Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 37

Ngsebechem Loumerang er a Rudam er Kau

Ngsebechem Loumerang er a Rudam er Kau

“A bltikerreng . . . oumera rokui el tekoi, e melatk e mengiil el diak louedikel a rengul.”​—1 KO. 13:4, 7.

CHELITAKL 124 Bo Blechoel Loba Blakerreng

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera uchul me ngdiak lemechas a rengud el kmo ngdiak a klaumerang er tia el beluulechad?

 A RECHAD er a beluulechad er a Satan a diak lodengei el kmo ngsebechir loumerang er a rua techang. Ngmetemall a klaumerang er tir er a omerellir a rechad er a siobai, balatiks, me a remengeteklel a klechelid. A rebetok a dirrek el feel el kmo ngdiak el sebechir loumerang er a resechelirir, retonari er tir, me a rechedal a telungalek er tir. Ngdiak lemechas a rengud er tiang. A Biblia ulemlaoch el kmo: “A ikel uriul sils . . . e ar chad a mo . . . diak le chedaol, . . . e melaes, . . . e keikr.” Me a rechad a olab a blekerdelel ngike el dios er tia el beluulechad el diak el sebeched loumerang er ngii.​—2 Ti. 3:1-4, BT; 2 Ko. 4:4.

2. (a) Ngtecha mera el sebeched loumerang er ngii? (b) Ngera te locha mo melatk a rebebil?

2 Me nguaisei engdi kid el Kristiano a medengei el kmo ngkmal sebeched el cherrungel loumerang er a Jehovah. (Jer. 17:7, 8) Ngulterekokl a rengud el kmo ngbetik a rengul er kid e kmal diak lebo ‘longoit’ er a resechelil. (Psa. 9:10) Ngdirrek el sebeched loumerang er a Kristus Jesus lengii el kilengei el mad el kired. (1 Pe. 3:18) E kid a mla experience er ngii el kmo a ulekrael er a Biblia blechoel loureor. (2 Ti. 3:16, 17) Ngkmal ulterekokl a rengud el kmo ngsebeched loumerang er a Jehovah, Jesus, me a Biblia. Engdi a rebebil a locha mo melatk el kmo, ngmera el sebeched el blechoel loumerang er a rudam me a rudos er a ongdibel. A lsekum e ngmera el sebechel, e ngera uchul me ngsebeched loumerang er tir?

KEDE OUSBECH ER A RUDAM ME A RUDOS ER KID

A rudam me a rudos er kid el meliuekl er a beluulechad a di uaikid el betik a rengrir er a Jehovah e sebeched loumerang er tir (Momes er a parakurab 3)

3. Ngera el ileakl el techall a dobang? (Markus 10:29, 30)

3 A Jehovah mla ngiltid el mo chedal a telungalek er ngii. Ka di molatk er tia el ileakl el techall el ngii a uchul a betok el klengeltengat! (Monguiu er a Markus 10:29, 30.) Ngngar ngii a rudam me a rudos er kid el meliuekl er a beluulechad el rokir, el tir a uaikid el betik a rengrir er a Jehovah e mora tkurrebab el sebechir loltirakl a llechul. Alta ngkakerous omelekinged, siukang er kid, me a biled, engdi ngbetik a rengud er tir, alta ngdirk ketenged el mo medengelterir. E kmal tokubets el soad lobengterir el oldanges e mengull er a Demad el ngar er a eanged.​—Psa. 133:1.

4. Ngera uchul me kede ousbech er a rudam me a rudos er kid?

4 Chelecha el taem e ngkmal kirel mo ta rengud kid me a rudam me a rudos er kid. Ngar ngii aike el taem el bo lolengeseu er kid el mengebekakl a berraod el dolab. (Rom 15:1; Gal. 6:2) Te dirrek el melisiich er kid el mo melemolem el blak a rengud er a omesiunged el mora Jehovah e mesisiich er a klereng. (1 Th. 5:11; Heb. 10:23-25) Molatk el kmo ngera mo duubech a lsekum e ngdiak doba ulekerreuil a ongdibel el olengeseu er kid el omtok er a cherroued el Satan el Diabelong me tia el mekngit el beluulechad. A Satan me tirke el ngar cheungel a klisichel a di kmedung e te mo oldechelakl er a remesiungel a Jehovah. Ngar tiakid el taem e kede locha kmal mo oba omereng el saul el ngar ngii a rudam me a rudos lolengeseu er kid.

