1. Hví kemur tað ikki óvart á okkum, at nógv hava ilt við at líta á onnur í dag?

 DET er svært for folk i Satans verden at vide hvem de kan stole på. Mange føler sig snydt af forretningsfolk, svigtet af politikere og ført bag lyset af religiøse ledere. Og de oplever måske endda at deres venner, naboer og familiemedlemmer heller ikke altid er til at stole på. Det kommer ikke som nogen overraskelse for os at verden i dag er præget af mistillid, for Bibelen siger om de sidste dage: “Mennesker vil være ... illoyale, ... bagtalere, ... forræderiske.” Med andre ord ligner mange “denne verdens gud”, Satan, som er helt igennem upålidelig. – 2. Tim. 3:1-4; 2. Kor. 4:4.

2. (a) Hvønn kunnu vit altíð líta á? (b) Hvør spurningur stingur seg upp í hesum sambandi?

² Som kristne har vi imidlertid nogle vi ved vi kan stole på. Først og fremmest kan vi stole på Jehova. (Jer. 17:7, 8) Vi kan være sikre på at han elsker os og aldrig vil svigte os. (Sl. 9:10) Vi kan også stole på Jesus, for han var villig til at give sit liv for os. (1. Pet. 3:18) Og ved at leve efter det der står i Bibelen, har vi personligt erfaret at dens råd er pålidelige. (2. Tim. 3:16, 17) Vi kan altså altid stole på Jehova, Jesus og Bibelen. Men hvad med vores brødre og søstre i menigheden – kan vi også stole på dem? Og hvis ja, hvorfor?

3. Hvørja stóra æru hevur Jehova givið okkum? (Markus 10:29, 30)

³ Jehova har givet os den ære at være en del af hans store åndelige familie. Tænk hvilken fantastisk gave det er, og hvor mange gode ting det fører med sig! (Læs Markus 10:29, 30). Overalt på jorden har vi brødre og søstre der også elsker Jehova og gør deres bedste for at følge hans  normer i deres liv. Måske har de et andet sprog, en anden kultur og en anden måde at klæde sig på end os, men vi elsker dem højt og føler os knyttet til dem allerede første gang vi møder dem. Vi nyder især at være sammen om at tilbede vores kærlige Far i himlen. – Sl. 133:1.

4. Hví hava vit brúk fyri okkara brøðrum og systrum?

⁴ Det er vigtigere end nogensinde før at vi holder os nær til vores brødre og søstre. Vi ved slet ikke hvad vi skulle gøre uden dem. De hjælper os når vi er tynget af byrder. (Rom. 15:1; Gal. 6:2) Og de opmuntrer os til at holde ud i tjenesten for Jehova og holde os åndeligt stærke. (1. Thess. 5:11; Hebr. 10:23-25) Tænk hvis vi ikke havde en varm og kærlig menighed til at støtte os og hjælpe os til at stå fast mod vores fjender – Satan Djævelen og hans onde verden. Snart vil Satan og dem han påvirker, foretage et angreb på Guds tjenere. Til den tid vil vi virkelig være glade og taknemmelige for at have vores brødre og søstre ved vores side!

5. Hví hava summi kanska ilt við at líta á sínar brøður og systrar?

⁵ Men der er nogle der har svært ved at stole på deres brødre og søstre, måske fordi de har oplevet at en afslørede noget der var sagt i fortrolighed, eller brød et løfte. Det kan også være at nogen i menigheden har sagt eller gjort noget der har såret deres følelser. Den slags kan gøre det svært for en at stole på andre. Så hvad kan hjælpe en til at få større tillid til andre i menigheden?

6. Hvat samband er ímillum kærleika og álit? (1. Korintbræv 13:4-8)

⁶ Kærlighed er grundlaget for vores tillid. I 1. Korinther, kapitel 13, kan vi læse  om mange facetter af kærligheden der kan hjælpe os til at opbygge eller genopbygge vores tillid til andre. (Læs 1. Korinther 13:4-8). For eksempel siger vers 4 at “kærligheden er tålmodig og venlig”. Jehova er tålmodig med os selvom vi begår fejl hele tiden, så vi må selvfølgelig også være tålmodige med vores brødre og søstre når de siger eller gør noget der irriterer eller sårer os. Vers 5 tilføjer: “[Kærligheden] lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med forurettelser” – eller “uretfærdig behandling”, som der står i fodnoten. Nej, det ville bestemt ikke være kærligt af os at have et mentalt arkiv hvor vi gemmer på de fejl vores trosfæller begår. Husk at Bibelen tilskynder os til ‘ikke at være hurtige til at blive fornærmede’ og ‘ikke at lade solen gå ned mens vi stadig er vrede’. – Præd. 7:9; Ef. 4:26.

