1. Hvønn góðan hugburð hava tænararnir hjá Jehova havt upp gjøgnum søguna?

 ELSKER du Jehova? Det gør du uden tvivl! Og du er ikke den eneste. Op gennem tiden har millioner af mennesker elsket Jehova og værdsat deres forhold til ham. (Sl. 104:33, 34) Det har fået mange af dem til at bringe ofre i tjenesten for ham. Nogle af dem der gjorde det, var nasiræerne. Hvem var de, og hvad kan vi lære af dem?

2. (a) Hvørjir vóru nasireararnir? (4. Mósebók 6:1, 2) (b) Hví góvu summir ísraelsmenn eitt nasirearalyfti?

² Ordet “nasiræer” kommer af det hebraiske ord der betyder “en der er udtaget”, “en der holder sig adskilt”, eller “en der er indviet”. Udtrykket blev brugt om israelitter der havde bragt nogle personlige ofre for at kunne tjene Jehova på en særlig måde. Ifølge Moseloven kunne en mand eller kvinde aflægge et særligt løfte til Jehova om at leve som nasiræer i en bestemt periode. a (Læs 4. Mosebog 6:1, 2). De der aflagde sådan et løfte, skulle følge bestemte retningslinjer som de andre israelitter ikke var underlagt. Så hvad var det der fik en israelit til frivilligt at aflægge et nasiræerløfte? Motivet har uden tvivl været dyb kærlighed til Jehova og taknemmelighed for alle de velsignelser han har givet en. – 5. Mos. 6:5; 16:17.

3. Hvussu líkjast nasirearar og Guds tænarar í dag?

³ Ordningen med nasiræere ophørte da Moseloven  blev erstattet af “Kristus’ lov”. (Gal. 6:2; Rom. 10:4) Men ligesom nasiræerne har Jehovas tjenere i dag et stort ønske om at tjene ham af hele deres hjerte, sjæl, sind og styrke. (Mark. 12:30) Det aflægger vi frivilligt et løfte om at gøre når vi indvier os til Jehova. For at kunne leve i overensstemmelse med det løfte må vi gøre Jehovas vilje og bringe ofre i tjenesten for ham. I artiklen her vil vi se på hvordan nasiræerne kunne leve op til deres løfte, og hvad vi kan lære af dem. b – Matt. 16:24.

VIT MUGU VERA VILLIG AT OFRA YMISKT

4. Hvat fyri offur máttu nasireararnir lata sambært 4. Mósebók 6:3, 4?

⁴ Læs 4. Mosebog 6:3, 4. Nasiræerne skulle helt undgå alkohol og alt hvad der kom fra vinstokken, som for eksempel vindruer og rosiner. Det var ting andre omkring dem ofte nød, og det var der ikke noget galt i. Bibelen beskriver ligefrem vin som noget “der får menneskets hjerte til at glæde sig” og som en gave fra Jehova. (Sl. 104:14, 15) Men nasiræerne gav villigt afkald på de her gode ting. c

5. Hvat valdu Madián og Marcela at ofra, og hví?

⁵ Ligesom nasiræerne vil vi gerne bringe ofre for at kunne gøre mere i tjenesten for Jehova. Det gjorde Madián og Marcela. d De havde et komfortabelt liv, og fordi Madián tjente godt, havde de råd til at bo i en lækker lejlighed. Men de ville gerne gøre mere i tjenesten for Jehova, og derfor besluttede de sig for at foretage nogle forandringer. “Vi stoppede med at bruge så mange penge,” fortæller de. “Vi flyttede ind i en mindre lejlighed og solgte vores bil.” Madián og Marcela var ikke tvunget til at bringe de ofre, det var noget de valgte at gøre af kærlighed til Jehova. De ofre de har bragt, har givet dem et liv fyldt med glæde og tilfredshed.

6. Hví ofra vit ymiskt í dag? (Hygg eisini at myndini.)

⁶ Vi glæder os også over at bringe ofre for at kunne bruge mere tid på at tjene Jehova. (1. Kor. 9:3-6) Det er ikke  noget Jehova kræver af os, og de ting vi siger nej til, er heller ikke forkerte i sig selv. Det kan være at nogle for eksempel giver afkald på et godt arbejde, et bestemt sted at bo eller måske et kæledyr. Mange har besluttet at vente med at blive gift eller at få børn. Andre har valgt at tjene et sted hvor der er større behov, selvom det betyder at de skal bo langt væk fra venner og familie. Mange af os har villigt bragt sådan nogle ofre fordi vi ønsker at give Jehova vores bedste. Du kan være sikker på at Jehova værdsætter de ofre du vælger at bringe, store eller små. – Hebr. 6:10.

