1. Hvat mugu vit gera fyri at koma á mál í renningini fyri lívið sambært Hebrearabrævinum 12:1?

 I BIBELEN sammenlignes vores liv som kristne med et løb. De der gennemfører løbet, bliver belønnet med evigt liv. (2. Tim. 4:7, 8) Vi må gøre alt hvad vi kan, for at holde ud i løbet, for mållinjen er tættere på end nogensinde før. Hvad vil hjælpe os? Paulus, der selv fuldførte løbet, pegede på noget vigtigt. Han opfordrede os til at “befri os for enhver vægt og ... med udholdenhed løbe det løb der ligger foran os”. – Læs Hebræerne 12:1.

2. Hvat merkir tað, at vit skulu „leggja av okkum alt tað, ið tyngir“?

² Da Paulus skrev at vi skal “befri os for enhver vægt”, mente han så at der slet ikke er noget vi skal bære på som kristne? Nej. Hans pointe var at vi skal gøre os fri af enhver unødvendig vægt, altså alt det der kunne bremse os og sluge vores kræfter så vi ender med at give op. Hvis vi skal kunne holde ud, må vi være i stand til hurtigt at identificere det der tynger os, og give slip på det. På den anden side må vi ikke kaste det fra os som Jehova forventer at vi bærer på – ellers kunne vi blive diskvalificeret i løbet. (2. Tim. 2:5) Hvilke ting indbefatter det?

3. (a) Hvat mugu vit øll bera sambært Galatiabrævinum 6:5? (b) Hvat fara vit at kanna í hesi greinini, og hví?

³ Læs Galaterne 6:5. Paulus peger her på noget vi alle må bære og ikke lægge over på andre, nemlig vores egen ansvarsbyrde. I artiklen her vil vi se på hvad vores ansvarsbyrde indbefatter, og hvordan vi kan bære den. Vi vil også se på nogle ting der er unødvendig vægt, og på hvordan vi kan smide dem fra os. Når vi bærer  det vi skal, og giver slip på resten, vil det hjælpe os til at gennemføre det løb der gælder livet.

4. Hví er okkara vígslulyfti ikki tungt at bera? (Hygg eisini at myndini.)

⁴ Ansvaret der følger med vores indvielse. Da vi indviede os til Jehova, lovede vi at vi vil tilbede ham og gøre hans vilje for evigt. Det løfte må vi holde. Det er et stort ansvar vi har taget på vores skuldre, men det er ikke en tung belastning. Jehova har skabt os i sit billede og med et behov for at lære ham at kende, så når vi søger nær til ham og prøver at gøre hans vilje, giver det os glæde. (Sl. 40:8) Faktisk er det selve meningen med vores liv. (Åb. 4:11) Desuden mærker vi at når vi gør Guds vilje og følger hans Søn, får vi “ny styrke”. – Matt. 11:28-30.

5. Hvat kann hjálpa tær at liva upp til títt vígslulyfti? (1. Jóhannesarbræv 5:3)

⁵ Hvordan kan du bære vægten? Der er to ting der kan hjælpe. For det første må du blive ved med at styrke din kærlighed  til Jehova. Meditér over alt det gode han allerede har gjort for dig, og alt det han vil gøre for dig i fremtiden. Jo stærkere din kærlighed bliver til Jehova, jo lettere vil det være for dig at adlyde ham. (Læs 1. Johannes 5:3). For det andet må du efterligne Jesus. Han bad Jehova om styrke til at gøre det rigtige og fokuserede på belønningen, og det hjalp ham til at holde ud. (Hebr. 5:7; 12:2) Det samme vil hjælpe dig. Når du elsker Jehova højt og efterligner hans Søn, vil du kunne leve op til det løfte du har givet.

6. Hvørja ábyrgd hava vit yvir fyri familjuni? (Hygg eisini at myndini.)

⁶ Familieforpligtelser. Vi skal elske Jehova og Jesus højere end vores familiemedlemmer. (Matt. 10:37) Men det betyder ikke at vi kan ignorere de forpligtelser vi har over for dem. Hvis vi vil opnå Jehovas og Jesus’ godkendelse, er det nødvendigt at vi bærer det ansvar der er forbundet med at være en del af en familie. (1. Tim. 5:4, 8) Det er også noget der vil gøre os lykkelige. Jehova har jo skabt os sådan at familier trives når manden og hustruen behandler hinanden med kærlighed og respekt, når forældrene elsker og oplærer deres børn, og når børnene adlyder deres forældre. – Ef. 5:33; 6:1, 4.

