Skip to content

Skip to table of contents

A Rengum Lebo er Sel Ngar er Ngii a Mekreos el Kloklem

A Rengum Lebo er Sel Ngar er Ngii a Mekreos el Kloklem

“Ele rengmiu a di mo blechoel el ngar sel le ngar ngii a uchul a iltetiu.”​—LUKAS 12:34.

CHELITAKL: 153, 9

1, 2. (a) Ngerang a edei el mekreos el klalo el mla er a Jehovah el mei? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 A JEHOVAH a kot el merau el Dios er tia el melidiul me a dirrek el chutem. A rokui el tekoi a di kloklel. (1 Kronika 29:11, 12) Engdi ngika el Jehovah a kot el bekururau el mo er a rokui el chad. Me kede kmal oba omereng el saul e le ngmla merous er kid a betok el mekreos er ngii! Me ngera bebil er aika el mekreos el kloklel? Aikang a uldimukl er a (1) Rengedel a Dios, (2) tia el omesiunged, me a (3) klemerang el debetik er ngii er a Tekingel. Me a lsekum e ngmo diak dekerekikl, e a cherengel a taem e kede mo obes er a klungel a ultutelel aika el mekreos el klalo. Me ngkmal kired el blechoel el melatk er a klungel a ultutelel e dirrek el melisiich er a bltkil a rengud el kirel, e le Jesus a dilu el kmo, “Ele rengmiu a di mo blechoel el ngar sel le ngar ngii a uchul a iltetiu.”​—Lukas 12:34.

2 Me chelechang e bo dosaod er a rolel e ngsebeched el melemolem el melisiich er a bltkil a rengud, me a omereng el saul er kid el kirel a Renged, me a omesiunged, me a dirrek el klemerang. E sel doruul el uaisei, e bo dekerekikl el melatk el kmo ak mekerang e lmuut el kilungii a bltkil a renguk el mo er aika el mekreos el klalo.

A RENGEDEL A DIOS A DI UA MERINGELCHAD EL NGISEL A CHESIUCH

3. Ngike el chad el ngar er a cheldechedechal a Jesus, ngkilengei el mo mekerang me bo el sebechel el mecherar a chimo el ngisel a chesiuch? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

3 Monguiu er a Mateus 13:45, 46. A Jesus a milsaod el kirel a chad el omechar e olterau a ngisel a chesiuch. E a ta er a klebesei, e ngmiltik er a ta el kmal meringelchad el ngisel a chesiuch el dirkak a ta el lesang. Ngkmal mlo soal tia el ngisel a chesiuch, me ngulterau a rokui el kloklel e mecherar. Ngsebechem el kora mesang a kerresel tia el ngisel a chesiuch er a rengul ngika el chad?

A lsekum e ngmera el betik a rengud er a Rengedel a Dios el ua uldesuel ngike el chad el kirel a ngisel a chesiuch, e kede mo kongei el chemoit a rokui el tekoi er a klengar er kid el kirel

4. Kede kongei el mo mekerang el kirel a Renged?

4 Ngera kede suubii er sel cheldecheduch el lulsaod er ngii a Jesus? Kede suubii el kmo, a klemerang el kirel a Rengedel a Dios a di ua meringelchad el ngisel a chesiuch. Me a lsekum e ngmera el betik a rengud er a Renged el ua uldesuel ngike el chad el kirel a ngisel a chesiuch, e kede mo kongei el chemoit a rokui el tekoi er a klengar er kid me bo el sebeched el melemolem el chederedall er a Rengedel a Dios. (Monguiu er a Markus 10:28-30.) Me bo desa rolel e ngmle sebechir a reteru el chad el rullii tia el tekoi.

5. Ngkilengei a Sakeus el mo mekerang el kirel a Renged?

5 A Sakeus a mle chad er a omelai el tax el kmal mlo merau, e le ngdi milengeblad er a rechad e melai a ududir. (Lukas 19:1-9) Engdi a ta er a klebesei e ngrirengesii a Jesus el milsaod el kirel a Rengedel a Dios. Ngkmal mlo soal a tekoi el lerirenges me ngmlo soal el melodech er a blekerdelel a klengar er ngii. Me ngdilu el kmo: “Rubak, ak mo mesterir a re mechebuul a tedobech er a kloklek, e a lsekum ng ngar ngii a kchilebeldir, e ak mo oluut er ngii a ikel kngilai el mo eual chachisois.” Me ngulluut a ududir tirke el chad el lengilai er tir e mlo diak lorechorech.