VIT MUGU VERA VILLIG AT VERA ØÐRVÍSI

7. Hví hevur tað kanska verið ringt hjá einum nasireara at liva upp til sítt lyfti? (4. Mósebók 6:5) (Hygg eisini at myndini.)

⁷ Læs 4. Mosebog 6:5. En del af nasiræerløftet indebar at de ikke måtte klippe deres hår. På den måde viste de at de fuldstændigt underkastede sig Jehova. Hvis en israelit havde været nasiræer længe, ville det være tydeligt for andre fordi hans hår var blevet langt. Og hvis de omkring ham støttede ham i hans ønske om at leve op til det løfte, har det nok ikke været svært for ham at skille sig ud på den måde. Men desværre var der flere tidspunkter i Israels historie hvor man ikke støttede nasiræerne eller respekterede dem. På profeten Amos’ tid var der for eksempel frafaldne israelitter der “blev ved med at give nasiræerne vin at drikke”, sikkert for at få dem til at bryde deres løfte. (Amos 2:12) Det har krævet stort mod af nasiræerne at holde fast ved deres løfte og turde at skille sig ud og være anderledes.

8. Hvussu hevur tað uppmuntrað teg at lesa um Benjamin, sum var so djarvur?

⁸ Med Jehovas hjælp kan vi også være modige og skille os ud, selv hvis vi er den generte eller tilbageholdende type. Tænk over hvad der skete for Benjamin, en tiårig dreng fra Norge. Hans skole lavede et arrangement for at støtte det krigsramte Ukraine. Børnene blev bedt om at synge en sang mens de var klædt i Ukraines nationalfarver. Benjamin ville gerne undgå det her nationalistiske event og holdt sig derfor diskret et stykke derfra. Men en lærer fik øje på ham og råbte til ham: “Kom og vær med. Vi venter kun på dig!” Modigt gik Benjamin hen til læreren og sagde: “Jeg er neutral og er ikke med i politiske demonstrationer. Mange  Jehovas Vidner sidder faktisk fængslet fordi de nægter at gå i krig.” Læreren accepterede hans forklaring og sagde at han ikke behøvede at deltage. Men så begyndte hans klassekammerater at spørge hvorfor han ikke ville være med. Benjamin var så nervøs at han var lige ved at græde, men han gentog modigt det han havde sagt til læreren, over for klassekammeraterne. Senere fortalte Benjamin sine forældre at han følte at Jehova havde hjulpet ham til at forsvare sin tro.

9. Hvussu kunnu vit gleða Jehova?

⁹ Vi er anderledes end dem i verden fordi vi ønsker at gøre Jehovas vilje. Det kræver mod at fortælle andre på vores arbejdsplads eller i skolen at vi er Jehovas Vidner. Og fordi menneskers indstilling og opførsel vil gå fra ondt til værre, vil det sikkert blive sværere for os at leve efter de bibelske principper og forkynde for andre. (2. Tim. 1:8; 3:13) Men noget der kan hjælpe os, er at huske at vi glæder Jehovas hjerte når vi modigt skiller os ud fra dem der ikke tjener ham. – Ordsp. 27:11; Mal. 3:18.

VIT MUGU SETA JEHOVA Á FREMSTA PLÁSSIÐ

10. Hví hevur kravið í 4. Mósebók 6:6, 7 verið ein avbjóðing hjá einum nasireara?

¹⁰ Læs 4. Mosebog 6:6, 7. Nasiræere måtte ikke komme i nærheden af en der var død. Umiddelbart virker det måske ikke som et stort offer, men på Bibelens tid var det virkelig en udfordring for en nasiræer når et nært familiemedlem døde. Israelitternes begravelsesskikke indebar at man var i nærheden af den afdøde. (Joh. 19:39, 40; Ap.G. 9:36-40) Det kunne en der havde aflagt et nasiræerløfte, ikke være med til. Selv i en tid hvor familien var i stor sorg, viste nasiræerne stærk tro ved at leve op til deres løfte. Der er ingen tvivl om at Jehova har styrket dem så de kunne klare de svære udfordringer de stod i.

