Far beinleiðis til innihaldið

Far til innihaldsyvirlit

LESTRARGREIN 19

SANGUR NR. 22 Guds ríki hevur vald!

Hvat vita vit um dómarnar hjá Jehova í framtíðini?

Hvat vita vit um dómarnar hjá Jehova í framtíðini?

„Hann vil ikki, at nakar skal fortapast.“2. PÆT. 3:9.

FOKUS

Vi kan have tillid til at Jehovas domme under den store trængsel vil være helt igennem retfærdige.

1. Hví er tíðin, sum vit liva á, øgiliga spennandi?

 VI LEVER i en spændende tid! Hver eneste dag går bibelprofetier i opfyldelse lige for øjnene af os. For eksempel ser vi “Nordens konge” og “Sydens konge” kæmpe om at blive den dominerende verdensmagt. (Dan. 11:40) Den gode nyhed om Guds rige bliver forkyndt i et omfang som aldrig før, og millioner af mennesker vælger at tjene Jehova. (Esa. 60:22; Matt. 24:14) Og vi får en overflod af åndelig “mad til tiden”. – Matt. 24:45-47.

2. Hvørjum kunnu vit vera vís í, men hvat mugu vit samstundis minnast til?

2 Jehova hjælper os til at få en bedre og bedre forståelse af de store begivenheder der vil ske meget snart. (Ordsp. 4:18; Dan. 2:28) Vi kan være sikre på at når den store trængsel begynder, vil vi vide det vi har brug for at vide for at kunne holde ud og klare os igennem den svære tid sammen. Men vi må også huske at der er nogle ting vi bare ikke ved om den nærmeste fremtid. I den her artikel vil vi først komme ind på hvorfor det har været nødvendigt at genoverveje noget af det vi tidligere har sagt. Derefter vil vi se på nogle af de ting vi ved om fremtiden og om den måde Jehova vil handle på.

HVAT VITA VIT IKKI?

3. Hvat søgdu vit fyrr um, nær tað var for seint hjá fólki at byrja at tæna Jehova saman við okkum, og hví?

3 Tidligere sagde vi at når den store trængsel går i gang, ville det være for sent for mennesker at stille sig på Jehovas side og have en chance for at overleve Harmagedon. Vi kom frem til den konklusion fordi vi så beretningen om Vandfloden som et profetisk forbillede. Vi tænkte at ligesom Jehova lukkede døren til arken før Vandfloden begyndte, ville han når den store trængsel bryder ud, “lukke døren” for at flere kunne begynde at tjene ham og blive reddet. – Matt. 24:37-39.

4. Halda vit enn, at frásøgan um vatnflóðina er eitt profetiskt fyridømi?

4 Skal vi se beretningen om Vandfloden som et profetisk forbillede? Nej. Hvorfor ikke? Fordi Bibelen ikke siger direkte at vi skal opfatte den på den måde. a Det er rigtigt at Jesus sammenlignede “Noas dage” med tiden under “Menneskesønnens nærværelse”, men han sagde ikke at Vandfloden var et profetisk forbillede, og at hver person og hver begivenhed havde et tilsvarende modbillede. Han sagde heller ikke at det havde en profetisk betydning at døren til arken blev lukket. Betyder det at vi slet ikke kan bruge beretningen om Noa og Vandfloden til noget? Nej, der er meget vi kan lære af den.

5. (a) Hvat gjørdi Nóa áðrenn vatnflóðina? (Hebrearabrævið 11:7; 1. Pætursbræv 3:20) (b) Hvussu líkist støðan hjá okkum støðuni hjá Nóa, tá ið tað snýr seg um boðanina?

5 Da Noa fik at vide hvad Jehova havde tænkt sig at gøre, viste han tro og byggede arken. (Læs Hebræerne 11:7; 1. Peter 3:20). På samme måde må mennesker der hører den gode nyhed om Guds rige i dag, også vise deres tro i handling. (Ap.G. 3:17-20) Peter omtalte Noa som en “forkynder af retfærdighed”. (2. Pet. 2:5) Men som vi var inde på i den sidste artikel, ved vi ikke om Noa prøvede at nå alle mennesker på jorden med sit budskab inden Vandfloden kom. I dag er vi glade for at kunne være med i et globalt forkyndelsesarbejde, hvor vi gør alt hvad vi kan, for at fortælle så mange som muligt om budskabet. Men uanset hvor meget vi gør, er det umuligt at forkynde for alle mennesker før enden kommer. Hvorfor?

6-7. Hvussu vita vit, at vit ikki náa at boða fyri øllum, áðrenn endin kemur?

