Skip to content

Skip to table of contents

Moba Klengariourreng er a Chelsel a Taem er a Ringel

Moba Klengariourreng er a Chelsel a Taem er a Ringel

“Oba ngariourreng el olengesenges er a Dios er kid.”​—MIKA 6:8.

CHELITAKL: 48, 1

1-3. Ngera el tekoi a dimlak lerellii a profet, me ngera mlo rsel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

A KING JEROBOAM er a beluu er a Israel a tileketekii a olengetongel er a klsuul chelid er a mats er a Bethel. Me a Jehovah a ulderchii a profet el mla er a Juda el mo melekoi er a kerrekerilel a Jehovah el mo er ngii. Ngika el ngariou a rengul el profet a ullengesenges er a Jehovah e ngilai a klemechel el mo dmung. Me a king a kmal ngilasech a rengul er a profet, engdi Jehovah a ulemekerreu er ngii.​—1 King 13:1-10.

2 A Jehovah a milengelechel er ngika el profet me ngdiak longang me a lechub e ngmelim sel lebo er a Israel, e dirrek sel lluut el merael e ngmle kirel okiu a kuk ta er a rael. Me ngar er a omerollel el mo remei, e ngulsiueklii a ta el chuodel el rubak el ulumulak er ngii el kmo ngullab a klemechel a Jehovah. Ngika el rubak a ullengit er a profet me lebo er a blil e ledak el melim e lomengur. Me ngika el profet a chiloit a tekingel a Jehovah e mirrael lobengkel ngii el rubak. Me a Jehovah a mlo kesib a rengul er ngii. Me sera lengar er a omerollel el mo remei e a laion a uldelecheklii el mekodir.​—1 King 13:11-24.

3 Ngdiak dodengelii a uchul me ngika el profet a kilengei el orrenges a tekingel ngika el rubak e bai chiloit a tekingel a Jehovah. engdi kede medengei el kmo ngmlo diak ‘loba klengariourreng’ el olengesenges er a Jehovah. (Monguiu er a Mika 6:8.) Ngar er a Biblia e ngmesaod el kmo a dorael lobengkel a Jehovah a uldimukl er a bo doumerang er Ngii, e doltirakl a ulekrael er ngii, e dolengesenges er ngii. A ngariou a rengul chad a medengei el kmo ngkirel el di blechoel el meluluuch. Me oleko ngike el profet a mle ngariou a rengul, e ngulterekokl el ullengit a ulekrael er a Jehovah el kirel a mengedechang el tekoi. A lebebil e ngmo meringel er kid el melilt a tekoi, e dirrek el locha mo diak lsal bleketakl a tekoi el soal a Jehovah a doruul. Engdi lsekum ngmo ngariou a rengud, e kede lmuut lolengit er a Jehovah me ngomekrael er kid me lak bo deruul a meklou el cheleuid el tekoi.

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 Sel mlo merek el suobel e kede silubii a belkul a bo lengariou a rengud me sel uchul me ngklou a ultutelel el kired er chelechang. Engdi kede mekerang e lmuut el mo ngariou a rengud? Ngera el blekeradel a sebechel melasem er a klengariourreng er kid, el ochotii el kmo kede oltaut er tia el tekoi me a lechub e ngdirk ngarbab a rengud? Me bo dosaod aika el edei el blekeradel.​—Osisechakl 11:2.

SEL LEMENGODECH A BLEKERADEL

5, 6. Ngmilekera Barsilai e ochotii el kmo ngmle ngariou a rengul?

5 A blekerdeled a sebechel lochotii el kmo kede oba klengariourreng me a lechub e ngdiak er sel taem el lemengodech a ngerachel el mloterekokl er kid me a lechub e ngblekerdelel a klengar er kid. Me ngsebeched el nguu a klubeled er a Barsilai el ngii a kmal mle kmeed el sechelil a King el David. Sera bo el 80 a rekil, e a David a ullengit er ngii el mo kiei er a Jerusalem lobengkel. Me alta tiang a kmal mle klou el chetengakl el tekoi, engdi a Barsilai a dilu el kmo ngbai ungil a lenguu tia el techall el msa Kimham el locha mle ngelekel.​—2 Samuel 19:31-37.

