Det fremgår klart af Bibelen at Jehova kan forudsige fremtiden. (Esa. 45:21) Men den fortæller ikke i detaljer hvordan og hvornår han gør det, eller hvor meget han vælger at vide. Derfor kan vi ikke være dogmatiske omkring den slags, men vi kan se på nogle af de ting vi ved.

Jehova har ikke nogen begrænsninger undtagen dem han sætter for sig selv. I sin uendelige visdom kan han forudsige alt hvad han vælger at forudsige. (Rom. 11:33) Og fordi han har fuldkommen selvbeherskelse, kan han også vælge ikke at vide hvad der vil ske. – Se også tanken i Esajas 42:14.

Jehova får sin vilje til at ske. Hvad har det at gøre med hans evne til at forudsige fremtiden? Esajas 46:10 siger: “Fra begyndelsen forudsiger jeg slutningen, og for længe siden har jeg forudsagt hvad der endnu ikke er sket. Jeg siger: ‘Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til, gør jeg.’”

Så en af grundene til at Jehova kan forudsige fremtiden, er at han har magten til at få ting til at ske. Han har ikke brug for at spole frem i tiden, så at sige, for at se hvad fremtiden vil bringe – som om alle fremtidige begivenheder på en eller anden måde var sket og Jehova så bare kunne se dem igennem. Derimod kan Jehova beslutte at noget skal ske på et specifikt tidspunkt, og så få det til at ske når tiden er inde til det. – 2. Mos. 9:5, 6; Matt. 24:36; Ap.G. 17:31.

Af den grund bruger Bibelen udtryk som “forberedt”, “udformet” og “bestemt” for at beskrive hvad Jehova gør i forbindelse med visse fremtidige begivenheder. (2. Kong. 19:25; fdn.; Esa. 46:11) Udtrykkene er oversat fra et hebraisk ord der er beslægtet med et ord der betyder “pottemager”. (Jer. 18:4) Ligesom en dygtig pottemager kan forme en klump ler så det bliver en smuk vase, kan Jehova forme, eller påvirke, forhold og begivenheder så hans vilje bliver gennemført. – Ef. 1:11.

Jehova respekterer den frie vilje. Han har ikke bestemt en skæbne for hvert enkelt menneske, og han får heller ikke gode mennesker til at gøre noget der vil føre til at de bliver udslettet. Han lader alle selv vælge hvordan de vil leve, men han tilskynder dem til at vælge at gøre det rigtige.

Lad os se på to eksempler. Det første har at gøre med indbyggerne i Nineve. Jehova havde forudsagt at byen ville blive ødelagt fordi indbyggerne var så onde. Men da de vendte om og holdt op med at gøre det forkerte, “genovervejede [Jehova] den katastrofe han havde sagt han ville bringe over dem, og han lod den ikke komme”. (Jon. 3:1-10) Jehova valgte at lade være med at gøre som han havde forudsagt, fordi ninevitterne brugte deres frie vilje til at reagere på den advarsel Jehova havde givet dem.

Det andet eksempel er profetien om en hærfører ved navn Kyros, der skulle befri jøderne fra fangenskab og befale at Jehovas tempel skulle genopbygges. (Esa. 44:26 – 45:4) Kong Kyros af Persien opfyldte profetien. (Ezra 1:1-4) Men Kyros tilbad ikke den sande Gud. Jehova brugte Kyros til at opfylde profetien, men respekterede stadig hans frie vilje til selv at bestemme hvem han ville tilbede. – Ordsp. 21:1.

Det vi har været inde på her, er kun noget af det Jehova tager hensyn til når han forudsiger fremtiden. Ingen mennesker vil nogensinde fuldt ud kunne forstå Jehovas tanker og veje. (Esa. 55:8, 9) Men de ting vi ved om Jehova, styrker vores tro på at han altid gør det der er rigtigt – også når han forudsiger fremtiden.