Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Hvad mente apostlen Paulus da han omtalte sig selv som “en der er født for tidligt”? (1. Korinther 15:8)

I 1. Korinther 15:8 siger Paulus: “Til allersidst viste han sig også for mig, som for en der er født for tidligt.” Her henviser han højst sandsynligt til den situation hvor han fik et syn af Jesus i sin himmelske herlighed. Tidligere har vi forklaret at Paulus mente at det var som om han i synet havde fået den forret at blive født, eller oprejst, til liv som en åndeskabning før tiden var inde, århundreder før den opstandelse ville finde sted. Men et yderligere studie af verset har vist at det er nødvendigt at justere den forståelse.

Så hvad mente Paulus da han omtalte sig selv som “en der er født for tidligt”? Der er flere muligheder.

Hans omvendelse skete pludseligt og voldsomt. En for tidlig fødsel kommer ofte uventet. Da Saulus, der senere blev kendt som Paulus, var på vej til Damaskus for at forfølge de kristne dér, var han slet ikke forberedt på at se et syn af den opstandne Jesus. Paulus’ omvendelse kom ikke kun som en overraskelse for ham selv, men også for de kristne han havde haft planer om at forfølge i Damaskus. Derudover var oplevelsen så voldsom at han midlertidigt mistede synet. – Ap.G. 9:1-9, 17-19.

Han blev omvendt “i utide”. Det græske ord der er oversat med “en der er født for tidligt”, kan også gengives “en der er født i utide”. Jerusalem-Bibelen formulerer det sådan her: “Det var som om jeg blev født på et tidspunkt hvor ingen forventede det.” Da Paulus blev omvendt, var Jesus allerede vendt tilbage til himlen. I modsætning til dem Paulus omtaler i de foregående vers, havde han ikke set den opstandne Jesus før han steg til himlen. Det syn Paulus fik, gav ham mulighed for at se Jesus, selvom det virkede til at være “i utide”.

Han omtalte sig selv på en beskeden måde. Ifølge nogle bibelforskere kan det udtryk Paulus her bruger, have en nedsættende klang. Hvis det var den måde han brugte det på, har det været for at understrege at han ikke fortjente det privilegium han havde fået. Faktisk var det næste han sagde: “Jeg er jo den ringeste af apostlene. Jeg er ikke engang værdig til at blive kaldt apostel, for jeg har forfulgt Guds menighed. Men takket være Guds ufortjente godhed er jeg det jeg er.” – 1. Kor. 15:9, 10.

For at opsummere kan Paulus altså have tænkt på den pludselige og voldsomme oplevelse det var da Jesus viste sig for ham, det uventede tidspunkt hans omvendelse skete på, eller det at han følte sig uværdig til at få sådan et fantastisk syn. Men uanset hvad Paulus mente, er det tydeligt at han værdsatte den oplevelse han havde haft. Den gjorde ham helt overbevist om at Jesus var blevet oprejst. Det er ikke så mærkeligt at han ofte henviste til den storslåede oplevelse når han forkyndte for andre og fortalte dem om Jesus’ opstandelse. – Ap.G. 22:6-11; 26:13-18.