1. Hví kann tað vera ringt hjá okkum at akta?

 SYNES du nogle gange det er svært at være lydig? Det gjorde kong David. Derfor bad han Jehova: “Væk mit ønske om at adlyde dig.” (Sl. 51:12) David elskede Jehova. Men indimellem havde han svært ved at være lydig mod ham. Hvorfor har vi mennesker det sådan? For det første har vi sammen med vores ufuldkommenhed arvet en tendens til at være ulydige. For det andet forsøger Satan hele tiden at få os til at gøre oprør mod Jehova, sådan som han har gjort. (2. Kor. 11:3) Og for det tredje er vi omgivet af ulydige mennesker med en rebelsk indstilling. (Ef. 2:2) Det kræver altså en bevidst og ihærdig indsats hvis vi skal stå imod det pres og være lydige mod Jehova og dem han har givet myndighed.

2. Hvat vil tað siga at vera „villigur at akta“? (Jákupsbrævið 3:17)

² Læs Jakob 3:17. Jehova inspirerede Jakob til at skrive at “visdommen ovenfra er ... villig til at adlyde”. Hvad betyder det? At det er klogt af os at vi er hurtige til og ivrige efter at adlyde dem Jehova har betroet en vis form for myndighed. Selvfølgelig ønsker Jehova ikke at vi skal adlyde når nogen beder os om at gøre noget der er i strid med hans bud. – Ap.G. 4:18-20.

3. Hví hevur tað týdning fyri Jehova, at vit akta tey, sum hava myndugleika yvir okkum?

³ Det kan ofte være sværere at adlyde et menneske end at adlyde Jehova. I modsætning til Jehova giver mennesker nemlig ikke altid fuldkomne anvisninger. (Sl. 19:7) Alligevel har Jehova valgt at give forældre, myndighedspersoner og ældste i menigheden en vis autoritet over andre. (Ordsp. 6:20; 1. Thess. 5:12; 1. Pet. 2:13, 14) Så når vi adlyder dem, adlyder vi i virkeligheden Jehova. Lad os derfor se nærmere på hvordan vi kan adlyde de mennesker Jehova har betroet noget myndighed, selv hvis vi ikke altid  er enige i eller har lyst til at følge deres anvisninger.

4. Hví hava nógv børn og ung ikki hug at akta síni foreldur?

⁴ Mange børn og unge i dag er ulydige mod deres forældre. (2. Tim. 3:1, 2) Hvad er årsagen? Nogle forældre siger ét til deres børn men gør selv noget andet, og det får børnene til at miste respekten for dem. En del børn og unge føler også at deres forældres regler er gammeldags, meningsløse eller alt for begrænsende. Hvis du er barn eller ung, har du det så nogle gange på den måde? Mange synes det kan være svært at følge det bud Jehova har givet: “Adlyd jeres forældre sådan som Herren ønsker det, for det er godt og rigtigt.” (Ef. 6:1) Hvad kan hjælpe dig til alligevel at gøre det?

5. Hvussu var Jesus ein góð fyrimynd í sambandi við at akta síni foreldur? (Lukas 2:46-52)

⁵ Du kan lære meget af Jesus, det bedste eksempel når det gælder lydighed. (1. Pet. 2:21-24) Han var et fuldkomment menneske med ufuldkomne forældre, men han viste dem altid respekt, selvom de nogle gange begik fejl og misforstod ham. (2. Mos. 20:12) Tænk på hvad der skete da Jesus var 12 år gammel. (Læs Lukas 2:46-52). Josef og Maria var kommet til at efterlade ham i Jerusalem. I sidste ende var det deres ansvar som forældre at sørge for at alle deres børn kom med hjem efter højtiden. Da de efter lang tids søgen og mange bekymringer endelig fandt frem til Jesus, gav Maria ham skylden for al balladen. Jesus kunne have svaret igen og gjort opmærksom på hvor uretfærdigt det var, men i stedet svarede han kort og respektfuldt. Og selvom Josef og Maria, ‘ikke forstod hvad han sagde til dem’, fortsatte han med at adlyde dem.

