Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 14

CHELITAKL 56 Mrellii a Klemerang el Mo Kloklem

“De Ngesechekl el [Mo] . . . Ultebechel el Chad”

“De Ngesechekl el [Mo] . . . Ultebechel el Chad”

“De ngesechekl el [mo] . . . ultebechel el chad.”HEB. 6:1.

LOLISIICH ER NGII A SUOBEL

Msuubii a rolel e a Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng a omdasu e meruul a tekoi loltirakl er a soal a Dios, e ungil melilt.

1. Ngera ngmengerechir er kid a Jehovah?

 A TA er a kot el klou el taem er a deurreng er a klengar er a rebechiil el chad a sel lemechell a ngelekir. Me alta ngkmal betik a rengrir er a tolechoi engdi ngdiak el sorir a lolemolem el di tolechoi. Te bai kmal mo bekikl a lsekum a ngelekir a diak lemukeroul. Ngdi osisiu, a Jehovah kmal dmeu a rengul sel dekot el mo merael el oltirakl er a Jesus, engdi ngdiak el soal a dolemolem el di tolechoi er a tekoi er a klereng. (1 Ko. 3:1) E ngbai olengit er kid el mo “meklou el chad . . . lultebechel” el Kristiano.—1 Ko. 14:20.

2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Ngera belkul a bo de Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng? E mekera demukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng? Ngera ngrullii a medecherecher el kall er a ulekuruled? E ngera uchul me ngkired el kerekikl me ngdiak domdasu el kmo kede daijob? Tia el suobel a mo onger aika el ker.

NGERA BELKUL A BO DE KRISTIANO EL MLA MO KLOU EL CHAD ER A TEKOI ER A KLERENG?

3. Ngera belkul a bo de Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng?

3 Ngar er a Biblia e a tekoi er a Grik el moiuid el “meklou el chad” a dirrek el sebechel belkul a kmo “cherrungel.” a (1 Ko. 2:​6, BT) Ngdi ua tolechoi el mukeroul el mo klou el chad, kid me ngdirrek el kired el mukeroul el ngar er a deleuill er kid me a Jehovah. Seikid e kede mo Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng. Mo lmuut me a bla demukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng me ngdiak el kired el stob el melemolem el olengeriakl. (1 Ti. 4:15) Kid el rokui, mo lmuut er tirke el dirk mekekerei, a sebeched el mo klou el chad er a tekoi er a klereng. Engdi kede mekera mo medengei el kmo, kede mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng?

4. Ngmekera omosaod er a Kristiano el mla mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng?

4 A Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng a meruul aike el rokui el longerechir a Jehovah. Ngdiak di loltirakl aike el soal. E uaisei el diak demecherrungel me kede mo remuul a cheleuid. Engdi ngochotii loeak a klengar er ngii er a bek el sils el kmo ngomdasu e meruul a tekoi loltirakl er a soal a Dios. Ngmla mo oubail er ngike el beches el chad e mora kot el tkurrebab el klisichel el melasem el meruul er a uldesuel el mo ua uldesuel a Dios. (Efe. 4:​22-24, BT) Ngmla train er ngii el mo meruul omelilt loltirakl a llechul Jehovah me a omellach er ngii. E diak lousbech a betok el rules lomeketakl el kmo ngngera kirel meruul me a diak. Sel lengiltii a bo loruul er ngii, e ngmeringel loureor el mo kutmeklii.—1 Ko. 9:​26, 27.

5. Ngera sebechel el duubech el mora Kristiano el dirk tolechoi er a tekoi er a klereng? (Efesus 4:​14, 15)

5 Engdi Kristiano el melemolem el tolechoi er a tekoi er a klereng a beot er ngii el mechetakl er a ‘cheleblad’ me a ‘delibech’ el tekoi el ngar er a news, chais el merael, me a diak el klemerang el tekoi el loltobed er a media. Me a lechub e ngmecheblad er a rumtok a mera el osisechakl. b (Monguiu er a Efesus 4:​14, 15.) Nglocha di ngerang ngmo mechechei er a rebebil, omuchel a mondai lobengterir, di ngerang ngchemer, me a lechub e ngdi ngerang ngmekesuseu.—1 Ko. 3:3.

