Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 45

Mongreos er a Ileakl el Techall el Sebechem el Mengull er a Templo er a Jehovah er a Klereng

Mongreos er a Ileakl el Techall el Sebechem el Mengull er a Templo er a Jehovah er a Klereng

“Mongull el meluluuch er ngii el ulemeob er a eanged, ma chutem.”—OCH. 14:7.

CHELITAKL 93 Momekngeltengat Sel Ki Mkldibel

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. Ngerang ngmelekoi a anghel, e ngera belkul el kired?

 A ANGHEL a bo longedecheduch er kau e ke mo orrenges er ngii? Chelecha el taem e ngngar ngii a anghel el mengedecheduch el “mor a bek el bedengir a re chad, ma kebliil, ma omelekoi, ma beluu.” Ngerang ngmelekoi? “Mkebkellii a Dios e modengesii, . . . Mongull el meluluuch er ngii el ulemeob er a eanged, ma chutem.” (Och. 14:​6, 7) A Jehovah di ta el mera el Dios el rokui el chad a kirir el mengull er ngii. Kede mera el oba omereng el saul le ngar ngii a ileakl el techelled el mengull er ngii er a templo er ngii er a klereng!

2. Ngera templo er a Jehovah er a klereng? (Dirrek el momes er a baks el “ Diak el Templo er a Klereng.”)

2 Ngngera templo er a klereng, e ngar ker a sebeched el metik a komakai el omesodel? A templo er a klereng a diak el omekedecheraol. E ngbai arrangement el bla leketmeklii a Jehovah loeak a olubet el tengetengel a Jesus me bo lsebechel el kongei er omengull er kid. A apostol Paulus a milsaod er tiang el ngar er a babilengel el mora rekot el Kristiano el chad er a Hebru el kiliei er a Judea. b

3-4. Ngera uchul me a Paulus a milluches el mora Rekristiano el chad er a Hebru el mlara Judea, e milekera babilengel e ngosuterir?

3 Ngera uchul me a Paulus a lilechesii a babilengel el mora Rekristiano el chad er a Hebru el kiliei er a Judea? Nglocha ngar ngii a eru el luchul. A kot, e ngmle soal melisiich er tir. Oumesingd er tir a mlukeroul er a klechelid er a Rechijudea. Tirke el mengeteklel a mle klechelid er tir a locha millenguul er tir el mla mo Kristiano. E ngerang? E le Rekristiano dimlak a templo er tir er omengull, dimlak olengetongel er tir er omelenget el mora Dios, e dimlak a reprist lolisechakl er tir. Tia mle sebechel mengitechut er a redisaiplo er a Kristus e choitechetur a klaumerang er tir. (Heb. 2:1; 3:​12, 14) A rebebil er tir a locha mlo sorir el lmuut el mora klechelid er a Rechijudea.

4 Ongerung, a Paulus a dilu er tir el kmo te dimlak lolasem el mo medengei a beches me a dmolech el osisechakl, el ngii a “medecherecher el kall” er a Tekingel a Dios. (Heb. 5:​11-14) A rebebil er tir a mle meringel er tir a stob loltirakl er a Llach er a Moses. Engdi Paulus a silodii el mo er tir el kmo a tenget er a Llach a diak el sebechel mengikiid er a rechad er a klengit. Sei a uchul me a Llach a “mo medechel.” Ngulemeklatk er tirka el kldemel Kristiano el kmo a “lmuut el ungil el tekoi el chemotang el dolatk” er ngii e mengai a uchetemel er a tengetengel a Jesus, a mera el sebechel rulleterir el “mo kmeed er a Dios.”—Heb. 7:​18, 19.

