi el kirir el kmo, te “klou el ildois er a re chad el mlo chemolt el mesisiich el oumerang.” (Heb. 12:1) Te rokui el mlo chobangel a meringel el omelsemai engdi te millemolem el oba blakerreng el mora Jehovah. (Heb. 11:36-40) Me ngmlo diak a ultutelel a ducherreng er tir? Ngkmal diak el uaisei! Alta te dimlak el ues otutel a telbilel a Jehovah er a klengar er tir, engdi te millemolem el oumera el ulsirs er ngii. Me tir el mle ulterekokl a rengrir el kmo te oba kengei er a Jehovah a uchul me ngulterekokl a rengrir el kmo te mo mes otutel a telbilel. (Heb. 11:4, 5) A kerebai er tir a kmal sebechel smisichid el mo melemolem el loumera el ulsirs er a Jehovah.

18. Ngera ke mla rullii er a rengum el mo meruul er ngii? (Hebru 11:6)

18 Kid er chelechang a kiei er a mekngit el beluulechad el ngii a di merael el mengal mo mekngit. (2 Ti. 3:13) Satan a dirkak bo lemerek el melasem er a rechedal a Dios. Me a ngii di el omelsemai el bo dechebangel er a ngar medad, derellii er a rengud el mo meringel loureor el kirel a Jehovah e lulterekokl a rengud er a “chomelatk er kid [el] ngara dingar el Dios.” (1 Ti. 4:10, BT) Lak mobes el kmo a omerellel a Dios el mora Job ochotii el kmo, “a Rubak a kmal bekokuii e chubechubchad.” (Jak. 5:11) Mada dirrek el dolemolem el oba blakerreng el mora Jehovah, e lulterekokl a rengud el kmo ngmo omekngeltengat er “tirkel osiik er ngii.”​—Monguiu er a Hebru 11:6.

CHELITAKL 150 Mosiik er a Dios el Kirel a Osobel

^ Sel domdasu er a chad el uluutekangel a kmal meringel omelsemai, e kede blechoel el mo melatk er a Job. Ngera sebeched el suub er ngika el chad el kmal uleba blakerreng? Kede suubii el kmo a Satan a diak el sebechel rullid el mo choitii a Jehovah. Kede dirrek el suubii el kmo a Jehovah medengei a rokui el tekoi el duubech el mei er kid. E a ta er a klebesei e ngmo torob a rokui el ringel el dechuarm, el ua lurruul el mora Job. A lsekum kede ochotii el ngar er a omerelled el kmo kede oumerang aika el tekoi, e kede teloi er tirke el ‘oumera el ulsirs er a Jehovah.’

^ OMESODEL A TEKOI: A tekoi er a Hebru el ngar tiang e ngmoiuid el “moumera el ulsirs” a belkul a kmo kede semeriar el “mengiil” er a kmung ngerang. Ngdirrek el sebechel belkul a kmo, kede oumerang me a lechub e kede ultuil er a chad.​—Psa. 25:2, 3; 62:5.

^ A bebil el ngakl a mlengodech.

^ OMESODEL A SIASING: Job me a bechil el mla orideterir a rokui el ngelekir.

^ OMESODEL A SIASING: Job a millemolem el outekangel a rokui el omelsemai el blo lechebangel. Ngii me a bechil a melebedebek a klengeltengat er a Jehovah el mo er tir me a telungalek er tir.