6. Ngmekera domekesiu er a ulekurulel a Kristiano el mo klou el chad er a tekoi er a klereng? (Dirrek el momes er a siasing.)

6 Ngua dulsaod er ngii er a uchei, a Biblia omekesiu er a okurulel a chad er a klereng el mora okurulel a ngalek el mo klou el chad. A ngalek a diak a klemedengei er ngii me ngousbech er a ulekerreuil me a ulekrolel a klou el chad. Ngsebeched el lomekesiu er ngii er a chedil el melekoi er a ngelekel me ngorekedii a chimal e te cross er a rael. Sel lorael ngika el ngalek el mo klou e a delal a locha mecherei me ngdi ngii el cross er a rael engdi ngomeklatk er ngii me ngomes a mlai er a bitang me a bitang er a uchei er a leiuul. E ngika el ngalek sel lebocha el klou el chad e ngmedengei el mo oltirakl aika el tekoi. Ngdi ua remekekerei el ngalek el lousbech er a ngelsurir a remeklou el chad el mo olechib er tir er a tellemall, a Rekristiano el dirk tolechoi er a tekoi er a klereng ousbech er a ngelsurir a Rekristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng el mo olechib er tir er a tekoi el sebechel mo uchul a telemellir e dirrek el ngosuterir el mo ungil melilt. Engdi a Rekristiano el tir a mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng sel lebo el kirir el meruul omelilt e tousbech omellach er a Biblia el mo medengelii a uldesuel a Jehovah el kirel, e mo meruul er a soal.

Rekristiano el dirk tolechoi er a tekoi er a klereng a kirir el suubii el mo ungil melilt loeak sel loltaut omellach er a Biblia (Momes er a parakurab 6)


7. A Rekristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng te ousbech a ngelsurir a rebebil?

7 Tiang ngbelkul a kmo, a Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng a diak lousbech a ngelsurir a rebebil? Ngdiak el uaisei. Ngika ngar ngii aike el taem e ngmo kirel dirrek lolengit a ngeso. Engdi chad el dirk tolechoi er a tekoi er a klereng a olengit a ngeso le nglocha soal a rebebil a louchais er ngii el kmo ngera kirel meruul er ngii me a lechub e te meruul er a omelilt el kirel. A Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng olengit a ngeso er tirke el lmuut el klou a klemedengei me a experience er tir, engdi ngmedengei el kmo ngkirel di ngii el meruul omelilt, e kirel “chemur oberaod el [telechellel].”—Gal. 6:5.

8. Ngoeak a ngera el rolel e a remla mukeroul el Kristiano a kakerous?

8 Ngdi ua remeklou el chad el kakerous a klebekelir er a ikrel, a Rekristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng me ngdirrek el kakerous a blekerdelir a Rekristiano el lolab. El ua tiang, a rebebil a kmal mellomes me a rebebil a kmal oba blekeu. A rekuk bebil a kmal bekururau me a rebebil a kmal chubechubechad. Me a reteru el mla mukeroul el Kristiano sel lebo lechebengelii osisiu el blekeradel e nglocha mo ngodech omelilt er tir engdi ngoltirakl er a Bades. E kmal klemerang sel bo lekired el melilt el loltirakl er a ukltked. Me te diak bo loukerrekeriil er a tang me a tang el kirel a kakerous el omelilt er tir. Te bai melatk er a mo melemolem loba kltarreng.—Rom 14:10; 1 Ko. 1:10.

NGMEKERA DEMUKEROUL EL MO KRISTIANO EL MLA MO KLOU EL CHAD ER A TEKOI ER A KLERENG?