6-7. Hvat kann hjálpa børnum og ungum at akta síni foreldur?

⁶ Oplever du nogle gange ligesom Jesus at dine forældre tager fejl eller misforstår dig? Hvad kan så hjælpe dig til alligevel at være lydig mod dem? For det første kan du tænke på hvordan det påvirker Jehova. Bibelen siger at børn skal adlyde deres forældre fordi “det er det Herren ønsker”. (Kol. 3:20) Når dine forældre ikke forstår dig, eller når de opstiller regler du føler er helt ude i skoven, så er Jehova klar over det. Og når han ser at du vælger at adlyde dem alligevel, glæder det hans hjerte.

⁷ For det andet kan du tænke på hvordan det påvirker dine forældre at du er lydig. Når du adlyder dem, bliver de glade og får større tillid til dig. (Ordsp. 23:22-25) Det vil også give jer et tættere forhold. “Da jeg blev bedre til at følge det mine forældre sagde, ændrede det noget i vores forhold til hinanden,” siger en bror fra Belgien ved navn Alexandre. “Vi kom bedre ud af det sammen og blev gladere.” b For det tredje kan du tænke på hvordan det at du er lydig nu, vil være en hjælp for dig i fremtiden. Paulo, der bor i Brasilien, siger: “Det at jeg har lært at adlyde mine forældre, har senere gjort det nemmere for mig også at adlyde Jehova og andre.” Bibelen understreger hvorfor det er vigtigt at du adlyder dine forældre. Det er “for at det kan gå dig godt og du kan få et langt liv på jorden”. – Ef. 6:2, 3.

8. Hví velja summi børn og ung at akta síni foreldur?

 ⁸ Mange børn og unge har oplevet at det er gået dem godt når de adlyder deres forældre. Luiza fra Brasilien syntes i starten at det var svært at forstå hvorfor hun ikke måtte få en mobiltelefon. De fleste andre på hendes alder havde jo en, tænkte hun. Men på et tidspunkt gik det op for hende at hendes forældre bare gerne ville beskytte hende. Hun fortæller: “Nu ser jeg ikke længere mine forældres rammer som noget der begrænser mig, men nærmere som en sikkerhedssele, der kan redde mit liv.” Elizabeth, en ung søster fra USA, synes ikke altid det er så let at adlyde sine forældre, men hun siger: “Når jeg ikke helt forstår hvorfor mine forældre laver en bestemt regel, prøver jeg at tænke tilbage på tidligere gange hvor deres regler har været en beskyttelse for mig.” Monica, der bor i Armenien, fortæller at hun har oplevet at det altid er gået meget bedre når hun har været lydig mod sine forældre, end når hun ikke har været det.

9. Hvussu hava nógv tað við at fylgja landsins lógum?

⁹ Bibelen siger at vi skal underordne os “de højere myndigheder”. (Rom. 13:1) De fleste mennesker i verden er enige om at vi har brug for nogle til at bestemme og fastlægge love og regler, og at vi generelt bør adlyde dem. Men nogle undlader at følge de love som de føler er urimelige eller besværlige. Tænk for eksempel på det at betale skat. I en undersøgelse i et europæisk land svarede en fjerdedel af de adspurgte at “det er helt okay ikke at betale en skat man synes er uretfærdig”. Ikke overraskende betaler borgerne i det land kun omkring to tredjedele af de skatter myndighederne har krav på.

10. Hví fylgja vit eisini lógum, sum vit halda lítið um?

¹⁰ Regeringerne i den verden Satan styrer, er årsag til stor sorg og smerte, og Bibelen lover at de snart vil blive tilintetgjort. (Sl. 110:5, 6; Præd. 8:9; Luk. 4:5, 6) Men samtidig siger den at “enhver der sætter sig op imod myndigheden, sætter sig ... op imod Guds ordning”. Lige nu har Jehova givet de højere myndigheder ret til at opretholde en vis lov og orden på jorden, og han forventer at vi adlyder dem, og at vi giver dem “hvad de har krav på”, deriblandt skat og respekt. (Rom. 13:1-7) Nogle gange kan det være meget besværligt, føles urimeligt eller koste os mange penge at følge en bestemt lov. Men vi ønsker at adlyde Jehova, og han siger at vi skal adlyde myndighederne så længe de ikke beder os om at gøre noget han forbyder. – Ap.G. 5:29.

