Skip to content

Skip to table of contents

Ngera Mo Nguemed Sel Lemei a Rengedel a Dios?

Ngera Mo Nguemed Sel Lemei a Rengedel a Dios?

“Ma belulechad ma ngelbokl ra belulechad a mo nguemed; ngdi ngikel meruul a soal a Dios a di kiei el mo cherechar.”​—1 JOHANES 2:17, BT.

CHELITAKL: 55, 24

1, 2. (a) Ngokiu a ngera el rolel e tia el mekngit el beluulechad a di ua ngike el mekngit el chad el mochu okodall? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngmo uangera uldesuir a rokui el ngar er a eanged me a chutem, er a uriul er a lengemed tia el mekngit el blekeradel?

KA MOLATK er tia el tekoi. A kot kdekudel el chad a merael er a chelsel a kelebus e a remengkar er ngii a oldiu el kmo, “Dead man walking!” el belkul a kmo a “ulekoad el chad a merolang!” Ngera me te melekoi el uaisei? E le alta e kede omes er ngii el dirk chad e mesisiich a bedengel, engdi ngmla moterekokl er a kerrekeriil el kmo ngkirel el okodall, me ngar er a omerollel el mo okodall. Sei a uchul me ngsebeched el omes er ngii el ua bla lemad. *​—Momes er a footnote.

2 Tia el mekngit el beluulechad el dekiei er a chelsel, a sebeched lomekesiu er ngii el mo er ngika el mekngit el chad el mochu okodall. A Biblia a kmo: “Ma belulechad . . . a mo nguemed.” (1 Johanes 2:17, BT) A Jehovah a mla tibir el mo okngemedii tia el mekngit el blekeradel, me ngkmal ulterekokl a uldesued el kirel. Engdi ngar er ngii a klou a ultutelel el tekoi el lekakerous er ngii tia el ulebongel er a mekngit el blekeradel, me sel okodellel ngike el mekngit el chad. A rebebil a locha mo omdasu el kmo a kerrekeriil el kirel ngike el chad a diak el tabesul, e mo meruul a ultekengir el kirel e le te melatk el kmo nglocha mo er ngii a techellel el suobel. Engdi a Jehovah a cherrungel el loukerrekeriil, me a uldesuel el mo olekngemed er tia el mekngit el blekeradel a kmal melemalt el tekoi. (Duteronomi 32:4) E tia el kerrekerilel a kmal diak el bo lobosech. Me a uriul er a lengemed tia el mekngit el blekeradel, e a rokui el ngar er a eanged me a chutem a mo kongei el kmo, a kerrekerilel a Jehovah a mle melemalt. Me a rechad a ulterekokl el kmal mo dmeu a rengrir!

3. Ngera el eua el tekoi a mo nguemed sel lemei a Rengedel a Dios?

3 Ngera el tekoi a uldimukl er tia el ‘belulechad el mo nguemed’? Nguldimukl er aike el rokui el mekngit el tekoi el mla mo blekerdelel a klechad er chelechang. Ngkmal di kmedu el mo nguemed el rokui. E tiang a tedebechel a “evangkelio ra rengedel a Dios.” (Mateus 24:14, BT) Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a eua el tekoi el mo nguemed sel lemei a Rengedel a Dios el ngii a: remekngit el chad, me a mengebirukel el cheldebechel, me a mekngit el omeruul, me a mekngit el blekeradel. E ngar er a derta er aika el tekoi e kede mo suubii el kmo (1) Ngera ngrullii er kid er chelechang, (2) ngera ngmo rullii a Jehovah el kirel me a (3) tekoi el bo lenguu el mtechei aika el rokui.

