Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 5

CHELITAKL 27 Rengelekel a Dios a Mo Chemolt

“Ngkmal Diak Bo . . . Kchitau”!

“Ngkmal Diak Bo . . . Kchitau”!

[Dios] a dilu el kmo, ‘Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchtiau.’”HEB. 13:5b, BT.

LOLISIICH ER NGII A SUOBEL

Ngolterekokl a rengrir a remesiungel a Dios er tia el chutem el kmo ngkmal diak el bo lechititerir sel lorael a rokui el ngellitel el mora eanged.

1. Oingerang e a rokui el ngellitel a mo mengai el mora eanged?

 BETOK el rak er uchei e a rechedal a Jehovah mlo melatk el kmo, ‘Ngoingerang e tirke el last er a rengellitel a mo mengai el mora eanged?’ E kede ulemdasu el kmo a rebebil er a rengellitel a mo ngar er a Baradis er tia el chutem el telkib el taem er a uriul er a mekemad er a Armakedon. Engdi ngar er a Ongkerongel er a July 1, 2013, e kede silubii el kmo a rokui el ngellitel el dirk ngar tia el chutem a mo mengai el mora eanged er a uchei er a letaut a Armakedon.—Mt. 24:31.

2. Ngera el ker a duubech, e ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Me nguaisei a ker a duubech: Ngera mo duubech el mora “rekuk bebil el sib” er a Kristus el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah er tia el chutem er a temel a “kloul ringel”? (Jn. 10:​16, NW; Mt. 24:​21NW) A rebebil er chelechang a bekikl el kmo ngdiak bo lodengei el kmo te mo mekerang me a lechub e te mo feel el cheloit sel lemengai a rengellitel el odam me a odos el mora eanged. Ka me dorriter a eru el cheldecheduch er a Biblia el locha rulleterir el mo omdasu el uaisei. E a uriul e kede mo mesaod a uchul me ngdiak el kired el bekikl.

NGERA DIAK EL BO DUUBECH?

3-4. Ngera te locha mo melatk er ngii a rebebil, e ngerang?

3 A rebebil a locha mo melatk el kmo a rekuk bebil el sib a mo oberius el mo cheroid er a klemerang sel bo lak a rengellitel el odam er a Governing Body el lomekrael er tir. A bebil el cheldecheduch er a Biblia locha uchul me te feel el uaisei. Ka me dosaod eru er ngii. A kot a uldimukl er ngii a Ngarbab el Prist Jehoiada. Ngika kmal mle blak a rengul el mesiungel a Dios. Ngii me a bechil er a Jehoseba ulemekerreu er a kekerei el Joas e ngilsuir el mo blak a rengul e ungil el king. Sera lechad a chudelang el Jehoiada e a Joas a mle ungil. Engdi sera lemad e a Joas a mlo mekngit. A Joas a mlo orrenges er a remengeteklel a Israel el mle mekngit el chad e chilitii a Jehovah.—2 Kr. 24:​2, 15-19.

4 Sel kuk ta er a cheldecheduch a kirir a Rekristiano el kiliei er a taem er uriul er a bo lak a rechapostol. A apostol Johanes el ngike el mlo ulebongel el apostol er tia el chutem a mle ungil kirir a rebetok el Kristiano e ngilsuterir el mo melemolem el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah. (3 Jn. 4) Ngdi ua tirke el bebil er a apostol er a Jesus, e a Johanes me ngdirrek el mle meringel loureor el omekerreu er a rechedal ongdibel er a klsuul el osisechakl el oberekang. (1 Jn. 2:18; 2 Th. 2:7) Engdi sera lemad e te betok a mlo oltirakl osisecheklir a rumtok a mera el osisechakl. Ngar er aike el rak er uriul e a ongdibel er a Rekristiano mlo diak el bliochel.

