Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 7

CHELITAKL 51 Kede Mla Tuib a Rengud el Mo er a Dios!

Aike el Desuub er a Re Nasarait

Aike el Desuub er a Re Nasarait

“Sel lileakl el mor a RUBAK el Nasarait e ng cheledaol el mor ngii.”ULE. 6:8.

LOLISIICH ER NGII A SUOBEL

Rolel e a kerebai er a re Nasarait a sebechel ngosukid el mo mesiou er a Jehovah loba blekeu e kongei el mengoit a tekoi el kirel a Jehovah.

1. Ngera el reng a bla lochotii a remengull er a Jehovah er a irechar el mei?

 KAU, ke mengreos er a deleuill er kau me a Jehovah? Ngulterekokl el uaisei! E kmal diak el di lekau el tang. Te betok el chad er a irechar el mei a kmal feel el uai kau. (Psa. 104:​33, 34) Te betok a mla kongei el chemoit a tekoi el mo mesiou er a Jehovah. Tiakid a lurruul er ngii a re Nasarait er a Israel er a irechar. Tirka te rua techang, e ngera sebeched el suub er a kerebai er tir?

2. (a) Te ngera mle Nasarait? (Ulecherangel 6:​1, 2) (b) Ngera uchul me a rebebil el chad er a Israel a mirruul er a telbilir el mo Nasarait?

2 A tekoi el “Nasarait” a mengai er a tekoi er a Hebru el belkul a kmo “Mla Mengilt,” “Mla Meakl,” me a lechub “Ngmla Metenget.” Tia el tekoi a mesaod el kirir a rechad er a Israel el milengoit a ileakl el tekoi el mo mesiou er a Jehovah el ngar er a ileakl el rolel. A Llach er a Moses a milsterir a resechal me a redil a techall el mo meruul er a ileakl el telbilir el mora Jehovah loeak a lekiei el Nasarait el telutk el taem. a (Monguiu er a Ulecherangel 6:​1, 2.) Tia el telbiil a belkul a kmo te mo oltirakl er a ileakl el teletael el rechad er a Israel a dimlak a belkul loltirakl. Ngera uchul me a chad er a Israel a mo meruul er a telbiil er a Nasarait? E le ngii el kmal betik a rengul er a Jehovah e kmal oba omereng el saul el kirel a betok el klengeltengat er ngii.—Dut. 6:5; 16:17.

3. Ngmekera rechedal a Dios er chelecha el taem e di ua re Nasarait?

3 A tekoi el mo Nasarait a mlo merek er a lebtechir a Llach er a Moses a “llach ra Kristus.” (Gal. 6:​2, BT; Rom 10:4) Me nguaisei engdi a rechedal a Jehovah er chelecha el taem a di ua tirke el mlo Nasarait el ngar ngii a mesisiich el urungulir el mo mesiou er a Jehovah loba rengrir, klengar er tir, uldesuir, me a klisichir el rokir. (Mk. 12:30) Kede rullii tia el telbiil sel detibir a klengar er kid el mora Jehovah. Kede otutii tia el telbiil sel doruul er a soal a Jehovah e dekengei el mengoit a tekoi el soad el mo mesiou er ngii. Sel dorriter er a rolel e tirke el mlo Nasarait uleltaut a telbilir e kede suub a mekreos el tekoi el kirel a rolel e ngsebeched lousbech a klengar er kid. b (Mt. 16:24) Ka me dorriter er a bebil er ngii.

