1. Nær eru øll tey salvaðu komin til himmals?

 JEHOVAS folk har tidligere spekuleret på hvornår de sidste af de salvede vil blive taget til himlen. Vi troede engang at nogle af de salvede muligvis ville blive på jorden og leve i Paradiset i et stykke tid efter Harmagedon. Men i Vagttårnet for 15. juli 2013 blev det forklaret at alle salvede der er tilbage på jorden, vil blive taget til himlen før Harmagedon bryder ud. – Matt. 24:31.

2. Hvat hava vit kanska hug at spyrja um, og hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

² Men det kan være at nogle tænker: Hvordan vil det gå med de andre får der tjener Jehova trofast under den store trængsel? (Matt. 24:21; Joh. 10:16) Nogle er måske bekymret for at de vil føle sig forladt når deres salvede brødre og søstre bliver taget til himlen, og at de ikke vil vide hvad de skal gøre. Lad os se på to beretninger fra Bibelen de måske tænker på i den forbindelse. Bagefter vil vi se på hvorfor der ikke er nogen grund til at være bekymret.

HVAT FER IKKI AT HENDA?

3-4. Hvørjum kunnu nøkur stúra fyri, og hví?

³ Nogle er måske nervøse for at de andre får vil holde op med at tjene Jehova når de ikke længere har de salvede brødre i Det Styrende Råd til at lede sig. De tænker måske på hvordan det gik i nogle situationer der er beskrevet i Bibelen. Lad os se på to eksempler. Det første har at gøre med ypperstepræsten Jojada, der elskede Jehova og gjorde mange gode ting. Sammen med sin kone, Joshabat, beskyttede han en lille dreng der hed Joash, og hjalp ham til at blive en god konge der tjente Jehova. Så længe Jojada levede, var Joash trofast. Men det ændrede sig kort efter at den gamle Jojada døde. Joash begyndte  at lytte til frafaldne fyrster og forlod Jehova. – 2. Krøn. 24:2, 15-19.

⁴ Det næste eksempel har at gøre med de kristne i det andet århundrede. Johannes, den af apostlene der levede længst, havde en positiv indflydelse på mange af de kristne og hjalp dem til at holde ud i deres tjeneste for Jehova. (3. Joh. 4) Sammen med Jesus’ andre trofaste apostle havde Johannes gjort en stor indsats for at beskytte menigheden mod den dårlige påvirkning og den falske lære der var begyndt at snige sig ind i menigheden. (1. Joh. 2:18; se studienoter til 2. Thess. 2:7). Men da Johannes døde, spredte frafaldet sig som en steppebrand. Og i løbet af bare få årtier blev den kristne menighed helt igennem fordærvet.

5. Hvørja niðurstøðu skulu vit ikki koma til eftir at hava kannað hesar báðar frásøgurnar?

⁵ Indikerer de her to beretninger at der vil ske noget lignende med de andre får når de salvede bliver taget til himlen? Vil trofaste kristne på det tidspunkt glemme alt det de har lært, ligesom Joash gjorde, eller blive frafaldne, ligesom mange kristne i det andet århundrede blev? Absolut ikke! Vi kan være sikre på at når de salvede ikke længere er på jorden, vil der fortsat blive sørget godt for de andre får, og de vil blive ved med at tjene Jehova på den rigtige måde. Hvordan kan vi vide det?

GUDS FÓLK FER IKKI AT SLEPPA TÍ REINU TILBIÐINGINI

6. Hvørji trý tíðarskeið fara vit í stuttum at kanna?

⁶ Hvorfor kan vi være sikre på at Jehovas folk vil blive ved med at tjene ham trofast, også i den svære tid der kommer? Det kan vi fordi vi ved hvad Bibelen siger om den tidsperiode vi lever i. Den adskiller sig meget fra det gamle Israels tid og tiden efter apostlenes død. Lad os se på perioderne en ad gangen: (1) Det gamle Israels tid, (2) tiden efter at apostlene var døde, og (3) vores tid, ‘den tid hvor alt skal genoprettes’. – Ap.G. 3:21.