6. Ngera el omelodech a leriruul a ta el redil? E ngera me ngmirruul aika el omelodech?

6 A ta el redil a rirenges a chisel a Rengedel a Dios er a sesei el rak er a uchei, el sel taem el ngii a uluusechelei er a redil. Ngdirrek el mle mengeteklel a ta el cheldebechel el melisiich er a llemeltir a rechad el mengolchotaor. Engdi cherengel a taem el losuub er a Biblia, e ngsilubii a klungel a ultutelel a Rengedel a Dios e mlo mtebengii el kmo, ngmle kirel melodech a betok el meklou el tekoi er a klengar er ngii. (1 Korinth 6:9, 10) Me nguleak a bltkil a rengul el mo er a Jehovah a uchul, e ngtilobed er tia el cheldebechel e mlo diak lousechelei er a redil. Ngmlo metecholb er sera 2009, e sel ongingil el rak e ngmlo regular pioneer. Me ngriruul a betok el meklou el omelodech er a klengar er ngii e le bltkil a rengul el mo er a Jehovah a kuk mle ngaruchei er a ngii di el ngelbesel a rengul.​—Markus 12:29, 30.

7. Kede mekerang e melemolem el melisiich er a bltkil a rengud el kirel a Rengedel a Dios?

7 Me a rebetok er kid a mle kired el melodech a blekerdelel a klengar er kid, me bo lsebeched el mo chederedall er a Rengedel a Dios. (Rom 12:2) Engdi, ngdirk kired el melemolem el oumekemad. El belkul a kmo, ngkmal diak el kired el mecherei a bltkil a rengud el mo er a Rengedel a Dios me bo lemechitechut, e le ngbltkil a rengud el mo er a klalo me a ngii di el ngibes er a deleboes a uchul. (Osisechakl 4:23; Mateus 5:27-29) A Jehovah a mla meskid a lmuut el ta er a mekreos el klalo el ngosukid me ngmelemolem el betik a rengud er a Rengedel.

TIA EL OMESIUNGED A UCHUL A OSOBEL

8. (a) Ngera me a Paulus a ulemekesiu er a omesiunged el mo er a “meringelchad el klalo” el ngar er a chelsel a bekai? (b) Ngmilekerang a Paulus e ochotii a bltkil a rengul el kirel a omesiungel?

8 A Jesus a milskid a ngerecheled el mo omerk, e olisechakl el kirel a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios. (Mateus 28:19, 20) A apostol el Paulus a milsaod er a omesiunged el ua meringelchad el klalo el ngar er a chelsel a bekai el rruul er a chutem. (2 Korinth 4:7; 1 Timothy 1:12) Me kid a di ua bekai e le ngdiak demecherrungel. Engdi a klumech el domerk er ngii a kmal mekreos, e le ngsebechel el mo uchul a diak a ulebengelel el klengar er kid me tirke el orrenges er kid. Tiaikid a uchul me a Paulus a dilu el kmo: “Ak meruul a rokui el tekoi el di kirel a ungil chais, me bo el sebechek el mo ouchais er ngii el mo er a rechad.” (1 Korinth 9:23NW) A Paulus a mle blak a rengul el olisechakl er a rechad el kirel a Rengedel a Dios. (Monguiu er a Rom 1:14, 15; 2 Timothy 4:2.) Me a bltkil a rengul el kirel a ungil chais a ngilsuir me ngmle sebechel el melemolem el omerk er a klumech, alta e ngmlo chuarm er a betok el meringel el odechelakl. (1 Thesalonika 2:2) Me kede mekerang e mo oukerebai er sel bltkil a rengul a Paulus el kirel a omesiungel?

A klumech el domerk er ngii a kmal mekreos, e le ngsebechel el mo uchul a diak a ulebengelel el klengar er kid me tirke el orrenges er kid

9. Ngera bebil el rolel e kede ochotii el kmo, ngbetik a rengud er tia el omesiunged?

9 A ta er a rolel e a Paulus a ulechotii a bltkil a rengul el mo er a omesiungel, a uluusbech a bek el techall el mengedecheduch er a rechad. Me kid a di ua Paulus me a Rekristiano er a irechar el teloi er a berkel a klumech er a ungil chais sel doldingel a obliil me a basio er a buai me a ngii di el ker. (Rellir 5:42; 20:20) Kede dirrek el osiik a rolel e ngmo sebeched el merkii a klumech el mo er a rokui el chad el debetik er tir. Me nglocha dirrek el sebeched el mo mesiou el auxiliary pioneer me a lechub e kede mo regular pioneer. Me a lechub e kede mesuub er a ta er a bedengel a omelekoi, e melukl el mo er a ta er a basio er a beluad me a lechub e kede kuk melukl el mo er a ta er a beluu.​—Rellir 16:9, 10.