9. Ngdi ngii el mukeroul a okurulel a chad er a klereng? Mosaod.

9 Cherengel a taem e a ngalek a mukeroul el mo klou el chad engdi tia diak el uaisei el kirel okurulel a chad er a klereng. El ua tiang, a rudam me a rudos er a Korinth a kilengei er a ungil chais, miltecholb, ngiluu a chedaol reng, e siluub a betok er aike el lullisechakl er tir a apostol Paulus. (Rel. 18:​8-11) Engdi a sesei el rak er uriul er a telechelbir e a rebetok er tir a dirk mle ngalek er a tekoi er a klereng. (1 Ko. 3:2) Ngmekera de make sure el kmo tiang a diak bo el duubech el mei er kid?

10. Ngera kired el meruul er ngii me demukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng? (Jude 20)

10 A lsoad el mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng e ngkired el kot e ngmo er ngii a urunguled el soad el mukeroul. Tirke el ‘sorir el di diak lodengei a ngerang’ a sorir el di melemolem el tolechoi er a tekoi er a klereng me te diak lengesechekl. (Osi. 1:​22NW) Ngdiak el soad el mo uai tirke el mla mo meklou el chad engdi ngdiak el sorir a ngerachel me te dirk ultuil er a rechad er a blirir el mo melilt el kirir. E ngbai soad el di kid el loungerachel er a okuruled er a klereng. (Monguiu er a Jude 20.) A lsekum ke dirk oureor er a okurulem er a klereng, e moluluuch me a Jehovah ‘loureor er a rengum me bo le soam e le sebechem el meruul a ikel soal.’—Fil. 2:13.

11. Ngera el ngeso a ngar ngii el lolengeseu er kid el mo olengeriakl el mo klou el chad er a tekoi er a klereng? (Efesus 4:​11-13)

11 A Jehovah diak el expect er kid el mo di kid el mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng. Tirke el mesiou el mengkerengel a sib e olisechakl er a ongdibel er a Rekristiano a kltmokl el mo olengeseu er kid el “mukeroul” el mo klou el chad er a tekoi er a klereng e “mo cherrungel el ua teletelel a Kristus.” (Monguiu er a Efesus 4:​11-13.) Jehovah dirrek el mla meskid a chedaol reng lolengeseu er kid el mo oba “chomelebedebekel a Kristus.” (1 Ko. 2:​14-16, BT) Me a lmuut kung, a Dios a mla meskid aike el kleuang el Ebangkelio lolisechakl er a rolel e a Jesus a ulemdasu, milengedecheduch, e meruul a tekoi er a lengar tia el chutem. Sel moukerebai er a rolel e a Jesus ulemdasu e meruul a tekoi, e ngsebechem el rodemii a turrekong er kau el soam el mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng.

RELLEL A MEDECHERECHER EL KALL ER A KLERENG

12. Ngerang a “uchelel a osisechakl el kirel a Kristus”?

12 A bo demukeroul el mo klou el chad er a klereng e ngkired el dirrek el mo diak “di de ngar a uchelel a osisechakl el kirel a Kristus.” El ua tiang aika el uchelel a osisechakl a uldimukl er ngii a bulterreng, klaumerang, techolb, me a okiis. (Heb. 6:​1, 2) Chouaika el osisechakl a uchetemel a Klekristiano. Tia uchul me a apostol Petrus a milsaod aikang er a lomerk el mora rechad er a taem er a Pentekost. (Rel. 2:​32-35, 38) Ngkired el kongei aika el uchetemel a klemerang e seikid e ngmo sebeched el mo disaiplo er a Kristus. El ua tiang, a Paulus ulemeklatk el kmo a ngii di el chad el diak loumerang er a okiis a otngeklii a klaumerang er a Rekristiano. (1 Ko. 15:​12-14) Me nguaisei engdi ngdiak el sebechel di mo ungil er a rengud a di medengei a uchetemel a klemerang.

13. Ngera kired el meruul er ngii me dengai a klungioled er a medecherecher el kall el losaod er ngii a Hebru 5:14? (Dirrek el momes er a siasing.)