11-12. Hvat máttu Jósef og Maria gera fyri at fylgja lógini, og hvat hevði tað við sær, at tey vóru lýðin? (Lukas 2:1-6) (Hygg eisini at myndunum.)

 ¹¹ Et godt eksempel på nogle der adlød de højere myndigheder selv når det var besværligt, er Josef og Maria. (Læs Lukas 2:1-6). På et tidspunkt udskrev den romerske kejser Augustus en folketælling. Det betød at Josef og Maria, der var gravid i niende måned, måtte rejse til Betlehem for at blive registreret. En rejse på op imod 150 kilometer igennem kuperet terræn ville virkelig være krævende, især for Maria. Parret kan have været bekymret for hvordan rejsen ville påvirke hende og deres ufødte barn. Hvad nu hvis hun gik i fødsel midt under turen? Det var trods alt den fremtidige Messias hun ventede. Brugte de det som en undskyldning for ikke at adlyde myndighederne?

¹² Selvom Josef og Maria kan have haft mange bekymringer om hvordan det ville gå, adlød de stadig loven. Hvordan gik det? Maria ankom sikkert til Betlehem, fødte et sundt barn og var endda med til at opfylde en profeti i Bibelen! Det er tydeligt at Jehova velsignede dem for deres lydighed. – Mika 5:2.

13. Hvussu gagnar tað okkara trúarfelagum, at vit akta myndugleikarnar?

¹³ Det er både godt for os selv og andre når vi adlyder de højere myndigheder. Først og fremmest undgår vi de konsekvenser det har at bryde loven. (Rom. 13:4) Men vores opførsel som enkeltpersoner over for myndighederne kan også have indflydelse på hvordan de betragter Jehovas Vidner generelt. For nogle år tilbage udbrød der uroligheder i Nigeria fordi mange var utilfredse med nogle nye skatter. I den forbindelse trængte en gruppe soldater ind i en rigssal under et møde for at lede efter oprørere. Men den øverstbefalende gav soldaterne besked på at forlade bygningen igen med ordene: “Jehovas Vidner agiterer ikke for  skattenægtelse.” Hver gang du adlyder loven, bidrager du til Jehovas folks gode omdømme, noget der måske en dag vil være med til at beskytte dine trosfæller. – Matt. 5:16.

14. Hvat hjálpti einari systur at blíva „villig at akta“ myndugleikarnar?

¹⁴ Det er måske ikke altid at vi føler os lige motiveret til at adlyde de højere myndigheder. Joanna, en søster i USA, fortæller: “Det var ekstremt svært for mig at respektere myndighederne fordi nogle i min familie var blevet meget uretfærdigt behandlet af dem.” Men Joanna gjorde en bevidst indsats for at ændre sin tankegang. For det første holdt hun op med at læse opslag på de sociale medier der forstærkede hendes negative følelser. (Ordsp. 20:3) For det andet bad hun Jehova om hjælp til at stole på ham i stedet for at håbe på ændringer i den politiske situation. (Sl. 9:9, 10) Og for det tredje læste hun artikler i vores publikationer om hvordan vi kan være neutrale. (Joh. 17:16) Det at hun har lært at respektere og adlyde myndighederne, har givet hende indre fred.

