1. Hví er dagurin, tá ið vit hava minningarhøgtíð, tann viktigasti í árinum? (Lukas 22:19, 20)

 FOR Jehovas tjenere er højtiden til minde om Jesus’ død den vigtigste dag på året. Det er den eneste højtid Jesus har bedt os om at holde. (Læs Lukas 22:19, 20). Der er mange grunde til at vi glæder os til mindehøjtiden. Her vil vi se på nogle af dem.

2. Hví gleða vit okkum millum annað til minningarhøgtíðina?

² Mindehøjtiden er en lejlighed til at tænke dybt over værdien af Jesus’ offer. Vi bliver mindet om hvordan vi kan vise vores taknemmelighed for løskøbelsen. (2. Kor. 5:14, 15) Det er en aften hvor vi mødes med vores brødre og søstre og kan “opmuntre hinanden”. (Rom. 1:12) Hvert år er der også mange uvirksomme der kommer. Nogle af dem får lyst til at vende tilbage til Jehova fordi vennerne tager så kærligt imod dem. Og mange interesserede bliver motiveret til at begynde at studere Bibelen på grund af det de ser og hører den aften. Alt det gør at mindehøjtiden er noget helt særligt for os!

3. Hvussu sameinir minningarhøgtíðin okkara brøðralag um allan heimin? (Hygg eisini at myndini.)

³ Tænk også over hvordan mindehøjtiden forener Jehovas tjenere i hele verden. Efterhånden som solen går ned, samles Jehovas Vidner kloden rundt. Vi hører alle sammen et foredrag der handler om hvor vigtig løskøbelsen er. Vi synger to sange, sender symbolerne rundt og siger enigt “amen” til de fire bønner der bliver bedt. I løbet af et døgn vil alle menigheder i hele verden have fulgt det samme mønster. Forestil dig de varme følelser Jehova og Jesus må have når de ser os være forenet om at ære dem på den måde.

4. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

 ⁴ Vi vil se på tre spørgsmål: Hvordan kan vi i vores hjerte forberede os på mindehøjtiden? Hvordan kan vi hjælpe andre til at få noget ud af mindehøjtiden? Og hvad kan vi kærligt gøre for de uvirksomme? Svarene vil hjælpe os til at blive klar til årets vigtigste dag.

HVUSSU KANST TÚ FYRIREIKA TÍTT HJARTA?

5. (a) Hví eiga vit at hugsa um, hvussu dýrabart loysigjaldið er? (Sálmur 49:8, 9) (b) Hvat hevur tú lært av videonum Hví doyði Jesus?

⁵ Noget af det vigtigste vi kan gøre for at forberede os til mindehøjtiden, er at tænke dybt over værdien af Jesus’ offer. Vi ville aldrig selv kunne købe os fri fra synd og død. (Læs Salme 49:7, 8; se også videoen Hví doyði Jesus?). a Så derfor sørgede Jehova for at Jesus kunne give sit liv for os – et offer der havde en høj pris for dem begge. (Rom. 6:23) Når vi mediterer over hvor meget Jehova og Jesus har ofret for vores skyld, vil vi værdsætte løsesummen endnu mere. Lad os se på nogle af de svære ting Jehova og Jesus var villige til at gøre for vores skyld. Men først: Hvad er løsesummen?

6. Hvat bar loysigjaldið í sær?

⁶ En løsesum er en pris der bliver betalt for at købe noget tilbage. Det første menneske, Adam, blev skabt fuldkommen. Men da han syndede, mistede han muligheden for at leve evigt, og det gjorde alle hans efterkommere også. Jesus bragte sit eget fuldkomne liv som et offer for at købe det tilbage som Adam havde sat over styr. I løbet af sit liv på jorden “begik [Jesus] ingen synd, og der fandtes ikke løgn i hans mund”. (1. Pet. 2:22) Det fuldkomne liv Jesus bragte som et offer, svarede altså fuldstændigt til det liv Adam havde forspildt. – 1. Kor. 15:45; 1. Tim. 2:6.

7. Hvørjum royndum var Jesus fyri, meðan hann var á jørðini?

⁷ Jesus var altid fuldstændigt lydig mod sin Far, uanset hvilke udfordringer han kom ud for som menneske her på jorden. Som barn måtte Jesus underordne sig ufuldkomne forældre selvom han selv var fuldkommen. (Luk. 2:51) Som teenager blev han sikkert også udsat for pres til at være ulydig mod sine forældre og illoyal over for Jehova. Og som voksen blev han udsat for fristelser og direkte angreb fra Satan. (Matt. 4:1-11) Satan var ude på at få Jesus til at synde så han ikke kunne betale løsesummen.

