1. Hvat kunnu vit fáa burtur úr at gjøgnumganga Sálm 15:1-5?

 I DEN forrige artikel var vi inde på at de der indvier sig til Jehova og holder sig nær til ham, kan være gæster i hans telt. Men hvad kræves der af os for at vi kan have et nært venskab med Jehova? Det kommer Salme 15 ind på. (Læs Salme 15:1-5). Den fortæller hvad vi rent praktisk må gøre for at kunne være nære venner med Jehova.

2. Hvat hevur Dávid kanska hugsað um, tá ið hann nevndi teltið hjá Jehova?

² Salme 15 indledes med ordene: “Jehova, hvem kan være gæst i dit telt? Hvem kan få lov til at bo på dit hellige bjerg?” (Sl. 15:1) Måske var det telthelligdommen, der på et tidspunkt stod i Gibeon, der fik David til at bruge udtrykket Jehovas “telt”. Han nævnte også Jehovas “hellige bjerg” og tænkte måske på Zion i Jerusalem. Der, flere kilometer syd for Gibeon, fik David rejst et telt til pagtens ark indtil der blev bygget et mere permanent sted hvor den kunne stå. – 2. Sam. 6:17.

3. Hví vilja vit gjarna seta okkum væl inn í Sálm 15? (Hygg eisini at myndini.)

³ Det var selvfølgelig de færreste israelitter der nogensinde fik lov til at tjene ved telthelligdommen, og endnu færre fik lov til at komme ind i teltet hvor pagtens ark stod. Men alle Jehovas trofaste tjenere kunne være gæster i hans symbolske telt ved at komme nær til ham og blive ved med at være hans venner. Det er noget vi alle gerne vil. I Salme 15 nævnes nogle egenskaber som vi må arbejde på at få for at kunne forblive Jehovas venner.

 LIV EITT REINT LÍV, OG GER TAÐ, SUM ER RÆTT

4. Hvussu vita vit, at Jehova væntar meira av okkum, enn at vit lata okkum doypa? (Esaias 48:1)

⁴ I Salme 15:2 bliver en der er ven med Jehova, beskrevet som en “der lever et rent liv”, og “gør det der er rigtigt”. De udtryk der bruges her, indikerer at det er noget vi må blive ved med at gøre. Men hvad vil det sige at leve et rent liv, og er det virkelig noget vi kan leve op til som ufuldkomne mennesker? Ja. Når vi gør vores bedste for at adlyde Jehova, betragter han os som nogle der lever et rent liv. Når vi indvier os til ham og bliver døbt, er det bare begyndelsen. Det at man var en del af Israels nation, betød heller ikke automatisk at man var gæst i Jehovas telt. Nogle påkaldte Jehova, men ikke “i sandhed og retfærdighed”. (Læs Esajas 48:1). For at vise at de oprigtigt ønskede at være gæster i Jehovas telt, måtte israelitterne sætte sig ind i de krav han havde, og følge dem. Det samme gælder i dag. For at kunne have Jehovas godkendelse er det ikke nok at vi bliver døbt og kalder os Jehovas Vidner. Vi må blive ved med at ‘gøre det der er rigtigt’. Hvad vil det sige?

5. Hvat vil tað siga at akta Jehova í øllum?

⁵ For Jehova indebærer det at ‘leve et rent liv’ og ‘gøre det der er rigtigt’, mere end bare at komme regelmæssigt til møderne i en rigssal. (1. Sam. 15:22) Vi må være lydige mod Jehova i alt hvad vi gør, også når vi er alene. (Ordsp. 3:6; Præd. 12:13, 14) Det gælder også i mindre ting der umiddelbart ikke virker så vigtige. Når vi er lydige, viser vi at vi elsker Jehova, og det får ham til at elske os endnu mere. – Joh. 14:23; 1. Joh. 5:3.

6. Hvat mugu vit blíva við at gera sambært Hebrearabrævinum 6:10-12?

 ⁶ Jehova glæder sig over alt det vi har gjort for ham tidligere. Men det at vi tidligere har gjort nogle gode ting, er ikke ensbetydende med at vi nødvendigvis vil forblive gæster i Jehovas telt. Det kommer tydeligt frem i Hebræerne 6:10-12. (Læs). Jehova glemmer ikke alt det gode vi har gjort, men han ønsker at vi skal blive ved med at tjene ham af hele vores hjerte “lige til det sidste”. Han vil være vores ven for evigt hvis ikke vi “bliver trætte og giver op”. – Gal. 6:9.

