Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

For hundrede år siden — 1914

For hundrede år siden — 1914

„VI TROR, at Aaret 1914 vil frembyde større Muligheder for at tjene Sandheden, end noget tidligere Høstaar har gjort det,“ stod der i Vagt-Taarnet for 1. januar 1914. Det år som Bibelstudenterne i årevis havde set frem til, var nu endelig kommet, og de var travlt optaget af tjenesten. Som følge af deres flittige indsats i dette år hørte millioner om Bibelens løfter. Det var imidlertid helt andre ting der optog verden omkring dem.

Verden bliver mere voldelig

I begyndelsen af 1914 indtraf en af de mest voldelige begivenheder i strejkende arbejderes historie i USA. Den kostede adskillige mænd, kvinder og børn livet. De minearbejdere der strejkede, var sammen med deres familier blevet bortvist fra deres hjem som ejedes af mineselskaberne, og tvunget til at bo i teltlejre. Den 20. april udbrød der skyderier i en teltlejr nær Ludlow i Colorado. Minearbejdernes teltlejr stod i flammer. Overalt i området hævnede rasende minearbejdere sig ved at dræbe mange af mineselskabets vagter. Hæren blev tilkaldt for at genoprette ro og orden.

I Europa stod det endnu værre til. Den 28. juni affyrede en 19-årig bosnisk serber, Gavrilo Princip, det skud der dræbte ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig-Ungarn. Det var den gnist der antændte den første verdenskrig, og ved årets udgang var hele Europa blevet inddraget i denne krig, der dengang blev kaldt Den Store Krig.

Stævner med fokus på forkyndelsen

Mens verdens vanskeligheder tog til, opmuntrede Bibelstudenterne hinanden til at være ivrigt optaget af forkyndelsen. Det første stævne som Guds folk nogen sinde havde holdt i Sydafrika, begyndte den 10. april. Det højeste antal til stede ved dette stævne var 34. „Vi var i sandhed kun en meget ’lille skare’,“ skrev William W. Johnston. „Vi døbte næsten halvdelen af [de tilstedeværende] ved ... stævnet. Otte søstre og otte brødre symboliserede deres indvielse i overensstemmelse med Herrens anvisning.“ På stævnets sidste dag drøftede deltagerne hvordan man bedst kunne fremme forkyndelsesarbejdet i Sydafrika. I dag er de mere end 90.000 trofaste forkyndere i Sydafrika et vidnesbyrd om den succes som denne ’lille skare’ har haft.

Den 28. juni 1914, netop den dag ærkehertug Franz Ferdinand blev skudt, var Bibelstudenterne forsamlet i Clinton i Iowa, USA. Ved dette stævne, den 30. juni, sagde A.H. Macmillan: „Hvis vi ønsker at modtage vores belønning, må vi være travlt optaget af at gøre Guds vilje, være ude i forkyndelsen når som helst det er muligt, så verden kan vide at høsttiden er inde.“

„Fotodramaet“ tiltrækker millioner

Den 11. januar 1914 havde „Skabelsens Fotodrama“, en kombination af indspilninger med bibelske foredrag og musik, synkroniseret med farvelagte glaslysbilleder og levende billeder, premiere i New York. Den første forevisning blev overværet af 5.000, og mange måtte gå igen fordi der ikke var plads.

Forberedelserne til „Skabelsens Fotodrama“ havde taget to år; alligevel var det, ifølge Vagt-Taarnet, „knap nok færdigt da den første forevisning skulle finde sted i januar“. I løbet af den første halvdel af 1914 foretog brødrene flere forbedringer af „Fotodramaet“. De tilføjede for eksempel en indledende film med et synkroniseret indlæg af Charles Taze Russell, hvoraf det klart fremgik hvem der stod bag fremstillingen af „Fotodramaet“.

Da forevisningen af „Fotodramaet“ var på sit højeste, blev det vist samtidigt i så mange som 80 byer. I juli 1914 var det nået til Storbritannien og blev vist for fulde huse i Glasgow og London. I september blev det vist i Danmark, Finland, Schweiz, Sverige og Tyskland, og i oktober var det nået frem til Australien og New Zealand. Inden udgangen af 1914 havde over 9.000.000 set „Fotodramaet“.