7. Hví mistu trúfastir ísraelitar ikki mótið, tá ið nakrir av kongunum og ein stórur partur av fólkinum vendu Jehova bakið?

⁷ Det gamle Israels tid. Kort før sin død sagde Moses til israelitterne: “Jeg ved jo at I efter min død vil handle ondt og forlade den vej jeg har befalet jer at gå på.” (5. Mos. 31:29) Moses advarede også israelitterne om at de ville blive ført i eksil hvis de gjorde oprør. (5. Mos. 28:35, 36) Gik de ord i opfyldelse? Ja. Op gennem århundrederne var der mange konger der valgte at gøre det der var ondt, og de førte folket væk fra Jehova. Det fik til sidst Jehova til at forkaste sit folk, og han tillod ikke at flere jordiske konger kom til at sidde på Israels trone. (Ezek. 21:25-27) Men trofaste israelitter fik styrket deres tro fordi de så Guds ord gå i opfyldelse. – Esa. 55:10, 11.

8. Skal tað undra okkum, at reina tilbiðingin bleiv dálkað í aðru øld? Greið frá.

⁸ Tiden efter at apostlene var døde. Hvorfor er vi ikke overrasket over at den rene tilbedelse blev fordærvet i det andet århundrede? Fordi Jesus jo havde forudsagt at der ville komme et stort frafald. (Matt. 7:21-23; 13:24-30, 36-43) Apostlene Paulus, Peter og Johannes bekræftede alle at Jesus’ profeti allerede var begyndt at gå i opfyldelse i det første århundrede. (2. Thess. 2:3, 7; 2. Pet. 2:1;  1. Joh. 2:18) I det andet århundrede var den kristne menighed kommet helt væk fra den rene tilbedelse. Den frafaldne kristendom opstod og blev en fremtrædende del af Babylon den Store, al falsk religion. Frafaldet var endnu en opfyldelse af en bibelprofeti.

9. Hvussu er okkara tíð øðrvísi enn tíðin í gamla Ísrael og tíðin, eftir at ápostlarnir vóru deyðir?

⁹ ‘Den tid kommer hvor alt skal genoprettes.’ Vores tid adskiller sig fra tiden i det gamle Israel og tiden for det store frafald i det andet århundrede. Hvad bliver den periode vi lever i, kaldt? Vi kalder den ofte “de sidste dage” for denne onde verdensordning. (2. Tim. 3:1) Men Bibelen viser at en anden og længere tidsperiode begyndte på samme tidspunkt. Den vil fortsætte indtil det messianske rige har ført mennesker frem til fuldkommenhed og har gjort jorden til et paradis. Tidsperioden bliver kaldt ‘den tid hvor alt skal genoprettes’. (Ap.G. 3:21) Den begyndte i 1914. Hvad blev genoprettet på det tidspunkt? Jesus blev indsat som konge i himlen. Så nu havde Jehova igen en konge der repræsenterede ham, en efterkommer af kong David. Men kongedømmet var ikke det eneste Jehova genoprettede. Kort efter begyndte den rene tilbedelse endelig at blive genindført. (Esa. 2:2-4; Ezek. 11:17-20) Vil den rene tilbedelse nogensinde forsvinde igen?

10. (a) Hvat hevur Bíblian sagt um ta reinu tilbiðingina í okkara tíð? (Esaias 54:17) (b) Hví eru sovorðnar profetiir uppmuntrandi?