TOSA SATT Í HJARTANUM

7. Hvat merkir tað at tosa satt í hjartanum?

⁷ En der ønsker at være gæst i Jehovas telt, må ‘tale sandt i sit hjerte’. (Sl. 15:2) Det indebærer mere end at man ikke lyver. Jehova ønsker at vi skal være ærlige og pålidelige i alt hvad vi siger og gør. (Hebr. 13:18) Det er vigtigt, “for Jehova afskyr den upålidelige, men han knytter nært venskab med dem der er til at stole på”. – Ordsp. 3:32.

8. Hvønn hugburð mugu vit ikki hava?

⁸ Hvad mere ligger der i det at tale sandt i sit hjerte? Det vil sige at man ikke lader som om man er lydig mod Jehova når man er sammen med andre, men overtræder hans love når man er alene. (Esa. 29:13) En der er upålidelig i Jehovas øjne, begynder måske at sætte spørgsmålstegn ved hans love og tvivle på at det er til bedste for ham at følge dem. (Jak. 1:5-8) Måske er han ligefrem ulydig mod Jehova i ting han ikke selv føler er så vigtige. Og hvis det ser ud til at der ikke er nogen konsekvenser ved det, får han måske mod til at gøre noget der er endnu værre. (Præd. 8:11) Selvom han mener at han tjener Jehova, har han ikke Jehovas godkendelse. Vi ønsker ikke at være hykleriske men at være ærlige i alle ting.

9. Hvat hendi fyrstu ferð Jesus hitti Natanael, og hvat lærir tað okkum? (Hygg eisini at myndini.)

 ⁹ Jesus’ første møde med Nathanael lærer os noget om hvor vigtigt det er at have et oprigtigt hjerte. Da Filip tog sin ven Nathanael med hen for at møde Jesus, skete der noget helt utroligt. Selvom Jesus aldrig havde mødt ham før, sagde han: “Se, her er en israelit som ikke har noget falsk i sig.” (Joh. 1:47) Jesus vidste at hans andre disciple var ærlige, men han så en helt særlig oprigtighed hos Nathanael. Nathanael var selvfølgelig ufuldkommen, men der var ikke noget hyklerisk eller bedragerisk ved ham. Det beundrede Jesus, og han roste Nathanael for det. Vi ønsker alle at Jesus skal kunne sige det samme om os.

10. Hví mugu vit hugsa um, hvussu vit tosa? (Jákupsbrævið 1:26)

¹⁰ De fleste af de krav vi finder i Salme 15, har at gøre med hvordan vi behandler andre. I Salme 15:3 står der om en gæst i Jehovas telt: “Han bruger ikke sin tunge til at bagtale med, han gør ikke sit medmenneske noget ondt, og han taler ikke dårligt om sine venner.” Hvis vi bruger vores evne til at tale på en forkert måde, vil vi virkelig skade andre, og vi vil ikke kunne være gæster i Jehovas telt. – Læs Jakob 1:26.

11. Hvat vil tað siga at baktala, og hvørja avleiðing kann tað fáa, viss mann ikki angrar?

¹¹ David nævnte helt specifikt det at bagtale andre. Hvad vil det sige? Generelt set er det en falsk udtalelse som kan skade en andens omdømme. Hvis man bagtaler andre og ikke angrer det, vil man blive fjernet fra den kristne menighed. – Jer. 17:10.

12-13. Hvussu kundu vit av óvart sagt okkurt negativt um okkara vinir? (Hygg eisini at myndini.)

¹² Salme 15:3 minder os også om at  man som Jehovas gæst ‘ikke gør sit medmenneske noget ondt og ikke taler dårligt om sine venner’. Hvad ligger der i de udtryk?

¹³ Vi kunne uforvarende komme til at sige noget dårligt om andre. Hvordan det? Forestil dig et af følgende tre scenarier: (1) En søster stopper i heltidstjenesten, (2) et ægtepar stopper på Betel, eller (3) en bror tjener ikke længere som ældste eller som menighedstjener. Ville det være passende at spekulere over grundene til forandringen og at give udtryk for de tanker over for andre? Det er godt at huske at der kan være gode grunde til forandringer som vi ikke kender til. En gæst i Jehovas telt “gør ikke sit medmenneske noget ondt, og han taler ikke dårligt om sine venner”.

ÆRA TEY, SUM ÓTTAST JEHOVA

14. Greið frá, hvussu gestirnir hjá Jehova kunnu avvísa tey, sum hava ein skammiligan atburð.

¹⁴ I Salme 15:4 står der at Jehovas venner “afviser dem der opfører sig forkasteligt”. Hvordan kan vi vide om nogen opfører sig forkasteligt? Som ufuldkomne mennesker er vi ikke i stand til at vurdere det. Hvorfor ikke? Der er nogle mennesker vi helt naturligt godt kan lide og er på bølgelængde med, og så er der måske andre som irriterer os lidt. Det er derfor vigtigt at vi kun afviser dem der i Jehovas øjne opfører sig forkasteligt. (1. Kor. 5:11) Det vil sige nogle som uden at angre gør noget der er forkert, taler dårligt om det vi tror på, eller prøver at svække vores forhold til Jehova. – Ordsp. 13:20.