10. Ngera el klungiaol a bla lechermii a Irene e le ngii el blak a rengul el teloi er a ureor er a berkel a klumech er a ungil chais?

10 A Irene el mesobil el odos el ngar er a United States, a mle soal el omerk er a klumech er a ungil chais el mo er a rechad el melekoi a tekoi er a Russia. Me sera 1993, e ngmlo teloi er a cheldellir a rechad er a beluu er a New York el melekoi a tekoi er a Russia. Sel taem e te di mle bekord el 20 el publisher a mle teloi er tia el ureor. Engdi a uriul er a 20 el rak, e a Irene a dilu el kmo: “Ngdirkak bo kmeduch el melekoi a tekoi er a Russia.” Engdi a Jehovah a mla ngosuir me a relmuut el bebil er a rudam me a rudos er ngii, el mo omerk er a klumech el mo er a rechad el melekoi er tia el omelekoi. Me chelechang, e ngmla mo er ngii a elolem el ongdibel el melekoi a tekoi er a Russia el ngar er a beluu er a New York. A Irene a milsuub el obengterir a rebetok el chad, e a 15 er tir a mlo metecholb. Me a rebebil er tir a mesiou el ngar er a Bethel me a re pioneer, me a remechuodel er a ongdibel. Me ngdmu el kmo, “Sel kulatk el kmo oleko ak mlo meruul a bebil el turrekong er ngak e nglocha diak el deu a renguk el ua tia el deuil a renguk er chelechang.” Me ngkmal mengreos er tia el techellel el teloi er tia el rolel a omesiou!

Kau, ke mengreos er tia el omesiungem, e mla oterekokl a temem el meruul er ngii er a bek el sandei? (Momes er a parakurab 11, 12)

11. Ngera mo duubech a lsekum kede melemolem el omerk er a klumech alta e kede mo modechelakl?

11 Me a lsekum kede mo mengreos er tia el omesiunged, e kede mo ua apostol el Paulus, e dirrek el mo melemolem el omerk er a klumech el mo lmuut er a taem el bo demodechelakl. (Rellir 14:19-22) El ua tiang, ngar er a delongelel a rak er a 1930 me a 1944, e a rudam er kid er a beluu er a United States a mle meringel el modechelakl el kirel tia el omesiou. Engdi te di millemolem el meruul er ngii. Me sel taem el kabelment a millasem el merrob er tir, e a rudam a mlo er a kort, e dirrek el mlo mesisiich er a betok er aike el ultutakl el mlo er tir. E sera 1943, e a Brother Knorr a milsaod er a ta er a kerrekeriil el blo demesisiich er ngii er sel U.S. Supreme Court. Ngdilu el kmo, ngdimlak el sebechel el mo er ngii a ultutakl el kirir a rudam er kid er tia el Supreme Court, oleko ngdimlak lolemolem el omerk er a klumech. Ngdirrek el dilu el kmo, e le rudam el di millemolem el omerk er a klumech er a beluulechad el rokir a uchul, me ngmeketeklii el kmo a odechelakl el mlo er tir a dimlak a ngera el lerellii. Te dirrek el ngar er ngii a rudam el ngar er a bebil el beluu el mla mo mesisiich er a ultutakl el mlo er tir. Me ngmera el tekoi, a bltkil a rengud el mo er tia el omesiunged a rullid me ngdiak demeterob el meruul er ngii, alta e kede mo chuarm er a meringel lodechelakl.

12. Ke mla tibir er a rengum el mo mekerang?

12 Me sel dongreos er tia el omesiunged, e ngmo diak di dekerekikl el meruul a temed e lemerekong. Ngkired el meruul a rokui el sebeched el mo “churrengelii a ureor” el kirel a ungil chais. (Rellir 20:24; 2 Timothy 4:5) Engdi kede mo olisechakl er a rechad el kirel a ngerang? Me bo dosaod er a ta er a mekreos el klalo el mla er a Dios.

