1. Hví hava nógv í dag ikki álit á Bíbliuni?

 MANGE mennesker i dag ved ikke hvem de kan have tillid til. De er ikke sikre på at indflydelsesrige mennesker som politikere, forskere og folk i forretningsverdenen har deres bedste på sinde. De har heller ikke meget tilovers for præster og ledere inden for kirken. Det er derfor ikke overraskende at de er skeptiske over for den bog som de her ledere hævder at følge – Bibelen.

2. Hvat mugu vit vera sannførd um sambært Sálmi 119:160?

² Som Jehovas tjenere er vi helt overbevist om at Jehova er “sandhedens Gud”, og at han altid vil os det bedste. (Sl. 31:5; Esa. 48:17) Vi ved at vi kan have fuld tillid til det vi læser i Bibelen, fordi “essensen af [Guds] ord er sandhed”. b (Læs Salme 119:160). Vi er enige i det en bibelforsker har skrevet: “Intet af det Gud har sagt, er falsk, og der er ikke noget man ikke kan stole på. Guds folk har tillid til det Gud siger, fordi de har tillid til ham.”

3. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

³ Hvordan kan vi hjælpe andre til at få den samme tillid til Guds ord som vi har? Lad os se på tre grunde til at vi kan stole på Bibelen: Bibelens budskab er blevet bevaret, profetierne bliver opfyldt, og Bibelen har kraft til at forandre folks liv.

4. Hví ivast summi í, at boðskapurin í Bíbliuni er neyvur?

⁴ Jehova Gud brugte omkring 40 trofaste mænd til at nedskrive bøgerne i Bibelen. Men der er ikke nogen af de originale håndskrifter der eksisterer i dag. Det vi har i dag, er kopier af kopier. Og det får nogle til at spekulere på om det vi læser i Bibelen, svarer nøjagtigt til det der oprindeligt stod. Har du nogensinde tænkt på hvordan vi kan være sikre på at Bibelens budskab er uforandret?

5. Hvussu blivu Hebraisku skriftirnar avskrivaðar? (Hygg at forsíðumyndini.)

⁵ For at bevare sit inspirerede budskab sørgede Jehova for at der blev lavet afskrifter af de originale tekster. For eksempel gav han Israels konger befaling om at lave deres egen afskrift af Loven, og levitterne havde ansvaret for at undervise folket i den. (5. Mos. 17:18; 31:24-26; Neh. 8:7) Efter jødernes eksil i Babylon begyndte en gruppe professionelle afskrivere at lave talrige eksemplarer af De Hebraiske Skrifter. (Ezra 7:6, fodnoter) Disse mænd var meget samvittighedsfulde. På et tidspunkt begyndte de at tælle ikke kun ordene men også bogstaverne for at være sikre på at det hele blev afskrevet nøjagtigt. Fordi afskriverne var ufuldkomne, sneg der sig selvfølgelig nogle små fejl ind i bibelteksten. Men fordi der blev lavet mange afskrifter af den samme tekst, kunne man senere identificere fejlene. Hvordan?

6. Hvussu hevur mann funnið feilir í avskriftum av Bíbliuni?

⁶ Bibelforskere kan på en effektiv måde identificere de fejl der er blevet lavet af dem der har afskrevet bibelteksten. Forestil dig at 100 mænd får til opgave at afskrive en tekst. Hvis en af mændene laver en lille fejl, vil man opdage den når man sammenligner alle afskrifterne med hinanden. På lignende måde kan forskere ved at sammenligne flere forskellige bibelhåndskrifter identificere de fejl eller udeladelser der kunne være i en afskrift.

7. Hvussu neyvir vóru nógvir bíbliuavskrivarar?

⁷ De der lavede afskrifter af Bibelen, gjorde sig stor umage for at gøre det så nøjagtigt som muligt. Tænk over følgende bevis på det. Det ældste komplette hebraiske bibelhåndskrift er dateret til 1008 eller 1009 e.v.t. Det er kendt som Codex Leningradensis. Men i nyere tid har man fundet et stort antal bibelhåndskrifter og fragmenter som er omkring 1.000 år ældre end Codex Leningradensis. Nogle ville måske forvente at teksten i de her håndskrifter ville adskille sig meget fra teksten i Codex Leningradensis, fordi man gennem 1.000 år havde afskrevet teksten igen og igen. Men det er ikke tilfældet. Bibelforskere der har sammenlignet de ældste håndskrifter med de nyere, har fundet ud af at selvom der er nogle få forskelle i ordlyden, har det ikke påvirket selve budskabet i Bibelen.