REMEKNGIT EL CHAD

4. Kede chuarm er a ngera el blekerdelir a remekngit el chad?

4 Kede chuarm er a ngera el blekerdelir a remekngit el chad er chelechang? A apostol el Paulus a dilu el kmo, ngar er a taem er a uriul sils e ngmo er ngii a “belsechel a ringel.” Ngdirrek el dilu el kmo: “Mar mekngit el chad mar mengeblad a mengal mora mekngit.” (2 Timothy 3:1-5, 13, BT) Me kau, ngmla ta el bo mchelebangel er tia el tekoi? A rebetok er kid a mla ta el bo lechuarm er a omerellir a remekngit el chad el ua koadelchad, me a klauketui, me a omengetukel, me a rekmal mekngit el chad. E a rebebil er tir a kmal diak lomart a mekngit el lomeruul el loruul. E a rebebil a kuk meruul er tir el leko te olengeseu er a rechad, e a lechub e te kmal omulak e mekngit a omerellir. Me alta e ngdirkak bo dechelebangel a chouaika el mekngit el omeruul, me ngii el tekoi a dirrek el ngar er ngii a letemellii er kid. Kede mo smecher sel derenges a chais el kirel a mekngit el omerellir el bedul a rengalek, me a remechuodel, me a rechad el diak el sebechir el di tir el sobecheklterir. Me a omerellir tirka el mekngit el chad a di ua omerellel a tebelik el charm me a lechub a remekngit el anghel. (Jakobus 3:15) Engdi ngdmeu a rengud e le Tekingel a Jehovah a meskid a omelatk.

5. (a) Ngera el techall a dirk ngar er ngii el kirir a remekngit el chad? (b) Ngera mo duubech el mo er tirke el diak lekengei el ngmodech a blekerdelir?

5 Ngera ngmo meruul er ngii a Jehovah? Chelecha el taem, e a Jehovah a dirk omesterir a techellir a remekngit el chad me lobult. (Isaia 55:7) Alta e tia el mekngit el blekeradel a kmedu el mo nguemed, engdi tirka el chad a dirkak lemukerrekeriil. Me ngera mo duubech el mo er tirke el diak lekengei el ngmodech a blekerdelir, e dirk melemolem el melisiich er tia el blekeradel el mo lmuut er a taem er a kloul ringel? A Jehovah a mla tibir el kmo, ngmo okngemedeterir a rokui el mekngit el chad er tia el chutem. (Monguiu er a Psalm 37:10.) Chelecha el taem, e a rebetok a meduch el omart a mekngit el omerellir me te blechoel el diak bo lobals el kirel ngii el omerellir. (Job 21:7, 9) Engdi a Biblia a mengelechel er kid el kmo: “Ng mengkar a bek el blekeklel a chad. Ng diak a milkolk el sebechel el mertii er a Dios a chad el meruul a klengit.” (Job 34:21, 22) Me ngkmal diak el sebechel a ngii di lengerang el obart er a osengel a Jehovah. Ngsebechel el mes a rokui el mekngit el omerellir. E a uriul er a Armakedon, e kede mo osiik er tir er aike el basio el lebla er ngii engdi ngkmal diak debetik er tir. Te mo nguemed el mo cherechar!​—Psalm 37:12-15.

6. Te rua techang a mo melemolem el kiei sel lengemed a remekngit el chad? E ngera me tiang a kmal ungil chais?

6 Te rua techang a melemolem el kiei sel lengemed a remekngit el chad? A Jehovah a tilbir el kmo: “Tirkel medemedemek a mo ungilbesrir el kiei el ngar a beluu el ungil a rengrir er a cherrungel budech.” E a uriul el ngar tia el osisiu el psalm e kede menguiu el kmo: “A re melemalt a mo ungilbesrir el kiei er a chelsel a beluu e mo oubeluu er ngii el di blechoel.” (Psalm 37:11, 29) Te rua techang a re “medemedemek” me a “re melemalt”? A remedemedemek el chad a tirke el mesuub e olengesenges er a Jehovah. E a remelemalt a tirke el betik a rengrir er a llechul a Dios el kirel a llemalt. Ngar tia el beluulechad er chelechang, e a remekngit el chad a kuk betok er a remelemalt. Engdi ngar er a chelsel a beches el beluulechad, e ngdi tirke el medemedemek me a remelemalt el chad a mo kiei er a chelsel. E tirkang a mo rullii tia el chutem el mo baradis!

