Lucas, den lille dreng i jw.org-filmserien Bliv Jehovas ven, er nu blevet kendt overalt i verden. Den første film med denne tiltalende lille fyr er allerede blevet oversat til over 130 sprog, og der er kommet i hundredvis af breve om denne filmserie.

Det følgende brev er fra en 11-årig pige og hendes søster på 8: „Vi vil gerne give et bidrag til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Vi har tjent pengene ved at opdrætte to kalve og sælge dem. De hed Store Røde og Jarl. Når vi gerne vil give jer pengene, er det fordi vi tænkte at I kunne bruge dem til at lave  flere Bliv Jehovas ven-film. Vi synes det kunne være alle tiders hvis Lucas fik en ny lillesøster og måtte finde sig i at han ikke længere fik så megen opmærksomhed. Lucasfilmen er vores yndlingsfilm!“

Mange børn kan hele filmen udenad, deriblandt sangen og endda fortællerens kommentarer. En søster skrev at i hendes menighed på 100 forkyndere er der 40 børn, de fleste under ti år. Hun sad på tredje række da sang nummer 120 blev sunget ved et mødes afslutning, og fik tårer i øjnene da hun hørte hvor begejstret børnene sang „deres sang“.

En bedstemor fortæller at da hendes barnebarn havde set filmen to gange, sagde pigen: „Jeg må ind og rydde op på mit værelse, så ingen falder over mit legetøj og kommer til skade.“ Hun var så opsat på at gøre det at hun ikke ville spise før hendes værelse var kommet i orden.

I en landsby i Sydafrika var der mange børn der hver dag gik ind og ud hos en forkynder. Nogle troede at det var fordi familien plejede at sælge slik. Men børnene i landsbyen var af andre børn blevet indbudt til at se tegnefilmen Lyt, adlyd — og bliv velsignet på deres eget sprog — xhosa. Ved en lejlighed var der elleve børn til stede, og de havde alle lært ordene i sangen udenad.

I Ecuador var der to quichuatalende brødre, Isaac på otte år og hans femårige bror, Saul. De var ikke Jehovas Vidner, og de plejede at lægge deres  småmønter til side så de kunne købe legetøj i form af geværer, sværd og actionfigurer. En dag bad deres mor dem om at rydde op på deres værelse og lægge alt deres legetøj i en papkasse under sengen. Senere fik drengene foræret den nye dvd Bliv Jehovas ven, og de så den sammen. En uge derefter, mens moren var ved at gøre rent, fandt hun at papkassen under sengen var tom, bortset fra en legetøjsbil. Hun spurgte drengene: „Hvor er jeres legetøj?“ De svarede: „Jehova kan ikke lide den slags legetøj, så vi har smidt det hele ud.“ Når andre børn i nabolaget nu leger med legetøj der fremmer vold, siger Isaac til dem: „Lad være med at lege med det. Det kan Jehova ikke lide.“