MKENGEI EL MENGOIT A TEKOI EL SOAM

4. A doltirakl er a Ulecherangel 6:​3, 4, e ngera mle kirel a Nasarait el kongei el mengoit?

4 Monguiu er a Ulecherangel 6:​3, 4. A re Nasarait a dimlak el sebechir el melim a rrom me a lechub e longang a kall el mengai er a dellomel el kreip el ua rdechel a kreip me a raisins. A rechad el mle iliuekl er tir a ulterekokl el uleldeu a rengrir er aika el kall me a ilumel e le ngdimlak a kngtil a dongang. A Biblia mesaod er a “bilong el meruul er [a chad] el mo ungil a rengul,” el kmo ngsengk er a Dios. (Psa. 104:​14, 15) Me nguaisei a re Nasarait a kilengei el omekiai aika el tekoi. c

Kau ke kongei el mengoit a tekoi el soam el ua re Nasarait? (Momes er a parakurab 4-6)



5. Ngera ngkilengei a Madián me a Marcela el meruul, e ngera uchul?

5 Kid me kede dirrek el ua tirke el mlo Nasarait el mengoit a tekoi el soad me bo demui el mesiou er a Jehovah. Molatk er a Madián me a Marcela. d Tirka el obekel el Kristiano mle ungilbesrir. A Madián a mla er ngii a ungil urerel me te kiliei er a kmal ungil apartment. Me nguaisei ngmle sorir el meruul a lmuut el betok el ngar er a omesiungir el mora Jehovah. Me te mlo meruul omelodech er a klengar er tir me bo lsebechir el lotutii a turrekong er tir. Te kmo: “Aki mlo olengeasek a ocheral a klalo. E millukl el mo kiei er a kekerei el apartment e ulterur a mlimam.” Ngdimlak lousbech el mo meruul aika el tekoi a Madián me a Marcela engdi te mlo meruul me bo lsebechir el menglou er a omesiungir. Ngkmal dmeu a rengrir el mirruul aika el omelodech.

6. Ngera uchul me a Rekristiano kongei el mengoit a tekoi el sorir? (Dirrek el momes er a siasing.)

6 A Rekristiano er chelecha el taem a dmeu a rengrir el mengoit a tekoi el sorir me bo lsebechel mo klou a temir el teloi a ureor el kirel a Renged. (1 Ko. 9:​3-6) A Jehovah diak longerechir er kid el mo mengoit a tekoi el soad, me aike el tekoi el dekengei el mengoit a diak el mekngit. El ua tiang, a rebebil a kongei el diak loublai, loucharm, me a lechub e loureor er a ureor el kmal sorir. A rebebil a melilt el melemolem el mesobil me a lechub e te diak bo loungalek sel bo lebechiil. A rekuk bebil a mla melilt el mo mesiou a beluu lousbech a ngeso alta te mo kiei el cheroid er a rebetik er a rengrir. A rebetok er kid a meruul aika el tekoi e le ngsoad el msa Jehovah sel kot lungil er kid. Bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah kmal mengreos aika el meklou me a mekekerei el tekoi el moruul me lsebechem el mesiou er ngii.—Heb. 6:10.

MKENGEI EL MO NGODECH ER A RECHAD

7. Ngera locha mlo sebechel melsemai er a telbilel a Nasarait? (Ulecherangel 6:5) (Dirrek el momes er a siasing.)

7 Monguiu er a Ulecherangel 6:5. A rechad el mo Nasarait a tibir el diak loluk a chiurir. Tia rolel e te ochotii el kmo te kongei el loltirakl aike el rokui el ledung a Jehovah. A lsekum a chad er a Israel a kemanget el taem el le Nasarait e a rechad a mo mes a klemengetel a chiul. A lsekum tirke el mle kiei el iliuekl er ngii a support er ngii e ngmo beot er ngii otutii a telbilel. Engdi ngklengiterreng le sel domes er a reksi er a rechad er a Israel e ngmla er ngii aike el taem el dimlak el support me a lechub e loba omereng el saul el kirir a re Nasarait. Temel a profet Amos e a rechad er a Israel el mlo omtok er a Jehovah “di ulemesterir a re Nasarait a bilong” el sorir el melemall er a telbilir el kirir el lomekiai a bilong. (Amo. 2:​12NW) Nglocha kmal mla er ngii aike el taem el re Nasarait a mle kirir el loba blekeu loltaut er a telbilir e kongei el mo ngodech er a rechad.