15. Hví kann tað av og á vera ringt at fylgja vegleiðingini frá samskipanini hjá Jehova?

¹⁵ Jehova beder os også om at være “lydige mod dem der fører an” i menigheden. (Hebr. 13:17) Vores Leder, Jesus, er fuldkommen, men de mænd han bruger til at lede os her på jorden, er ufuldkomne. Og det kan især være svært at adlyde dem hvis de beder os om at gøre noget vi ikke har lyst til. Da apostlen Peter af en engel fik besked på at spise dyr der var urene ifølge Moseloven, nægtede han ikke bare én men tre gange at gøre det. (Ap.G. 10:9-16) Hvorfor? Fordi det han fik at vide, ikke gav mening for ham. Han var vant til at tingene skulle gøres på en bestemt måde. Hvis det var svært for Peter at tage imod anvisninger fra en fuldkommen engel, er der ikke noget at sige til at vi nogle gange har svært ved at følge vejledningen fra ufuldkomne mennesker.

16. Hvat gjørdi Paulus, tá ið hann fekk eina vegleiðing, sum kanska virkaði órímilig? (Ápostlasøgan 21:23, 24, 26)

¹⁶ Apostlen Paulus var “villig til at adlyde” selv da han fik nogle anvisninger han kan have følt var urimelige. Fordi der gik rygter blandt de jødiske kristne om Paulus – rygter om at han var blevet frafalden og talte dårligt om Moseloven – gav de ældste i Jerusalem ham besked på at tage fire mænd med sig hen til templet og rense sig ceremonielt for at vise at han stadig respekterede Loven. (Ap.G. 21:21) Paulus vidste at kristne ikke længere var underlagt Moseloven, og han havde ikke gjort noget forkert. Men alligevel var han hurtig til at adlyde. Beretningen siger at han næste dag ‘tog mændene med sig og rensede sig ceremonielt sammen med dem’. (Læs Apostlenes Gerninger 21:23, 24, 26). Paulus’ lydighed var med til at skabe fred og enhed i menigheden. – Rom. 14:19, 21.

17. Hvat læra royndirnar hjá Stephanie teg?

¹⁷ Tænk over hvad en søster ved navn Stephanie oplevede. Hun og hendes mand var glade for at tjene i en fremmedsproget gruppe, men så nedlagde afdelingskontoret gruppen, og de kom til at være i en menighed på deres eget sprog. “Det var jeg meget utilfreds med,” indrømmer  Stephanie. “Jeg kunne ikke se at der skulle være et større behov på vores modersmål.” Alligevel besluttede hun at støtte helhjertet op om det. Hvordan gik det? Hun fortæller: “Med tiden kunne jeg se visdommen i ændringen. Vi er blevet en slags åndelige forældre for flere i vores menighed der ikke har familie i sandheden. Jeg har fået lov at studere med en søster der for nylig er blevet aktiv igen, og jeg har mere tid til mit personlige studie nu.” Stephanie tilføjer: “Det giver mig god samvittighed at vide at jeg har gjort mit bedste for at være lydig.”

18. Hvussu gagnar tað okkum at akta?

¹⁸ Jesus “lærte ... lydighed af de lidelser han gennemgik”. (Hebr. 5:8) Når man kommer ud for udfordringer, kan det altså hjælpe en til at lære at være lydig. Tænk på da vi i begyndelsen af covid-19-pandemien fik besked på at holde op med at komme i rigssalen og gå fra hus til hus. Syntes du at det var svært at adlyde? Det var sikkert ikke let, men din lydighed var til beskyttelse for dig. Den var med til at forene menigheden, og den glædede Jehova. Nu er vi alle sammen bedre forberedt på den store trængsel, hvor lydighed mod organisationens anvisninger kan være et spørgsmål om liv eller død. – Job 36:11.

19. Hví hevur tú hug at akta Jehova og onnur?

¹⁹ Der er mange fordele ved at være “villig til at adlyde”. Men vi er først og fremmest lydige fordi vi elsker Jehova og gerne vil glæde ham. (1. Joh. 5:3) Vi kan aldrig betale Jehova tilbage for alt det gode han har gjort for os. (Sl. 116:12) Men vi kan vise vores taknemmelighed ved at adlyde ham og dem han har givet myndighed. Lydighed er et udtryk for visdom, og når vi er vise, glæder vi Jehovas hjerte. – Ordsp. 27:11.