5. Ngera uchul me a rebebil a locha meringel er tir oumerang er a rudam me a rudos er tir?

5 A rebebil a locha meringel er tir oumerang er a rudam me a rudos er tir le ngmla mo diak loumerang er tir me a lechub e te dimlak lotaut a telbilir. Me a lechub e ngngar ngii a ngar er a ongdibel el dilung me a lechub e ngrirellii a tekoi el kmal tilemellii a rengud. Aika el tekoi a sebechel mo uchul e ngmo meringel er kid oumerang er a rechad. Me ngngera sebechel ngosukid el mekurulii a klaumerang er kid er a rudam me a rudos er kid?

A BLTIKERRENG A NGOSUKID EL MEKURULII A KLAUMERANG ER KID ER A RUDAM ME A RUDOS

6. Ngmekera bltikerreng e ngosukid el mekurulii a klaumerang er kid er a rechad? (1 Korinth 13:4-8)

6 A bltikerreng a uchetemel a klaumerang. A 13 el bliongel er a Kot el Korinth a mesaod a betok el rolel e a bltikerreng a sebechel ngosukid el mekurulii me a lechub e kede lmuut el toketekii a klaumerang er kid er a rechad. (Monguiu er a 1 Korinth 13:4-8.) El ua tiang, a 4 el kekerei el bades a kmo, “a bltikerreng a klou a rengul e bekokuii.” A Jehovah oba kllourreng el bedul kid el mo lmuut er sel debora klengit lomtok er ngii. Me ngkired el mo oba kllourreng el bedul a rudam er kid sel ledung me a lechub e te remuul a tekoi el ongesechii me a lechub e ngtomellii a rengud. A 5 el kekerei el bades a dochelir el kmo: “[A bltikerreng a] diak le bekongesengasech a rengul, e diak longemekl.” Ngkmal diak el soad el ‘mengemekl’ aike el mekngit el leruul a rudam el mei er kid. A Olisechakl 7:9 a kmo ngdiak el kirel “mereched el ngmasech a [rengud].” Ngbai lmuut lungil a doltaut er a Efesus 4:26, el ngii a kmo: “Lak di le kesib a rengmiu el ongeltii a sils”!

7. Ngmekera omellach el ngar er a Mateus 7:1-5 e ngosukid el mekurulii a klaumerang er kid er a rudam me a rudos er kid?

7 A dirrek el ta er a tekoi el sebechel ngosukid el mekurulii a klaumerang er kid er a rechad a sel bo doba osengel a Jehovah el bedul tir. A Dios a betik a rengul er tir e diak longudel a kngterir. Me kid me ngkired el meruul el uaisei. (Psa. 130:3) Ngkired el melasem el mo omes a ungil blekerdelir e melatk a ungil kirir er a bai domes a kngterir. (Monguiu er a Mateus 7:1-5.) Kede oumerang el kmo ngsorir el meruul a ungil e kmal diak bo le durengrir el tomellii a rengud, e le bltikerreng “oumera rokui el tekoi.” (1 Ko. 13:7) Tia diak lebelkul a kmo a Jehovah mengerechir er kid el mo oumerang er tir el di diak a ungil luchul, e ngbai mengerechir er kid el mo oumerang er tir le tir el mla ochotii el kmo ngsebeched loumerang er tir. *

8. Ngmekera sebechem el suubii el mo oumerang er a rudam er kau?

8 A bo doumerang er a rechad engdi ua sel lenguu omengull er kid. Ngousbech a taem me a omeruul. Ngmekera e sebechem el mekurulii a klaumerang er kau er a rudam er kau? Bo mungil medengelterir. Mongedecheduch er tir er a miting er a ongdibel. Moureor lobengterir el lomerk er a klumech. Moba kllourreng el bedul tir, e besterir a techellir el mo ochotii el kmo ngsebechem loumerang er tir. Sel omdirk melasem el mo medengelii e a kot e ke locha kerekikl el melatk el kmo ngngera ungil mouchais er ngii me a lechub e ngdiak. Sel lemukeroul a deleuill er kemiu, e ke locha mo feel el kmo ngsebechem louchais er ngii aike el ngar er a rengum. (Lk. 16:10) Engdi ke mo mekerang a lsekum a odam a oridii a klaumerang er kau? Lak di mereched el give up er ngii, e bai bsa taem. E lak bechei a omerellir a redi kesai el chad me lerellau el mo diak moumerang er a rudam er kau. Ngmo ngosukid el kirel tiang sel dosaod el kirir a reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah el miltemall a rengrir er a rebebil engdi te millemolem loumerang er a rechad.