7. Hvat kann hjálpa tær at liva upp til tína ábyrgd í familjuni?

⁷ Hvordan kan du bære vægten? Uanset hvilken rolle du har i familien, må du lytte til de vise råd der er i Bibelen, i stedet for at gøre det du selv lige føler for, det der er normalt i din kultur, eller det såkaldte eksperter anbefaler. (Ordsp. 24:3, 4) Brug flittigt vores publikationer, der viser hvordan Bibelens principper kan anvendes i hverdagen. For eksempel indeholder artikelserien “Hjælp til familien” råd der er skræddersyet til de udfordringer ægtepar, forældre og teenagere står over for i dag. b Vær fast besluttet på at følge det Bibelen siger, selv hvis andre i din familie ikke gør det. Det vil være til gavn for din familie, og Jehova vil velsigne dig. – 1. Pet. 3:1, 2.

8. Hvat hevur tað við sær, at vit hava ein frían vilja?

⁸ Konsekvenserne af vores handlinger. Jehova har givet os en fri vilje, og han vil gerne have at vi træffer gode beslutninger der gør os glade. Men han skærmer os ikke for følgerne af det vi gør. (Gal. 6:7, 8) Så når vi træffer et dårligt valg, siger noget tankeløst eller gør noget overilet, må vi acceptere at det kan have nogle konsekvenser. En af konsekvenserne kan være dårlig samvittighed. Når vi er bevidste om det ansvar vi har for os selv og vores handlinger, vil det få os til at bekende vores synder, rette op på vores fejl og undgå at gentage dem. Og det vil hjælpe os til at fortsætte i det løb der gælder livet.

9. Hvat kanst tú gera, viss tú hevur tikið eina vánaliga avgerð? (Hygg eisini at myndini.)

⁹ Hvordan kan du bære vægten? Hvis du er kommet til at begå en fejl, må du se i øjnene at du ikke kan ændre på fortiden, og acceptere din situation. Spild  ikke din energi på at prøve at retfærdiggøre dig selv eller beskylde andre for det der er sket. Hvis du har gjort noget du er ked af, så vend dig ydmygt til Jehova i bøn, indrøm din fejl, og bed ham om tilgivelse. (Sl. 25:11; 51:3, 4) Sig undskyld til dem det eventuelt er gået ud over. Og hvis der er brug for det, så bed de ældste om hjælp. (Jak. 5:14, 15) Bliv ikke ved med at slå dig selv oven i hovedet med din fejl. Lær i stedet af den, og gør noget for at det ikke sker igen. Så kan du være sikker på at Jehova vil tilgive dig og give dig den støtte du har brug for så du kan fortsætte løbet. – Sl. 103:8-13.

10. Hví er tað skaðiligt fyri okkum at vænta for nógv av okkum sjálvum? (Galatiabrævið 6:4)

¹⁰ Urealistiske forventninger til os selv. Noget der kan give os urealistiske forventninger, er at sammenligne os med andre. (Læs Galaterne 6:4). Det kunne gøre os misundelige og få os til at konkurrere med dem. (Gal. 5:26) Hvis vi forsøger at klare det samme som andre uden at tage hensyn til vores begrænsninger, kan det ende med at knække os. Husk også at “hjertet bliver sygt af at vente længe”. (Ordsp. 13:12) Så hvis vi sætter os mål vi realistisk set ikke kan nå, kan vi ende med at miste modet. Urealistiske forventninger til os selv kan tappe os for energi og gøre det sværere for os at holde ud i løbet. – Ordsp. 24:10.

11. Hvat kann hjálpa okkum, so vit ikki vænta for nógv av okkum sjálvum?

¹¹ Hvordan kan du give slip? Forvent ikke mere af dig selv end Jehova gør. Han kræver ikke at du skal give noget du ikke har. (2. Kor. 8:12) Og han sammenligner ikke det du gør, med hvad andre gør. (Matt. 25:20-23) Han værdsætter din helhjertede tjeneste, din trofasthed og din udholdenhed. Så vis beskedenhed, og acceptér at din alder, dit helbred eller dine omstændigheder sætter nogle begrænsninger for hvad du kan klare. Ligesom Barzillaj må du være i stand til at sige nej til privilegier som du reelt ikke har kræfterne til at tage dig af. (2. Sam. 19:35, 36) Og ligesom Moses må du være parat til at tage imod hjælp og uddelegere ansvar til andre. (2. Mos. 18:21, 22) Når vi erkender vores begrænsninger, vil det forhindre os i at brænde ud og give op.