6 Ngera me a Barsilai a ultngeklii tia el okedong? Nglocha chiliis a ngerachel, me a lechub e ngmle soal a di beot el rolel a klengar? Ngdiak, ngbai olechotel a klengariourreng er ngii, e le ngmle medengei el kmo ngmla mengodech a blekerdelel a klengar er ngii, e dirrek el mle ungil medengei a tekoi el dikea lsebechel el remuul. (Monguiu er a Galatia 6:4, 5.) Me ngkired el mo ua Barsilai el mo diak di dolatk a soad me a lechub e domekesiu er kid el mo er a rebebil, e ngbai soad el msa Jehovah aike el kot el ungil er kid. Tiang a lmuut el klou a ultutelel er a ngii di el ileakl el ngerachel me a lechub e ngchetengakl el tekoi. (Galatia 5:26) Me a lsekum e ngmo ngariou a rengud e kede kongei el teloi er a rudam er kid el mengebkall er a Jehovah e dirrek lolengeseu er a rebebil.​—1 Korinth 10:31.

7, 8. Ngmekera klengariourreng e ngosukid me ngmo diak di dultuil er a uldesued?

7 Ngsebechel mo meringel er kid loba klengariourreng sel lemoterekokl er kid a betok el ngerachel me a dereder. Engdi ngsebeched el nguu a klubeled er a Nehemia. Sel taem er a lerenges el kmo ngkmal betok a mondai el lechelebangel a rechad el ngar er a Jerusalem, e ngmilluluuch lolengit er a Jehovah me lengesuterir. (Nehemia 1:4, 11) Me a Jehovah a ulenger er a nglunguchel. A King el Artakserses a rirellii el mo kabernor er sel beluu. Me alta e a Nehemia a mle mesisiich e merau el chad, engdi ngdimlak ta el taem el di lultuil er a uldesuel. Ngbai ullengit a ngeso me a ulekrael er a Jehovah, e mle bek el sils el longuiu a Llechul. (Nehemia 8:1, 8, 9) Ngdirrek el mle merreder er a rebetok el chad, engdi ngdimlak a ta el lousbech er tia el llemeltel el di mo uchul a klungiolel me a lechub e ble lemekngit a omerellel el mo er a rebebil.​—Nehemia 5:14-19.

8 Me kid a di ua Nehemia, a lsekum ngmoterekokl er kid a betok el ngerachel me a lechub e ngmengodech a ngerecheled, e ngsoad el melemolem loba klengariourreng. Ngkmal diak el soad el di mo ultuil er a uldesued me a lechub e ngklemedengei er kid. Ngmekera chad e omuchel el di mo ultuil er a uldesuel? El ua tiang, a ta er a remechuodel a mo meruul a tekoi el kirel a ongdibel e diak lomuchel el meluluuch. Me a lechub a odam me a lechub a odos a rullii a omelilt er ngii, e mochu meluluuch lolengit er a Jehovah me ngomekngeltengat er a omelilt el bla lerellii. Engdi a ngariou a rengul chad a diak di lultuil er a uldesuel, el mo lmuut er a tekoi el bla loruul er ngii el betok el taem. Ngungil medengei el kmo a duch er ngii a kmal diak lsebechel el mo mekesiur a duch er a Jehovah. (Monguiu er a Osisechakl 3:5, 6.) Ngar tia el beluulechad er chelechang, e a rebetok el chad a di melatk er a di tir, e di sorir el mengaiuechit er a rebebil. Engdi a remesiungel a Jehovah a kmal diak leuaisei. Ngdiak a ta el lomdasu el kmo, a bo lebetok a ngerechelir e te kuk mo ungil er a rebebil er a chelsel a telungalek, me a lechub a ongdibel. Ngbai soad el melatk er a ngerecheled el ngar er a cheldebechelel a Jehovah, e dmak el oureor el teloi er a rudam me a rudos er kid.​—1 Timothy 3:15.