5. Ngera kired el mo medengelii er a babier er a Hebru, e ngerang?

5 A Paulus a silodii el mora rudam er ngii el chad er a Hebru er a uchul me a omengull er tir el Kristiano a lmuut el ngaruchei er a omengull lurruul er ngii er a ngar er a mong. A omengull er a Rechijudea loltirakl er a Llach a “di chungel a ikel kirel el mei, e a meral ngii a Kristus.” (Kol. 2:17) A chuu olecholt er a teletelel me a lechub e ngkatelengel a mera el tekoi. Me ngdi osisiu a rolel omengull er a Rechijudea a di mle chungel a mera el omengull el merael el mei. Ngkired el mo medengelii a belkul a arrangement el bla leketmeklii a Jehovah el kired me lsebechel musubes a kngtid me a omengull er kid a nguu a kengei er ngii. Ka me domekesiu er a ‘chuu’ (omengull er a Rechijudea) el mo er sel “meral ngii” (omengull er a Rekristiano), el losaod er ngii a babier er a Hebru. Sel doruul el uaisei e kede mo ungil medengelii a belkul a templo er a klereng me a belkul el kired.

CHEDAOL TENTO

6. Ngera mle usbechellel a chedaol tento?

6 Omengull er a Rechijudea. A Paulus uluusbech er a chedaol tento el lekiltmeklii a Moses er a 1512 B.C.E. el uchetemel a cheldechedechal. (Momes er a chart el “Omengull er a Rechijudea—Omengull er a Rekristiano.”) A chedaol tento a luleba rechad er a Israel el merael sel loleklukl a basio. Te uluusbech er ngii el bekord el 500 el rak el mo er sera lebekedecherur a templo er a Jerusalem. (Exo. 25:​8, 9; Ule. 9:22) Tia el “Tento” sel basio lebo er ngii a rechad er a Israel el mo mengull e melenget el mora Dios. (Exo. 29:​43-46) Me nguaisei engdi tia el chedaol tento a dirrek el ulemtechei er a lmuut el lungil tekoi el kirir a Rekristiano el dirk merael el mei.

7. Oingerang e ngmlo er ngii a templo er a klereng?

7 Omengull er a Rekristiano. A chedaol tento er a irechar a di mle “chungel a chedaol blil a Dios el ngara eanged” e ulemekesiu er a templo er a klereng er a Jehovah. A Paulus a dilu el kmo tia el “tento . . . chokesiu el melutk er chelechal taem.” (Heb. 8:​5, BT; 9:​9, BT) Me sel taem er a llechesii a babilengel el mora rechad er a Hebru, e ngmla mo er ngii a templo er a klereng. Tia el templo a mlo er ngii er a 29 C.E. Tia sel rak el Jesus a miltecholb e mlucheluch er a chedaol reng e ulemuchel el mesiou el “Ngarbab el Prist” er a templo er a klereng er a Jehovah. cHeb. 4:14; Rel. 10:​37, 38.

NGARBAB EL PRIST

8-9. A doltirakl er a Hebru 7:​23-27 (BT), e ngera kmal klekakerous er a rengarbab el prist er a Israel me a Ngarbab el Prist el Jesus Kristus?

8 Omengull er a Rechijudea. A ngarbab el Prist ulemtechei er a rechad er medal a Dios. A Aron el ngike el mle kot el ngarbab el prist, a miltutk er a Jehovah er a lemechedaol a chedaol tento. Me nguaisei engdi ngua lesodii a Paulus, “tirikel dimla priist a kodall a uchul me ngdimlak el sebechir el melemolem a urerir, me te betok el chad a meldalem el mo priist.” d (Monguiu er a Hebru 7:​23-27, BT. e) E tirka el ngarbab el prist a dimlak el mecherrungel me ngmle kirir el melenget el kirel a kngterir. Tiakid a klou el klekakerous er a rengarbab el prist er a Israel me a Ngarbab el Prist el Jesus Kristus.