6 Tænk over det Jesus sagde om vores forkyndelsesarbejde og omfanget af det. Han forudsagde at den “gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den”. (Matt. 24:14) Man må virkelig sige at den profeti går i opfyldelse i dag! Der bliver forkyndt på mere end 1.000 sprog, og på grund af hjemmesiden jw.org er den gode nyhed tilgængelig for størstedelen af jordens befolkning.

7 Men Jesus sagde også til sine disciple: “I vil slet ikke blive færdige med Israels byer før Menneskesønnen kommer.” (Matt. 10:23; 25:31-33) Jesus’ ord betyder at vi ikke vil nå at forkynde for alle mennesker på jorden. Millioner af mennesker bor i områder hvor vi ikke kan forkynde frit. Derudover kommer der flere hundrede babyer til verden i minuttet. Vi gør selvfølgelig vores bedste for at forkynde for “alle nationer, stammer, sprog og folkeslag”. (Åb. 14:6) Men det vil ganske enkelt være umuligt for os at nå at fortælle alle om den gode nyhed før enden kommer.

8. Hvør spurningur stingur seg kanska upp í sambandi við teir dómarnar, sum verða sagdir í framtíðini? (Hygg eisini at myndunum.)

8 Men nu kan det være man tænker: ‘Hvad med dem der måske ikke når at høre den gode nyhed før den store trængsel bryder ud? Hvordan vil Jehova og hans Søn, som han har givet til opgave at dømme, se på dem?’ (Joh. 5:19, 22, 27; Ap.G. 17:31) Temaverset for artiklen her siger at Jehova ‘ikke ønsker at nogen skal blive udslettet’, men derimod at “alle skal nå at angre og vende om”. (2. Pet. 3:9; 1. Tim. 2:4) Det er noget vi ved med sikkerhed, men vi må acceptere at vi ikke ved hvordan Jehova vil dømme dem der ikke har fået mulighed for at lære ham at kende, for det har han ikke fortalt os. Og han er heller ikke forpligtet til at fortælle os alle detaljer om hvad han har gjort, og hvad han vil gøre.

Hvad vil Jehova gøre med dem der måske ikke har haft mulighed for at høre om den gode nyhed før den store trængsel bryder ud? (Se paragraf 8) c


9. Hvat hevur Jehova fortalt okkum, at hann fer at gera?

9 Jehova har gennem Bibelen givet os indblik i nogle af de ting han vil gøre i fremtiden. For eksempel siger den at Jehova vil oprejse uretfærdige mennesker – mennesker der ikke har haft mulighed for at lære Jehova at kende og ændre deres måde at leve på. (Ap.G. 24:15; Luk. 23:42, 43) I den forbindelse opstår der andre vigtige spørgsmål.

10. Hvørjir aðrir spurningar stinga seg upp?

10 Vil alle der dør under den store trængsel, være væk for evigt, uden håb om at få en opstandelse? Bibelen gør det klart at de modstandere Jehova og hans himmelske hær udsletter i Harmagedon, ikke vil blive oprejst. (2. Thess. 1:6-10) Men hvad med andre der under den store trængsel dør som følge af sygdom, alderdom og ulykker, eller som bliver slået ihjel af andre mennesker? (Præd. 9:11; Zak. 14:13) Kunne nogle af dem være blandt de uretfærdige der vil få en opstandelse i den nye verden? Vi ved det simpelthen ikke.

HVAT VITA VIT?

11. Hvørjum verða menniskju dømd út frá?

11 Der er flere ting vi ved om det der skal ske i fremtiden. For eksempel ved vi at Jesus vil dømme mennesker ud fra den måde de har behandlet hans brødre på. (Matt. 25:40) De der bliver vurderet til at være får, er dem der har vist at de støtter Jesus og de salvede. Vi ved også at nogle af Jesus’ salvede brødre stadig vil være på jorden under den store trængsel og først vil blive taget til himlen kort før Harmagedon. Så længe de salvede stadig er på jorden, vil det måske være muligt for mennesker at begynde at støtte dem og det arbejde de udfører. (Matt. 25:31, 32; Åb. 12:17) Hvorfor er det interessant?

12-13. Hvussu fara summi kanska at reagera, tá ið tey síggja Bábylon hina stóru blíva oyðilagda? (Hygg eisini at myndunum.)

12 Når den store trængsel går i gang og Babylon den Store bliver ødelagt, er det muligt at nogle vil komme i tanke om hvad Jehovas Vidner længe har sagt ville ske. Vil nogle af dem der ser de begivenheder, ændre indstilling og få lyst til at tjene Jehova? – Åb. 17:5; Ezek. 33:33.

