I Kutaisi, den næststørste by i Republikken Georgien, blev der i 13 år holdt stævner i en faldefærdig gammel champagnefabrik. Man hængte plasticpresenninger over siddepladserne, så det ikke skulle regne ned på deltagerne. Nu har brødrene en ny, passende rigssal, der kan udvides så den også kan bruges til stævner. Under byggeriet var 50 brødre ved at læsse cementblokke af en lastbil, da der kom nogle betjente for at se hvad der foregik. Arbejdernes glæde og iver gjorde et stort indtryk på betjentene, som roste dem og endda hjalp med at tømme lastbilen. De opfordrede brødrene til at tilkalde dem hvis  nogen generede dem. Betjentene lovede at overvære det første stævne der skulle holdes i den nye stævnehal.

Malachi, en ældste der bor i Burundi, tjente til livets opretholdelse ved at dyrke jorden og ved at transportere varer på sin cykel. For at støtte byggeriet af rigssalen besluttede Malachi at han ville være på byggepladsen hver dag. Men det betød at han måtte have penge så han kunne forsørge sin familie i de to måneder byggeriet varede. Han solgte derfor sin cykel og gav nogle af pengene til sin kone, så hun kunne tage sig af familien, og resten af dem lagde han i bidragsbøssen som en hjælp til byggeomkostningerne. Følgen var at han under byggeriet fik en god oplæring af de erfarne byggearbejdere. Efter at rigssalen var færdig, lykkedes det Malachi at finde arbejde inden for byggefaget, da folk var blevet klar over hvor dygtig han var. Malachi er nu også blevet i stand til at købe sig en anden cykel.

Bygningen af rigssale i fjerntliggende områder i Malawi er forbundet med ganske særlige udfordringer. I det forløbne tjenesteår blev der bygget en rigssal i et område hvor vejene var usædvanlig dårlige. Brødrene fra afdelingskontoret måtte bruge firehjulstrukne køretøjer for at få byggematerialerne frem til byggepladsen. De lokale brødre sagde at beboerne i området viste stor interesse for projektet. Mange der ikke var Jehovas Vidner, tilbød at hjælpe med og arbejdede til sent ud på aftenen med at aflæsse sand, sten, cementsække og tagblikplader. Ja, der var ligefrem tidspunkter hvor antallet af dem der ikke var Vidner, var større end antallet af Jehovas Vidner! Den indsats Jehovas Vidner gør i sådanne fjerntliggende  områder for at bygge værdige mødesale hvor de kan tilbede Gud, havde gjort så stort et indtryk på de lokale beboere at de fik lyst til at hjælpe med.

I Elfenbenskysten studerer et specialpionerpar Bibelen på det lokale sprog, bete, med et ægtepar der har ti børn. I maj 2013 skulle det første stævne på bete holdes i byen Daloa, og hele familien ville gerne med til det. Udgiften til at rejse frem og tilbage ville imidlertid beløbe sig til 800 CFA (kr. 8,00) for hver af dem, og faren havde ikke råd til at betale for sin store familie. Han var dog fast besluttet på at overvære stævnet, og han fik en idé. Han gav sin ældste datter 300 CFA (kr. 3,00) og foreslog at hun skulle sælge bolsjer, og det gjorde hun. Derved tjente hun tilstrækkeligt til at betale sin billet. Faren gjorde det samme med de andre børn — han gav dem hver 300 CFA så de kunne åbne en lille bolsjeforretning, indtil de alle havde nok til at betale for deres rejse. Sammen med nogle andre overværede de derefter stævnet. Det var med stor begejstring de lyttede til programmet på deres modersmål!