8. Hvørjum øðrum royndum var Jesus fyri?

⁸ I løbet af sin tjeneste her på jorden kom Jesus ud for endnu flere svære ting. Han blev forfulgt og truet på livet. (Luk. 4:28, 29; 13:31) Han måtte finde sig i disciplenes ufuldkommenheder og fejl. (Mark. 9:33, 34) Lige før sin død blev han tortureret og hånet. Og til sidst blev han henrettet på en ekstremt smertefuld og ydmygende måde. (Hebr. 12:1-3) Den sidste del af sin prøvelse måtte han udholde uden Jehovas beskyttelse. b – Matt. 27:46.

9. Hvørjar kenslur fært tú, tá ið tú hugsar um Jesu offur? (1. Pætursbræv 1:8)

⁹ Det er tydeligt at det kostede meget for Jesus at give sit liv som en løsesum. Får det os ikke til at elske Jesus højt når  vi tænker over at han villigt ofrede så meget for vores skyld? – Læs 1. Peter 1:8.

10. Hvat mátti Jehova ofra í sambandi við loysigjaldið?

¹⁰ Hvad med Jehova? Hvad var han villig til at ofre for at Jesus kunne betale løsesummen? Jehova og Jesus har det stærkeste forhold der kan være mellem en far og en søn. (Ordsp. 8:30) Så forestil dig hvordan det må have påvirket Jehova at se Jesus gennemgå så mange prøvelser mens han var på jorden. Der er ingen tvivl om at det må have gjort meget ondt på Jehova at se sin Søn blive mishandlet, afvist og prøvet til det yderste.

11. Hvat kann hjálpa okkum at skilja, hvussu Jehova man hava havt tað, tá ið Jesus bleiv dripin?

¹¹ Forældre der har mistet et barn i døden, ved hvor dyb en smerte det giver. Selvom vi er fuldstændigt overbevist om at opstandelsen vil finde sted, fjerner det ikke den sorg vi føler når vi mister en vi elsker. Når vi tænker over de følelser forældre kan have, hjælper det os til at forstå hvordan Jehova må have haft det da han så sin elskede Søn lide og dø den forårsdag i år 33. c – Matt. 3:17.

12. Hvat er gott at gera í tíðini upp til minningarhøgtíðina?

¹² Inden mindehøjtiden kunne det være en god idé at have et personligt studieprojekt eller et projekt på Den Teokratiske Familieaften der handler om løsesummen. Brug Researchguide for Jehovas Vidner eller andre bibelstudieredskaber for at gå i dybden med emnet. d Sørg også for at følge bibellæseplanen i forbindelse med mindehøjtiden der er i arbejdshæftet. Og glem ikke at se det særlige teokratiske morgenprogram på dagen for mindehøjtiden. Når vi i vores hjerte har forberedt os på at overvære mindehøjtiden, vil vi også kunne hjælpe andre til at få gavn af den. – Ezra 7:10.

HJÁLP ØÐRUM AT FÁA GAGN AV MINNINGARHØGTÍÐINI

13. Hvat er tað fyrsta, vit mugu gera fyri at hjálpa øðrum at fáa gagn av minningarhøgtíðini?

¹³ Det første vi må gøre for at hjælpe andre til at få gavn af mindehøjtiden, er selvfølgelig at invitere dem. Ud over at kontakte dem vi møder i distriktet, kan vi tænke over hvem vi ellers kunne  invitere. Det kunne være nogle i vores familie, kolleger, skolekammerater eller andre. Og hvis vi ikke har nok trykte invitationer, kan vi sende dem et link til den elektroniske version. Måske bliver vi overrasket over hvor mange der har lyst til at være med! – Præd. 11:6.

14. Hvat gott kann tað hava við sær, at mann persónliga bjóðar onkrum, sum mann kennir? Lýs við einum dømi.

¹⁴ Undervurdér aldrig hvor stor effekt det kan have at give nogen en personlig invitation. En søster hvis mand ikke var et af Jehovas Vidner, blev meget overrasket da han en dag glad og stolt fortalte hende at han havde planer om at tage med til mindehøjtiden. Hvorfor var hun så overrasket? Fordi hun masser af gange havde spurgt ham om han ikke havde lyst til at tage med, men det havde han aldrig haft. Hvad havde gjort forskellen denne gang? “Jeg har fået min egen invitation,” sagde han og fortalte at en af de lokale ældste som han kendte, havde inviteret ham. Manden tog med til mindehøjtiden det år og i mange år efter.