13 Hvis det sker, vil det minde meget om situationen i Egypten på Moses’ tid. Da israelitterne forlod Egypten, var der “en stor blandet flok” der rejste med dem. (2. Mos. 12:38) Nogle af dem begyndte måske at få tro da de så at de plager Moses havde advaret om, rent faktisk ramte landet. Hvis noget lignende sker efter ødelæggelsen af Babylon den Store, vil vi så blive skuffede over at folk får mulighed for at slutte sig til os så kort tid før enden? Selvfølgelig vil vi ikke det! Vi vil gerne efterligne vores Far i himlen, som er “en barmhjertig og medfølende Gud, der ikke hurtigt bliver vred, men er fuld af loyal kærlighed og sandhed”. b2. Mos. 34:6.

Nogle af dem der ser Babylon den Store blive ødelagt, vil måske komme i tanke om at Jehovas Vidner længe har sagt at det ville ske. (Se paragraf 12-13) d


14-15. Er æviga framtíðin hjá einum persóni treytað av, nær hann doyr, ella hvar hann býr? Greið frá. (Sálmur 33:4, 5)

14 Nogle gange hører man en bror eller søster sige om nogen i deres familie: “Det ville næsten være bedre hvis han døde før den store trængsel begynder, for så er der håb om at han får en opstandelse.” Det er helt sikkert sagt med et godt motiv. Men en persons evige fremtid afhænger ikke af hvornår han dør. Husk at Jehova er en fuldkommen dommer, og hans domme er altid helt igennem retfærdige. (Læs Salme 33:4, 5). Vi kan have tillid til at “hele jordens Dommer” vil gøre det der er rigtigt. – 1. Mos. 18:25.

15 Det virker heller ikke logisk at det er hvor en person bor, der er afgørende for om han eller hun får mulighed for at leve evigt. Det er utænkeligt at Jehova automatisk ville stemple millioner af mennesker som “geder” bare fordi de bor i et land hvor de ikke har haft mulighed for at lære ham at kende. (Matt. 25:46) Den retfærdige Dommer elsker de her mennesker utroligt højt. Hans kærlighed og barmhjertighed er langt større end vores. Vi ved ikke præcis hvad Jehova vil gøre under den store trængsel. Måske vil nogle få mulighed for at lære om Jehova, få tro på ham og stille sig på hans side når han gør sit hellige navn kendt for alle på jorden. – Ezek. 38:16.

Vil nogle ændre indstilling når de ser det der sker under den store trængsel?

16. Hvat vita vit um Jehova, sum gevur okkum álit? (Hygg eisini at myndini.)

16 Gennem Bibelen har vi lært hvor dyrebare alle menneskeliv er i Jehovas øjne. Han ofrede sin Søn for at give os alle sammen mulighed for at leve evigt. (Joh. 3:16) Vi har alle mærket Jehovas kærlighed i vores liv. (Esa. 49:15) Han ser os og kender os som enkeltpersoner. Faktisk kender han os så godt at hvis vi dør, kan han genskabe hver eneste lille detalje ved os og hvert eneste minde der har gjort os til dem vi er. (Matt. 10:29-31) Vi har mange grunde til at have fuld tillid til at vores kærlige Far vil dømme hver enkelt person på en helt igennem retfærdig og barmhjertig måde. – Jak. 2:13.

Vi kan have tillid til at Jehova vil dømme hver enkelt person på en helt igennem retfærdig og barmhjertig måde. (Se paragraf 16)


17. Hvat fara vit at kanna í næstu greinini?

17 Vores justerede forståelser vil faktisk få os til at føle at forkyndelsen haster mere end nogensinde før. Hvorfor? Og hvad motiverer os til ivrigt at blive ved med at forkynde? Det vil vi dykke ned i i den næste artikel.

SANGUR NR. 76 Gleðist tú?

a Du kan læse om den justering vi har foretaget i forbindelse med forbilleder og modbilleder, i artiklen “Således har det behaget dig at handle” i Vagttårnet for 15. marts 2015, s. 7-11.

b Efter at Babylon den Store er blevet ødelagt, vil alle Jehovas tjenere blive prøvet under Gog fra Magogs angreb. De der stiller sig på Guds folks side efter ødelæggelsen af Babylon den Store, vil også få deres tro prøvet.

c BILLEDBESKRIVELSE: Billeder der illustrerer hvorfor nogle måske ikke får mulighed for at høre den gode nyhed: (1) En kvinde bor et sted hvor den dominerende religion gør at det ikke er sikkert, (2) et par bor et sted hvor det politiske system gør at det er ulovligt og farligt, og (3) en mand bor et ekstremt fjerntliggende og utilgængeligt sted.

d BILLEDBESKRIVELSE: En ung kvinde der har forladt sandheden, kommer i tanke om det hun tidligere har lært om ødelæggelsen af Babylon den Store. Hun beslutter sig for at vende tilbage til Jehova og tager hjem til sine forældre, der er Jehovas Vidner. Hvis noget lignende sker i fremtiden, vil vi selvfølgelig være som vores barmhjertige og medfølende Gud og glæde os over at en er vendt om.