A Nasarait el lultaut er a telbilel a mle kongei el mo ngodech er a rechad el iliuekl er ngii (Momes er a parakurab 7)



8. Ngera kora kmal melisiich er kau er a experience er a Benjamin?

8 Ngoeak a ngelsuil a Jehovah e ngdirrek el sebeched el mo bekeu e kongei el mo ngodech er a rechad, mo lmuut me a de sekemerur. Molatk er a Benjamin el teruich a rekil buik er a Norway. Mekemad er a Ukraine a uchul me a skulel a kiltmeklii a ileakl el prokuram lolecholt er a support er tir el mora rechad er a Ukraine. A rengalek a lullengit er tir el mo mengitakl el loubail a bail el chiro er a banderang er a Ukraine. Me a Benjamin a millasem el mengeroid er ngii er tia el blekeradel me ngdilechor er cheroid er a basio el lengar ngii tia el prokuram. Me nguaisei engdi ngngar ngii a sensei el milsang e mle klou a ngerel loleker er ngii el kmo: “Morael el mei. Aki rokui el mengiil er kau!” Me a Benjamin ulechotii a blekeu e dilu er ngii el kmo: “Ngak a diak kumekbitang er a tekoi er a balatiks me ngdiak teloi a tekoi el lulsiseb er a tekoi er a balatiks. A rebetok er a Resioning er a Jehovah a kelebus er chelechang le tir el diak el kengei el mo oumekemad.” Me a sensei a mocha kongei me a Benjamin a dimlak bo leteloi er tir. Engdi re classmate er ngii a mlo oker er a uchul me ngdimlak bo el teloi er tir. A Benjamin a kmal mlo ouedikel a rengul e mlo soal lmangel, engdi ngulechotii a blekeu e uluuchais er a class el rokir a tekoi el ledilung el mo er ngike el sensei. Uriul e a Benjamin uluuchais er a rechad er a blil el kmo ngmle sebechel feel er a Jehovah el olengeseu er ngii el mesebechakl er a klaumerang er ngii.

9. Ngoeak a ngera rolel e ngsebeched el lodeuir a rengul a Jehovah?

9 Kid el melilt el mo meruul er a soal a Jehovah a uchul me kede ngodech er a rechad el iliuekl er kid. Kede ousbech er a blekeu el mo ouchais er a rechad er a urered me a skuled el kmo kede ta er a Sioning er a Jehovah. E chelecha lorael a blekeradel me a uldasu er tia el beluulechad el lmuut el mera el mo mekngit, e kede locha metik el kmo ngmeringel a dekiei el loltirakl omellach er a Biblia e douchais er a ungil chais el mora rechad. (2 Ti. 1:8; 3:13) Lak dobes el kmo kede ‘odeuir a rengul’ a Jehovah sel debekeu el kongei el kmo kede ngodech er tirke el diak el losiou er ngii.—Osi. 27:​11, NW; Mal. 3:18.

LOLEMOLEM A JEHOVAH EL KOT ER A KLENGAR ER KAU

10. Ngmekera tekoi el losaod er ngii a Ulecherangel 6:​6, 7 e sebechel mo melasem er a Nasarait?

10 Monguiu er a Ulecherangel 6:​6, 7. A re Nasarait a diak el sebechir el mo kmeed er a bedengel a chad el mla mad. Kede locha omdasu el kmo tia diak el meringel el tekoi. Me nguaisei engdi tia kmal mo melsemai er a Nasarait er a taem er a Biblia sel lemad a kmal kmeed el chedal. Siukang er a kemeldiil er a taem er a Biblia uluusbech er a chad el mo kmeed er bita er a mla mad. (Jn. 19:​39, 40; Rel. 9:​36-40) A telbilel a Nasarait a uchul me ngdiak el sebechel meruul a siukang. Sel duubech a klengiterreng er a chelsel a telungalek, e a Nasarait ulechotii a mesisiich el klaumerang er a lolemolem el oltaut er a telbilel. A Jehovah ulterekokl el millisiich er tirka el mesiungel el outekangel a meringel el omelsemai el bo lechebangel.