15. Hvat skulu vit minnast til, tá ið vit bjóða onkrum til minningarhøgtíðina?

¹⁵ De mennesker vi inviterer, har måske nogle spørgsmål, især hvis de ikke har overværet et af vores møder før. Derfor vil det være godt hvis vi på forhånd tænker over hvilke spørgsmål de kunne have, og så forbereder os på at svare på dem. (Kol. 4:6) Nogle tænker måske: ‘Hvad vil der foregå?’ ‘Hvor lang tid vil det vare?’ ‘Skal man have noget bestemt tøj på?’ ‘Koster det noget at komme ind?’ ‘Bliver det forventet at jeg giver penge til noget?’ Når vi inviterer en med til mindehøjtiden, kunne vi ganske enkelt sige “har du nogle spørgsmål?” og så besvare dem. Vi kan også bruge videoerne Minst til deyða Jesusar og Hvat gongur fyri seg í einum ríkissali? for at forklare hvad man kan forvente når man kommer. Og lektion 28 i Eitt gott lív nú og í allar ævir indeholder flere gode pointer vi kan bruge.

16. Hvørjar spurningar hava summi kanska aftan á minningarhøgtíðina?

 ¹⁶ Når nogle har været med til mindehøjtiden for første gang, har de sikkert nogle spørgsmål. Måske lagde de mærke til at kun få eller slet ingen tog af brødet og vinen, og undrer sig over hvorfor. Det kan være de spekulerer på hvor ofte vi mindes Jesus’ død. Og måske er de nysgerrige efter at vide om alle Jehovas Vidners møder holdes på samme måde. Mange af de her punkter bliver behandlet i løbet af mindehøjtidsforedraget, men nye kan alligevel have brug for mere forklaring. Artiklen på jw.org der hedder “Hví halda Jehova vitni ikki kvøldmáltíð Harrans á sama hátt sum aðrir trúarbólkar?” kan hjælpe os til at besvare nogle af spørgsmålene. Vi vil gerne gøre så meget som overhovedet muligt – før, under og efter mindehøjtiden – for at hjælpe dem der har “den rette indstilling”, til at få gavn af højtiden. – Ap.G. 13:48.

HJÁLP TEIMUM, SUM ERU BLIVIN ÓVIRKIN

17. Hvussu kunnu elstar hjálpa teimum, sum eru blivin óvirkin? (Ezekiel 34:12, 16)

¹⁷ Hvis du er ældste, hvad kan du så gøre for at hjælpe de uvirksomme i tiden omkring mindehøjtiden? Vis dem kærligt personlig interesse. (Læs Ezekiel 34:12, 16). Kontakt så mange som muligt inden mindehøjtiden. Fortæl dem hvor meget du holder af dem, og at du virkelig gerne vil hjælpe dem. Invitér dem med til mindehøjtiden, og hvis de kommer, så giv dem en varm velkomst. Efter mindehøjtiden er det vigtigt at du holder kontakten med de kære brødre og søstre du gerne vil hjælpe til at komme tilbage til Jehova, og tilbyder dem den støtte de har brug for. – 1. Pet. 2:25.

18. Hvussu kunnu vit øll vera við til at hjálpa teimum, sum eru blivin óvirkin? (Rómbrævið 12:10)

¹⁸ Når uvirksomme kommer til mindehøjtiden, kan vi alle sammen gøre noget for dem. Vi kan få dem til at føle sig godt tilpas ved at behandle dem kærligt,  venligt og respektfuldt. (Læs Romerne 12:10). Det kan have været rigtig svært for dem at komme til et møde igen. Måske var de nervøse for hvordan de ville blive modtaget. e Så lad være med at stille nogle pinlige spørgsmål eller komme med kommentarer der kunne virke sårende. (1. Thess. 5:11) Husk at de her brødre og søstre er Jehovas dyrebare får og vores trosfæller. Og vi er så glade for at de er kommet så vi kan tilbede Jehova sammen med dem! – Sl. 119:176; Ap.G. 20:35.

19. Hvat gott kemur burtur úr at minnast Jesu deyða?

¹⁹ Vi er meget taknemmelige for at Jesus sagde at vi skulle mindes hans død hvert år, for når vi gør det, er det til stor gavn for os selv og for andre. (Esa. 48:17, 18) Vores kærlighed til Jehova og Jesus bliver styrket. Det er en lejlighed til at vise hvor taknemmelige vi er for det de har gjort for os. Vi føler os også nærmere knyttet til vores trosfæller. Og vi får en chance for at hjælpe andre til at lære hvordan de også kan få gavn af de velsignelser som løskøbelsen åbner mulighed for. Lad os derfor gøre alt hvad vi kan, for at blive klar til mindehøjtiden – årets vigtigste dag!