5. Ngera diak el kired el mo omdasu er ngii er aika el teblo el cheldecheduch?

5 Aika el teblo el cheldecheduch ngochotii el kmo a osisiu el tekoi a mo duubech el mora rekuk bebil el sib er a Kristus sel lemengai a rengellitel el mora eanged? Ngar tiakid el taem e a reblak a rengrir el Kristiano el ngar tia el chutem te mo otngakl a training el bla lengai el ua lurruul er ngii a Joas, me a lechub e te mo oltirakl er a rumtok a mera el osisechakl el ua rebetok el Kristiano er a lemad a rechapostol? Ngkmal diak! Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo sel bo lak lengar tia el chutem a rengellitel e a rekuk bebil el sib a mo mukerreu e meloseb er a klereng. Ngera uchul ngsebechel mo ulterekokl a rengud er tiang?

NGDIAK A MO MEKIDEKELII A BLIOCHEL EL OMENGULL

6. Ngera el kldei el blingelel a taem a bo dosaod er chelechang?

6 Ngera uchul me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo ngdiak a mo mekidekelii a bliochel el omengull, mo lmuut er a chelsel aike el meringel el taem el merael el mei? Le kid el mla suubii a taem el dekiei er ngii er chelechang er a Biblia. Tia el taem er kid a ngodech er a taem er a rechad er a Israel me a taem er a uriul er a lemad a rechapostol. Ka me dedmolech el merriter aika el edei el blingelel a taem: (1) Taem er a Israel er a irechar, (2) taem er uriul er a lemad a rechapostol, me a (3) chelecha el taem er kid, el “belsechel a bo le mukbeches a rokui el tekoi.”—Rel. 3:21.

7. Ngera uchul me a reblak a rengrir el chad er a taem er a Israel er a irechar a dimlak bo lemechitechut a rengrir er a bo lak lolengesenges a renged me a reking er ngii?

7 Taem er a Israel er a irechar. Kedeb el taem er uchei er a lemad a Moses e ngdilu er a rechad er a Israel el kmo: “Ak medengei el kmo a uriul er a kodellek e kemiu el chad a mo dengerenger e mo oltngakl a ikal bla kusisechakl er kemiu.” (Dut. 31:29) A Moses a dirrek el ulemeklatk er tir el kmo a lsekum te mo omtok er a Dios e te mo mengai el mo blebaol. (Dut. 28:​35, 36) Ngmera el mlo uaisei? Chochoi. Ngmlo betok el dart el rak el reking a mirruul a klengit er osengel a Dios e rirelleterir a rechad el mo cheroid er ngii. Tia uchul me a Jehovah mlo omals er a redengerenger el chedal e torrebengii a kleking. (Ese. 21:​25-27) Engdi reblak a rengrir el chad er a Israel er a leues a tekingel a Dios el tmaut e ngsilsicheterir el mo melemolem el mesiou er ngii.—Isa. 55:​10, 11.

8. Ngkirel mechas a rengud er a bo lak el bliochel a ongdibel er a Rekristiano er a lemad a rechapostol? Mosaod.

8 Taem er uriul er a lemad a rechapostol. Ngmechas a rengud el mlo diak lebliochel a ongdibel er a Rekristiano er a lemad a rechapostol? Ngdiak. A Jesus ulemlaoch el kmo ngmo oberk a betok el klsuul el osisechakl. (Mt. 7:​21-23; 13:​24-30, 36-43) Taem er a rekot el Kristiano e a apostol Paulus, Petrus, me a Johanes a dilu el kmo a tekingel a Jesus a toutang. (2 Th. 2:​3, 7; 2 Pe. 2:1; 1 Jn. 2:18) Kedeb el taem er uriul er a lemad ngike el ulebongel el apostol e a Rekristiano el omtok a mera el osisechakl a mlo chedal a Kloul Babilon, el cheldellel a rokui el klsuul el klechelid. Me a mlukreng el ulaoch a tilaut.

9. Ngmekera taem el dekiei er ngii e ngodech er a taem er a Israel er a irechar me a taem er uriul er a lemad a rechapostol?