MENGEBIRUKEL EL CHELDEBECHEL

7. Ngera telemellel aika el mengebirukel el cheldebechel el kired er chelechang?

7 Ngera telemellel aika el mengebirukel el cheldebechel el kired er chelechang? A betok el mekngit el omeruul a diak el meketmokl el okiu derta el chad e ngbai okiu aika el cheldebechel. A klsuul klechelid a mla mengeblad er a rebetok el miliol el chad. El ua tiang, te mesaod a blulak el kirel a Dios, e dirrek el melekoi el kmo ngdiak doumerang er a Biblia, e dirrek el omulak er a rechad el kirel a klengar er a rechad er tia el chutem er a ngar medad el klebesei. Me aika el mengebirukel el kabelment a melisiich a tekoi er a mekemad, me a omengetukel er a rechad, e dirrek el kmal omekringel er a remechebuul, me tirke el diak el sebechir el di tir el mesebechakl er tir. Chouaika el kabelment a kmal mla mo merau, e mesisiich el okiu sel losebechakl er a resorir el chad e lekengei el mecheluch er a rechad. Aika el cheldebechel a mla tomall a eltel me a debel me a chetemel a beluu, e dirrek el ousbech er a rechad el di mo uchul a klungiolir me ngdi tir el kesai el chad a mo merau. Me ngbleketakl el kmo, aika el mengebirukel el cheldebechel a uchul a meklou el chelebuul me a ringel er chelechang.

8. Ngera ngmesaod a Biblia el kirel aike el mengebirukel el cheldebechel el rebetok el chad er chelechang a omdasu el kmo ngkmal mesisiich?

8 Ngera ngmo meruul a Jehovah? A kloul ringel a mo omuchel er sel taem el kabelment er a klechad a mo oldechelakl a klsuul el klechelid, el losaod er ngii a Biblia el kmo ngoteruul dil el okedongall el Kloul Babilon. (Ocholt 17:1, 2, 16; 18:1-4) Aike el klsuul el klechelid a mo mokngemed. Engdi ngera mo duubech el mo er a rokui el mengebirukel el cheldebechel? A Biblia a omekesiu er tir el mo er a rois me a iungs, e le te kmal mesisiich. (Monguiu er a Ocholt 6:14.) Engdi ngdirrek el melekoi el kmo, a kabelment me a bebil el cheldebechel el diak lolengeseu er a Rengedel a Dios a mo mokngemed. E tiang a mo ulebongel el tedebechel a kloul ringel. (Jeremia 25:31-33) E a uriul er isei, e ngmo diak a ta el mengebirukel el cheldebechel!

9. Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo, a beches el beluulechad a kmal mo ungil chelderoder a tekoi er a chelsel?

9 Ngera momtechei aika el mengebirukel el cheldebechel? Ngmo er ngii a cheldebechel el mo medechel er tia el chutem er a uriul er a Armakedon? A Biblia a kmo, kede mengiil er a “beches el eanged ma beches el beluulchad, el rokui el tekoi er ngii a di llemalt.” (2 Petrus 3:13) Me sel dimla eanged me a chutem, a mesaod el kirel aika el mengebirukel el kabelment me a rechad el tir a omtebechel. Me sel lengemed, e ngerang a momtechei er ngii? A “beches el eanged ma beches el beluulchad.” Me tia el beches el eanged a mesaod el kirel a beches el kabelment el ngii a Renged el meketmokl er a Jesus Kristus, me tirke el 144,000 el mo obengkel el mengedereder. E a beches el chutem, a mesaod el kirir a rechad el mo chederedall er cheungel a Rengedel a Dios. Me a Jesus me tirke el mengedereder el obengkel, a mo cherrungel el oukerebai er a Jehovah el ngii a Dios a modeuades a tekoi el loruul. (1 Korinth 14:33) Me tia el “beches el beluulchad,” a kmal mo ungil chelderoder a tekoi er a chelsel. E mo er ngii a remelemalt el chad el omekerreu a tekoi er a chelsel. (Psalm 45:16) Tirka el chad a bo lomekrael er tir a Kristus me tirke el 144,000 el obengkel. Me ka di molatk er a taem el rokui el mengebirukel el cheldebechel a mo mutechei er a di ta el cheldebechel el oba kltarreng, e diak a ta el bo longebirukel a loruul a tekoi!