13 A medecherecher el kall er a klereng a diak el ua uchetemel osisechakl. A kall er a klereng a uldimukl er ngii a llechul a Jehovah me a omellach er ngii, el ngii olengeseu er kid el mo medengelii a uldesuel. A lsoad el ngmai a klungioled er ngii e ngkired el mesuub, melebedebek, e kerekikl loltirakl aike el desuub er a Tekingel a Dios. Sel doruul el uaisei e kede di kid el train er kid el mo meruul omelilt el lodeuir a rengul a Jehovah. cMonguiu er a Hebru 5:14.

Medecherecher el kall er a klereng osisecheklid el mo melilt el ngar er a rolel e kede odeuir a rengul a Jehovah (Momes er a parakurab 13) d


14. Ngmilekera Paulus e ngosuterir a Rekristiano er a Korinth el mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng?

14 A Rekristiano el dirkak bo leklou el chad er a tekoi er a klereng a blechoel el mo meringel er tir a ungil melilt sel lak a bleketakl el llach er a Biblia. A lsekum e ngdiak a llach er a Biblia e te feel el kmo ngsebechir el meruul aike el sorir. A rebebil a locha sorir a rules alta ngdiak dousbech el meruul a rules. El ua tiang, a Rekristiano el ngar er a Korinth ullengit er a Paulus el kirel a rule er omenga el kall el mlodars el mora bleob. Me a Paulus a dimlak louchais er tir el kmo ngngera kirir el meruul er ngii e ngbai milsaod er a urerel a ukltked me a ‘ilmeklel’ a derta el chad el melilt. Ngmilsaod a bebil omellach er a Biblia el sebechel ngosuterir el melilt e diak bo longesang er tir a ukltkir, e diak lolibas er a rebebil. (1 Ko. 8:​4, 7-9) Me a Paulus a ullengeseu er a Rekristiano er a Korinth el mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng me bo lsebechir el di tir el merriter er a bai lultuil er a rebebil me a lechub e losiik a rules.

15. Ngmilekera Paulus e ngosuterir a Rekristiano el chad er a Hebru el mukeroul?

15 Ngar ngii a klou a ultutelel el tekoi el desuubii er a babilengel a Paulus el mora Rekristiano el chad er a Hebru. A rebebil er tir a mlo diak lolemolem lomekeroul er tir er a tekoi er a klereng e bai “mla lmuut el mo ousbech a milk el diak el medecherecher el kall [er a klereng].” (Heb. 5:​12NW) Te mlo diak lolemolem el mesuub a klemerang el Jehovah milekekokil lolisechakl er tir loeak ongdibel. (Osi. 4:18) El ua tiang, a rebetok el Kristiano el Chijudea dirk millisiich er a Llach er a Moses alta tengetengel a Kristus a miltechir a Llach er a 30 el rak er uchei. (Rom 10:4; Tit. 1:10) Aika el mereko el 30 el rak a milsterir a kmal klou el techall tirka el Kristiano el Chijudea el mo adjust er a uldesuir! Ngii di el chad el mla chiuii a mlukreng el babilengel a Paulus el mora Rekristiano el chad er a Hebru a medengei el kmo tia el babier a ngar ngii a medecherecher el kall er a klereng er ngii. Ngsel luluusbech er ngii tirka el Kristiano el mo smisichii a klaumerang er tir er a beches el rolel omengull el Jehovah a mla kutmeklii, e mesterir a blekeu el mo melemolem el omerk alta te chuarm a ultok er a rechad er a Chijudea.—Heb. 10:​19-23.

LAK MCHANSING ER KAU

16. Ngera dirrek el kired el meruul er ngii sel demukeroul el mo klou el chad er a klereng?

16 Ngkired el meringel el loureor me lak di demukeroul el mo klou el chad er a klereng, kede dirrek el meringel loureor me dolemolem el uaisei. Me ngkired el mo kerekikl me lak bo dechansing er kid e domdasu el kmo kede mesisiich. (1 Ko. 10:12) Ngkired el “melemolem el merriter” er kid me bo dolemolem el lolengeriakl.—2 Ko. 13:​5, NW.

