Skip to content

Skip to table of contents

A Rolel e Kede Chemoit e Melemolem el Diak Deluut el Mo Meruul Aike el Dimla Blekerdeled

A Rolel e Kede Chemoit e Melemolem el Diak Deluut el Mo Meruul Aike el Dimla Blekerdeled

‘Bedebedii el mo mecherei sel di mla klengar er kemiu el obengkel a omerellel.’​—KOLOSE 3:9.

CHELITAKL: 121, 142

1, 2. Ngera sebechir a rechad el mesang er a delongelir a Resioning er a Jehovah?

A REBETOK el chad a ungil medengei el kmo a Resioning er a Jehovah a ileakl a omerellir el chad. El ua tiang, a chad el meluches a babier el Anton Gill a kmal chilat er a Resioning er a Jehovah er sel taem er a Nazi er a beluu er a Dois. Ngmilluches el kmo: “A Resioning er a Jehovah a kmal chilarm er a mesisiich el kltui er a rechad er a Nazi. . . . E sera rak er a 1939, e a re 6,000 er tir a mlo kelebus er aike el blil a kelebus er tir el [concentration camps].” Ngdirrek el dilu el kmo alta e tirka el Sioning a mlo chuarm er a kmal meringel el odechelakl, engdi a rechad a mle ungil medengei el kmo te chad el sebeched el ultuil a klaumerang er kid er tir, e melemolem el ungil a omerellir er a taem er a orimel, e dirrek el blak a rengrir el mo er a Dios er tir, e kmal ta rengrir.

2 E a dirk tekoi a kmo, a rechad er a South Africa a dirrek el miltebengii a ileakl el tekoi el kirir a Resioning er a Jehovah. Ngmla er ngii a telkib el taem el Resioning el kakerous a chiro er a bedengir a mlo diak el kirir el dmak el oumiting. Me nguaisei, engdi sel Sandei er a December 18, 2011, e a kuk betok er a 78,000 el Sioning el kakerous el bedengir a rechad el mla er a South Africa, me aike el beluu el kmeed er ngii a mlo kldibel er a ileakl el ongdibel er tir er sel kot el klou el stadium el ngar er a beluu er a Johannesburg. Me a ta er tirke el merreder er tia el stadium a dilu el kmo: “Tiaikid a kot el bekongesenges el ildois er a rechad el bla kisang el mei er tia el stadium. A rokui el chad a kmal lungil loubail, e kom dirrek el kmal mlo ungil kutmeklii tia el basio. E sel kot el ngaruchei er ngii el rokui, ko mera el betok el kakerous el bedengir a rechad el mla mo dmak.”

3. Ngera rullii tia el klodam er kid el kmal mo ileakl?

3 Ngmo lmuut er a rechad el diak el Sioning me ngsebechir el mtebengii el kmo, tia el klodam er kid el meliuekl er a beluulechad a kmal ileakl. (1 Petrus 5:9) Ngera me tia el cheldebecheled a kmal ileakl el ngodech er a ngii di el cheldebechel? E le ngokiu a ngeso er a Biblia me a chedaol reng er a Dios, e ngblak a rengud el loureor el melodech aike el dimla blekerdeled el ngii a diak lodeuir a rengul a Jehovah. Me kede “mla medebedii el mo mecherei sel di mla klengar” e milid er a “beches el klengar.”​—Kolose 3:9, 10.

Ngkmal sebeched el meruul a meklou el omelodech er a klengar er kid

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel? E ngera uchul?

4 Me a uriul er a dechoit aike el dimla blekerdeled, e ngkired el kerekikl me lak deluut el mo meruul. Me ngar tia el suobel, e kede omuchel el mo suubii a rolel e ngsebeched el medobed aike el mekngit el blekerdeled el chemoit, me sel uchul e tiang a kmal klou a ultutelel. Kede mo mesang el kmo ngsebechel a chad el ngmodech a meklou el tekoi er a klengar er ngii, alta e ngmirruul a kmal imis el mekngit el tekoi. Kede dirrek el mo mesaod a tekoi el tirke el mla ngar er a klemerang el betok el rak a sebechir el meruul me lak lluut el mo er sel dimla blekerdelel a klengar er tir. Ngera uchul me kede mo mesaod aika el tekoi? Ngklengiterreng e le rebebil el mlo blak a rengrir el mesiou er a Jehovah a mlo diak el kerekikl a omerellir. Me te liluut el mo omdasu, e meruul a tekoi el ua omerellir er a uchei er a bo lodengelii a Jehovah. Me ngkmal kirel a derta er kid el blechoel el melatk er tia el omengelechel el kmo: “Ngikel omdasu el kmo ng mesisiich el dechor, bo le kerekikl me lak bo lubuu.”​—1 Korinth 10:12.