MEKNGIT EL TEKOI

10. Ngera el mekngit el tekoi a mui er a basio el mkiei er ngii? Ngera ngrullii er kau me a telungalek er kau aika el mekngit el tekoi?

10 Ngera ngrullii er kid a mekngit el tekoi? Kid a kiei er a chelsel a beluulechad el mui er a deleboes el omeruul, me a blulak, me a meringel el koadelchad. Me a tekoi er a ongelaod er a chelsel, a remuul a mekngit el tekoi el mo ua lungil el uchul a otuub el mo er a llechul a Jehovah el kirel a llemalt me a cheleuid el tekoi. (Isaia 5:20) Me a ruungalek er chelechang, a kmal mechesang el omekerreu er a rengelekir er aika el mekngit el tekoi. Ngmera el tekoi, a rokui el mera el Kristiano a blak a rengrir el omekerreu er a deleuill er tir me a Jehovah er a chelsel tia el beluulechad el diak lomekerreu a llechul a Dios.

11. Ngera kede suubii er a kerrekerilel a Jehovah el mo er a beluu er a Sodom me a Gomora?

11 Ngera ngmo rullii a Jehovah el kirel a mekngit el tekoi? Ka di molatk aike el leriruul a Jehovah el kirel a mekngit el tekoi el mla er ngii er a beluu er a Sodom me a Gomora. (Monguiu er a 2 Petrus 2:6-8.) A Lot a mle melemalt el chad, e ngii me a telungalek er ngii a chilarm er a mekngit el tekoi el lurruul a rechad el kiliei el iliuekl er tir. Me a Jehovah a tilemellii tia el rokir el beluu, me bo lengemed aike el rokui el mekngit el mla er a chelsel. Engdi tia el omerellel a “olachidnger” el kirir a remekngit el chad er chelechang. Me ngdi osisiu, a omerellel a Jehovah er a lokngemed aike el mekngit el tekoi er a ngar er a mong, a dirrek el mo osisiu sel bo lokngemed aike el mekngit el ngar er ngii er chelechang.

12. Ngera bebil el tekoi el kau omes el beduluchei el kirel sel bo lengemed tia el mekngit el blekeradel?

12 Ngerang a momtechei a mekngit el omeruul? Ngar er a chelsel a beches el beluulechad, e kede mo mechesang el meruul a betok el ungil tekoi. El ua tiang, kede mo meruul er tia el beluulechad el mo baradis, e omekedechor a blid kid me a rebetik er a rengud. Kede dirrek el mo outkeu er tirke el betok el miliol el mo mekiis er a kodall, e mo olisechakl er tir el kirel a Jehovah me aike el rokui el bla leruul el kirir a rechad. (Isaia 65:21, 22; Rellir 24:15) Seikid el taem, e kede kmal mo mechesang el kirel aike el tekoi el rullid me ngdmeu a rengud e dirrek el mo uchul a odanges el mo er a Jehovah!

MEKNGIT EL BLEKERADEL

13. Ngera telemellel a ultok el dilubech er a Eden?

13 Ngera ngrullii er a klengar er kid a mekngit el blekeradel? A beluulechad el mui er a rechad el di mengebirukel me a mengibirukel el cheldebechel me a mekngit el tekoi a mla lmuut el rullii a blekeradel er a klengar el kmal mo mekngit. Me kid el rokui a mla mo chuarm er a tekoi el ua mekemad me a chelebuul me a omengetukel me a secher me a dirrek el kodall. E aika el rokui el mekngit el blekeradel a ulemuchel er sel taem el Satan me a Adam me a Eva a mlo omtok er a Jehovah. Me kid el rokui a chuarm e le tir el mlo omtok er a Dios.