A KLEMERANG EL BLA DESUUB A KMAL MEKREOS

13, 14. Ngerang a ‘blil a klalo’ el lulsaod er ngii a Jesus el ngar er a Mateus 13:52? E mekerang a domekeek er ngii?

13 A ongedei el mekreos el klalo el bla lebeskid a Jehovah a klemerang el tekoi el bla desuub. E a Jehovah a ngike el Uchul a klemerang. (2 Samuel 7:28; Psalm 31:5) Me ngika el Demad a kmal bekururau a uchul, me ngkmal soal el merous er tia el klemerang el tekingel el mei er kid. Me kede mla suub a betok er ngii el okiu sel donguiu er a Tekingel me aike el babilenged el oltobed a cheldebecheled, me a dirrek el sel debo er aike el meklou el ongdibel me a miting er kid er a bek el sandei. Me a cherengel a loleketek a klemedengei er kid er a klemerang, e kede mo ua sel lomekedong er ngii a Jesus el “ua oublai el chad el oltobed a beches ma mechut el klalo er a blil a kloklel.” (Monguiu er a Mateus 13:52.) Me a Jehovah a mo ngosukid el mo omekeek er tia el ‘blil a klokled’ a lsekum kede melemolem el oltirakl er tiaikid el rolel sel dosiik er a klemerang. (Monguiu er a Osisechakl 2:4-7.) Me ngmekerang a doruul er tiang?

14 Ngkmal kired el blechoel el mesuub er a Biblia me aike el babilenged el oltobed a cheldebecheled, e dirrek el mo kerekikl el merriter a tekoi el dosuub. Tiaikid el rolel a ngosukid el mo medengei a “beches” el klemerang, el ngii a tekoi el dimlak dodengei er a uchei. (Josua 1:8, 9; Psalm 1:2, 3) Sel kot el Watch Tower, el tilobed er a July 1879, a ulemekesiu er a klemerang el mo er a bung el teloi er a betok el chudel. Me a chad el soal el osiik er tia el bung a kmal kirel el mo blak a rengul el osiik er ngii. E sel lebetik er ngii, e ngmo soal el lmuut el osiik a bebil er ngii, me ngdi melemolem el osiik. Me ngdi osisiu, ngkired el melemolem el osiik a klemerang el tekoi el diak di sel debetik er a chimong e demeterob. Ngkmal kired el di melemolem me bo lsebeched el mo medengei a lmuut el betok el klemerang.

15. Ngera me ngsebeched el mesaod a bebil el klemerang el kmo “mechut”? E ngera er ngii a kmal soam?

15 Me sera domuchel el mesuub er a Biblia, e kede siluub a betok el ungil tekoi el ngii a klemerang. Ngsebeched el omekedong aika el tekoi el “mechut” el klemerang, e le ngkot el tekoi el desiluub. Me ngera bebil er aika el klemerang? A uchelel e kede silubii el kmo a Jehovah a ngike el Ulemeob er kid, e ngar er ngii a moktek er ngii el kirir a rechad. Kede dirrek el silubii el kmo, a Dios a ulderchii a Ngelekel el mei er a chutem el mo mad el olubet el tenget me bo lsebeched el mengubet er a belsel a klengit me a kodall. Kede dirrek el silubii el kmo a Rengedel a Dios a mo okngemed a rokui el ringel, e kid a dirrek el mo sebeched el kiei el mo cherechar el ngar er tia el chutem el mui er a budech me a deurreng.​—Johanes 3:16; Ocholt 4:11; 21:3, 4.

16. Ngkired el mekerang sel lebo er ngii a beches el omesodel, me a lechub a omeldechel a klemerang er a Biblia?

16 A lebebil er a taem e a klemedengei er kid er a ulaoch el medung er a Biblia, me a lechub a bades a mo kired el sumecheklii. A bo leuaisei, e ngkmal klou a ultutelel el kired el mengoit er a klou el taem el mesuub el kirel tia el omeldechel a tekoi e mo ungil melebedebek er ngii. (Rellir 17:11; 1 Timothy 4:15) Ngdiak el kired el di mo medengelii a klekakerous er sel dimla omesodel a tekoi, me sel beches el omesodel e lemerekong. Ngbai kmal kired el mo ungil el merriter e mo ungil el medengelii sel omesodel a beches el klemedengei. Chouaitia el rolel a omesuub a mo uchul, e ngsebechel a beches el klemerang el tekoi el mo dechelel a klemerang er a Biblia el dodengei. E ngera uchul me tia el blekeradel a mo uchul a klungioled?