SEL BO LEMEKNGIT A TEKINGIR ME A LECHUB E TE CHEMAT ER KID A REBEBIL

9, 10. Ngmekera klengariourreng e ngosukid sel lebo lemekngit a tekingir a rebebil el bedul kid?

9 Ngsebechel mo mekngit a rengud a lsekum a chad a mekngit a tekingel el bedul kid. E tia el tekoi a dilubech el mo er a Hana. Ngikang a kmal mle mekngit a rengul alta e a bechil a kmal mle betik a rengul er ngii. A Penina a mle ta er a bechil a Elkana e di mle blechoel el omekrur er ngii, e le ngmla er ngii a rengelekel, e a Hana a dimlak el sebechel lomechell. Me a ta er a klebesei, e ngkmal mlo mekngit a rengul a Hana me ngmlo er a templo el mo meluluuch. E a ngarbab el prist el Eli a milsang el lmangel e mlo omdasu el kmo ngcheltelaol! Me ngmle sebechel a Hana el kmal mo kesib a rengul, engdi ngulechotii a omengull er a longer er a Eli. E a uriul, e ngmilluluuch el ochotii a klaumerang me a bltkil a rengul el mo er a Jehovah.​—1 Samuel 1:5-7, 12-16; 2:1-10.

10 A klengariourreng a sebechel ngosukid el melemolem el mo mesisiich er a mekngit e “meruul a ungil tekoi.” (Rom 12:21) Tia el beluulechad er a Satan a kmal mui er a mekngit el tekoi. Me ngdiak lemechas a rengud a lsekum e ngmo mekngit a omeruul el bedul kid. Alta ika el tekoi a sebechel longasech a rengud, engdi ngkired el mereched el oltngakl er tia el mekngit el uldesued. (Psalm 37:1) Engdi ngsebechel lmuut el mo meringel, a lsekum e ngduubech a mondai er a delongeled kid me a rudam me a rudos er kid er a ongdibel. A lsekum e ngmo uaisei, e ngsoad loukerebai er a Jesus. A Biblia a mesaod er ngii el kmo: “Ser a le motuub e ng dimlak lolaitechei” ngbai “di ultuil omeltkel er a Dios el melemalt a loukerrekeriil.” (1 Petrus 2:23) Me a Jesus a kmal mle ngariou a rengul e mle medengei el kmo, a Jehovah a ulterekokl el mo sumechokl a ngii di el chelebirukel. (Rom 12:19) Me ngsoad el mo oba klengariourreng me lak ‘domtechei a mekngit el oba mekngit.’​—1 Petrus 3:8, 9.

11, 12. (a) Kede mekerang e melemolem el ngariou a rengud er sel taem el rechad a oldanges, me a lechub e te chemat er kid? (b) Ngmekera biled me a omerelled e ochotii el kmo kede oba klengariourreng?

11 Ngdirrek el sebechel mo measem a klengariourreng er kid sel loldanges, me a lechub e te chemat er kid a rebebil. A Esther a chirremii tia el rolel a odanges me a omengebkall. Ngika el dil a ta er a kot el mle klebokel el redil er a Persia. Ngmle ta el rak el lekiei el teloi er a rebebil el redil el di chelilt er a meringel a cheral cheluch me a ungil lomengetmeklel a bedengir, el kaiuechit el kirel ngike el bo lengiltii a king el mo kuin er ngii. E a uriul e a king a ngileltii a Esther el mo kuin, engdi a rokui el chetengakl el mlo er a Esther a dimlak lerellii el mo kedidai a rengul. Ngbai millemolem loba klengariourreng e ungil a omerellel e ulecholt a omengull el mo er a rechad.​—Esther 2:9, 12, 15, 17.

