Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 39

A Ngklem, Ngngar er a “Babier er a Klengar”?

A Ngklem, Ngngar er a “Babier er a Klengar”?

“Ng milluches er a babier er medal a RUBAK omerellir tirkel meluu e mengull er ngii.”​—MAL. 3:16.

CHELITAKL 61 Bo Ruchei, Kemiu el Sioning!

NGAR TIA EL SUOBEL *

Jehovah ngkakid er a loluches a ngklir a rechad er a “babier er a klengar” (Momes er a parakurab 1-2)

1. A doltirakl er a Malakai 3:16, e ngera el babier a loluches er ngii a Jehovah, e ngera llechukl er ngii?

 A JEHOVAH mla meluches er a ileakl el babier el betok el telael el rak. Tia el babier a ngar ngii a ngklir a rechad er ngii, lomuchel er ngike el kot el chad luleba blakerreng el Abel. * (Lk. 11:50, 51) Seikid el taem el mei e a Jehovah meluches a ngklir a rechad er tia el babier e chelechang ngbetok el miliol a ngakl el llechukl er ngii. (Monguiu er a Malakai 3:16.) Ngar er a Biblia e tia el babier okedongall el “babier er a klengar.”​—Och. 3:5; 17:8.

2. Ngklir a rua techang a llechukl er a babier er a klengar, e mekera sebechel meluches a ngkled er ngii?

2 Tia el ileakl el babier a llechukl er ngii a ngklir tirke el rokui el meluu er a Jehovah e mengull er a ngklel. Ngngar ngii a techellir el mo nguu a diak a ulebengelel el klengar. Ngsebechel meluches a ngkled er tia el babier a lsekum e ngngar ngii a kmes el deleuill er kid me a Jehovah el mengai uchetemel er a olubet el tengetengel a Ngelekel, el Jesus Kristus. (Jn. 3:16, 36) Kid el rokui, el doba omelatk el mora eanged me a lechub e ngngar tia el chutem, a soad a lemeluches a ngkled er tia el babier!

3-4. (a) A lsekum a ngkled a llechukl er a babier er a klengar, e ngmla moterekokl el kmo kede mo nguu a diak a ulebengelel el klengar? Mosaod. (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel me sel ongingil?

3 Tia ngbelkul a kmo tirke el rokui el llechukl a ngklir er tia el babier a mla moterekokl el kmo te mo nguu a diak a ulebengelel el klengar? Kede metik a nger er tiang er a tekingel a Jehovah el mora Moses el ngar er a Exodus 32:33. Jehovah dilu el kmo: “Ng di ngikel mlor a klengit el omtok er ngak a bo kseldii a ngklel er a babier er ngak.” Me a ngakl el ngar tia el babier a sebechel mesuld. Ngua dedu el kmo a Jehovah meluches a ngkled loba oluches. (Och. 3:5) Ngkired loterekeklii el kmo a ngkled a melemolem el llechukl er tia el babier dimerekmo lemeluches lousbech er a pen.

4 Nglocha mo ngar ngii a bebil er a kerid. El ua tiang, ngera ngmelekoi a Biblia el kirir tirke el llechukl a ngklir er a babier er a klengar me tirke el diak a ngklir er ngii? Oingerang e tirke el llechukl a ngklir a mo nguu a diak a ulebengelel el klengar? E kuk mekera tirke el mlad el dimlak a techellir el mo medengelii a Jehovah? Ngngar ngii a rolel e ngsebechir el meluches a ngklir? Aika el ker a bo longer tia el suobel me sel ongingil.

NGKLIR A RUA TECHANG A LLECHUKL ER TIA EL BABIER?

5-6. (a) Ngua losaod a Filipi 4:3, ngklir a rua techang a llechukl er a babier er a klengar? (b) Oingerang e a ngklir a mo permanent er a babier er a klengar?

5 Ngklir a rua techang a llechukl er a babier er a klengar? Kede mo mesaod eim el bliongel er a rechad el mo onger tia el ker. Te ngar ngii a rengar ngii a ngklir er a babier er a klengar me a rediak.

6 Sel kot el bliongel er a rechad a tirke el mla mengilt el mo mengedereder lobengkel a Jesus er a eanged. A ngklir er chelechang ngllechukl er a babier er a klengar? Chochoi. A doltirakl a tekingel a Paulus el mora ‘rekldemel er a ureor’ el ngar er a Filipi, e a ngklir a rengellitel a llechukl er a babier er a klengar. (Monguiu er a Filipi 4:3.) Engdi ngkirir el melemolem loba blakerreng me a ngklir lolemolem el ngar er a babier er a klengar. Sel lenguu a olangch e a ngklir a mo llechukl el permanent er a babier er a klengar. Te nguu tia el olangch er a uchei er a lemad me a lechub e nguchei er a lomuchel a kloul ringel.​—Och. 7:3.