7. Hvussu hjálpir Matteus 7:1-5 okkum at fáa álit á onnur?

⁷ Noget andet der kan hjælpe os til at få større tillid til vores brødre og søstre, er at have samme syn på dem som Jehova. Han elsker dem og holder ikke regnskab med deres synder – og det skal vi heller ikke. (Sl. 130:3) I stedet for at stirre os blinde på deres uheldige sider må vi fokusere på deres gode egenskaber og deres potentiale. (Læs Matthæus 7:1-5). Vi lader tvivlen komme dem til gode, for kærligheden “tror alt”. (1. Kor. 13:7) Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal være naive, men Jehova forventer at vi stoler på dem han stoler på. b

8. Hvat kanst tú gera fyri at fáa álit á tínar brøður og systrar?

⁸ Det tager tid at opbygge tillid til vores brødre og søstre. Hvordan kan du helt konkret gribe det an? Lær dem godt at kende, for eksempel ved at tale med dem ved møderne og gå i tjenesten sammen med dem. Vær tålmodig – giv dem tid til at vise at de er til at stole på. Det er helt okay hvis du ikke har lyst til at fortælle alt om dig selv til en du kun lige er ved at lære at kende. Men efterhånden som I kommer tættere ind på livet af hinanden, vil du sikkert føle dig mere tryg ved at åbne op. (Luk. 16:10) Hvad nu hvis en bror eller søster svigter din tillid? Vær ikke hurtig til at stemple ham eller hende som upålidelig, men giv det tid. Og lad ikke én persons fejl ødelægge din tillid til alle andre. Lad os i den forbindelse se på nogle gode eksempler fra Bibelen.

9. (a) Hvussu vísti Hanna, at hon hevði álit á skipanini hjá Jehova? (b) Hvat kunnu vit læra av tí, sum Hanna upplivdi? (Hygg at myndini.)

⁹ Er du nogensinde blevet skuffet over hvordan en bror med ansvar har opført sig? Så vil det måske hjælpe dig at tænke over eksemplet med Hanna. På hendes tid var det ypperstepræsten Eli der skulle føre an i tilbedelsen af Jehova i Israel. Men hans familie var langt fra eksemplarisk. Hans sønner, der var præster, opførte sig åbenlyst umoralsk. Det de gjorde, bragte stor skam over Jehovas navn, og alligevel gjorde deres far ikke noget videre for at stoppe dem. Jehova fjernede ikke med det samme Eli fra stillingen som ypperstepræst. Hanna kunne have mistet tilliden til Guds ordning og nægtet at tilbede ham ved telthelligdommen så længe Eli  var der, men det gjorde hun ikke. Da Eli så hvor desperat Hanna bad, konkluderede han uden videre at hun var fuld, og kritiserede hende skarpt. (1. Sam. 1:12-16) Hanna havde lovet Jehova at hvis hun fik en søn, ville hun tage ham med til telthelligdommen, og hun var indstillet på at holde sit løfte selvom det betød at han ville komme til at tjene under Elis opsyn. (1. Sam. 1:11) Var der brug for at der blev rettet op på situationen med Eli og hans sønner? Ja, og Jehova sørgede for at der blev gjort noget ved det da hans tid var inde. (1. Sam. 4:17) I mellemtiden belønnede Jehova Hanna med sønnen Samuel. – 1. Sam. 1:17-20.

10. Hvussu reageraði Dávid, sjálvt um hann bleiv svikin av nøkrum av sínum nærmastu?

¹⁰ Er du nogensinde blevet svigtet af en nær ven? I så fald kan det måske hjælpe dig at tænke over noget kong David oplevede. David havde en nær ven der hed Akitofel. Da Davids søn Absalom forsøgte at stjæle tronen, støttede Akitofel Absaloms oprør. Hvor må det have været et hårdt slag for David at blive svigtet af både sin søn og af en mand han betragtede som en betroet ven. Men David lod ikke deres forræderi ødelægge hans tillid til andre. Han fortsatte med at stole på sin trofaste ven Hushaj, der ikke havde sluttet sig til oprøret. Hushaj viste sig at være en sand ven, og han satte endda sit liv på spil for at hjælpe David. – 2. Sam. 17:1-16.

11. Hvussu vísti ein tænari hjá Nabali álit?

¹¹ Tænk også over hvordan en af Nabals tjenere viste tillid. David og hans folk havde i en periode ydet beskyttelse til Nabals tjenere. Senere bad David den velhavende Nabal om noget mad til sine mænd, bare hvad Nabal kunne undvære. Det var en meget rimelig anmodning, og da Nabal afviste den, blev David så rasende at han besluttede at alle mænd i Nabals husstand skulle dø. Men en af Nabals tjenere fortalte Nabals hustru, Abigajil, hvad der var sket. Som et medlem af husstanden vidste han at hans liv var i overhængende fare, men i stedet for at stikke  af viste han tillid til at Abigajil kunne redde situationen. Han stolede på hende fordi han vidste at hun var en klog kvinde, og hun levede op til hans tillid. Abigajil tog modigt afsted og overtalte David til ikke at tage hævn. (1. Sam. 25:2-35) Hun havde tillid til at David ville gøre det rigtige.