MONGIKIID ER A ULDESUEM ME A RENGUM ER A NGII DI EL ROLEL A DELEBOES

5. (a) Msodii a uchul me ngkmal kirel a chad el mereched el choitii sel dimla blekerdelel a klengar er ngii. (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera el blekerdelel a dimla klengar a medung er a Kolose 3:5-9?

5 Ke mo mekerang a lsekum a bilem a kmal dechudech e mekngit a bul? Kulterekokl el di mereched el medobed el mechei. Me ngdi osisiu, a lsekum ke mo mtebengii el kmo ke mocha meruul a tekoi el Jehovah a ouketui, e ngkmal orechudel el kirem el ngodechii a blekerdelem. A Paulus a milengelechel el kirel a mekngit el omeruul el kmo: “Ng kiriu el chemoit a ikal rokui.” Me chelechang e bo dosaod a eru er aika el tekoi el ngii a: deleboes me a klekad.​—Monguiu er a Kolose 3:5-9.

6, 7. (a) Ngmekera tekingel a Paulus e ochotii el kmo, kede ousbech er a klou el blakerreng el mo medobed el chemoit a mekngit el blekerdeled? (b) Ngmle uangera klengar er a Sakura? E ngera el tekoi a ngilsuir el mo sebechel el ngodechii a klengar er ngii?

6 Deleboes. Ngar er a Biblia, e a tekoi el “deleboes” a uldimukl er a omerellel a durs er a delongelir a reteru el chad el diak lebechiil el oltirakl er a llach. A Paulus a milengelechel er a Rekristiano er a losaod el kirel a deleboes el omeruul el kmo: “Mokoad a ngelbesel a mekngit el omichoech er a rengmiu.” Me tiang a belkul a kmo, ngkmal kirel el mo blak a rengud el mengikiid a uldesued er a ngii di el mekngit el urunguled. E tiang a kmal meringel tekoi, engdi ngkmal sebeched el mo mesisiich er ngii!

7 Ngsebeched el mesa tiang er a blekerdelel a odos er kid er a beluu er a Siabal el Sakura. * (Momes er a footnote.) Sera dirk lekekerei a Sakura, engdi mle blechoel el mekngit a rengul e sabisi. Me sera bo el 15 a rekil, engdi mle ngii el mengelaod er a rengul me ngulemuchel el meruul a deleboes. A Sakura a mirruul a deleboes el obengterir a rekakerous el chad, me ngmlo edei el taem el lolecheb er a rengelekel. Ngdmu el kmo: “Sera kumuchel el meruul aika el mekngit el tekoi, e ngmlo mechelaod a renguk e le ak mlo omdasu el kmo, ngar er ngii a rechad el betik a rengrir er ngak e dirrek el ousbech er ngak. Engdi a cherengel a taem e ak liluut el kmal mo sabisi.” Tia el rolel a klengar er a Sakura a millemolem el mo lmuut er a bo el 23 a rekil. Seikid e ngulemuchel el mesuub a Biblia lobengterir a Resioning er a Jehovah, e kmal mlo soal a tekoi el lulsuub. Me a Jehovah a ngilsuir me ngmlo diak loruul a deleboes, e mlo mesisiich a rengul me ngmlo diak di lengii loukerrekeriil er ngii, e lemerur aika el omerellel. Me chelechang e a Sakura a mesiou el regular pioneer, e mla mo diak di el sabisi. Me ngdmu el kmo: “Ngkmal dmeu a renguk el melechesuar tia el bltkil a rengul a Jehovah er a bek el sils.”

A ROLEL E NGMO DIAK DORUUL A MEKNGIT EL TEKOI

8. Ngera bebil er a omeruul el doruul e ngrullid el mo kikiongel er a osengel a Dios?

8 Klekad. Ngar er a Biblia e ngmesaod er a tekoi el “klekad” el kmo, ngdiak di el tekoi er a deleboes e lemerekong. Ngdirrek el melutk el kirel a tekoi el ua omelamech el dekool me a mekngit el ngellakel. (2 Korinth 7:1; Efesus 5:3, 4) Ngdirrek el mesaod el kirel a mekngit el tekoi el loruul a rechad sel lak a rechad el mesterir, el ua omengiuel a babier el melisiich a urungulir el mo sorir el meruul a deleboes me a lechub e te omes a siasing er a remeau. Aika el tekoi a sebechel el rullii a chad me ngomuchel el di ngii el mengelooch er ngii, el ngii a kmal kikiongel el omeruul. (Kolose 3:5) *​—Momes er a footnote.