A biled, ngochotii el kmo kede olecholt er a omengull el mo er a Jehovah me a rebebil me a lechub e ngolechotel a kldidairreng? (Momes er a parakurab 12)

12 A klengariourreng er kid a mocholt lokiu a biled, me a omerelled el ochotii el kmo kede oba omengull el mo er a rechad. Kede dirrek el melasem el olecholt er a ‘delemedemek me a chelellakl reng,’ e bai diak dousimang me a lechub e kede melasem el mengas a rengrir a rechad. (Monguiu er a 1 Petrus 3:3, 4; Jeremia 9:23, 24) Me a tekoi el domdasu a sebechel el mo chemolt el okiu a tekinged me a omerelled. El ua tiang, kede locha mo melasem el meruul er a rechad el mo omdasu el kmo, kid a kmal ileakl el chad lokiu a tekoi el doruul me aike el dodengei, me a lechub e te rechad el dodengelterir. Me a lechub e kede melasem el meruul a tekoi el leko bo lomdasu a rechad el kmo ngdi mle uldesued, e a lechub e te mla er ngii a ullengeseu er kid. Engdi ka molatk er a Jesus, ngmle sebechel el mengas a rengrir a rechad el lousbech er a llemesel a rengul. Engdi ngbai mle blechoel el mesaod a tekoi lousbech er a Tekingel a Dios. Ngkmal mle chetil a rechad a loldanges er ngii, e le ngdi mle soal a rokui el klebkall me a odanges a lebo er a Jehovah.​—Johanes 8:28.

SEL DORUUL A OMELILT ER KID

13, 14. Ngmekera klengariourreng e ngosukid el mo meruul a ungil el omelilt?

13 Ngkired el mo oba klengariourreng sel doruul a omelilt er kid, me a lechub e ngsel lolilt a tekoi el kired a rebebil. Sera lekiei er a Sesarea a apostol el Paulus, e ngmle soal el mo er a Jerusalem el mo merekui a urerel lebilsang a Jehovah. Engdi a profet el Akabus a dilu er a Paulus el kmo, a lsekum e ngmong, e te mo mdechemii e locha mo mekodir. Me a rudam a ulengit er ngii me lak lorael, engdi a Paulus a mla tibir er a rengul el mo er a Jerusalem. Me tiang, ngmle belkul a kmo ngdi mle ultuil er a uldesuel? Ngdiak, a Paulus a mle ngariou a rengul e kmal uluumerang er a Jehovah. Me a rudam er ngii a uleba klengariourreng, e kilengei er a uldesuel a Paulus e milecherei me ngmerael.​—Rellir 21:10-14.

14 A klengariourreng a ngosukid el mo ungil melilt a tekoi el mo lmuut er a taem el diak dodengelii, me a lechub e kede meruul er a tekoi el mo er sel domdasu er ngii. El ua tiang, kede locha mo omdasu el mo mesiou el mui el taem. Engdi ngera mo duubech a lsekum kede mo smecher? E mekerang a lsekum a rechad er a blid a mo smecher me a lechub e te mo ousbech a ngesou? Kede mo mekerang sel dorael el mo meklou el chad? Ngdiak el sebeched el mo onger aika el ker el mo lmuut me a doluluuch e dolatk el kirel. (Olisechakl 8:16, 17) Engdi a lsekum e kede oumerang er a Jehovah, e kede mo medengei e kongei aike el diak el sebeched el meruul. Kede mo merriter a klemerang el tekoi, e olengit a ulekrael, e sel klou a ultutelel, kede meluluuch el olengit a ngesou er a Jehovah. E seikid e ngkired el mo oltirakl er a ulekrael el lokiu chedaol reng er Ngii. (Monguiu er a Olisechakl 11:4-6.) A Jehovah a sebechel el omekngeltengat er a omelilt er kid, me a lechub e ngolengeseu er kid el mo melodech er a uldesued.​—Osisechakl 16:3, 9.

A ROLEL E NGSEBECHED EL LMUUT EL OLECHOLT ER A KLENGARIOURRENG

15. Ngmekera e ngosukid el mo oba klengariourreng sel dolebedebek el kirel a Jehovah?

15 Ngmekerang e sebeched el lmuut el mo olecholt er a klengariourreng? Kede mo mesaod a eua el rolel. A kot, ngkired el melebedebek er a Jehovah, e dmolech el melebedebek el kmo ngika ngua ngera el Dios. Me sel domekesiu er kid er Ngii, e kede mo medengei el kmo kede kmal mekekerei e diak el betok el tekoi a dodengei. (Isaia 8:13) Lak dobes el kmo kid a mesiou er a Kot el Ngarbab el Dios el diak el chad me a lechub e ngchanghel. Me a dolebedebek er tiang e ngosukid el mo oba klengariourreng er a “cheungel a mesisiich el chimal a Dios.”​—1 Petrus 5:6.