15. Hvussu kunnu vit æra tey, sum óttast Jehova?

¹⁵ I Salme 15:4 står der at Jehova ønsker at vi skal vise dem der har ærefrygt for ham, ære. Det kan vi blandt andet ved at vise Jehovas venner venlighed og respekt. (Rom. 12:10) Videre i Salme 15:4 står der hvordan en der er gæst i Jehovas telt, kan gøre det helt konkret: “Hvis han har givet et løfte, holder han sit ord, også hvis det skader ham selv.” Det at bryde et løfte kan have konsekvenser for andre og medføre stor smerte for dem. (Matt. 5:37) For eksempel forventer Jehova at hans gæster lever op til deres ægteskabsløfte. Det glæder ham også når forældre gør alt hvad de kan, for at leve op til de løfter de giver deres børn. Kærlighed til Jehova og til vores medmennesker vil motivere os til at gøre vores bedste for at holde det vi lover.

16. Nevn eitt annað dømi um, hvussu vit kunnu æra vinirnar hjá Jehova.

¹⁶ En anden måde vi kan ære Jehovas venner på, er ved at være gæstfrie og gavmilde. (Rom. 12:13) Når vi bruger tid sammen med vores brødre og søstre, styrker det vores venskab, både med dem og med Jehova. Og når vi viser gæstfrihed, efterligner vi Jehova.

ELSKA IKKI PENGAR

17. Hvat nevnir Sálmur 15 um pengar, og hví?

¹⁷ Der står om en der er gæst i Jehovas telt, at han ‘ikke låner sine penge ud mod renter’, og at han ‘ikke skader en uskyldig ved at tage imod bestikkelse’. (Sl. 15:5) Hvorfor kommer den her korte salme ind på emnet penge? Hvis man går for meget op i penge, kan det skade  andre og ødelægge ens venskab med Jehova. (1. Tim. 6:10) På Bibelens tid var der nogle der udnyttede deres brødre der var fattige, ved at kræve renter af de penge de lånte dem. Der var også dommere der lod sig bestikke til at dømme uskyldige uretfærdigt. Det er alt sammen noget Jehova afskyr. – Ezek. 22:12.

18. Hvat kunnu vit spyrja okkum sjálvi um fyri at finna út av, hvønn hugburð vit hava til pengar? (Hebrearabrævið 13:5)

¹⁸ Det er godt for os en gang imellem at analysere vores indstilling til penge. Spørg dig selv: ‘Tænker jeg ofte på penge og på hvad jeg godt kunne tænke mig at købe? Hvis jeg låner penge, er jeg så lang tid om at betale dem tilbage fordi jeg tænker at personen der har lånt mig dem, ikke har brug for dem? Får penge mig til at føle mig bedre end andre, eller har jeg svært ved at være gavmild? Betragter jeg mine brødre og søstre som materialistiske bare fordi de har mange penge? Vil jeg hellere være venner med dem der har mange penge, end dem der ikke har så meget?’ Vi har fået den store forret at være gæster i Jehovas telt. Vi kan vise at vi værdsætter den forret ved at ‘lade vores måde at leve på være fri for kærlighed til penge’. Så vil Jehova aldrig forlade os. – Læs Hebræerne 13:5.

JEHOVA ELSKAR SÍNAR VINIR

19. Hví vil Jehova hava, at vit fylgja tí, sum stendur í Sálmi 15?

¹⁹ Salme 15 slutter med følgende løfte: “Intet kan ryste et sådant menneske.” (Sl. 15:5) Her nævner David den primære grund til de krav Jehova har til sine gæster. Han ønsker at vi skal være lykkelige, og derfor giver han os vejledning der vil give os et bedre liv og beskytte os. – Esa. 48:17.

20. Hvat kunnu gestirnir hjá Jehova gleða seg til?

²⁰ Der venter Jehovas gæster en skøn fremtid! De trofaste salvede vil få adgang til de “mange boliger” som Jesus har gjort klar til dem i himlen. (Joh. 14:2) De der har håb om at leve for evigt på jorden, glæder sig til at se Åbenbaringen 21:3 blive opfyldt. Det er en stor ære at vi kan være Jehovas venner, at vi kan være gæster i hans telt for evigt.