I Sverige blev en somalisk kvinde inviteret til et møde i rigssalen, og hun besluttede at tage derhen. Men det gik ikke så godt. Ingen bød hende velkommen. Alle stirrede bare på hende, og hun følte sig meget utilpas. En der sikkert havde lagt mærke til at hun virkede forlegen, spurgte hende: „Er du gået forkert?“

 „Ja, det tror jeg faktisk!“ svarede hun, og så gik hun. Da hun senere mødte de forkyndere der havde inviteret hende til mødet, var hun vred og sagde at dér ville hun aldrig gå hen igen. Det overraskede forkynderne, for de kunne slet ikke huske at de havde set hende. Men da de fik talt lidt mere om det, gik det op for dem at hun ved en fejltagelse var gået ind i en kirke!

Nu opfordrede forkynderne hende til at prøve rigssalen igen. Det gik hun med til, men sagde at hvis hun følte sig dårligt tilpas, ville hun højst blive der i ti minutter. Da hun kom ind i rigssalen, fik hun en hjertelig velkomst af hele menigheden! Hun blev så glad for  at være der at hun var den sidste der forlod salen efter mødet. Siden da har hun overværet alle møderne, og hun er nu en døbt forkynder.

Stergios er en ung mand der bor i Grækenland. Da han en formiddag gik hjem fra arbejde, besluttede han at gå ned ad en anden gade end han plejede. Her så Stergios noget der lå på gaden og som fangede hans opmærksomhed. Det var en indbydelse til højtiden til minde om Kristi død. Han kunne se overskriften: „Hvordan betragter du Jesus?“ Men fordi der var så mange mennesker i nærheden, havde Stergios ikke lyst til at samle indbydelsen op fra gaden. Da han kom hjem, begyndte han at tænke på det trykte spørgsmål, og han blev nysgerrig efter at få mere at vide.

Om eftermiddagen havde Stergios en aftale med nogle andre om at drikke en kop kaffe. På vej hen til stedet besluttede han at gå hen til den gade hvor han havde set indbydelsen, i håb om at den stadig lå der. Det gjorde den! Imidlertid var der stadig mange mennesker rundt om, så igen lod han være med at samle den op. Efter at have drukket kaffe med sine venner gik han direkte hen til den samme gade, og indbydelsen lå der stadig! Denne gang tog han den op og begyndte at læse den. Da han var færdig, besluttede han at gå med til mindehøjtiden.

Efter at have overværet højtiden tog Stergios imod tilbuddet om et bibelstudium i sit hjem. Han begyndte at overvære møderne, og han gjorde gode åndelige fremskridt. Han blev døbt på en særlig stævnedag som blev holdt i marts 2013.

Fra Danmark: I januar 2010 var en bror i København ved navn Finn ude at gå en tur, og han havde nogle blade med som han tilbød. I en af de smalle gader kom en ældre herre hen imod ham. Finn tilbød ham numrene for december 2009, hvori flere artikler handlede om julen. Da den ældre mand svarede, genkendte Finn hans stemme. Manden var en kendt, veluddannet radiovært. Dagen efter tændte Finn for programmet, og her blev han overrasket over at høre radioværten fortælle om de to blade han havde modtaget dagen før, og læse dele af artiklerne højt. Blandt andet læste han om den gådefulde „stjerne“ der havde vist sig i forbindelse med Jesu fødsel. Han erkendte at det måtte være Satan der stod bag.

Finn følte sig så opmuntret over den gode omtale af bladene at han besluttede at aflægge radioværten et besøg. I samtalens løb spurgte han høfligt om det ikke var muligt at arrangere et fast radioprogram om bibelske emner. To uger senere fik han et positivt svar. Der fulgte mere end 30 programmer af to timers længde, og de handlede alle om Jehovas Vidner og om Bibelen. Radioværten og Finn behandlede udvalgte emner og besvarede hundreder af telefonopkald fra lyttere.

En af lytterne ringede til radiostationens tekniker og opgav sit telefonnummer fordi han ville have kontakt med vores brødre. Dette blev hurtigt arrangeret. Denne mand havde i mange år hørt venner og slægtninge tale dårligt om Jehovas Vidner, men radioprogrammerne havde fået hans fordom mod Jehovas  Vidner til at forsvinde. Der blev oprettet et bibelstudium, og i 2013 overværede manden mindehøjtiden og det særlige offentlige foredrag. Han overværer alle møder om søndagen og giver gode kommentarer til vagttårnsstudiet. Også andre i området har reageret positivt på budskabet fordi de har hørt disse udsendelser.

Det var den sidste dag under et områdestævne i Italien. Lucio stod og sagde farvel til nogle venner, da et ægtepar kom hen til dem. Lucio spurgte hvilken menighed ægteparret hørte til. „Vi hører ikke til nogen menighed,“ svarede de.

„Er I da blevet inviteret af nogen?“ spurgte Lucio.

„Nej, vi er selv kommet.“

Nu blev Lucio nysgerrig, så han spurgte: „Må jeg gerne spørge hvad der har fået jer til at komme?“

„Vi fandt en trykt indbydelse ved døren, og så besluttede vi at komme,“ svarede de.

Da de nu fortalte Lucio hvor de boede, udbrød Ester, hans kone: „Så var det mig der gav jer indbydelsen! Det var den sidste dag i kampagnen, og i stedet for at kassere de indbydelser der var tilbage, ville jeg hellere lægge dem ind hos folk der ikke var hjemme.“ Da ægteparret havde fundet indbydelsen, besluttede de at tage af sted til stævnehallen for at overvære programmet den følgende søndag. Efter en kort samtale inviterede Lucio og Ester dette ægtepar til at tage med dem hjem og spise, og så fortsatte de samtalen. Gæsterne sagde ja til et bibelstudium. De er altid godt forberedte til studiet. Nu overværer de også møderne og tager del i dem.