11. Ngera kirel a Kristiano el rullii er a rengul mo meruul er ngii sel lebo el kirel melilt a tekoi el telungalek er ngii a ulsiseb er ngii? (Dirrek el momes er a siasing.)

11 Kid el Kristiano omes er a telbilel a rengud el mora Jehovah el oberaod el tekoi. Tia ngar ngii a lerellii er omelilt er kid me a omerelled er a telungalek er kid. Kede kerekikl er a ngerecheled er a Bades el omekerreu er a telungalek er kid er aike el lousbech engdi ngkmal diak bo dengai aike el sorir el mo ngaruchei er a soal a Jehovah. (Mt. 10:​35-37; 1 Ti. 5:8) A lebebil e ngmo kired el meruul er a tekoi el diak bo luchul a budech kid me a telungalek er kid, el mo odeuir a rengul a Jehovah.

Kau ke kongei el nguu a soal a Jehovah el mo kot mo lmuut er a chelsel a kmal meringel el blekeradel? (Momes er a parakurab 11) e



12. Sera leduubech a meringel el blekeradel er a telungalek er a Alexandru e ngngera ngmirruul me a ngera dimlak loruul?

12 Molatk er a experience er a Alexandru me a bechil er a Dorina. Te milsuub a Biblia el terung el ta el rak e a Dorina stob el mesuub e soal a Alexandru a lestob el dirrek. Engdi Alexandru mle ungil mengedecheduch er ngii el kmo ngmo melemolem el mesuub. A Dorina dimlak lungil a rengul e mlo melasem el force er ngii el mo diak losuub. Alexandru a kmo ngmillasem el mo omtab a uchul me a bechil a uaisei engdi ngmle meringel er ngii. Ngar ngii aike el taem el bo lemekngit el mengedecheduch er ngii a Dorina me ngmlo soal el give up el mesuub. Engdi Alexandru a millemolem el nguu a Jehovah el mo kot er a klengar er ngii e a osisiu el taem e ngolecholt er a klou el bltikerreng me a omengull el mora bechil. A ulebongel e a ungil omerellel uldbechii a bechil el lmuut el mo mesuub e me soiseb er a klemerang.—Momes er a video el Alexandru and Dorina Văcar: “Love Is Patient and Kind” el ngar cheungel a series el “Truth Transforms Lives” el ngar er a jw.org.

13. Ngmekera dochotii a bltikerreng el mora Jehovah me a telungalek er kid?

13 A Jehovah kiltmeklii a telungalek e soal a lebo er ngii a deurreng er a telungalek er kid. (Efe. 3:​14, 15) A lsekum e ngsoad el metik er a mera el deurreng e ngkired el meruul a tekoi el loltirakl a rolel er a Jehovah. Bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah mengreos aike el rokui el mkengei el mengoit el mo mesiou er ngii, e omekerreu er a telungalek er kau e olecholt er a bltikerreng me a omengull el mo er tir.—Rom 12:10.

MOLISIICH ER A RENG ER A RE NASARAIT

14. Ngtecha kmal soad el mo melisiich er ngii lousbech a tekinged?

14 Bltkil a rengrir a rokui el mengull er a Jehovah el mo er ngii a uchul me ngkirir el kongei el mengoit a tekoi el sorir. A lebebil e tia mo diak el beot. Ngmekera dekaingeseu er a delongeled el mo kongei el mengoit a tekoi el soad el kirel a Jehovah? Ngoeak sel dousbech a tekoi el melisiich. (Job 16:5) Te ngar ngii a rengar er a ongdibel er kau el melasem lomekbeot er a klengar er tir me lsebechel mo klou a temir el teloi a ureor el kirel a Renged? Ke medengelterir a remekekerei el loba blekeu el kongei el mo ngodech er a rengalek er a skuul, alta ngmo meringel er tir? E a remesuub a Biblia me a lechub e te kldemem er a klemerang el merengela er tir a melemolem loba blakerreng e le telungalek er tir omtok er tir? Dousbech a bek el techall el mo mengedecheduch er tir el lolterekokl a rengrir e ouchais er tir el kmo kede kmal appreciate er a blekengir me aike el rokui el loruul el kirel a Jehovah.—Flm. 4, 5, 7.