11. Hvat mugu vit vera avgjørd um í sambandi við okkara familju? (Hygg eisini at myndini.)

¹¹ Vi tager vores indvielsesløfte til Jehova alvorligt, og det påvirker de beslutninger vi træffer i forbindelse med vores familie. Vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan, for at tage os godt af dem. Men vi sætter aldrig deres ønsker over det Jehova kræver af os. (Matt. 10:35-37;  1. Tim. 5:8) Og nogle gange kan det måske gå ud over freden i familien fordi vi vælger at gøre det der glæder Jehova.

12. Hvat gjørdi Alexandru í eini torførari støðu, og hvat gjørdi hann ikki?

¹² Tænk over det der skete for Alexandru og hans hustru, Dorina. Efter at have studeret Bibelen i et år valgte Dorina at holde op, og hun ville også have at Alexandru holdt op. Men på en rolig og taktfuld måde forklarede han hende at han ville fortsætte. Det blev Dorina ikke glad for, og hun prøvede at presse ham til at afbryde studiet. Alexandru fortæller at han prøvede at forstå hendes måde at reagere på, men det var ikke nemt for ham. Nogle gange når Dorina behandlede ham hårdt, havde han lyst til at opgive sit studie. Men han holdt ud og satte Jehova først samtidig med at han gjorde alt hvad han kunne, for at vise sin hustru kærlighed og respekt. På grund af hans gode eksempel besluttede hun sig for at begynde at studere igen, og med tiden tog hun imod sandheden og blev døbt. – Se videoen Alexandru og Dorina Văcar: “Kærligheden er tålmodig og venlig” i serien “Sandheden ændrer folks liv” på jw.org.

13. Hvussu kunnu vit vísa, at vit elska Jehova og okkara familju?

¹³ Det er Jehova der står bag familieordningen, og han ønsker at vi skal have et godt og lykkeligt familieliv. (Ef. 3:14, 15) Hvis vi gerne vil have det, er vi nødt til at gøre det Jehova ønsker af os. Du kan være sikker på at Jehova værdsætter de ofre du bringer for at kunne tjene ham og tage dig af din familie og behandle dem på en kærlig og respektfuld måde. – Rom. 12:10.

VIT MUGU HJÁLPA ØÐRUM AT TAKA EFTIR NASIREARUNUM

14. Hvønn mugu vit uppmuntra?

¹⁴ Alle der tjener Jehova i dag, er nødt til at bringe ofre fordi de elsker ham, og det er ikke altid let. Hvordan kan vi hjælpe hinanden til at gøre det? Vi må opmuntre hinanden. (Job 16:5) Er der nogle i din menighed der prøver at forenkle deres liv for at kunne gøre mere i tjenesten for Jehova? Kender du nogle unge der modigt skiller sig ud fra de andre i skolen selvom det er svært for dem? Er der nogle bibelstudieelever eller trosfæller der kæmper for at forblive trofaste fordi de møder modstand fra  familien? Lad os udnytte enhver mulighed vi har for at opmuntre vores trosfæller og fortælle dem at vi er stolte af de ofre de bringer, og det mod de viser. – Filem. 4, 5, 7.

15. Hvussu hava summi stuðlað fulltíðartænarum?

¹⁵ Nogle gange har vi måske mulighed for at give praktisk hjælp til vores brødre og søstre der er i heltidstjenesten. (Ordsp. 19:17; Hebr. 13:16) Det ønskede en trofast ældre søster fra Sri Lanka at gøre. Hun modtog en stigning i sin pension og ville gerne hjælpe to unge pionersøstre til at kunne blive i deres tjeneste selvom de havde nogle økonomiske udfordringer. Hun besluttede sig for at give et fast beløb hver måned til deres telefonregning. Sikke en smuk indstilling!

16. Hvat kunnu vit læra av skipanini við nasirearunum?

¹⁶ Hvor kan vi lære meget af nasiræernes gode eksempel. Men ordningen fortæller os også noget om vores himmelske Far, Jehova. Han ved at vi ønsker at gøre det der glæder ham, og at vi er villige til at bringe ofre for at kunne leve op til vores indvielsesløfte. Han viser os ære ved at give hver enkelt af os mulighed for at vise at vi elsker ham. (Ordsp. 23:15, 16; Mark. 10:28-30; 1. Joh. 4:19) Ordningen med nasiræere minder os om at Jehova lægger mærke til og værdsætter de ofre vi bringer i tjenesten for ham. Så lad os være besluttet på at blive ved med at tjene Jehova og villigt give ham det bedste vi har.