9 “Belsechel a bo le mukbeches a rokui el tekoi.” A temed a ngodech er a taem er a Israel er a irechar me a taem er a lemad a rechapostol e lobriid a osisecheklir a rumtok a mera el osisechakl. Ngera kede omekedong er chelecha el taem er kid? Kede blechoel el lomekedong er ngii el “uriul sils” er tia el mekngit el blekeradel. (2 Ti. 3:​1, BT) Engdi a Biblia ochotii el kmo a lmuut el klou e kemanget el blingelel a taem a ulemuchel er osisiu el taem. E tia el blingelel a taem a mo melemolem el dimerekmo Renged el longedereder er ngii a Mesias a olutii a klengar el mora chelerrungel e rullii tia el chutem el mo baradis. Tia el blingelel a taem a okedongall el “belsechel a bo le mukbeches a rokui el tekoi.” (Rel. 3:21) Tia el blingelel a taem a ulemuchel er a 1914. Ngera mlukbeches er tiakid el taem? A Jesus a mlo King er a eanged. Me a Jehovah liluut el mo er ngii a mengedereder lomtechei er ngii, el luldidellel a blak a rengul el King David. Me nguaisei engdi ngdiak el di el kleking a liluut el lomekbeches er ngii a Jehovah. Kedeb el taem er uriul er tiang e ngliluut el meteketek a bliochel el omengull! (Isa. 2:​2-4; Ese. 11:​17-20) Me a bliochel el omengull e nglmuut el mo mekidokel?

10. (a) Ngera ngouchais er ngii a Biblia el kirel a bliochel el omengull er chelecha el taem er kid? (Isaia 54:17) (b) Ngera uchul me aika el ulaoch olterekokl er a rengud?

10 Monguiu er a Isaia 54:17. Molatk er tia el ulaoch: “Ngdi diak a klekedall er a mekemad el merruul el mo sebechel tomellau”! Aika el mlukreng el tekoi a toutang er chelecha el taem. Ngdirrek aikakid el tekoi el kmal mengelaod me ngtoutang er chelecha el taem er kid: “A rokui el ngelekem a mo mosisechakl er a Jehovah, me a budech er a rengelekem a mo olsesiseb. Ke mo medalem er a llemalt. . . . Ngdiak bo medakt er a ngii di el ngerang me a diak a mo omekdakt er kau, e le ngkmal diak bo lekeed er kau.” (Isa. 54:​13, 14NW) Mo lmuut er a Satan el “chelid er tial beluulchad” me ngdiak el sebechel torrebengii a ureor er osisechakl el loruul er ngii a rechedal a Jehovah. (2 Ko. 4:4) A bliochel el omengull a mla lmuut el meteketek, e diak a mo mekidekelii. Ngmo medechel el mo cherechar. Ngdiak a klekedall el sebechel tomellii!

NGERA MO DUUBECH?

11. Ngera olterekokl a rengrir a kloul seked el kmo ngdiak bo lemechoit sel lemengai a rokui el ngellitel el mora eanged?

11 Ngera mo duubech sel lemengai a rokui el ngellitel el mora eanged? Lak mobes el kmo ng Jesus a Mengkerengel a Sib er kid. Ngii a bdelul ongdibel er a Rekristiano. A Jesus a mle bleketakl el kmo: “Mengetekliu a di tang, el Kristus.” (Mt. 23:​10NW) A mengedereder el King er kid el Kristus a mo kutmeklii a ngerechelel. Ngii el lomekrael er kid a uchul me a rultirakl er ngii el ngar er a chutem a diak a ngerang el bo lemedakt er ngii. Me nguaisei ngdiak dodengelii a rolel e a Kristus a mo omekrael er a rechedal er tiakid el taem. Engdi me dorriter a bebil el tekoi er a Biblia el ngii olterekokl er a rengud.

12. Ngmilekera Jehovah e omekerreu er a rechedal (a) er uriul er a lemad a Moses? (b) er a lenguu a beches el ngerachel a Elias? (Dirrek el momes er a siasing.)