9 Omengull er a Rekristiano. A Jesus el Ngarbab el Prist er kid a “mesiou er a chelsel . . . a meral tento, el lulleketek er ngii a Rubak el dimlak el chad a meleketek er ngii.” (Heb. 8:​1, 2) A Paulus a silodii el kmo a “Jesus a di ngar el mo cherechar ma kleprist er ngii a diak le moiuid el mor a tar a chad.” A Paulus a dirrek el dilu el kmo a Jesus a “diak a kngtil, e mleakl er a re mekngit el chad,” e diak el ua rengarbab el prist er a Israel el “oldars a tenget ra bek el sils,” el kirel a kngtil. Chelecha e molatk er a klekakerous er a omengull er a Rechijudea, el mla er ngii olengetongel me a omelenget er ngii, er a omengull er a Rekristiano.

OLENGETONGEL ME A TENGET

10. A tenget lullenget er a brons el olengetongel ngmillutk el mora ngerang?

10 Omengull er a Rechijudea. Ngmla er ngii a brons el olengetongel er medal a siseball el mora chedaol tento el lullenget a charm er ngii el mora Jehovah. (Exo. 27:​1, 2; 40:29) Me nguaisei engdi aika el tenget a dimlak el sebechel mesterir a rechad a cherrungel el klausubes el kirel a kngterir. (Heb. 10:​1-4) Aika el omelenget el charm el lurruul er a chedaol tento a millutk er a tenget el mo mesterir a rechad a cherrungel el klausubes el kirel a kngterir.

11. Ngera el olengetongel a luldersii a klengar er ngii a Jesus el tenget? (Hebru 10:​5-7, 10)

11 Omengull er a Rekristiano. A Jesus a mle medengei el kmo a Jehovah ulderchii el mei er tia el chutem el me melenget er a klengar er ngii el olubet. (Mt. 20:28) Me sera lemetecholb e ngngiluu a klengar er ngii el msa Jehovah el mo meruul er a soal. (Jn. 6:38; Gal. 1:4) Me a Jesus a tilengetengii a klengar er ngii er a okesiu el olengetongel el omtechei er a “soal” a Dios, el Ngelekel a mo tongetengii a cherrungel el klengar er ngii. Me a Jesus a “di mle tal lodersii” a klengar er ngii el melekedek a rokui el kngterir a rechad el lolecholt er a klaumerang er tir er a Kristus. (Monguiu er a Hebru 10:​5-7, 10.) Chelecha kede mo mesaod er a belkul a chelsel a chedaol tento.

CHEDAOL ME A KMAL CHEDAOL DELEMERAB

12. Ngtecha mle sebechel mo tmuu er aike el delemerab er a chedaol tento?

12 Omengull er a Rechijudea. A chedaol tento me a templo el lulemekedechor er a Jerusalem a mle osisiu a chelsel. Ngmla er ngii a eru el delemerab er a chelsel el kateng a milleakl. Aika okedongall el “Chedaol Delemerab” me a “Kmal Chedaol Delemerab.” (Heb. 9:​2-5; Exo. 26:​31-33) Chelsel a Chedaol Delemerab e ngmla er ngii a kolt el olbidel, olengetongel er omelul ochod, me a tebel er a uldars el blauang. Te di tirke el “mlechilt el prist” a sebechir el mo soiseb el mo meruul a ngerechelir el prist. (Ule. 3:​3, 7, 10) Sel Kmal Chedaol Delemerab a mla er ngii a kolt el blil a telbiil er ngii lolechotel a kmo a Jehovah ngar er a delongelir. (Exo. 25:​21, 22) Ngdi ta el ngarbab el prist a sebechel mo soiseb er a Kmal Chedaol Delemerab er a Sils er a Tngakireng. (Lev. 16:​2, 17) Bek el rak e ngmo soiseb lolab a rsechel a charm el melngakl a kngtil me a kngterir a rokui el chad er a renged. Cherengel a taem e a Jehovah uleak a chedaol reng er ngii, e ngulemeketakl a belkul a tekoi el mlara chelsel a chedaol tento.—Heb. 9:​6-8. f

