Skip to content

Skip to table of contents

Kemiu el Ngeasek a Sebechel Kmal Mo Ungil a Klengar er Kemiu

Kemiu el Ngeasek a Sebechel Kmal Mo Ungil a Klengar er Kemiu

“Ke mo ochotii er ngak a rael el mor a klengar.”​—PSALM 16:11.

CHELITAKL: 133, 89

1, 2. Ngmekera tekoi el dilubech el mora Tony e ochotii el kmo ngsebeched el melodech a tekoi er a klengar er kid?

 A TONY a mlukeroul el diak a demal. Ngmla er a high school, engdi ngdimlak el sal semeriar er a skuul, e ngbai mle soal el mo diak el ngar er a skuul. Sel le weekend, e ngmo omes a mubi me a lechub e ngobengterir a resechelil. Ngdimlak el soal lokoad me a lechub e lolai a mekngit el kar, engdi ngdimlak a moktek er a klengar er ngii. Ngdirrek el uluumededenger el kmo ngmera el ngar ngii a Dios me a lechub e ngdiak. A ta er a klebesei, e ngmiltik er a reteru el Sioning er a Jehovah e uluuchais er tir er a uldesuel el kirel a Dios. Me te milsa teblo el brochure, el dai er ngii a Was Life Created? me a The Origin of Life​—Five Questions Worth Asking me bo longuiu.

2 A ongingil el taem el bo lomes er a Tony, e ngkmal mla mengodech a uldesuel. Ngmla mo betok el taem el longuiu aika el brochure me ngmla mechimetemet e deludeu. Me a Tony a dilu er tirka el Sioning el kmo: “Ngkirel el ngar ngii a Dios.” Me ngulemuchel el mesuub er a Biblia, e a cherengel a taem e ngmlengodech a osengel el kirel a klengar. A uchei er a lomuchel el mesuub, e ngdimlak el ungil a teng er ngii, engdi ngmlo ta er a kot el ungil a teng er ngii er tia el skuul! Ngmo lmuut er a principal me ngkmal mle mechas a rengul me ngdilu er a Tony el kmo: “Ngmera el mla mo ungil a blekerdelem me a teng er kau. Ngkau el obengterir a Resioning er a Jehovah a uchul?” Me ngulenger el kmo chochoi e dirrek el uluuchais er a principal aike el tekoi el losuub. Ngtilobed er a high school e chelecha el taem e ng regular pioneer e ta er a remesiou er a ongdibel e kmal dmeu a rengul e le chelechang e ngmla mo er ngii a betik er a rengul el Demal, el Jehovah!​—Psalm 68:5

MOLENGESENGES ER A JEHOVAH ME BO LUNGILBESUM

3. Ngera el ulekrael a lomesterir a rengeasek a Jehovah?

3 A tekoi el dilubech el mora Tony a omeklatk er kid el kmo a Jehovah a kmal omekerreu er a rengeasek. Ngsoal a bo lungilbesul e bo ledeu a rengum er a klengar er kau, me mengelechel er kau el mo ‘melatk er Omebelem sel dirk mngeasek.’ (Olisechakl 12:1) E tiang a diak el beot el tekoi engdi ngsebechel el meketmokl. Ngokiu a ngelsuil a Dios, e ngsebechel el mo ungilbesul a klengar er kau er chelecha el dirk mngeasek me sel bo mklou el chad. A bo dungil el medengelii tiang, e kede mo mesaod el kmo, ngera ngilsuterir a rechad er a Israel el mo mesisiich e nguu a Beluu er a Nglat me a ngera milsa klisichel a David el mo mesisiich er a mekoar el chad el Goliath.

4, 5. Ngera el klou a ultutelel el klubeled a denguu er a rolel e a rechad er a Israel a mlo mesisiich er a Kanaan me a rolel e a David a mlo mesisiich er a Goliath? (Momes aike el siasing er a uchelel a suobel.)