¹⁰ Læs Esajas 54:17. Tænk over profetien: “Intet våben man finder på at rette imod dig, vil virke”! De ord bliver opfyldt i dag. Der er også en anden opmuntrende profeti der gælder vores tid: “Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og dine sønner vil opleve stor fred. Du vil blive grundfæstet med retfærdighed. ... Du vil intet frygte og ikke have nogen grund til at være bange, for ingen rædsler vil komme i nærheden af dig.” (Esa. 54:13, 14) Ikke engang “denne verdens gud”, Satan, kan stoppe det undervisningsarbejde Jehovas folk udfører. (2. Kor. 4:4) Den rene tilbedelse er blevet genindført og vil aldrig blive fordærvet igen. Den er kommet for at blive, og den vil eksistere i al evighed. Intet våben der bliver rettet imod os, vil virke!

 HVAT FER AT HENDA?

11. Hvussu vita vit, at stóri skarin ikki verður sleptur upp á fjall, tá ið tey salvaðu verða tikin upp til himmals?

¹¹ Hvad vil der ske når de salvede er blevet taget til himlen? Husk at det jo er Jesus der er vores hyrde, og at det er ham der er hoved for den kristne menighed. Jesus sagde selv: “Én er jeres Leder, Kristus.” (Matt. 23:10) Han er allerede konge i himlen og vil leve op til sit ansvar. Derfor vil hans disciple her på jorden ikke have noget som helst at frygte. Vi kender selvfølgelig ikke alle detaljerne om hvordan Jesus vil lede sit folk på det tidspunkt. Men lad os se på nogle bibelske eksempler der kan styrke vores tillid.

12. Hvussu tók Jehova sær av sínum fólki, (a) tá ið Móses var deyður? (b) tá ið Elias fekk eina aðra uppgávu? (Hygg eisini at myndini.)

¹² Moses døde før israelitterne indtog det lovede land. Hvad betød det for Guds folk? Var de ladt i stikken nu hvor de ikke længere havde Moses til at føre an? Nej. Så længe de var trofaste, sørgede Jehova for dem. Før Moses døde, havde Jehova bedt ham om at udnævne Josva som leder for folket. Moses havde oplært Josva i mange år. (2. Mos. 33:11; 5. Mos. 34:9) Derudover var der mange andre dygtige mænd – ledere over 1.000, over 100, over 50 og over 10. (5. Mos. 1:15) Så alle i Guds folk kunne føle sig helt trygge. Eksemplet med Elias er også interessant. I flere årtier havde han gjort meget for at hjælpe israelitterne til at tjene Jehova. Men på et tidspunkt overførte Jehova ham til en anden opgave, i sydriget Juda. (2. Kong. 2:1; 2. Krøn. 21:12) Var trofaste tjenere for Jehova i tistammeriget Israel så bare overladt til sig selv? Nej. Elias havde i mange år sørget for at oplære Elisa. Der var også “profetsønnerne”, som åbenbart blev oplært i en form for skole. (2. Kong. 2:7) Så der var mange trofaste mænd der var kvalificeret til at hjælpe Guds folk og føre an i tilbedelsen. Arbejdet gik ikke i stå, og Jehova blev ved med at tage sig af sine trofaste tjenere.

13. Hvat verða vit vissað um í Hebrearabrævinum 13:5b? (Hygg eisini at myndini.)

¹³ Hvad lærer vi af de to eksempler vi lige har været inde på? Hvordan vil det gå Guds folk når de sidste af de salvede er blevet taget til himlen? Det behøver vi slet ikke at være i tvivl om. Bibelen siger  meget direkte: Jehova vil aldrig forlade sit folk på jorden. (Læs Hebræerne 13:5b). Ligesom Moses og Elias forstår den lille gruppe salvede brødre der fører an i dag, hvor vigtigt det er at oplære andre. I flere årtier har Det Styrende Råd oplært brødre blandt de andre får til at føre an. For eksempel er der blevet oprettet skoler for ældste, kredstilsynsmænd, medlemmer af afdelingskontorernes udvalg, tilsynsmænd på Betel og andre. Brødrene i Det Styrende Råd har også personligt oplært hjælpere for de forskellige udvalg under Det Styrende Råd. Allerede nu varetager hjælperne et stort ansvar i organisationen. De er godt forberedt til at fortsætte arbejdet med at tage sig af Guds folk på jorden.