12 Uchei er a lesiseb er a Beluu er a Nglat a rechad er a Israel e ngmlad a Moses. Me ngngera dilubech el mora rechedal a Dios? Te mlechoit er a bo lak a Moses? Ngdiak, a lsekum te melemolem loba blakerreng e a Jehovah mo omekerreu er tir. E a uchei er a lemad a Moses a Jehovah dilu er ngii me letetkii a Josua el mo omekrael er a rechad. A Moses a mle train er a Josua el betok el rak. (Exo. 33:11; Dut. 34:9) Me a lmuut kung, ngdirrek el mla er ngii a rechad el miltutk el mo oungerachel er a dertelael, derdart, dersukeim, me a derteruich. (Dut. 1:​15NW) A rechedal a Dios a mle ulekerreu. Ke dirrek el mesa osisiu el tekoi er a Elias. Ngika ulemekrael er a bliochel el omengull er a delongelir a rechad er a Israel el betok el rak. Engdi ngmla er ngii a taem el Jehovah mle reassign er ngii el mo mesiou er a Juda. (2 Ki. 2:1; 2 Kr. 21:12) Me a reblak a rengrir el chad el kiliei aike el teruich el kebliil er a Israel te mlechoit? Ngdiak. A Elias a mle train er a Elisa el betok el rak. Te dirrek el mla er ngii a “rengelekir a reprofet” el dirrek el mla ngmai a training. (2 Ki. 2:​7NW) Me te mla er ngii a reblak a rengrir el chad el sebechir lolengeseu lomekrael er a rechedal a Dios. A Jehovah millemolem el oltaut er a moktek er ngii e omekerreu er a reblak a rengrir el mesiungel.

Moses (left el siasing) me a Elias (right el siasing) el mle train er a chad el sebechel mo omekrael er a rechedal a Dios er uriul er tir (Momes er a parakurab 12)




13. Ngera ngtibir a Jehovah el mei er kid el ngar er a Hebru 13:5b (BT)? (Dirrek el momes er a siasing.)

13 Sel molatk aika el tekoi, e a omomdasu e ngngera mo duubech sel lemengai el mora eanged a rokui el ngellitel? Ngkmal diak a belkul el dolechedech. A Biblia ouchais er a klemerang el kmal lolterekokl er a rengud: A Jehovah kmal diak lebo lechititerir a rechedal el ngar tia el chutem. (Monguiu er a Hebru 13:5b, BT. a) Ngdi ua Moses me a Elias, a kekerei el chelechad er a rengellitel el Kristiano el omekrael er kid er chelecha el taem a mtebengii a klungel a ultutelel a de train er a rechad. El ua tiang, ngmla mo betok el rak el rudam er a Governing Body a train er a rudam er a rekuk bebil el sib el mo omekrael. Te mla kutmokl a betok el skuul el train er a remechuodel, rudam loldingel ongdibel, rechedal a Branch Committee, rudam lomekrael er a Bethel, me a lmuut el bebil. Me a rechedal a Governing Body dirrek el train er tirke el helpers er aike el kakerous el committee er a Governing Body. Tirka el helpers a blak a rengrir el meruul a betok el ngerachel er a cheldebechel. Te kmal kltmokl el mo melemolem er a ureor el lomekerreu er a resib er a Kristus.

A Governing Body a meringel loureor el train er a re helpers e mengetmokl a skuul el train er a remechuodel, rudam loldingel ongdibel, rechedal a Branch Committee, rudam el omekrael er a Bethel, me a remissionari el meliuekl er a beluulechad el rokir (Momes er a parakurab 13)



14. Ngera sel klou a ultutelel el point er a suobel?

14 Tiakid sel klou a ultutelel el point er a suobel: Sel lemengai el mora eanged a rokui el ngellitel er a mo ulebengelel a kloul ringel, e a Jesus Kristus el lomekrael a uchul me a bliochel el omengull a mo melemolem er tia el chutem. Nguaisei el tiakid el taem e a Kok er a Makok el cheldellel aika el renged a mo oldechelakl er kid. (Ese. 38:​18-20) Engdi tia el kedeb el odelecheklel a diak bo el stob er a rechedal a Dios el mengull er a Jehovah. Ngmo olsobel er tir! Ngar er a ues el lilsang a apostol Johanes e ngmilsa “kloul seked” er a rekuk bebil el sib er a Kristus. A Johanes a louchais er ngii el kmo tia el “kloul seked” a mo tobed ‘loeak a kloul ringel.’ (Och. 7:​9, 14, BT) Chochoi, te mo mukerreu!