9. Ngera mo duubech a lsekum a chad a mekurulii a “ngibes er a deleboes” er a rengul?

9 A rechad el blechoel el omes a siasing er a remeau a mekurulii a “ngibes er a deleboes” er a rengrir me ngmo imis el sorir el meruul a deleboes. A remerriter a tekoi a mla mtebengii el kmo, a chad el kmal soal lomes a siasing er a remeau a di mo ua rengul a chad el smecher er omelim el rrom, me a lechub e ngousbech a mekngit el kar. Me ngdiak lemechas a rengud er a mekngit el tekoi el bo leketmokl a chad el di blechoel lomes a siasing er a remeau. Aikang a uldimukl er a blekerdelel el di ngii el merur er ngii, e mo mekngit el meruul er a urerel, e mo diak a deurreng er a telungalek er ngii, e medort a chebechiielel, e dirrek el di mo ngii el nguu a klengar er ngii. A ta el chad el mlo diak lomes a siasing er a remeau el ta el rak a kmo, seikid el taem e ngliluut el mo ungil a uldesuel el di kirel.

10. Ngmilekera Ribeiro e mo mesisiich er a urungulel el kmal mle soal lomes a siasing er a remeau?

10 Ngkmal meringel er a rebetok el chad el mo diak lomes a siasing er a remeau. Engdi ngsebechir el mo mesisiich er tia el tekoi. Molatk er a blekerdelel a Ribeiro er a beluu er a Brazil. Sera dirk lengeasek, e ngchiliis er a blil e mlo oureor er a kombalii el recycle a mechut el babier. Ngar tia el urerel, e ngmiltik a betok el babier el olecholt a siasing er a remeau. Me ngdilu el kmo: “Cherengel a taem, e ngkmal mlo imis el soak el omes aika el babier. E tia el omerellek a kmal mlo mekngit me ngrullak el di mo orreched er ngika el redil el kimdak el kiei me lorael me bo lsebechek lomes a video el olecholt a siasing er a remeau.” E a ta er a sils er a lengar er a urerel a Ribeiro, e ngulemes a betok el cheldull el babier el mocha kirel el mo er a recycle, e milsa babier el The Secret of Family Happiness. Me ngiluu e menguiu er ngii. A tekoi el lesiluub er tia el babier a mlo uchul e ngulemuchel el mesuub a Biblia lobengterir a Resioning er a Jehovah. Engdi a Ribeiro a uluusbech er a kemanget el taem el mo mesisiich er tia el osengel er a siasing er a remeau. Me ngera ngilsuir? Ngdmu el kmo: “Ngokiu a nglunguuch me a omesubek er a Biblia me a omelebedebekek er aike el tekoi el kusuub, me a okurulel a omereng el saul er ngak el kirel a blekerdelel a Dios el mo lmuut er a lemukeroul a bltkil a renguk el mo er a Jehovah el kuk mlo mesisiich er sel urungulek el soak lomes a siasing er a remeau.” Me ngokiu a ngeso el mei lokiu a Biblia me a chedaol reng er a Dios, e a Ribeiro a ngildechii a blekerdelel a klengar er ngii, e mlo metecholb, e chelechang e ngmesiou el ta remechuodel er a ongdibel er ngii.

Ngkmal kirel el mo betik a rengud er a Jehovah e ouketui a mekngit el omeruul

11. Ngera sebechel el ngosuir a chad me ngmo diak lomes a siasing er a remeau?

11 Me kede mesang el kmo, a Ribeiro a mlo sebechel el mo mesisiich er a osengel a siasing er a remeau el dimlak di lokiu a omesubel er a Biblia e lemerekong. Ngmle kirel mo dmolech el melebedebek a tekoi el longuiu er a Biblia, e ngmai el sichedekl er a rengul. Ngmle kirel el meluluuch el mo er a Jehovah lolengit er ngii me lengesuir. Aika el tekoi a ngilsuir a Ribeiro el lmuut el smisichii a bltkil a rengul el mo er a Dios, me ngmlo sebechel el mo mesisiich er tia el urungulel el soal lomes a siasing er a remeau. Me a lsekum e ngsoad el mo mesisiich er a urunguled el soad lomes a siasing er a remeau, e ngkmal kirel el mo betik a rengud er a Jehovah, e dirrek el mo ouketui a mekngit el tekoi.​—Monguiu er a Psalm 97:10.