14. Hvørja niðurstøðu koma vit til?

¹⁴ Her er den konklusion vi når frem til: Når de sidste af de salvede er blevet taget til himlen ved slutningen af den store trængsel, vil Jehovas tjenere på jorden blive ved med at tjene ham trofast. Fordi Jesus leder dem, vil de ikke sænke farten. Vi ved at Guds folk på det tidspunkt vil blive angrebet af Gog fra Magog, en koalition af nationer. (Ezek. 38:18-20) Men det kortvarige angreb vil slå fejl – det vil ikke kunne hindre Guds folk i at tjene Jehova. Vi kan være sikre på at Jehova vil redde sit folk! Da apostlen Johannes i et syn så ‘den store skare’ af Kristus’ andre får, fik han at vide at denne skare vil komme “ud af den store trængsel”. (Åb. 7:9, 14) Ja, Jehova vil beskytte dem!

15-16. Hvørja uppgávu hava tey salvaðu í Harmageddon sambært Opinberingini 17:14, og hví er tað uppmuntrandi?

¹⁵ Men nogle tænker måske: ‘Hvad med de salvede? Hvad skal de lave når de bliver taget til himlen?’ Det svarer Bibelen helt konkret på. Den fortæller at de politiske elementer i verden vil “kæmpe mod Lammet”. De vil selvfølgelig tabe. Der står: ‘Lammet vil vinde over dem.’ Og hvem vil hjælpe ham? Det svarer verset  også på. Det vil de der er “kaldede”, “udvalgte” og “trofaste”. (Læs Åbenbaringen 17:14). Hvem er der tale om? De salvede der er blevet oprejst. Så når de sidste af de salvede er blevet taget til himlen ved slutningen af den store trængsel, vil en af deres første opgaver være at kæmpe. Det er en meget speciel opgave. Nogle af de salvede har før de blev Jehovas Vidner, tjent som soldater i hæren eller på anden måde kæmpet mod andre. Men da de lærte Jehova at kende, blev de fredelige mennesker. (Gal. 5:22; 2. Thess. 3:16) De vendte alt hvad der havde med krig at gøre, ryggen. Men når de kommer til himlen, vil de sammen med Kristus og englene kæmpe i den sidste krig imod Guds fjender.

¹⁶ Tænk over det! Her på jorden er nogle af de salvede kommet op i årene og er måske meget skrøbelige. Men når de bliver oprejst til liv i himlen, vil de være mægtige, udødelige åndeskabninger, der skal kæmpe sammen med Jesus når han som konge fører an i krigen. Efter Harmagedon skal de være med til at føre mennesker frem til fuldkommenhed. Til den tid vil de kunne gøre meget mere for deres elskede brødre og søstre på jorden end de nogensinde har kunnet gøre som ufuldkomne mennesker.

17. Hvussu vita vit, at allir Guds tænarar verða vardir í Harmageddon?

¹⁷ Hører du til de andre får? Hvad må du så gøre når Harmagedon bryder ud? Det er helt enkelt: Du må stole på Jehova og følge hans ledelse. Hvad indebærer det måske? Bibelen siger: “Gå ind i jeres inderste rum og luk jeres døre bag jer. Skjul jer et kort øjeblik indtil vreden er drevet over.” (Esa. 26:20) Det er trøstende at vide at mens Harmagedon raser, vil alle Jehovas trofaste tjenere, i himlen og på jorden, være i sikkerhed. Ligesom apostlen Paulus er vi overbevist om at ‘hverken regeringer, noget nuværende eller noget kommende vil kunne skille os fra Guds kærlighed’. (Rom. 8:38, 39) Husk altid: Jehova elsker dig, og han vil aldrig forlade dig!