17, 18. Ngmekerang a chedaol reng e ngosukid?

17 A Jesus a ullisechakl el kmo, a chedaol reng er a Dios a sebechel ngosukid el lematk a tekoi el desiluub er a uchei. (Johanes 14:25, 26) Me tiang ngmekera e ngosukid er sel taem el domerk er a klumech er a ungil chais? Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a odam er kid el Peter. Ngar er a rak er a 1970, e ngdirk mle 19 a rekil, e dirk ulemuchel el mesiou el ngar er a Bethel er a beluu er a Britain. Nguleldingel a obliil er a ta el taem e metik er a klou el chad el chesechesomel. Me nguleker er ngika el chad el kmo, kele lsoal el mesuub er a Biblia. E ngika el chad, a chad er a Judea el rabbi, me ngkmal kilebetiekl er a uldesuel ngika el odam er kid el ulemdasu el kmo ngsebechel el olisechakl er ngii el kirel a Biblia. Me ngmillasem er a klemedengei er a Peter er a loker er ngii el kmo: “Rungalek, ngera el bedengel a omelekoi a luluusbech er ngii el meluches er a babier er a Daniel?” Me a Peter a dilu el kmo, “A tedobech er ngii a milluches el tekoi er a Aramaic.” A Peter a dmu el kmo: “Ngika el rabbi a kmal mlo mechas a rengul er a bo lodengei el kmo, ak medengelii a nger er tia el keril. Engdi ngak a dirrek el kmal kilebetiekl er tia el nger er ngak! Ak milekerang e mo medengelii a nger er tia el ker? Sera kbo er a blik e ak kulemes a Watchtower me a Awake! er aike el mereko el buil, e miltik er a suobel el mesaod el kmo a babier er a Daniel a milluches el tekoi er a Aramaic.” (Daniel 2:4) Ngmera el tekoi, a chedaol reng a kmal sebechel el ngosukid el mo medengei a tekoi el dulenguiu er a uchei me ngmlo medechel er a chelsel a uldesued.​—Lukas 12:11, 12; 21:13-15.

18 Me a lsekum e ngbetik a rengud er a klemerang el desuub er a Jehovah, e kede mo oba omereng el saul el kirel e dirrek el mo soad el melecha er sel blil a mekreos el klokled. Me a cherengel a taem el doruul el uaisei, e kede mo ungil el kltmokl el olisechakl er a rechad.

BOM KEREKIKL LOMEKERREU A MEKREOS EL KLOKLEM

19. Ngera me ngkired el mo kerekikl lomekerreu a mekreos el klokled?

19 Ngar tia el suobel, e kede mla suubii a klungel a ultutelel a dongudel a mekreos el tekingel a Dios. Engdi ngkmal kired el kerekikl me lak debecherei a Satan me a tia el mekngit el beluulechad er ngii, me bo longitechut aika el mekreos el klokled. A lsekum e ngdiak dekerekikl, e ngsebeched el mo mechesang a tekoi el ua ungil lureor el klou a udoud er ngii, me a ungil blai, me a lechub e kede mo mechesang el di mengaiuechit el kirel a klalo. A apostol el Johanes a omeklatk er kid el kmo, tia el beluulechad me aike el rokui el ngar er a chelsel a di kmedu el mo nguemed. (1 Johanes 2:15-17) Sei a uchul me ngkmal kired el melemolem el oba omereng el saul el kirel a mekreos el tekingel a Dios el bla dengai, e mo kerekikl el lomekerreu er ngii.

20. Ke mo mekerang me bo lsebechem el melemolem lomekerreu a mekreos el kloklem?

20 Bom kltmokl el mengoit aike el tekoi el sebechel el choitechetur a bltkil a rengum el kirel a Rengedel a Dios. E bo leblak a rengum el omerk er a klumech, e molemolem el melisiich er a bltkil a rengum el kirel a omesiungem. Molemolem el osiik a klemerang er a Biblia. Sel moruul el uaisei, e ke mo meleketek a ‘iltetem er a eanged, el sel le ngar ngii e ng diak bo lolengesonges ele ng diak a merechorech el sebechel el mor ngii, el ka metmut el sebechel el tomall. Ele rengum a di mo blechoel el ngar sel le ngar ngii a uchul a iltetem.’​—Lukas 12:33, 34.