MNGAI A KLUBELEM ER TIRKE EL MILLEMOLEM LOUMERANG ER A RECHAD

Alta Eli uluukerrekeriil er a Hana er a uchei, me nguaisei engdi a Hana millemolem loumerang er a rolel omengull el lekiltmeklii a Jehovah (Momes er a parakurab 9)

9. (a) Ngmilekera Hana e melemolem loumerang er a Jehovah alta te mle mekngit a remilsiou lomtechei er ngii? (b) Ngera ngosisecheklii er kau a Hana el kirel a bo doumerang er a rolel omengull el bla leketmeklii a Jehovah? (Momes er a siasing.)

9 Ngngar ngii a taem el leblo el chetim omerellel odam lolab a ngerachel? A leuaisei e ke locha ngmai a klungiolem er a kerebil a Hana. Ngar tiakid el taem er ngii e a Ngarbab el Prist Eli a ulemekrael er omengull el mora Jehovah er a Israel. Engdi a rechedal a telungalek er ngii a dimlak lungil kerebai. A rengelekel el sechal el mle prist a mirruul a deleboes el omeruul engdi Eli a dimlak losmechokl er tir. A Jehovah dimlak lemereched el mo torrebengii a klengarbab el prist er a Eli. Me alta blekeradel a mle uaisei engdi a Hana millemolem el mengull er a Jehovah er a chedaol tento. A Eli er a lesa el meluluuch e ngmlo omdasu el kmo ngcheltelaol. Ngika dimlak el tirterii a blekeradel e uluukerrekeriil er ngika el kmal chebuul el dil. (1 Sa. 1:12-16) Me nguaisei engdi a Hana rirellii er a rengul el kmo a lsekum e ngmo er ngii a ngelekel el sechal e ngmo nguu el mo mesiou er a chedaol tento, e mo ngar cheungel a ulekerreuil a Eli. (1 Sa. 1:11) Me a omerellir a rengelekel a Eli ngmle kirel mesmechokl? Chochoi, cherengel a taem e a Jehovah mo melseterir. (1 Sa. 4:17) Engdi chelsel tiakid el taem e a Jehovah ulemekngeltengat er a Hana e milsa ngelekel el sechal el Samuel.​—1 Sa. 1:17-20.

10. Alta te mla er ngii a kmal close er a David el tilemellii a klaumerang er ngii er tir, engdi ngmilekera melemolem loumerang er a rechad?

10 Ngngar ngii a sechelim el kmal close er kau el mla tomellii a klaumerang er kau er ngii? A leuaisei e molatk a tekoi el dilubech el mora King David. A Ahithofel a mle ta er a kmal close el sechelil. Engdi sel taem el ngelekel er a Absalom a mlo melasem el melai er a kleking e a Ahithofel a mlo teloi er a ultekengel. Nglocha kmal tilemellii a rengul a David el urridii a support er a ngelekel me a chad el lulemes er ngii el kmo ngsechelil! Me nguaisei engdi a David a dimlak lebecherei tia el tekoi me bo luchul e bo lak loumerang er a rechad. Ngmillemolem loumerang er a sechelil er a Husai el ngii a dimlak lekengei el mo teloi er a ultekengir. Me a David a mla er ngii a ungil luchul e nguluumerang er a Husai. A Husai ulechotii el kmo ngmle ungil sechelil, le alta ngmle sebechel loridii a klengar er ngii engdi ngmlo ngosuir a David.​—2 Sa. 17:1-16.

11. Ngoeak a ngera el rolel e a ta el mesiungel a Nabal ulechotii a klaumerang er ngii er a rechad?

11 Molatk er a kerebai el lekiltmeklii a ta er a mesiungel a Nabal. A David me a rechedal ulemekerreu er a remesiungel a ta el chad er a Israel el Nabal. Sesei el taem er uriul e a David a mlo olengit er ngika el merau el chad el Nabal me lebsa ngii me a rechedal a ngii di el kall el sebechel. Engdi a Nabal a mle kotouar me a David a kmal ngilasech a rengul e rirellii er a rengul a mo mekodeterir a rokui el sechal er a telungalek er a Nabal. A ta er a mesiou uluuchais aika el tekoi er a Abigail. Ngika mle chedal tia el telungalek me ngmle medengei el kmo a klengar er ngii a mla er chimal a Abigail. Ngdimlak el chiis e ngbai uluumerang el kmo a Abigail a mo sumecheklii tia el tekoi. Ngmle sebechel loumerang er ngii e le rechad a mle medengelii a Abigail el kmo ngmellomes a rengul el redil. A tekoi el dilubech er uriul ochotii el kmo ngmera el mle sebechel loumerang er a Abigail. Ngika ulechotii a blekeu e tirrebengii a David me ngmlo diak bo loruul er tia el tekoi. (1 Sa. 25:2-35) A Abigail uluumerang el kmo a David a mo rullii a melemalt el tekoi.