4 Me a rechad er a Israel er a uchei er a bo lsiseb er a Beluu er a Nglat, e ngera el ulekrael a lebilsterir a Jehovah? Ngdilu er tir me bo lungil soldau me a lechub e longetmokl er tir el kirel a mekemad? Ngdiak! (Duteronomi 28:1, 2) Ngbai dilu er tir el mo olengesenges e mo oumerang er ngii. (Josua 1:7-9) Tia el ulekrael a locha mle klebelung er a osengir a rechad, engdi mera er ngii ngkot el mle ungil el ulekrael el kirir a rechad er a Israel. Me a cherengel a taem, e a Jehovah a ngilsuterir a rechedal el mo mesisiich er a rechad er a Kanaan. (Josua 24:11-13) Ngusbechall a klaumerang el mo olengesenges er a Dios, e a chouaitia el klaumerang a blechoel el mo uchul a ungil tekoi. Tia mle klemerang er a irechar e dirrek el uaisei er chelechang.

5 A Goliath a mle mesisiich el chad er a mekemad. Ngmle bekord el 9.5 fit (3 meter) a telongklel, e ullab a kdekudel el klekedall er a mekemad. (1 Samuel 17:4-7) Engdi David a bai di uleba ta el balech me a klaumerang er ngii er a Dios. A chad el diak a klaumerang er ngii a locha mo omdasu el kmo a David a mle kebelung e le ngmle soal mo oumekemad er a Goliath! Engdi a mera er ngii, e ngbai Goliath a mle kebelung.​—1 Samuel 17:48-51.

6. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

6 Ngar sel mlo merek el suobel, e kede milsaod a eua el tekoi el rullid el mo dmeu a rengud e mo ungilbesul a klengar er kid. Kede milsuub el kmo ngkired el mo kerekikl er a okelel a klereng er kid, e mo omak a klausechelei er kid el obengterir tirke el betik a rengrir er a Dios, e mo meruul a ungil turrekong er kid, e mo mengreos er tia el ilmekled el Dios a mla meskid. Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a lmuut el betok el rolel e ngsebeched el ngmai a klungioled sel doruul aika el tekoi. Me a bo doruul er tiang, e me bo dosaod a bebil el omellach el ngar er a Psalm 16.

BOM KEREKIKL ER A OKELEL A KLERENG ER KAU

7. (a) Ngmekera omosaod er a chad el mla mukeroul er a tekoi er a klereng? (b) Ngera mle ‘blingelel’ a David, e tia ngera ngrirellii er ngii?

7 A chad el mla mukeroul er a tekoi er a klereng a oumerang e melasem el mo omes a tekoi el ua Dios. Ngmecherei a Jehovah me ngomekrael er a klengar er ngii e oterekeklii a rengul el mo olengesenges er ngii. (1 Korinth 2:12, 13) A David a ungil kerebai er a chad el mla mukeroul er a tekoi er a klereng. Ngmilengitakl el kmo: “A Jehovah a blingelek.” (Psalm 16:5NW) Nguleba omereng el saul el kirel a ‘blingelel,’ el ngii a kmes el deleuill er ngii me a Dios, e ulsiik a osebechakl er a Dios. (Psalm 16:1) Sei a uchul e ngmle sebechel el melekoi el kmo: “Isei e ng kmal meral dmeu a renguk.” Ngdiak a tekoi el rirellii a David el mo dmeu a rengul el uai sel kmes el deleuill er ngii me a Jehovah!​—Monguiu er a Psalm 16:9, 11.

8. Ngera bebil er a tekoi el sebechel el rullau el mera el mo dmeu a rengum er a klengar er kau?

8 A rechad el di ultaut a osengir er a udoud me a lechub e ngtametereng a kmal diak el sebechir el mo oba osisiu el deurreng el lulebang a David. (1 Timothy 6:9, 10) A odam el ngar er a Canada a kmo: “A mera el deurreng a mei el oeak aike el tekoi el domsa Ngike el uchul a bek el ungil el sengk el Jehovah el Dios, el diak loeak aike el sebeched el ngmai er tia el klengar.” (Jakobus 1:17) Me a lsekum e ke mekurulii a klaumerang er kau er a Jehovah e mesiou er ngii, e ngmera el mo er ngii a belkul a klengar er kau e mo dmeu a rengum er ngii. Me ngera sebechem el rullii el lmuut el smisichii a klaumerang er kau? Ngkirem el mengoit a taem el obengkel a Jehovah el okiu sel monguiu er a Tekingel, e momtab aike el klebokel el blebelel, e molebedebek el kirel a blekerdelel, el uldimukl er a bltkil a rengul el kirem.​—Rom 1:20; 5:8.