7. A doltirakl er a Ocholt 7:16, 17, e ngoingerang e a kloul seked er a rekuk bebil el sib a mo permanent a ngklir er a babier er a klengar?

7 Sel ongeru el bliongel er a rechad a kloul seked er a rekuk bebil el sib. A ngklir er chelechang ngllechukl er a babier er a klengar? Chochoi. A ngklir ngmo melemolem el llechukl er a uriul er a lesobel er a Armakedon? Chochoi. (Och. 7:14) A Jesus a dilu el kmo tirka el ua sib a “mora diak a ulebengelel klengar.” (Mt. 25:46NW) Me nguaisei engdi tirka el suobel er a Armakedon a diak di bo lemereched el nguu a diak a ulebengelel el klengar. A ngklir a dirk llechukl er a oluches. Chelsel a Ta el Telael el Rak er Omerreder e a Jesus a mo “mo mengeteklir, e mo ngoititerir el mor a madedok el ralm er a klengar.” Tirke el lolengesenges er a ulekrael er a Kristus e mukerrekeriil el kmo te oba blakerreng el mora Jehovah, a mo permanent a ngklir er a babier er a klengar.​—Monguiu er a Ocholt 7:16, 17.

8. Ngklir a rua techang a diak el llechukl er a babier er a klengar, e ngera mo duubech el mo er tir?

8 A ongedei el bliongel er a rechad a rekaming el tir a mo nguemed er a Armakedon. A ngklir a diak lengar er a babier er a klengar. A Jesus a dilu el kmo “te mo mengai el mora diak a ulebengelel el tellemall.” (Mt. 25:46NW) A Paulus a mlukreng el mo melekoi el kmo tirka “mo nguu a blals el tellemall el mora diak a ullebengelel.” (2 Th. 1:9, BT; 2 Pe. 2:9NW) A osisiu el tekoi a mo duubech el mo er tirke el mle durengrir el mora klengit lomtok er a chedaol reng. Tir me te nguu a diak a ulebengelel tellemall. Me te diak bo lenguu a okiis. (Mt. 12:32; Mk. 3:28, 29; Heb. 6:4-6) Me domes eru el bliongel er a rechad el mo mekiis el mei er tia el chutem.

TIRKE EL MO MEKIIS

9. Ngua losaod er ngii a Rellir 24:15, ngera el eru el bliongel er a rechad a mo mekiis el mei er tia el chutem, e ngera klekakerous er tir?

9 A Biblia mesaod el kirel eru el bliongel er a rechad el mo mekiis el tir a sebechir el mo kiei el mo cherechar el ngar tia el chutem. Tirka re “ungil ma re mekngit.” (Monguiu er a Rellir 24:15.) A re “ungil” a melutk el kirir tirke el mle blak a rengrir el mesiou er a Jehovah er a lengar. E tirke el “mekngit” a melutk el kirir tirke el dimlak losiou er a Jehovah loba blakerreng. Oumesingd er tir a mirruul a mekngit. Me aika el eru el bliongel er a rechad el mo mekiis, ngbelkul a kmo a ngklir a llechukl er a babier er a klengar? Me dorriter er a derta er aika el bliongel er a rechad el mo onger tia el ker.

10. Ngera uchul me a re “ungil” a mo mekiis, e ngera ileakl el techall a bo lenguu a rebebil er tir? (Mdirrek lomes er a “A Ker el Mla er a Remenguiu” el kirel okiis el mo er ngii er tia el chutem, el ngar tia el Ongkerongel.)

10 A re “ungil” a sel ongeua el bliongel er a rechad. Uchei er a lemad e a ngklir a melluches er a babier er a klengar. A ngklir mlotobed er a lemad? Ngdiak, e le tirka dirk “ngar” er a omeltkel a Jehovah. A Jehovah “a diak le Dios er a rulekoad; ng bai Dios er a re di ngar, ele ng medengei el kmo te rokui el di ngar.” (Lk. 20:38) Tia belkul a kmo a rungil sel lebekiis e a ngklir a dirk sebeched el metik er a babier er a klengar, engdi ngdirk llechukl er a “oluches.” (Lk. 14:14) E a rebebil er tirke el mo mekiis a mo nguu a ileakl el techall el mesiou el “prince er a beluulechad el rokir.”​—Psa. 45:16, NW.