12. Ngmilekera Jesus e ochotii el kmo nguluumerang er a redisaiplo er ngii alta te mlo remuul a cheleuid?

12 A Jesus uluumerang er a redisaiplo er ngii alta te mlo remuul a cheleuid. (Jn. 15:15, 16) A Jakobus me a Johanes er a lolengit er a ileakl el deruchall er a Renged, e ngdimlak loumededenger er a uchul me te mesiou er a Jehovah me a lechub e lerelleterir el mo diak el apostol. (Mk. 10:35-40) A uriul e a rokui el disaiplo er ngii a chilitii er sel kesus er a lemengai el mo kelebus. (Mt. 26:56) Me nguaisei engdi a Jesus a millemolem loumerang er tir. Ngkmal mle ungil medengei a chelitecheterir engdi ng “mle betik a rengul er tir el mor a ulebongel.” (Jn. 13:1) A Jesus er a lebekiis er a kodall e ngulemekngerachel er tir el mo meruul er a klou el ngerachel el mo omekrael er a ureor er omeruul el disaiplo e mo omekerreu a sib er ngii. (Mt. 28:19, 20; Jn. 21:15-17) A klaumerang er ngii er tirka el diak lemecherrungel el chad a dimlak el cheleuid. Tir el rokui a millemolem el mesiou loba blakerreng el mora ulebengelel a klengar er tir er tia el chutem. Nguaisei, a Hana, David, mesiungel a Nabal, Abigail, me a Jesus a meskid a ungil kerebai er a mo oumerang er a rediak el mecherrungel el chad.

LMUUT EL TOKETEKII A KLAUMERANG ER KID ER A RUDAM ER KID

13. Ngera sebechel rullii el mo meringel er kid oumerang er a rebebil?

13 Ngmla ta el mouchais er a odam a berrotel el tekoi e a uriul e ke mlo medengei el kmo nguluuchais er a rebebil? Tia sebechel kmal tomellii a rengud. A ta el odos a milengedecheduch er a ta er a remechuodel el kirel a tekoi el dimlak el soal a rechad a bo lodengelii, e uluumerang el kmo ngdiak bo losaod er ngii el mora rebebil. A ongingil sils e a bechil ngika el mechuodel a uluudengua el mo er ngii el melisiich er ngii el kirel a tekoi el luluuchais er ngii er ngika el mechuodel. Me ngsebeched el mtebengii a uchul me a odos a mlo meringel er ngii oumerang er ngika el mechuodel. Engdi ngika el odos a rirellii a melemalt el tekoi el mlo olengit a ngeso. Ngmilengedecheduch er a kuk ta er a mechuodel, el ngii a ngilsuir el lmuut el toketekii a klaumerang er ngii er a remechuodel.

14. Ngera mla ngosuir a ta el odam el lmuut el toketekii a klaumerang er ngii er a rudam er ngii?

14 A ta el odam a mle kemanget el taem el diak el soal a reteru el mechuodel e mle feel el kmo ngdiak el sebechel loumerang er tir. Engdi ngika mlo melatk a tekoi el ledilung a ta el odam el kmal lulengull er ngii. Ngika dillii a kedeb engdi ngkmal mesisiich a belkul el tekoi: “Ng Satan a cherroued, ngdiak el rudam er kid.” A odam a mlo dmolech el melatk er tia el tekoi, me a uriul er a loluluuch lolengit a ngeso er a Jehovah e ngmlo sebechel rullii a budech er a delongelel ngii me tirka el teru el mechuodel.

15. Ngera uchul me kede locha mo ousbech a taem el lmuut el toketekii a klaumerang er kid er a rebebil? Mosaod er a ta er a olechotel.