8. Hvussu eru avskriftirnar av teimum Kristnu griksku skriftunum øðrvísi enn aðrir tekstir frá somu tíð?

⁸ De første kristne brugte samme metode som afskriverne af De Hebraiske Skrifter. Omhyggeligt lavede de afskrifter af de 27 bøger og breve i De Græske Skrifter, som de kunne bruge ved deres  møder og i deres forkyndelse. Efter at have sammenlignet afskrifter af De Græske Skrifter med andre værker fra samme periode konkluderer en bibelforsker: “Generelt set kan man sige at der findes flere [afskrifter af De Græske Skrifter] end af nogen andre tekster, ... og at de er mere komplette.” I bogen Anatomy of the New Testament står der: “Man kan have fuld tillid til at det man læser i en pålidelig nutidig oversættelse [af De Græske Skrifter], i det store og hele er det samme som det der oprindeligt blev nedskrevet.”

9. Hvat kunnu vit vera vís í sambært Esaias 40:8?

⁹ Afskrivernes omhyggelige arbejde op gennem århundrederne har været med til at sikre at den bibeltekst vi læser og studerer i dag, er nøjagtig. c Vi ved at det er Jehova der har sikret at hans budskab er blevet bevaret helt frem til i dag. (Læs Esajas 40:8). Men nogle vil måske sige at det at Bibelens budskab er blevet bevaret, ikke er ensbetydende med at Gud har inspireret Bibelen. Så lad os nu se på nogle klare beviser på at Bibelen virkelig er fra Gud.

10. Nevn eitt dømi um eina profeti, sum er gingin út, og sum vísir, at orðini í 2. Pætursbrævi 1:21, passa. (Hygg eisini at myndunum.)

¹⁰ Bibelen indeholder mange profetier der er blevet opfyldt, og nogle af dem var blevet skrevet ned flere hundrede år før. Historien bekræfter at de er gået i opfyldelse. Det kommer ikke bag på os, for vi ved at profetierne kommer fra Jehova. (Læs 2. Peter 1:21). Tænk bare på profetierne om Babylons fald. I det ottende århundrede f.v.t. blev profeten Esajas inspireret til at forudsige at den magtfulde by Babylon ville blive indtaget. Han oplyste endda navnet på hærføreren, Kyros, og forudsagde præcist hvordan byen ville blive erobret. (Esa. 44:27 – 45:2) Esajas forudsagde også at Babylon ville blive ødelagt og aldrig mere  blive beboet. (Esa. 13:19, 20) Det var præcis det der skete. I 539 f.v.t. indtog mederne og perserne Babylon, og det der engang var en stor by, er i dag bare en bunke ruiner. – Se videoen Babylons fald var forudsagt i Bibelen i den elektroniske udgave af Et håb om en lys fremtid, lektion 03, punkt 5.

11. Greið frá, hvussu Dániel 2:41-43 gongur út í dag.

¹¹ Det var ikke kun i fortiden at profetier i Bibelen gik i opfyldelse. Vi ser også profetier blive opfyldt i dag. Tænk for eksempel på den præcise opfyldelse af Daniels profeti vedrørende den britisk-amerikanske verdensmagt. (Læs Daniel 2:41-43). Profetien forudsagde at den her dobbeltverdensmagt ‘dels ville være stærk’ som jern og ‘dels ville være svag’ som ler. Og det har virkelig vist sig at være rigtigt. Storbritannien og USA har vist en jernhård styrke ved at spille en afgørende rolle i begge verdenskrige og ved stadig at have stor militærmagt. Men samtidig er deres magt blevet svækket fordi deres borgere ofte gør krav på deres ret gennem borgerrettighedsbevægelser, fagforeninger og uafhængighedsbevægelser. En ekspert i international politik har sagt: “Der findes ikke noget demokratisk land i dag der er mere politisk splittet eller politisk dysfunktionelt end USA.” Og Storbritannien, den anden del af verdensmagten, har især været splittet inden for de seneste år på grund af delte meninger om deres forhold til lande inden for EU. Fordi de er så splittede, har det været næsten umuligt for den britisk-amerikanske verdensmagt at gennemføre sin politik.

12. Hvat sannføra bíbliuprofetiirnar, sum eru gingnar út, okkum um?

¹² De mange bibelprofetier der allerede er blevet opfyldt, styrker vores tillid til Guds løfter for fremtiden. Vi har det ligesom salmisten der i en bøn sagde til Jehova: “Jeg længes efter at du frelser mig, for dit ord giver mig håb.” (Sl. 119:81) Jehova har gennem løfterne i Bibelen givet os “en fremtid og et håb”. (Jer. 29:11) Det håb vi har for fremtiden, afhænger ikke af mennesker men af Jehova og hans løfter. Hvor er det derfor vigtigt at vi styrker vores tillid til Guds ord ved at studere bibelprofetierne grundigt.