12. Hvussu vísti Jesus, at hann hevði álit á ápostlunum, sjálvt um teir gjørdu mistøk?

¹² Jesus havde tillid til sine apostle på trods af deres fejl. (Joh. 15:15, 16) Da Jakob og Johannes bad Jesus om at få en særlig stilling i Guds rige, fik det ikke Jesus til at tvivle på deres motiv til at tjene Jehova eller fratage dem opgaven som apostle. (Mark. 10:35-40) Senere svigtede alle Jesus’ apostle ham ved at flygte da han blev arresteret. (Matt. 26:56) Men Jesus mistede ikke tilliden til dem. Selvom han tydeligt kunne se deres ufuldkommenheder, elskede han dem “lige til det sidste”. (Joh. 13:1) Efter sin opstandelse gav Jesus endda de 11 trofaste apostle store ansvarsopgaver. De skulle føre an i forkyndelsesarbejdet og være omsorgsfulde hyrder for de andre disciple. (Matt. 28:19, 20; Joh. 21:15-17) Man må sige at de levede op til hans tillid. De udførte alle trofast deres opgave lige til deres død. Hanna, David, Nabals tjener, Abigajil og Jesus var virkelig gode eksempler når det handler om at stole på ufuldkomne mennesker.

13. Hvat kann oyðileggja okkara álit á onnur?

¹³ Har du prøvet at betro dig til en trosfælle for senere at finde ud af at han eller hun har fortalt det videre til andre? Det kan gøre meget ondt. En søster der havde betroet sig til en ældste om et personligt emne, blev dagen efter ringet op af ældstebrorens kone, der gerne ville opmuntre hende og tydeligvis kendte til det hun havde sagt i fortrolighed. Forståeligt nok havde søsteren efterfølgende svært ved at stole på den ældstebror. Men søsteren gjorde det rigtige – hun bad om hjælp. Hun henvendte sig til en anden ældste, som hjalp hende til at få genopbygget sin tillid til hyrderne i menigheden.

14. Hvat hjálpti einum bróður at byggja sítt álit upp aftur?

¹⁴ En bror havde i en længere periode været irriteret på to ældste, som han ikke følte han kunne stole på. Men så kom han i tanke om noget en bror han havde stor respekt for, engang havde sagt: “Det er Satan der er vores fjende, ikke vores brødre og søstre.” Broren tænkte meget over den udtalelse, og efter at have bedt til Jehova om det, sluttede han fred med de to ældste.

15. Hví kann tað taka tíð at byggja álitið upp aftur? Nevn eitt dømi.

¹⁵ Har du nogensinde prøvet at miste et privilegium i menigheden? Det kan gøre en meget ked af det. Grete og hendes mor var trofaste tjenere for Jehova i Nazityskland i 1930’erne, hvor vores arbejde blev forbudt. Grete havde fået det privilegium at hjælpe med at duplikere Vagttårnet til sine trosfæller, men da brødrene hørte at hendes far var modstander af Jehovas Vidner, fratog de hende opgaven fordi de var bange for at hendes far ville angive menigheden til myndighederne. Men det stoppede ikke der. Under hele Anden Verdenskrig nægtede brødrene at give Grete og hendes mor eksemplarer af bladene, og de ville ikke engang hilse på dem når de mødte dem på gaden. Det sårede dem  dybt! Og Grete har fortalt at det tog lang tid for hende at tilgive de brødre og begynde at stole på dem igen. Men med tiden nåede hun frem til at når Jehova havde tilgivet dem, måtte hun også gøre det. c

16. Hví mugu vit royna at styrkja okkara álit á okkara brøður og systrar?

¹⁶ Hvis du også har oplevet et stort svigt, må du gøre noget for at genopbygge din tillid til andre. Det kan tage tid, men det vil være indsatsen værd. Det kan forklares med den her illustration: Hvis man har haft en slem madforgiftning, vil man nok efterfølgende være mere forsigtig med hvad man spiser. Men én dårlig oplevelse får jo ikke en til at holde op med at spise for altid. På lignende måde må vi ikke lade én persons svigt ødelægge vores tillid til alle vores brødre og søstre. Vi må huske at vi alle sammen er ufuldkomne. Når vi gør noget for at genopbygge vores tillid, vil vi være gladere og bedre kunne fokusere på hvad vi kan gøre for at bidrage til den gode og tillidsfulde atmosfære i menigheden.

17. Hví er tað so umráðandi at hava álit, og hvat fara vit at kanna í næstu greinini?

¹⁷ I Satans verden er tillid en mangelvare. Men Jehovas store åndelige familie er kendetegnet af kærlighed, og derfor kan vi stole på hinanden. Den tillid vi har til hinanden, giver os glæde og enhed nu og vil være en beskyttelse når vi i fremtiden kommer ud for svære prøver. Hvad skal vi gøre hvis nogen har svigtet vores tillid? Vi må se tingene fra Jehovas synsvinkel, følge principperne i Bibelen, styrke vores kærlighed til vores brødre og søstre og efterligne de gode eksempler vi kan læse om i Guds ord. Når vi gør det, vil vi kunne overvinde negative følelser og genopbygge tilliden til andre, og vi vil kunne glæde os over at have utallige venner der virkelig er trofaste. (Ordsp. 18:24) Men tillid går jo begge veje. I den næste artikel vil vi se på hvordan vi kan gøre os fortjent til andres tillid.