13. Ngar omengull er a Rekristiano, e a Chedaol Delemerab me a Kmal Chedaol Delemerab ngomtechei a ngerang?

13 Omengull er a Rekristiano. Te di kesai el disaiplo er a Jesus a mla mucheluch er a chedaol reng e ngar ngii a ileakl deleuill er tir lobengkel a Jehovah. Tirka el 144,000 a mo mesiou er a eanged el prist lobengkel a Jesus. (Och. 1:6; 14:1) A Chedaol Delemerab er a chedaol tento omtechei er tir el mla merodel er tia el chutem el mo ngelekel a Dios er a eanged. (Rom 8:​15-17) Sel Kmal Chedaol Delemerab er a chedaol tento omtechei er a eanged el lekiei er ngii a Jehovah. Sel “chebill” el milleakl er a Chedaol Delemerab er a Kmal Chedaol Delemerab omtechei er a bedengel a Jesus el ullekebai er ngii me ngdiak el sebechel soiseb er a eanged el Ngarbab el Prist er a templo er a klereng. Sera letengetengii a klengar er ngii el kirir a rechad, e ngmilekengii a rael el kirir a rengellitel el mo kiei er a eanged. Tir me ngdirrek el kirir el chemoit a bedengir er tia el chutem e mo nguu a ngat er tir er a eanged. (Heb. 10:​19, 20; 1 Ko. 15:50) Sera lebekiis a Jesus e ngmlo soiseb er a Kmal Chedaol Delemerab er a templo er a klereng e a rokui el ngellitel a mo obengkel el ngar ngii.

14. A doltirakl er a Hebru 9:​12, 24-26, e ngera uchul me a arrangement er a Jehovah er a templo er a klereng a lmuut el ngarbab?

14 Me ngkmal sebeched el mesa el kmo nglmuut el ngarbab a arrangement er a Jehovah el kirel a bliochel el omengull, el ngii a menga uchetemel er a olubet el tenget me a kleprist er a Jesus Kristus. A ngarbab el prist er a Israel a siliseb er a Kmal Chedaol Delemerab lulemekedechor er ngii a rechad el lolab a rsechel a charm el tenget, engdi a Jesus a “bai mlo soiseb er a eanged” el ngii a kot el chedaol el basio, el mo er medal a Jehovah. Ngar tiang e ngmilsa kerresel a cherrungel el klengar er ngii el kired el “melubet a kngterir a re chad el oeak a klengar er ngii el le tilengetengii.” (Monguiu er a Hebru 9:​12, 24-26.) A tengetengel a Jesus a smuld a rokui el klengit el mo diak el mo cherechar. Ngua bo desuubii, a doba omelatk el mora eanged me a lechub e ngdi ngar tia el chutem, me kid el rokui el sebeched el mengull er a Jehovah er a templo er a klereng er ngii.

MEKESEKESEL A CHEDAOL TENTO

15. Te rua techa milsiou er a mekesekesel a chedaol tento?

15 Omengull er a Rechijudea. A chedaol tento a mle selers e ngar ngii a mekesekesel el reprist a mirruul a ngerechelir er ngii. Ngmla er ngii a klou el brons el olengetongel er ngii me a brons el kanadarai el reprist a millebal e merriso er tir er ngii er a uchei er a bo loruul a chedaol el ngerechelir. (Exo. 30:​17-20; 40:​6-8) A templo el lulemekedechor er a uriul a mla er ngii a mekesokes er a ikrel el rechad el dimlak el prist a mle sebechir el mo dechor er ngii e mengull er a Dios.

16. Ngtecha mesiou el ngar aike el mekesokes er a templo er a klereng?

16 Omengull er a Rekristiano. Uchei er a bo losiou el prist lobengkel a Jesus er a eanged, e a rengellitel el dirk ngar tia el chutem a blak a rengrir el mesiou er a mekesekesel a templo er a klereng. Sel klou el brons el kanadarai el mui er a ralm a klou a ultutelel el uleklatk el mo er tir me a rokui el Kristiano el kmo, ngkirir el melemolem el klikiid. Engdi a “kloul seked” el blak a rengrir el support er a rengellitel el lodam er a Kristus te mengull er ker? A apostol Johanes a milsterir el “[dechor] er medal a kingall” el ngii a melutk el kirel a mekesokes er a ikrel a templo, “e mesiou er [a Dios] er a llomes ma klebesei er a templo er ngii.” (Och. 7:​9, 13-15) Kede kmal mengreos er a basio er kid er a chelsel a arrangement er a Jehovah el kirel a bliochel el omengull!