15 Ke mla oridii a ileakl el techall er omesiou? Tia locha kmal meringel. A Grete me a delal a mle blak a rengrir el Sioning er a temel a Nazi Germany er a chelsel aike el rak er a 1930 el lorrob er a urered. A Grete a kmal mle dmeu a rengul el type a copy er a Ongkerongel el kirir a rudam me a rudos er ngii. Engdi rudam er a lesubii el kmo a demal a omtok er a klemerang e te ngiluu tia el ileakl el techall er ngii, le te mle bekikl el kmo a demal a mo louchais a tekoi el kirel ongdibel el mora rumtok. Tia dimlak di le chimo el tekoi el kirel a Grete loutekangel er ngii. Chelsel sel Ongeru el Mekemedil a Beluulechad e a rudam a dimlak lomsa ngii me a delal a magazine er kid, e dimlak lekengei el mengedecheduch er tir sel lekaisiuekl er a rael. Tia kmal tilemellii a rengul a Grete me ngmlo chuib a kemanget el taem e ngmlo sebechel lousubes er a rudam e lmuut el mo oumerang er tir. Ngdilu el kmo a lsekum a Jehovah mla ousubes er tir, e ngii me ngdirrek el kirel lousubes. *

“Ng Satan a cherroued, ngdiak el rudam er kid”

16. Ngera uchul me ngkired el meringel loureor el mo toketekii a klaumerang er kid er a rudam me a rudos er kid?

16 A lsekum e ngdirrek el ngar ngii a tekoi el kmal tilemellii a rengum, e moureor el lmuut el mo toketekii a klaumerang er kau. Ke locha mo ousbech a taem engdi ngdiak bo lak a belkul. Ngsebeched lomekesiu er ngii er tiang, a lsekum e ngmla ta el em experience er a food poisoning e ke locha kmal mla mo kerekikl omongang. Me nguaisei engdi tia diak bo lerellau me mstob el mengang a kall. Ngdi osisiu, ngdiak el soad el mecherei a chimo el mekngit el experience me lechoitechetur a klaumerang er kid er a rokui el rudam me a rudos er kid, el dodengei el kmo te milechell el diak el lemecherrungel. Sel deluut el toketekii a klaumerang er kid er a rudam me a rudos er kid, e ngmo dmeu a rengud e mo sebeched el mo ungil melatk aike el sebeched el meruul el meleketek er a rolel a dekaumerang er a delongeled.

17. Ngera uchul me ngkired el mo oumerang er a rudam me a rudos er kid, e ngera kede mo mesaod er a ongingil suobel?

17 Ngdiak a klaumerang er a delongelir a rechad er a beluulechad er a Satan, engdi ngsebeched loumerang er a rudam me a rudos er kid e le ngbetik a rengud er tir me tir a betik a rengrir er kid. Chouaitia el klaumerang er a delongeled a melisiich er a deurreng me a kltarreng er chelechang, e mo omekerreu er kid sel bo dechebangel aike el meringel el blekeradel el merael el mei. Ngera ungil moruul er ngii a lsekum e ngngar ngii a chad el mla tomellii a klaumerang er kau er ngii? Molasem el mo omes er a blekeradel loba osengel a Jehovah, moltaut omellach er a Biblia, mokurulii a dmolech el bltikerreng el mora rudam er kau, e mngai a klubelem er a kerebai er a Biblia. Ngsebeched el chemoit a kngtil a rengud e lmuut el toketekii a klaumerang er kid er a rechad. Sel doruul el uaisei e ngmo betok a resechelid el “kuk mo kmeed er kid er a ta er kid.” (Osi. 18:24) Engdi ngdiak el sebeched el di mo oumerang er a rechad, tir me ngkirir el feel el kmo ngdirrek el sebechir loumerang er kid. Ngar er a ongingil suobel e kede mo mesaod er a rolel e ngsebeched el nguu a klaumerang er a rudam er kid.

CHELITAKL 99 Ngbetok a Rediak Lemochur Rudam

^ Ngkired el mo oumerang er a rudam er kid. Tia diak lebeot el tekoi le lebebil er a taem e te locha mo remuul a tekoi el tomellii a klaumerang er kid er tir. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a rolel e a doltaut omellach er a Biblia e dolebedebek a kerebai er ngii, e ngngosukid el mekurulii a klaumerang er kid er a rudam me a rudos er kid, me a lechub e ngngosukid el lmuut el toketekii a klaumerang er kid er tir sel letemellii.

^ A Biblia mengelechel el kmo te locha mo er ngii a rechad er a ongdibel el diak lerredemelel a klaumerang er kid. (Jud. 4) Ngar er a chelsel a kmal mekesai el blekeradel e a reklsuul el odam a mo melasem “omulak e mengetikaik” er a rebebil. (Rel. 20:30) Kid a diak bo doumerang me a lechub e dorrenges er tirkang.

^ A lsoam a komakai el omesodel a experience er a Grete, e momes er a 1974 Yearbook of Jehovah’s Witnesses, er a 129-131 el llel.