14. Ngera ngmo rullii a Jehovah el kirel a mekngit el blekeradel?

14 Ngera ngmo rullii a Jehovah el kirel a mekngit el blekeradel? Ka molatk aika el tekoi. A Jehovah a tilbir el mo okngemed a mekemad. (Monguiu er a Psalm 46:8, 9.) Ngmo okngemedii a secher. (Isaia 33:24) Ngmo okngemedii a kodall el mo cherechar. (Isaia 25:8) Ngmo okngemedii a chelebuul. (Psalm 72:12-16) A Jehovah a mo okngemed a rokui el mekngit el blekeradel el uchul a ringelel a klechad er chelechang. Ngdirrek el mo okngemed a rokui el mekngit el omeruul el Satan me a rechanghel er ngii a millisiich!​—Efesus 2:2.

Molatk er a beluulechad el diak a mekemad, me a secher, me a lechub a kodall er a chelsel! (Momes er a parakurab 15)

15. Ngera bebil tekoi el mo nguemed e diak el lluut el mo er ngii er a uriul er a Armakedon?

15 Ka di molatk er a klengar er a chelsel a beluulechad el diak a mekemad, me a secher, me a kodall! Ngmo diak a resoldau, me a klekedall er a mekemad, me a olekull el kirir tirke el mad er a mekemad. Ngmo diak a belkul a osbitar, me a retoktang, me a re nurse, me a morgue, me a dirrek el olekull el kirir a rulekoad. Ngmo diak a mekngit el omeruul me ngmo diak dousbech er a rebulis, me a security alarm, e dirrek el locha mo diak a ultutelel a lok me a kiis! Aika el rokui el mekngit el blekeradel el uchul a ringelel a klechad a mo nguemed el mo cherechar.

16, 17. (a) Ngmo uangera uldesuir tirke el mo suobel er a Armakedon? Mosaod. (b) Ngmekera e mo ulterekokl a rengud el kmo, kede melemolem el kiei er a uriul er a lengemed tia el mekngit el beluulechad?

16 Ngmo uangera blekerdelel a klengar sel lengemed a mekngit el blekeradel? Ngmeringel er kid er chelechang el melechesuar. E le ngkmal meketeketang el dekiei er a chelsel a beluulechad el mekngit a blekeradel er ngii, me nglocha diak dolechesuar a telemellel er a uldesued. Ngsebeched el omekesiu er ngii el mo er a rechad el kiei er a chelsel a beluu el mla mo smau er a cherrodech me a oto er a mlai. Me tirke el chad el kiei er bita er a blil a komi me te dirrek el mla mo smau er a bul me ngdiak lolechesuar. Engdi sel taem el Jehovah a mo okngemed aika el rokui el mekngit el blekeradel, e ngkmal mo dmeu a rengud!

17 Ngera mo mtechir a ringelel a uldasu el dechuarm er ngii er chelechang? A Psalm 37:11 a kmo: “Tirkel medemedemek a mo ungilbesrir el kiei el ngar a beluu el ungil a rengrir er a cherrungel budech.” Ngkmal mengelaod a rengud sel dodengei el kmo, tiang a kmal soal a Jehovah el mo otutii el kired! Me ngar er a chelsel aika el meringel el blekeradel el dechelebangel, e debo er a tkurrebab el sebeched el olekeed er kid er a Jehovah me a cheldebechelel. A omeltkem el kirel a ngar medam el klebesei a kmal mekreos, me bo mungil el melatk er ngii, e mrellii el mo klemerang er a rengum, e mouchais er a rebebil el kirel. (1 Timothy 4:15, 16; 1 Petrus 3:15) Ngoeak tiaikid, e ngmo ulterekokl a rengum el kmo sel lengemed tia el mekngit el beluulechad, e ke mo melemolem el kiei el dmeu a rengum el diak a ulebengelel!

^ par. 1 Tia el parakurab a mesaod er a omeruul el mileketmokl er a betok el rak er a uchei el ngar er a chelsel a bebil el blil a kelebus er a beluu er a Merikel.