13. Hvat er sambært Sálmi 119:66, 138 enn eitt prógv um, at vit kunnu líta á Bíbliuna?

¹³ Endnu et bevis på at vi kan stole på Bibelen, er at dens råd hjælper mange i dag. (Læs Salme 119:66, 138). For eksempel har par der engang var lige ved at blive skilt, nu et lykkeligt ægteskab, og deres børn har det godt fordi de vokser op i et hjem hvor der er en tryg og kærlig atmosfære. – Ef. 5:22-29.

14. Nevn eitt dømi um, hvussu ráðini í Bíbliuni kunnu broyta eitt menniskja.

¹⁴ Ved at anvende Bibelens råd har selv hårde kriminelle forandret deres liv fuldstændigt. Tænk over hvordan Bibelen hjalp en indsat der hed Jack. d Han var meget voldelig og kendt for at være en af de farligste forbrydere på dødsgangen. Men en dag overværede Jack et bibelstudie. Den venlighed brødrene viste ham, rørte ham dybt, og han fik sit eget  bibelstudie. Han begyndte at leve efter det han lærte, og det ændrede hans opførsel og hele hans personlighed. Han blev udøbt forkynder, og senere blev han døbt. Han forkyndte ivrigt for andre indsatte og begyndte at studere med mindst fire af dem. Da den dag hvor han skulle henrettes, kom, var han et helt andet menneske. En af hans advokater sagde: “Jack er slet ikke den samme som jeg mødte for 20 år siden. Det Jehovas Vidner har lært ham, har ændret hans liv fuldstændigt.” Selvom Jacks dødsdom blev eksekveret, viser hans eksempel tydeligt at vi kan have tillid til Guds ord, og at det har kraft til at gøre folk til bedre mennesker. – Esa. 11:6-9.

15. Hvussu eru tey, sum tæna Jehova, øðrvísi enn menniskju í heiminum? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁵ Jehovas tjenere er forenede fordi de lever efter det der står i Bibelen. (Joh. 13:35; 1. Kor. 1:10) Vores fred og enhed er især noget særligt når man ser hvor splittede mennesker i verden er på grund af politik, racediskrimination og sociale forskelle. Det gjorde stort indtryk på en ung mand der hedder Jean, at se enheden blandt Jehovas folk. Han voksede op i et afrikansk land. Da der på et tidspunkt udbrød borgerkrig, sluttede han sig til hæren, men senere flygtede han til et af nabolandene. Der kom han i kontakt med Jehovas Vidner. Jean siger: “Jeg lærte at de der har den sande religion, ikke blander sig i politik, og at de heller ikke er splittede. Nej, de elsker hinanden.” Han fortsætter: “Jeg havde viet mit liv til at forsvare et land. Men da jeg lærte sandheden at kende, besluttede jeg mig for at vie mit liv til Jehova i stedet for.” Jean forandrede sig fuldstændigt. Før kæmpede han mod mennesker der havde en anden baggrund, men nu forkynder han Bibelens forenende sandhed for alle han møder. Det at Bibelens råd hjælper millioner af mennesker  med vidt forskellig baggrund, er et stærkt bevis på at vi kan have tillid til Guds ord.

16. Hví er tað viktigt, at vit styrkja okkara álit á Guds orð?

¹⁶ Efterhånden som den her verden går fra ondt til værre, vil vores tillid til sandheden blive sat på prøve. Folk vil måske prøve at få os til at tvivle på at Bibelen er sand, og at Jehova virkelig har udnævnt en trofast og klog træl til at lede sine tjenere i dag. Men hvis vi er helt overbevist om at Jehovas ord er sandhed, vil vi kunne være i stand til at modstå sådanne angreb på vores tro. Vi vil være “fast besluttet på at adlyde [Jehovas] love til hver en tid og så længe [vi] lever”. (Sl. 119:112) Vi vil ‘ikke skamme os’ over at fortælle andre om sandheden og over at opmuntre dem til at leve efter Bibelens råd og vejledning. (Sl. 119:46) Og vi vil kunne udholde selv de sværeste prøver, deriblandt forfølgelse, “med tålmodighed og glæde”. – Kol. 1:11; Sl. 119:143, 157.

17. Hvussu hjálpir ársteksturin okkum?

¹⁷ Hvor er vi taknemmelige for at Jehova har hjulpet os til at lære sandheden at kende! Sandheden giver os indre ro, en mening med livet og lærer os hvordan vi kan få et godt liv i en verden der bliver mere og mere kaotisk. Den giver os også et håb om en bedre fremtid når Guds rige styrer. Vores årstekst for 2023 vil hjælpe os til at være helt overbevist om at essensen af Guds ord er sandhed! – Sl. 119:160.