Hver kopi af „Fotodramaet“ bestod af hundredvis af glaslysbilleder, mange spoler med levende billeder og snesevis af grammofonindspilninger. Det var dyrt at fremstille disse kopier, og hver forevisning krævede en stab af rutinerede brødre og søstre. Hele „Fotodramaet“ blev således hovedsagelig vist i store byer. For at kunne nå folk i landområderne fremstillede Bibelstudenterne også tre forkortede versioner af „Fotodramaet“. En af dem, det såkaldte „Heurekadrama“, bestod af lysbilleder ledsaget af bibelske foredrag og musik, mens en anden version og det meget kortere „Heureka-familiedrama“ kun gengav lyden uden lysbilleder eller levende billeder. Ved slutningen af 1914, mindre end fire måneder efter udgivelsen, havde mere end 70.000 i USA overværet en version af „Heurekadramaet“.

Kolportører og andre frivillige tager del i forkyndelsen

Arbejdet med „Fotodramaet“ var en ny og spændende form for forkyndelse, men Bibelstudenterne forstod at der var andre grene af forkyndelsen som de først og fremmest måtte koncentrere sig om. I et brev fra Charles Taze Russell til alle kolportører, nu kaldet pionerer, stod der: „Vi kender ikke nogen anden form for tjeneste der giver så megen frugt i denne høsttid. Det er grunden til at vi ikke tilskynder kolportører til at tage del i arbejdet med Fotodramaet ... Andre brødre og søstre, der ligeledes er loyale mod Herren ... kan tjene i forbindelse med Dramaet.“

I januar 1914 var der 850 kolportører. I løbet af dette år uddelte disse nidkære evangelieforkyndere mere end 700.000 eksemplarer af Studier i Skriften. I Vagt-Taarnet blev der givet udtryk for en „varm interesse“ i disse kolportører, og dets læsere blev opfordret til at „tale opmuntrende ord til dem, for deres tilværelse er ikke altid en dans på roser“.

Bibelstudenterne uddelte traktater på mange forskellige sprog. I 1914 uddelte de i alt over 47 millioner eksemplarer af The Bible Students Monthly (Bibelstudentens Månedsblad) og andre traktater.

Bibelstudenternes arbejde måtte uvægerlig vække opmærksomhed. De forkyndte jo offentligt, og deres møder var gratis. En præst udbrød klagende: „Om kort Tid vil Folk anse det for en Forbrydelse at tage Kollekter, og hvad skal der saa blive af os? Denne Pastor Russell bringer os alle i Vanry.“

Hedningernes tider udløber

Bibelstudenterne var overbeviste om at „hedningernes tider“, der omtales i Lukas 21:24 (da. aut.), ville udløbe omkring den 1. oktober 1914. Efterhånden som oktober nærmede sig, steg forventningen. Nogle Bibelstudenter havde endda en „nedtællingsliste“, så de kunne sætte et tjek for hver dag der gik. Mange mente at de ville komme „ind på den anden side af forhænget“, til himlen, på den dato.

Om morgenen den 2. oktober 1914 trådte bror Russell ind i spisesalen på Betel og bekendtgjorde for betelfamilien: „Hedningernes tider er endt, og deres kongers dage er forbi!“ Nogle af de tilstedeværende kunne sikkert genkende disse ord, der var baseret på sang nr. 171 i deres sangbog Hymns of the Millennial Dawn. Siden 1879 havde Bibelstudenterne sunget at „hedningernes tider er snart forbi“, men nu gjaldt disse ord ikke mere, for „hedningernes tider“, eller „nationernes fastsatte tider“, var virkelig endt. (Lukas 21:24) Med tiden har vores sangbøger genspejlet denne vigtige ændring.

Som et led i deres beslutning om at forblive trofaste til enden benyttede nogle nedtællingslisten „Vær trofast indtil døden“

Da året var omme, var det messianske rige blevet fast forankret i himlen, og nogle Bibelstudenter mente at deres arbejde var fuldført. De havde ingen anelse om at de stod over for en tid hvor de ville blive prøvet og sigtet. Årsteksten for 1915 var: „Kan I drikke af mit bæger?“ baseret på Mattæus 20:22 i King James-oversættelsen. Det „bæger“ Jesus sigtede til, indbefattede de prøvelser han ville komme ud for indtil sin død. Bibelstudenterne ville komme ud for prøvelser, både fra deres egne rækker og udefra. Deres udholdenhed og trofasthed under disse prøvelser ville bevise deres loyalitet mod Jehova.