12. Hava vit ábyrgdina av, at onnur taka vánaligar avgerðir?

¹² At føle sig ansvarlig for andres dårlige beslutninger. Vi kan ikke træffe beslutninger for andre, og vi kan heller ikke altid beskytte dem mod konsekvenserne af de dårlige valg de tager. For eksempel oplever nogle forældre at en søn eller datter holder op med at tjene Jehova, og det kan være en stor sorg for dem. Men hvis de giver sig selv skylden for deres børns dårlige beslutninger, påtager de sig en voldsomt tung byrde – en byrde Jehova ikke forventer at de skal bære. – Rom. 14:12.

13. Hvat mugu foreldur minnast til, viss børnini taka vánaligar avgerðir?

¹³ Hvordan kan du give slip? Husk at Jehova har givet os alle sammen en fri vilje. Vi har alle frihed til at træffe vores egne beslutninger, deriblandt om vi vil tjene ham. Du er ikke ansvarlig for dine  børns handlinger, det er de selv. (Ordsp. 20:11) Og Jehova ønsker ikke at du skal skærme dine børn mod konsekvenserne af deres handlinger. Det kan godt være at du har begået nogle fejl som forælder, men Jehova forventer ikke fuldkommenhed, kun at man gør sit bedste. Hvis dine fejl bliver ved med at plage dig, så fortæl ham om det, og bed ham om tilgivelse så du kan få indre fred. Du kan ikke spole tiden tilbage og ændre på det der er sket. Bliv i stedet ved med at finde trøst i tanken om at Jehova står klar med åbne arme så snart dit barn viser tegn på at ville vende tilbage til ham. – Luk. 15:18-20.

14. Hví mugu vit ikki hava alt ov stórar skuldarkenslur?

¹⁴ Overdrevet skyldfølelse. Hvis vi har gjort noget forkert, er det selvfølgelig helt på sin plads at vi får dårlig samvittighed. Men nogle gange kan følelsen af skyld tage overhånd, og det er ikke noget Jehova ønsker. Hvordan ved vi om vores skyldfølelse er overdrevet? Hvis vi har bekendt vores synd, angret og gør vores bedste for ikke at gentage den, kan vi være sikre på at Jehova har tilgivet os. (Ap.G. 3:19) Når vi har gjort de ting, ønsker Jehova ikke at vi skal blive ved med at have det dårligt over det. Han ved hvor ødelæggende det kan være. (Sl. 31:10) Hvis vi blev “helt overvældet af modløshed”, kunne vi ende med at give op i det løb der gælder livet. – 2. Kor. 2:7.

15. Hvat kann hjálpa tær, viss tú hevur ov stórar skuldarkenslur? (1. Jóhannesarbræv 3:19, 20) (Hygg eisini at myndini.)

¹⁵ Hvordan kan du give slip? Hvis du er plaget af overdrevet skyldfølelse, så husk at ‘der er sand tilgivelse hos Jehova’. (Sl. 130:4) Dem Jehova tilgiver, lover han: “Jeg vil ikke længere huske  deres synd.” (Jer. 31:34) Jehova bebrejder dig altså ikke for synder du har fået tilgivet. Husk at de konsekvenser du oplever af dine fejl, ikke er et udtryk for at Jehova ikke har tilgivet dig. Og hvis dine tidligere fejl sætter nogle begrænsninger for hvad du nu kan gøre i tjenesten for ham, må du ikke plage dig selv med det. Når du har angret en synd oprigtigt, holder Jehova op med at tænke på det der er sket, så det må du også. (Læs 1. Johannes 3:19, 20). Sid ikke fast i fortiden når Jehova er kommet videre!

16. Hvat mugu vit vera før fyri?

¹⁶ I det løb der gælder livet, må vi ‘løbe på sådan en måde at vi kan vinde’. (1. Kor. 9:24) Det kræver at vi er i stand til at skelne mellem nødvendig vægt og unødvendige byrder. I artiklen her har vi set på nogle eksempler på noget vi må bære, og noget vi må smide fra os. Men listen er længere. Jesus advarede for eksempel imod at blive “tynget af fråseri og drikkeri og livets bekymringer”. (Luk. 21:34) Det og andre bibelske råd kan hjælpe os til at identificere nogle områder hvor vi måske skal foretage justeringer for at kunne løbe optimalt.

17. Hvussu vita vit, at vit kunnu vinna renningina fyri lívið?

¹⁷ Tvivl aldrig på at du vil kunne gennemføre løbet. Jehova vil give dig den styrke du har brug for. (Esa. 40:29-31) Så lad ingen unødvendig vægt bremse dig! Efterlign Paulus, der gjorde alt hvad han kunne, for at opnå sejrsprisen. (Flp. 3:13, 14) Ingen kan gennemføre løbet for dig, men Jehova er med dig hele vejen. Han vil hjælpe dig til at bære det du skal, og give slip på resten. (Sl. 68:19) Med hans støtte vil du kunne holde ud og vinde det løb der gælder livet!