9. Ke mekera e mecherei a Tekingel a Dios me losmechokl er kau?

9 A lebebil er a taem e a Dios a ochotii a bltkil a rengul el kired el okiu sel lollach er kid sel bo el kirel, el di ua betik a rengul el chedam. A David a milengreos a omellach me ngdilu el kmo: “Ak uldanges er a RUBAK ele ng mengetikaik er ngak, ma le klebesei e a ukltkel a renguk omeklatk er ngak.” (Psalm 16:7) Ngmillebedebek el kirel a uldesuel a Dios e riruul el mo uldesuel. Ngkilengei er a uldesuel a Dios me losmechokl er ngii, el belkul a kmo ngmelodech a blekerdelel el mo ungil. Me sel doruul er a osisiu el tekoi, e a bltkil a rengud el mora Dios me a urunguled el soad el oldeu er a rengul a mukeroul, e kid a mo ultebechel el Kristiano. A odos el ngklel a Christin a melekoi el kmo sel loruul a research e lolebedebek el kirel aike el longuiu, e ngmo melechesuar el kmo a Jehovah a liluches aike el tekoi el kmal di kirel!

10. Ngmekera okurulel a tekoi er a klereng e ngosukau el ua tekoi el desuubii er a Isaia 26:3?

10 Sel bla mukeroul er a tekoi er a klereng, e ke mo oba osengel a Dios el kirel tia el beluulechad me aike el mo er ngii er a ngar medad el taem. A Jehovah meskau tia el kmal ileakl el klemedengei me a sekutaberreng. E ngerang? E le ngsoal a bo modengei el kmo ngera klou a ultutelel el tekoi er a klengar, e mo meruul a ungil omelilt, e mo omes el beduluchei el oba blekeu! (Monguiu er a Isaia 26:3.) A odam el ngklel a Joshua el kiei er a Merikel a melekoi el kmo, a lsekum e ke melemolem el bereked er a Jehovah, e ngmo bleketakl a osengem el kirel aike el meklou a ultutelel me aike el diak el sal meklou a ultutelel el tekoi er a klengar.

MOMAK A MERA EL KLAUSECHELEI

11. Ngmilekera David er a lolilt er a resechelil?

11 Monguiu er a Psalm 16:3. A David a mle meduch el osiik er a rungil sechelil. Ngmillilt el mo sechelirir tirke el betik a rengrir er a Jehovah, e tia mlo uchul a ‘ngarbab el deuil a rengul.’ Ngmilsaod er tirka el sechelil el kmo te “blak a rengrir el chedal a RUBAK” me a lechub e te chedaol e le te millasem el oltirakl a melemalt el llechul a Jehovah el kirel a ungil me a mekngit. A kuk ta er a milluches er a psalm a mle uaisei a uldesuel el kirel a lolilt er a resechelil e milluches el kmo: “Ngak a teloi er tirkei el rokui el meluu er kau, tirkel rokui el oltaut a llechum.” (Psalm 119:63) Me ngdi ua dulsaod er sel mlo merek el suobel, kau me ngdirrek el sebechem el metik er a rebetok el ungil el sechelim er a delongelir tirke el betik a rengrir e olengesenges er a Jehovah. E dirrek a resechelim a diak el di el tirke el ua meklungem.

12. Ngera me a David me a Jonathan a kmal mle ungil sechelei?

12 A David a dimlak di lolilt el mo sechelirir tirke el ua meklungel. Ngsebechem el lotkii a ta er a kmal sechelil a David? Ke locha mo melatk er a Jonathan. A klausechelei er a David me a Jonathan a ta er a kot el klebokel el cheldecheduch el sebeched el menguiu er ngii er a Biblia. Engdi kau ke medengei el kmo a Jonathan a mle bekord el 30 el rak el klou er a David? Me ngera uchul me te kmal mle ungil sechelei? E le klausechelei er tir a mle ultuil er a klaumerang er tir er a Dios. Te dirrek el mle kakull er a delongelir e milengreos er a ungil blekerdelir, el uai sel blekeu el lullecholt er ngii er a bo loldechelakl er a recherrouel a Dios.​—1 Samuel 13:3; 14:13; 17:48-50; 18:1.

