Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Isua Ikie Emi Ẹbede—1914

Isua Ikie Emi Ẹbede—1914

ENYỌN̄-UKPEME (Ikọmbakara) eke January 1, 1914, ọkọdọhọ ete: “Imenịm ke 1914 ọyọnọ nnyịn ekese ifet nditan̄a akpanikọ akan isua idọk ekededi emi ekebede.” Isua emi Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹketiede-tie ẹbet ke ediwak isua ama edisịm ndien, mmọ ke ẹkenyụn̄ ẹsịn ifịk ẹnam utom ukwọrọikọ. Ifịk oro Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹkesịnde isua oro ama anam ata ediwak owo ẹkop mme un̄wọn̄ọ Bible. Edi ererimbot ẹkesịn ifịk ẹnam ata isio isio n̄kpọ.

Afai Etetịm Okpon ke Ererimbot

Ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ 1914, ndiọkn̄kan afai utre utom ke United States ama ada uwem ediwak irenowo, iban, ye nditọwọn̄. Ẹma ẹbịn mme ọdọk ukan̄ oro ẹketrede utom ye ubon mmọ ẹsion̄o ke ufọkidụn̄ itieutom, mmọ ẹnyụn̄ ẹka ẹkebọp mme tent ẹdụn̄. Ke April 20, ẹma ẹtọn̄ọ nditop ikan̄ ndọn̄ ke mme tent oro ke mbọhọ Ludlow ke Colorado. Ẹma ẹkịm ikan̄ ke mme tent mme ọdọk ukan̄ oro. Mme ọdọk ukan̄ oro ẹma ẹyat esịt ẹwot ediwak mbon ukpeme itieutom udọk ukan̄. Ẹma ẹkot mbonekọn̄ ẹdikpan mmọ.

N̄kpọ ama akam ọdiọk akan oro ke Europe. Ke June 28, Gavrilo Princip, owo isua 19 emi edide owo Serbia Bosnia ama otop Francis Ferdinand emi akakarade Austria owot. Emi ekesịn akpa ekọn̄ ererimbot. Ke utịt 1914, akpa ekọn̄ ererimbot emi ẹkekotde Akwa Ekọn̄ ama esịm ofụri Europe.

Ikpọ Mbono Ẹnam Ẹnen̄ede Ẹkwọrọ Ikọ

Ke ini akwa afanikọn̄ emi ke ererimbot, Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹma ẹsịn udọn̄ ẹnọ kiet eken ẹte ẹsịn ifịk ẹnam utom ukwọrọikọ. Akpa mbono ikọt Abasi ke South Africa ọkọtọn̄ọ ke April 10. N̄wakn̄kan ibat mme andidụk mbono oro ẹkedi owo 34. William W. Johnston ekewet ete: “Ikenen̄ede idi ata ‘ekpri otuerọn̄.’ Ima inịm se ikperede ndisịm mbahade iba ke otu [mbon oro ẹkedụkde] . . . mbono oro baptism. Nditọete iren itiaita ye nditọete iban itiaita ẹma ẹyarade uyakidem mmọ nnọ ke ido Ọbọn̄.” Ke akpatre usen mbono oro, mbon oro ẹkedụkde ẹma ẹneme ẹban̄a mfọnn̄kan usụn̄ emi ẹkpenamde utom ukwọrọikọ ọkọri ke South Africa. Mfịn, se iwakde ibe mme anam-akpanikọ asuanetop 90,000 ke South Africa ẹwụt ke ‘ekpri otuerọn̄’ oro okụt unen.

Ke June 28, 1914, usen emi ẹketopde Ọbọn̄ Ferdinand ẹwot, Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹma ẹsop idem ke Clinton ke Iowa ke U.S.A. Ke mbono oro, ke June 30, A. H. MacMillan ama ọdọhọ ete: “Edieke iyomde ndibọ utịp ana ika iso isịn ifịk inam uduak Abasi, iwọrọ an̄wautom ini ekededi oro ikemede, ikọkwọrọ etop idọk inọ ererimbot.”