LEMEREKO NGASECHERRENG ME A MEKNGIT LOMELEKOI ME A BLULAK

12. Ngera ngilsuir a Stephen el mo diak di lemereched el ngmasech a rengul e le mekngit a omelekingel?

12 A rebebil er a rechad a kmal di mereched el ngmasech a rengrir, e mo melekoi a mekngit me a otuub el mo er a rebebil. E sel bo leuaisei, e a telungalek er tir a kmal mo chuarm. A Stephen el chedam el ngar er a beluu er a Australia a mle smau el melius, e di mereched el ngmasech a rengul er a di kekerei el tekoi. Ngdmu el kmo: “Ngmlo edei el taem el ki bo mchacheroid ngak me a bechik, e mlo meruul a babier el kirel a dertel a chebechiielam.” Engdi te ulemuchel el mesuub a Biblia lobengterir a Resioning er a Jehovah, me a Stephen a millasem el oltaut aike el tekoi el lulsuub. Ngdmu el kmo uchei er a bo lodengelii a Jehovah, e ngkmal di mle mereched el ngmasech a rengul sel bo lechetil a tekoi, me ngulemelechesiu er ngii el ua dub el di kmedu el obuu. Engdi a uriul e ngulemuchel loltaut a ulekrael er a Biblia er a klengar er ngii me ngmirrael a tekoi el mo ungilbesul. Me ngdmu el kmo: “A telungalek er kemam a mirrael el mo ungil. E ngokiu a ngelsuil a Jehovah, e chelechang e ngmla mo budech e chelellakl a renguk.” Me chelechang e a Stephen a mesiou el ta er a rudam el mesiou er a ongdibel, e a bechil a mla mo betok el rak el losiou el regular pioneer. A remechuodel er tia el ongdibel er a Stephen a kmo: “A Stephen a di lmuk el chad, e kmal blak a rengul el meruul a urerel, e dirrek el kmal ngariou a rengul el chad.” Te dirrek el melekoi el kmo, ngkmal dirkak a ta el lesang el ngmasech a rengul. Me a Stephen a kmal diak el soal el di ngii el chemat er ngii, ngbai dmu el kmo: “Ngdiak a ta er aika el mengasireng el klengeltengat el sebechek el nguu oleko ngdimlak kengei er a ngelsuil a Jehovah me lengesukak el ngodechii a blekerdelel a klengar er ngak.”

13. Ngera me a ngasecherreng a kmal kdekudel? A Biblia, ngmengelechel er kid el kirel a ngerang?

13 A Biblia a mengelechel er kid el mo diak di lemereched el ngmasech a rengud, e dolekoi a mekngit el tekoi e doldiu er a rechad. (Efesus 4:31) Aika el blekeradel a blechoel el mo uchul a meringel el klakoad. A rebetok el chad er chelechang a omes er a ngasecherreng me a meringel el klakoad el ua lak a telemellel. Engdi a chad el uaisei a blekerdelel a oltuub er ngika el Ulemeob er kid. Me a rebetok el rudam er kid a mlo kirir el melodech a blekerdelir, e mlo omail er tir er a beches el blekerdelel a klengar.​—Monguiu er a Psalm 37:8-11.