11. Ngera kirir a “re mekngit” el suub me bo lsebechel meluches a ngklir er a babier er a klengar?

11 Me dosaod er sel ulebongel el bliongel er a rechad, el tir a “re mekngit.” Tir el locha dimlak lodengei a llechul a Jehovah a uchul me te mirruul a mekngit er a lechad. Me a ngklir a diak el llechukl er a babier er a klengar. Engdi Dios sel bo lokisterir e ngmesterir a techellir el mo meluches a ngklir er a babier er a klengar. Tirka el “mekngit” a mo ousbech er a klou el ngeso. A rebebil er tir a locha mirruul a kmal mekngit el tekoi er a lechad. Me ngkirir el mo mosisechakl el mo kiei loltirakl a ngarbab el llechul a Jehovah. A Rengedel a Dios a mo meruul er sel kot el klou el prokuram er osisechakl el olengeseu er tir.

12. (a) Ngtecha mo olisechakl er a remekngit? (b) Ngera mo duubech el mo er tirke el diak lekengei loltaut aike el losuub?

12 Ngtecha mo olisechakl er a remekngit? Ngkloul seked me tirke el ungil el mo mekiis. A remekngit a kirir el mo er ngii a deleuill er tir me a Jehovah e tibir a klengar er tir el mo er ngii, e seikid a ngklir a mo meluches er a babier er a klengar. A Jesus me a rengellitel a mo ngar er a eanged e kerekikl lomes er a okurulir a remekngit er a klereng. (Och. 20:4) Tirke el diak lekengei aika el ngeso, a mo mokngemed mo lmuut me a bla bo le dart a rekrir. (Isa. 65:20) Jehovah me a Jesus a sebechir el menguiu a reng me te mo oterekeklii el kmo ngdiak a ngii di el chad el mo melemall er a beches el blekeradel el melemolem el ngar.​—Isa. 11:9; 60:18; 65:25; Jn. 2:25.

OKIIS EL MO NGUU A KLENGAR ME A KERREKERIIL

13-14. (a) A ngar er a mong e ngngera mle omesodel a tekingel a Jesus el ngar er a Johanes 5:29 (BT)? (b) Ngera kired el melatk er aika el tekingel?

13 A Jesus a dirrek el milsaod er tirke el mo mekiis el mei er tia el chutem. El ua tiang, ngdilu el kmo: “A sikang a mei el bo lorrenges ra ngerel tirikel rokui el ngara debull, me te tuobed, mar merruul a ungil a mekiis el mo nguu a klengar, e ar merruul a mekngit a mekiis el mo nguu a kerrekeriil.” (Jn. 5:28, 29, BT) Ngngera mle belkul a tekingel a Jesus?

14 A ngar er a mong e kede dilu el kmo a tekingel a Jesus a melutk el kirel aike el loruul tirke el mekiis er a uriul er a okiis. A rebebil a mo mekiis e meruul a ungil me a rebebil a mo mekiis e meruul a mekngit. Engdi mutebengii el kmo a Jesus a dimlak ledu el kmo tirke el dirk tilobed er a debull a mo meruul a ungil me a lechub e te mo meruul a mekngit. Ngbai dmu el kmo “[ar] merruul a ungil” me a “ar merruul a mekngit.” Tia melutk el kirel a tekoi lurruul er a uchei er a lemad. Tiang ngdiak le make sense? E le ngdiak a sebechel mo meruul a mekngit er a beches el blekeradel. Me a remekngit a mirruul a mekngit er a uchei er a lemad. Me ngngera belkul a tekingel a Jesus el kirel a ‘okiis el mo nguu a klengar’ me a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil’?

15. Te rua techa “mo mekiis el mo nguu a klengar,” e ngera uchul?

15 A rungil el mo mekiis a mo “mekiis el mo nguu a klengar” e le ngklir a llechukl er a babier er a klengar. Tia belkul a kmo, a okiis el losaod er ngii a Johanes 5:29 (BT) me a Rellir 24:15 el kirir a rungil, a osisiu el okiis. Tia el omesaod oltirakl er a Rom 6:7 (NW) el ngii a kmo: “Chad sel lemad e ngmesuld a kngtil.” Me a kngterir a rungil er a lechad a mesuld engdi record er a blakerreng er tir a diak. (Heb. 6:10) Me nguaisei engdi tirka el ungil a kirir el melemolem loba blakerreng sel lebekiis me a ngklir lolemolem el ngar er a babier er a klengar.