Ata Ediwak Owo Ẹma “Photo-Drama”

“Photo-Drama of Creation” ekedi ediye senima emi esịnede utịn̄ikọ Bible, ndien ẹkebem iso ẹsio enye ke New York ke January 11, 1914. Tọsịn owo ition ẹkedụk ke akpa ini oro ẹkesiode do, ndien ẹma ẹdọhọ ediwak owo ẹfiak ẹnyọn̄ sia ufan̄ mîkekemke mmọ.

Ama ada isua iba ndinam “Photo-Drama of Creation,” edi Enyọn̄-Ukpeme ọkọdọhọ ke “ndikosụk n̄kụre enye ekedi ke January oro ẹkewụtde enye ke akpa ini.” Ke January esịm June 1914, nditọete ẹma ẹnam “Photo-Drama” etetim ọfọn. Ke uwụtn̄kpọ, mmọ ẹma ẹsịn ikpehe emi akasan̄ade ye ikọ Charles Taze Russell ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ, ndien emi ama anam ẹnen̄ede ẹfiọk mbon oro ẹkenamde “Photo-Drama.”

Ke ini emi ẹkenen̄erede ẹsio enye, ẹma ẹsio ke ukem ini ke ikpọ obio 80. Ke July 1914, enye ama esịm Great Britain, ẹnyụn̄ ẹsio ke ufọk oro mme owo ẹyọhọde ke Glasgow ye London. Ke September, ẹma ẹsio enye ke Denmark, Finland, Germany, Sweden, ye Switzerland. Ke October, ẹma ẹsio enye ke Australia ye New Zealand. Se iwakde ibe owo miliọn usụkkiet ẹma ẹse “Photo-Drama” ke akpa isua oro ẹkesiode enye.

“Photo-Drama” kiet kiet ama enyene ediwak slide, ediwak fim ndise emi ẹnamde-nam n̄kpọ ẹwụt, ye ediwak usanikwọ. Ama ọsọn̄ urua ndinam fim emi, ndien ama oyom nditọete emi ẹkesisiode ẹnen̄ede ẹnyene mbufiọk. Ntem, ẹkesisio ofụri “Photo-Drama” akpan akpan ke ikpọ obio. Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹma ẹnam utọ mbio mbio “Photo-Drama” ita man ẹtiene ẹsio ke mme obio-in̄wan̄. Ẹkekot utọ kiet “Eureka Drama Y,” emi ekesịnede slide ke ediye akrasi ye utịn̄ikọ Bible ye ikwọ emi ẹkemụmde ẹdọn̄ ke usanikwọ. Iba eken ẹkedi “Eureka Drama X” ye “Eureka Family Drama” emi okomụhọde akan kpukpru mmọ. Iba emi ẹkedi uyo-uyo, inyụn̄ inyeneke slide m̀mê ndise oro ẹnamde-nam n̄kpọ ẹwụt. Ikọyọhọke ọfiọn̄ inan̄ tọn̄ọ ẹkenam “Eureka Drama,” se ibede owo 70,000 ke United States ẹma ẹse ekededi ke otu mmọ etisịm utịt 1914.

Mme Colporteur ye Mme Anamutom Unyịmesịt Ẹtiene Ẹnam Utom Ukwọrọikọ

Okposụkedi emi utom edisio “Photo-Drama” ekedide obufa onyụn̄ aduaide owo idem, Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹma ẹfiọk ke odu mme usụn̄ ukwọrọikọ en̄wen emi ẹdide akpan n̄kpọ ẹkan. Leta kiet emi Charles Taze Russell ekewetde ọnọ kpukpru colporteur, emi ẹkotde mme asiakusụn̄ idahaemi, ọkọdọhọ ete: “Idụhe utom emi anamde ẹnam mbet ke ini idọk emi nte utom colporteur. Ke ntak emi, nnyịn iyomke mme Colporteur ẹnam utom Photo-Drama . . . Nditọete eken emi ẹtienede ẹsọn̄ọ ẹda ye Ọbọn̄ . . . ẹkeme ndinam utom Photo-Drama.”