17. Ngmekera babilengel a Paulus el mora Rekristiano er a Kolose e ochotii a klungel a ultutelel a dolemolem el klou el chad er a tekoi er a klereng?

17 Ngar er a babilengel a Paulus el mora Rekristiano er a Kolose e ngliluut el melisiich er a klungel a ultutelel a lolemolem el klou el chad er a tekoi er a klereng. Alta te mla mukeroul engdi Paulus a milengelechel er tir me lak lemechetakl er a uldesuir a rechad er a beluulechad. (Kol. 2:​6-10) A Epafras el mle ungil medengelterir a rechad er a ongdibel a mle blechoel el meluluuch el kirir me lebo el ‘cherrungel el ulterekokl el dechor,’ me a lechub e lolemolem el klou el chad er a tekoi er a klereng. (Kol. 4:​12, BT) Ngera kede suubii? A Paulus me a Epafras a mle medengei el kmo a lsoad el melemolem el klou el chad er a tekoi er a klereng e kede ousbech er a ngelsuil a Jehovah e kired el meringel loureor el kirel. Ngmle sorir a Rekristiano er a Kolose a lolemolem el klou el chad er a tekoi er a klereng er a chelsel a ngii di el omelsemai el bo lechebangel.

18. Ngera sebechel duubech el mora Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng? (Dirrek el momes er a siasing.)

18 A Paulus a ulemeklatk er a Rekristiano el chad er a Hebru el kmo a Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng a lak el kerekikl e ngsebechel loridii a kengei er a Dios el diak a ulebengelel. A rengul a Kristiano sebechel kmal mo medecherecher me ngmo diak el sebechel lobult er a kngtil e nguu a klausubes er a Dios. Engdi ngkmal ungil le tirka el Kristiano el chad er a Hebru a dimlak el lebo er tia el blekeradel. (Heb. 6:​4-9) E kuk mekerang tirke el mo inactive me a lechub e te mesuld a ngklir e a uriul e te obult? Tir el ngariou a rengrir el lobult ochotii el kmo te ngodech er tirke el lulluches el kirir a Paulus. Me nguaisei tirke el lmuut el mei er a Jehovah ousbech a ngeso. (Ese. 34:​15, 16) A remechuodel a locha mo olengit er a odam me a lechub e ngodos el mla mukeroul el mo ngosuterir el lmuut el toketekii a deleuill er tir me a Jehovah.

Jehovah mesterir a ngeso tirke el lousbech el lmuut el mo mesisiich er a tekoi er a klereng (Momes er a parakurab 18)


19. Ngera el turrekong a kired el lobang?

19 A lsekum ke oureor el kirel a mo klou el chad er a tekoi er a klereng, e ngkmal sebechem el rodemii a turrekong er kau! Molemolem el melai a medecherecher el kall er a klereng e moruul er a uldesuem el mo ua uldesuel a Jehovah. A lsekum ke mla mukeroul e molemolem el meruul aike el kirem el mo melemolem el klou el chad er a tekoi er a klereng.

NGMEKERANG A OMONGER?

  • Ngera belkul a bo de Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng?

  • Ngmekera demukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng?

  • Ngera uchul me ngdiak el soad el mo chansing er kid?

CHELITAKL 65 Bo Dolengeriakl!

a Alta ike el Bades el tekoi er a Hebru a diak lousbech er a tekoi el “klou el chad” me a “tolechoi” er a tekoi er a klereng, engdi ngousbech a belkul ngii el tekoi. El ua tiang a babier er a Osisechakl a mesaod er a kekerei el chad el diak a klemedengei er ngii me a chad el mellomes e ngar ngii a klemedengei er ngii.—Osi. 1:​4, 5, NW.

b Momes er a “Protect Yourself From Misinformation” el ngar cheungel a “More Topics” er a jw.org me a JW Library.®

c Momes er a Project er Omesuub” el ngar tia el Ongkerongel.

d OMESODEL A SIASING: Odam el loltaut omellach el bla lesuub er a Biblia sel lolilt a tekoi el lomes.