ILEAKL EL TECHALL EL SEBECHED EL MENGULL ER A JEHOVAH

17. Ngera el tenget a sebeched el melenget?

17 Rokui el Kristiano a ngar ngii a ileakl el techellir er chelechang el melenget el mora Jehovah loeak a temir, klisichel a bedengir, me aike el ngar ngii er tir el kirel a Rengedel a Dios. Ngua ledilu apostol el mora Rekristiano el chad er a Hebru, ngsebeched el “blechoel el oldars a tenget er odanges el mor a Dios, el ngii a urerel a ngor el olecholt er a ngklel.” (Heb. 13:15) Ngsebeched lochotii el kmo kede mengreos er tia el ileakl el techall el mengull er a Jehovah loeak a debsang aike el kot lungil tengetenged.

18. A doltirakl er a Hebru 10:​22-25, e ngera diak el kired el mengoit me a ngera diak el kired lobes er ngii?

18 Monguiu er a Hebru 10:​22-25. Ngar er a mo ulebongel er a babilengel a Paulus el mora rechad er a Hebru e ngliluches a telengtengil omengull er kid el kmal diak el kired el mengoit. Aikang a meluluuch el mora Jehovah, berkel a klumech, miting er a blil a ongdibel, me a melisiich er a derta me a derta er kid e “mengal mo blak a rengud el kasisiich er chelechal domes er sel Sils er a Rubak el olekedang.” E ngar ulebongel er a babier er a Ocholt a anghel er a Jehovah a mle eru el taem el lolekoi el kmo: “Ng Dios a kirem el mengull er ngii!” (Och. 19:10; 22:9) Me lak dobes er tia el dmolech el klemerang el kirel a templo er a klereng er a Jehovah me a ileakl el techall el dobang el mengull er a Dios er kid!

CHELITAKL 88 Mrellak el Mo Medengelii a Rolem

a A templo er a klereng er a Jehovah ta er a dmolech losisechakl er a Biblia. Ngera tia el templo? Tia el suobel a mo merriter aike el lolekoi a babier a Hebru el kirel tia el templo. Omesubem er tia el suobel lekilungii a dmolech lomereng el saul er kau el kirel a ileakl el techall el sebechem el mengull er a Jehovah.

b A lsoam omesodel a babier er a Hebru e momes er a video el Introduction to Hebrews el ngar er a jw.org.

c Ngar er aike el Bades el tekoi er a Grik e ngdi ta el babier er a Hebru mesaod er a Jesus el Ngarbab el Prist.

d A doltirakl er a ta el reference, e a uchei er a lemetemall a templo er a Jerusalem er a 70 C.E. e te locha mla er ngii a bekord el 84 el chad el mlo ngarbab el prist er a Israel.

e Hebru 7:​23, 27, BT: E tirikel dimla priist a kodall a uchul me ngdimlak el sebechir el melemolem a urerir, me te betok el chad a meldalem el mo priist; Ngdiak le ua tirikel bebil ngarbab el priist el ousbech loldars a tenget ra bek el sils, el omuchel el kirel a di kngterir, e mochu oldars a tenget el kirir ar chad; ele ngdi mle tal lodersii el mo tenget el kirir a rokuil chad.

f A lsoam el mo medengei a belkul aike el lurruul a ngarbab el prist er a Sils er a Tngakireng, e momes er a video el The Tent el ngar er a jw.org.

h Momes er a baks el “Sel Rolel er a Dios a Lomeketakl er a Belkul a Templo er Ngii” el ngar er a 26 el llel a July 1, 2010 el Ongkerongel.