Ke January 1914, colporteur 850 ẹkedu. Ke isua oro, ifịk ifịk mme ọkwọrọ eti mbụk oro ẹma ẹsuan se ibede Studies in the Scriptures 700,000. Enyọn̄-Ukpeme ama etịn̄ ke “ẹnen̄ede ẹma” mme colporteur onyụn̄ ọdọhọ mme andikot ete “ẹsịn udọn̄ ẹnọ mmọ sia isimemke ye mmọ kpukpru ini.”

Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible eken ẹma ẹnịm mme tract ke ediwak usem. Ke 1914, mmọ ẹma ẹnịm se ibede The Bible Students Monthly miliọn 47 ye mme tract eken!

Utom Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ikedịghe edịbe. Mmọ ẹkenam utom ukwọrọikọ mmọ an̄wan̄wa, mbono esop mmọ okonyụn̄ edi ke mfọn. Ọkwọrọ ederi Christendom kiet ama eseme ete: “Idibịghike mme owo ẹmọn̄ ẹdikere ke edi idiọkn̄kpọ nditan̄ etịbe, ndien nso iditịbe inọ nnyịn? Pastọ Russell oyom ndinam nnyịn idia esuene emi.”

Utịt Ini Mme Gentile

Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹkenịm ke “ini mme Gentile,” oro ẹtịn̄de ẹban̄a ke Luke 21:24 (Edisana Ŋwed Abasi Ibom), editre ke October 1, 1914. Mmọ ẹma ẹnen̄ede ẹnyene idotenyịn nte October akasan̄ade ekpere. Ndusụk Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹma ẹkam ẹnyene n̄wed usenọfiọn̄ emi mmọ ẹkesisịnde idiọn̄ọ nte usen kiet kiet ebede. Ediwak mmọ ẹkekere ke ẹyeda mmimọ enyọn̄ heaven usen oro.

Ke usenubọk October 2, 1914, Brọda Russell ama odụk ubet udia Bethel onyụn̄ ọtọt ọnọ ubon Bethel ete: “Ini Mme Getile okụre, ndidem mmọ ẹkara ẹma.” Ndusụk mbon oro ẹkedude ẹma ẹfiọk ke ikọ oro okoto ọyọhọ ikwọ 171 ke n̄wedikwọ mmọ emi ẹkekotde Hymns of the Millennial Dawn. Ọtọn̄ọde ke 1879, Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹma ẹsikwọ ikwọ emi ọkọdọhọde “Utịt ini mme Gentle ke ekpere,” edi ikọ oro ikenenke aba sia Ini Mme Gentile, m̀mê “edimek ini mme idụt,” ama esịm utịt. (Luke 21:24) Nte ini akakade, mme ikwọ n̄wedikwọ nnyịn ẹma ẹsịne akpan ukpụhọde emi.

Kad usenọfiọn̄ emi ẹkekotde “Wụt Idem Nte Anam-Akpanikọ Tutu Esịm N̄kpa,” emi ẹkesisịnde idiọn̄ọ nte usen kiet kiet ebede, ama an̄wam ndusụk owo ẹsọn̄ọ ẹda ẹnam akpanikọ tutu esịm utịt

Etisịm utịt isua oro, Obio Ubọn̄ Messiah ama akakara ke heaven, ndien ndusụk Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹma ẹkere ke imokụre utom mmimọ. Mmọ ikọfiọkke ke mmimọ imọn̄ idụk ini idomo ye edisat nsion̄o. Ibuotikọ isua 1915 ekedi “Nte mbufo ẹmekeme ndin̄wọn̄ cup emi ami nyomde ndin̄wọn̄?” emi ẹkedade ẹto Matthew 20:22. “Cup” emi Jesus eketịn̄de aban̄a ama esịne idomo emi akanade enye osobo tutu esịm n̄kpa. Ini ama ekpere emi akanade Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹsobo idomo ke otu idemmọ ye ke an̄wa. Nte mmọ ẹdinamde n̄kpọ ke ini idomo emi ediwụt m̀mê mmọ ẹsọn̄ọ ẹda ye Jehovah.