16. Ngera ngmelutk er ngii a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil’?

16 E kuk mekerang tirke el mirruul a mekngit er a uchei er a lemad? Alta kngterir a milsuld er a lemad, engdi ngdirkak lebo er ngii a record er tir er a blakerreng. A ngklir a dirkak lemeluches er a babier er a klengar. Me a okiis el kirir “ar merruul a mekngit” a osisiu lokiis losaod er ngii a Rellir 24:15 el kirir a “re mekngit.” Okiis el lebo el nguu a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil.’ * A rolel a kerrekeriil el lebo el nguu a ua teletelel a evaluation. (Lk. 22:30) Ngmo ousbech a taem el merriter el kmo te rredemelel a meluches a ngklir er a babier er a klengar me a lechub e ngdiak. Ngmo meluches a ngklir er a babier er a klengar a lsekum te otngeklii a mle blekerdelel a klengar er tir er a ngar er a mong e tibir a klengar er tir el mora Jehovah.

17-18. Tirke el mo mekiis el mei er tia el chutem ngera ngkirir el meruul er ngii, e a tekoi el “lurruul” el ngar er a Ocholt 20:12, 13 ngmelutk er a ngerang?

17 Me a chad a lebekiis lungil me a lechub e ngmekngit, me ngii a kirel mo olengesenges a llach el ngar er aike el babier el mo obiis er a 1,000 el rak. A apostol Johanes a mesaod er a ues el lilsang el kmo: “Ak milseterir a re mla mad el ngarbab ma re ngariou el chad, el di osisiu, el dilechor er medal a kingall. A babier a ulebiis, e ng kuk obiis a tang, el sel babier er a re di ngar. A re mlad a mlukerrekeriil el kirel a ikel lurruul, el llechukl er a ikel babier.”​—Och. 20:12, 13.

18 Ngera el “lurruul” a bo lemukerrekeriil a remo mekiis el kirel? Aike el lurruul er a uchei er a lemad? Ngdiak! Lak mobes a kngterir a milsuld er a lemad. Me ngdiak el sebechel melutk el kirel aike el lurruul er a uchei er a lemad. E ngbai melutk el kirel aike el loruul er a beches el blekeradel. Mo lmuut er a reblak a rengrir el chad el ua Noah, Samuel, David, me a Daniel me ngkirir mo mesuub el kirel a Jesus Kristus e mo oumerang er a tengetengel. Me a remekngit a kirir el mo mesuub a lmuut el betok!

19. Ngera mo duubech el mo er tirke el otngeklii tia el techall?

19 Ngera mo duubech el mo er tirke el otngeklii tia el techall? A Ocholt 20:15 a kmo: “A ngii di le chad el dimlak le llechukl a ngklel er a babier er a klengar a ulebidokl er a diosech el ngau.” Chochoi, te mo nguemed el mo cherechar. Me ngkmal klou a ultutelel el doterekeklii el kmo a ngkled a llechukl er a babier er a klengar, e mo melemolem el ngar er a chelsel!

Odam el teloi er a klou el prokuram er osisechakl el mo er ngii er a Ta el Telael el Rak er Omerreder (Momes er a parakurab 20)

20. Ngera el ileakl el ureor a mo meketmokl er a Ta el Telael el Rak er Omerreder? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

20 Ngmera el mo ileakl el taem a Ta el Telael el Rak er Omerreder! Ngmo er ngii sel kot el klou el prokuram er osisechakl er tia el chutem. Ngdirrek el taem er a evaluation er a omerellir a rungil me a remekngit el mo mekiis. (Isa. 26:9; Rel. 17:31) Ngmekera bo loruul er tia el prokuram er osisechakl? Ongingil el suobel a mo ngosukid el mo medengelii e moba omereng el saul el kirel.

CHELITAKL 147 A Diak a Ulebengelel Klengar a Mla Metib

^ Tia el suobel a mo melodech er a klemedengei er kid er a tekingel a Jesus el ngar er a Johanes 5:28, 29 (BT) el kirel a ‘okiis el mo nguu a klengar’ me a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil.’ Kede mo mesaod el kmo aikang ngngera el teblo el okiis e melutk el kirir a rua techang.

^ Omelechesel tia el babier ulemuchel er a “uchelel a belulechad,” el beluulechad a melutk el kirir a rechad el ngar ngii a techellir el mo ngmai a klungiolir er a olubet el tengetengel a Jesus. (Mt. 25:34, BT; Och. 17:8) Me a melemalt el chad el Abel a ngike el kot el milluches a ngklel er a babier er a klengar.

^ A uchei e kede milsaod er a “kerrekeriil” el lebo el nguu el kmo ngdellebeakl. Nguaisei a tekoi el “kerrekeriil” a sebechel uaisei a belkul. Engdi sel domes er a belkul a tekingel a Jesus e a kerrekeriil lolutk er ngii a mesaod er a evaluation me a probation, me a lechub e ngngua losaod er ngii a ta el Grik dictionary er a Biblia el kmo, “merriter omerellel a chad.”