16. Ngmekera omelebedebeked el kirel a bltkil a rengul a Dios e rullid el mo ngariou a rengud?

16 A ongerung, e ngsebechel lmuut el mo ngariou a rengud a lsekum kede mo dmolech el melebedebek er sel rolel a bltkil a rengul a Jehovah el bedul kid. A Paulus a ulemekesiu er a ongdibel el mo er a bedengel a chad. A Jehovah a riruul a rokui el klekedellel a bedengel a chad el kmal meklou a ultutelel. (1 Korinth 12:23, 24) Me a derta er kid a dirrek el kmal mekreos er a osengel a Jehovah. Ngkmal diak lomekesiu er kid el mo er a rebebil, e dirrek el di melemolem el betik a rengul er kid el mo lmuut er a taem el bo lecheleuid a omerelled. Me ngsebeched el melechesuar a ulekerreu sel dodengei el kmo, a Jehovah a kmal betik a rengul er kid.

17. Ngmo uchul a ngera el klungioled sel domes a klungiolir a rebebil?

17 A Ongedei, nglmuut el mo ngariou a rengud a lsekum e kede blechoel el omes aike el klungiolir a rebebil, el ua Jehovah. Seikid e ngmo sebeched el olengit a ngeso er tir e mo kongei a uldesuir, e bai diak di dolasem el meruul er tir el di mo oltirakl a uldesued me a lechub e kede mengedereder er tir. (Osisechakl 13:10) Ngdirrek el mo dmeu a rengud, a lsekum a rudam me a rudos er kid a moterekokl er tir a ileakl el ngerachel. E kede dirrek el mereng a sulel a Jehovah el kongei er kid el rokui me kede mesiou er ngii.​—1 Petrus 5:9.

18. Ngmekera mla muksau el ukltked e ngosukid el lmuut el mo ngariou a rengud?

18 A ongeuang, e nglmuut el mo ngariou a rengud sel dousbech a omellach er a Biblia el omeksau er a ukltked. Aika el omellach a ngosukid el mo omdasu e omelechesiu a tekoi el ua Jehovah. Me sel dosuub el mo omes a tekoi el ua osengel a Jehovah, e ngmo sebeched el melilt a tekoi el oldeu er a rengul. Me a cherengel a taem el dosuub e doluluuch, e doltaut aike el desuub, e a ukltked a lmuut el mo mesisiich. (1 Timothy 1:5) Kede mo meduch el omes er a rebebil el kuk ungil er kid. Me a lsekum kede meruul uaisei, e a Jehovah a tibir el kmo ngmo “sumechokl a rokui el tekoi,” e dirrek el ngosukid me nglmuut el mo ngariou a rengud.​—1 Petrus 5:10.

19. Ngera mo ngosukid el melemolem el oba klengariourreng?

19 Ke dirk melatk er ngike el profet el mla er a Juda el dulsaod er ngii er a uchelel tia el suobel? Ngurridii a klengar er ngii me a deleuill er ngii me a Jehovah, e le ngmlo kedidai a rengul. Engdi kid a sebeched el melemolem el oba klengariourreng el mo lmuut er a taem el lebo lemeringel er kid. Me a ungil kerebai er a rebetok el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah a ochotii el kmo, ngdirrek el sebechel mo ngariou a rengud. Me a klemengetel a taem el dosiou er a Jehovah, e ngkired el lmuut el mo mui el ultuil er ngii. (Osisechakl 8:13) Me kede rokui el dirk sebeched el merael lobengkel a Jehovah el diak lultuil er a blekeradel el dechelebangel er ngii. E tiang a kot el ngarbab el chetengakl el sebeched el nguu. Mada, me debo er a tkurrebab el sebeched el melemolem el oba klengariourreng, e dorael lobengkel a Jehovah el diak a ulebengelel.