15. Ngmekera rebebil e olengeseu el support er a rengar er a mui el taem el omesiou?

15 A lebebil e ngsebeched el lolengeseu er a rekldemed el Kristiano el ngar er a mui el taem el omesiou er aike el lousbech. (Osi. 19:17; Heb. 13:16) Tiakid a mle urungulel a ta el blak a rengul el chudela el odos el kiei er a Sri Lanka. Ngika ngilasech a pension er ngii me ngmle soal lolengeseu er a reteru el mekekerei el odos el pioneer el chelebangel a ringelel a udoud el mo melemolem er a omesiungir. Me a bek el buil e ngulemesterir a telutk el idisel a udoud el lolengeseu er tir el harau er a dengua er tir. Ngmera el lungil reng a lolecholt er ngii ngika el odos!

16. Ngera sebeched el suub er a telbiil el mo Nasarait el lekiltmeklii a Jehovah er a irechar?

16 Ngkmal sebeched el ngmai a klubeled er a ungil kerebai el lekiltmeklii a re Nasarait! Nguaisei, tia el telbiil er a mo Nasarait a dirrek el ngar ngii a louchais er kid el kirel a Jehovah el Demad el ngar er a eanged. Ngika ulterekokl a rengul el kmo ngsoad el lodeuir a rengul e kongei el mo mengoit a tekoi el soad el mo oltaut er a telbilel a rengud. Ngika kobkellid loeak a lebeskid a techall el mo melilt er a rolel e kede ochotii a bltkil a rengud el mo er ngii. (Osi. 23:​15, 16; Mk. 10:​28-30; 1 Jn. 4:19) A telbiil el mo Nasarait el lekiltmeklii a Jehovah ochotii el kmo a Jehovah a omes e mengreos aike el dekengei el mengoit el mo mesiou er ngii. Mada derokui el melemolem el mesiou er a Jehovah e derellii er a rengud el mo omsang aike el kot el lungil er kid.

NGMEKERANG A OMONGER?

  • Ngoeak a ngera el rolel e tirke el millib el mo Nasarait a kilengei el mengoit a tekoi el kirel a Jehovah e ulechotii a blekeu?

  • Ngmekera dekasisiich er a delongeled el mo olecholt er a reng el lulebang a re Nasarait?

  • A telbiil el mo Nasarait el lekiltmeklii a Jehovah ngera ngouchais er ngii er a uldesuel a Jehovah el kirir a remengull er ngii?

CHELITAKL 124 Bo Blechoel Loba Blakerreng

a Alta te di mle kesai a miltutk er a Jehovah el mo Nasarait, oumesingd er tir a mle chad er a Israel el tilbir el mo mesiou el Nasarait el telkib el taem.—Momes er a baks el “ Re Nasarait el Miltutk er a Jehovah.”

b A babilenged a lebebil e ngomekesiu er a re Nasarait el mo er tirke el ngar er a mui el taem el omesiou. Me nguaisei engdi ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a rolel e a rokui el telecholb el mesiungel a Jehovah a sebechir el lolecholt er a reng el lulebang a re Nasarait.

c A re Nasarait er a loltaut a telbilir e ngkora dimlak a ileakl el ngerachel el ua bedengel a ureor el kirir el meruul.

d Momes er a suobel el “We Decided to Simplify Our Lives” el ngar er a cheungel a series el “Experiences of Jehovah’s Witnesses” el ngar er a jw.org.

e OMESODEL A SIASING: Nasarait el ngar er a chetebtel a blil e omes er a kemeldillel a betik er a rengul el chedal a telungalek er ngii. Telbiil el lerirellii a uchul me ngdiak el sebechel mo kmeed er a beldokel.