14. Ngsebechel a kmal mekngit a blekerdelel el chad el mo ngariou a rengul?

14 A ta el odam el Hans a mesiou el ta er a remechuodel er a ongdibel er a beluu er a Austria. Ngike el tebechelel a chelechad er a remechuodel er tia el ongdibel er a Hans a kmo: “Ngikang a ta er a kot el ngariou a rengul lodam el sebechem el mo medengelii.” Engdi a Hans a kmal dimlak leuaisei a blekerdelel er a uchei. Sera dirk lengeasek, e ngkmal mlo mesisiich el melim a rrom e kmal mlo mekngit a blekerdelel. E a ta el taem, e ngmlo imis el cheltelaol e kmal mlo kesib a rengul me ngmilekodir a sechelil redil. Me ngmlo kelebus el 20 el rak, engdi tia el kelebsengel a dimlak el sebechel ngodechii a blekerdelel. E a delal a ullengit er a ta er a remechuodel el mo oldingel er ngii, me a Hans a ulemuchel el mesuub a Biblia, me ngdilu el kmo: “Ngkmal mle meringel er ngak el mengoit er tia el mekngit el blekerdelek. Me a bades er a Biblia el kmal millisiich er ngak a ngar er a Isaia 55:7, el kmo: ‘A re dengerenger le chitii a blekerdelel a klengar er tir,’ me a 1 Korinth 6:11, el mesaod el kirir tirke el mla chemoit a mekngit el blekerdelel a klengar er tir el kmo: ‘A re bebil er kemiu a ua isei a blekerdelir’ er a uchei. Me ngar er a chelsel aika el mereko el betok el rak, e a Jehovah a uleba kllourreng lolengeseu er ngak lokiu a chedaol reng er ngii el mla ngosukak el omail er ngak er a beches el blekerdelel a klengar.” Me a Hans a mlo metecholb er a dirk lengar er a kelebus, e tilobed er a kelebus er a uriul er a 17 me a tedobech el rak. Me ngmelekoi el kmo: “Ak kmal mereng a sulel a Jehovah el kirel a diak a telkelel el klechubechub me a klausubes er ngii.”

15. Ngera ta er aike el dimla blekerdelel a klengar er a chad? E ngerang dmung a Biblia el kirel?

15 A blulak a ta er aike el dimla blekerdelel a klengar er a rechad. El ua tiang, a rebetok el chad a omulak sel leharau a tax er tir, me a lechub e te omulak e le ngchetirir el mo mukngerachel el kirel a cheleuid el omerellir. Engdi a Jehovah a Dios el diak lomulak. (Psalm 31:5) Me ngkmal mengerechir er a rokui el mengull er ngii me bo ‘lolekoi a klemerang’ e ‘lak lekautingaol.’ (Efesus 4:25; Kolose 3:9) Me ngbleketakl el kmo ngkmal kired el melekoi a klemerang el mo lmuut er a taem el bo lemeringel er kid, me a lechub e ngmo uchul e kede mo merur.​—Osisechakl 6:16-19.

A ROLEL E TE MLO MESISIICH

16. Ngera sebechel ngosukid el mo chemoit aike el dimla blekerdelel a klengar er kid?

16 Ngkmal diak el sebechel el di klisiched e bo lsebeched el chemoit a mekngit el blekerdeled. A Sakura, me a Ribeiro, me a Stephen, me a Hans a mle meringel el oldechelakl me bo lsebechir el mo melodech aike el dimla blekerdelel a klengar er tir. Engdi a tekoi el ngilsuterir el mo mesisiich er aika el tekoi, a klisichel a Tekingel a Dios me a chedaol reng er ngii. (Lukas 11:13; Hebru 4:12) Me a lsekum e ngsoad el nguu a ngelsuil tia el klisiich, e ngkmal kired el menguiu er a Biblia er a bek el sils, e melebedebek aika el tekoi el dechuiu, e blechoel el meluluuch el olengit er a llomeserreng, me a klisiich el ngosukid el mo oltaut ngii el tekoi el bla desuub. (Josua 1:8; Psalm 119:97; 1 Thesalonika 5:17) Kede dirrek el ngmai a klungioled er a Tekingel a Dios me a chedaol reng er ngii sel dungil kutmeklid el kirel a miting er a ongdibel, me sel debo er aika el miting. (Hebru 10:24, 25) Ngdirrek el kmal soad el ousbech a lmuut el bebil el ungil tekoi el bla leketmokl a cheldebechelel a Jehovah, e meskid el uaike el babilenged, me a JW Broadcasting, me a JW Library, me a dirrek el jw.org.​—Lukas 12:42.

Kede mekerang e choitii sel dimla klengar er kid er a uchei? (Momes er a parakurab 16)

17. Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

17 Me kede mla smaod a bebil el mekngit el blekeradel el Rekristiano a kmal kirir el chemoit, e melemolem el diak el lluut el mo meruul me bo lsebechir el loldeu er a rengul a Jehovah. Engdi ngar er ngii a lmuut el bebil el tekoi el kired el meruul. Ngkmal kired el ngmodech a blekerdelel a klengar er kid, e melemolem el meruul a beches el blekerdeled me bo el tedebechel a klengar er kid. Me ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesaod er a rolel e ngsebeched el meruul er tia el tekoi.

^ par. 7 A bebil el ngakl a mlengodech.