15-16. A doltirakl er a Ocholt 17:14 (BT), e ngera te mo meruul er ngii a rengellitel er a temel a mekemad er a Armakedon, e ngera uchul me tia melisiich er kid?

15 Engdi rebebil a locha melatk: ‘E a rengellitel te mo mekerang sel lemengai el mora eanged?’ A Biblia meskid a bleketakl el nger er tiang. Ngouchais el kmo a kabelment er tia el beluulechad a mo “oumekemad ra Ngelekel a sib.” Engdi kede medengei el kmo te mo mechitechut. Kede menguiu el kmo: “Ngelekel a sib a . . . mo kats er tir.” E techa mo ngosuir? A bades a kmo tirke el “mlokedong,” “mlengilt,” e “blak a rengrir.” (Monguiu er a Ocholt 17:​14, BT. b) Tirka te rua techang? Te rengellitel! Me a rengellitel sel lebora eanged er a mo ulebongel er a kloul ringel e a ta er a kot el tekoi el bo loruul er ngii a mo oumekemad. Ngmera el ileakl el ngerachel! A rebebil er a ngellitel a uleldechelakl er a rechad er a uchei er a lebo el Sioning er a Jehovah. A rebebil er tir a mle soldau. Engdi sera lebo lemera el Kristiano e te silubii a rolel a budech. (Gal. 5:22; 2 Th. 3:16) Te mlo diak el support a mekemad. Me nguaisei engdi sel lebekiis el mora eanged e te mo obengkel a Kristus me a rechanghel er ngii el loumekemad er a ulebongel el mekemad lobengterir a recherrouel a Dios.

16 Ka molatk. A rebebil el ngellitel er a lengar tia el chutem e te mlo chuodel e mechitechut. Engdi sel lebekiis el mo nguu a klengar er a eanged e te mo mesisiich el anghel el diak el sebechel metemall a klengar er tir, e mla metutk el mo oumekemad lobengkel a King el Jesus Kristus. Uriul er a mekemad er a Armakedon e te mo olengeseu er a rechad el mo mecherrungel. Te mo sebechir el ngar er a eanged e ngosuterir a rebetik er a rengrir el odam me a odos er tir er tia el beluulechad el ngaruchei er aike el sebechir el kutmokl el diak lemecherrungel el chad!

17. Kede mekerang e medengei el kmo a rokui el mesiungel a Dios a mo ulekerreu er a temel a mekemad er a Armakedon?

17 Kau, ke ta er a rekuk bebil el sib? A leuaisei e ngngera kirem el meruul er ngii sel lomuchel a mekemad er a Armakedon? Tiakid: Moumerang el lulsirs er a Jehovah e moltirakl a ulekrael er ngii. Ngera locha mo uldimukl er tiang? A Biblia kmo: “Bo msiseb er a re keblimiu e mchesimer a chesmeriu, e mtelkib el berrotel el dimerkmo le chib a ngesechel a rengul a RUBAK.” (Isa. 26:20) Rokui el blak a rengrir el mesiungel a Dios er a eanged me a chutem a mo ulekerreu er tiakid el taem. Ngdi ua apostol Paulus, ngulterekokl a rengud el kmo “ka le omengedereder, ma ka le tekoi er chelechang ma ka le tekoi er a ngar medad, . . . el mo sebechel el choridid er a bltikerreng er a Dios.” (Rom 8:​38, 39) Lak mobes el kmo: Jehovah a betik a rengul er kau e kmal diak bo lechitau!

A ROKUI EL NGELLITEL EL KRISTIANO SEL LEMENGAI EL MORA EANGED,

  • e ngera diak bo el duubech?

  • e ngera uchul me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a bliochel el omengull a diak bo lemekidokel?

  • e ngera uchul me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah mo omekerreu er a rechedal?

CHELITAKL 8 A Jehovah Omerteled

a Hebru 13:5b, BT: A Rubak a dilu el kmo, “Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.”

b Ocholt 17:​14, BT: Te mo oumekemad ra Ngelekel a sib, e a Ngelekel a sib a Rubak rar rubak e King rar king, me ngobenterir itirikel mlokedong, el mlengilt el blak a rengrir el mo kats er tir.