13. Ngmekera bo lebetok a resechelim? Mosaod.

13 Kid me ngsebeched el mo ua David me a Jonathan el mo ‘ngarbab a deuil a rengud’ sel desechelirir tirke el betik a rengrir er a Jehovah e oumerang er ngii. A Kiera, el mla mesiou er a Dios el betok el rak a melekoi el kmo: “Ak mla omak a klausechelei el obengterir a rechad el meliuekl er a beluulechad el rokir, el tir a kakerous a blekerdelel a klengar er tir me a siukang er tir.” Obo moruul el uaisei, e ke mo mesa rolel e a Biblia me a chedaol reng a rullid el mo ua ta el telungalek el mesiou el ngar er a beluulechad el rokir.

MORUUL A UNGIL TURREKONG

14. (a) Ngmekera omoruul a ungil turrekong er a klengar er kau? (b) Ngera te dmung a rebebil el ngeasek el kirel a turrekong er tir?

14 Monguiu er a Psalm 16:8. A David a ulemes er a omesiungel el mora Dios el kot el klou a ultutelel el tekoi. Me sel moukerebai er ngii er a rolel a omoruul a turrekong er kau e bo blechoel el melatk a soal a Jehovah el kirem, e ngmo er ngii a deurreng er a klengar er kau. A odam el ngklel a Steven a kmo: “Sel leblak a renguk el oureor el mo oltaut er a turrekong er ngak e kumtab aike el tekoi el mlo sebechek el olengeriakl er ngii, e ngmera el mo uchul a deuil a renguk.” E a ta el ngeasek el odam er a Germany el chelechang e ngmesiou er a kuk ta er a beluu a kmo: “Sel bok chuodel, e ngdiak el soak el omes er a klengar er ngak e kudengei el kmo, a rokui el tekoi el kurruul a di mle kirek.” Me kau, nguaisei a uldesuem? Mada mousbech a duch er kau el kobkellii a Dios e mngesuterir a rebebil. (Galatia 6:10) Moruul a turrekong er kau el kirel a omesiungem el mora Jehovah, e molengit er ngii me lengesukau el mo oltaut aika el turrekong. Seikid e ngsebechel el mo ulterekokl a rengum el kmo ngmo onger er a nglunguchem!​—1 Johanes 3:22; 5:14, 15.

15. Ngera el turrekong a sebechem el meruul? (Momes er a baks el “ Bebil er a Turrekong el Sebeched el Melatk el Kirel.”)

15 Ngera bebil er a turrekong el sebechem el meruul? Nglocha sebechem el onger el di olab a tekingem sel omngar er a miting? Me a lechub e ngsebechem el rullii a turrekong er kau el mo pioneer me a lechub e ke mesiou el ngar er a Bethel? Ngdirrek el sebechem el suubii a ta er a omelekoi me bo el sebechem el ousbech er ngii el omerk er a ungil chais el mora rebetok el chad. A Barak el ngeasek el odam el mesiou el mui el taem a kmo: “Ngdiak a ngii di el tekoi el sebechel mekesiur sel kbekiis er a bek el sils e kudengei el kmo a kuusbech a rokui el klisichek el kirel a Jehovah.”

MONGREOS ER SEL ILMOKL EL DIOS A MESKAU

16. Ngmle uangera uldesuel a David el kirel a llechul me a omellach er a Jehovah, e ngera uchul?

16 Monguiu er a Psalm 16:2, 4. Ngdi ua dulsuub er sel mlo merek el suobel, sel dekiei el oltirakl a llechul me a omellach er a Dios, e kede mera el mo mimokl. Kede mesuub el mo betik a rengud er a ungil e mo ouketui a mekngit. (Amos 5:15) A David a milsaod er a Jehovah el kmo “a ikel rokui el ungil tekoi el ngar ngii er ngak a mlar kau el mei.” A ungil tekoi a melekoi el kirel a ngarbab el rolel a kldung. A Jehovah a ungil er a bek el tekoi el loruul, e a ngii di el tekoi el ungil a mla er ngii el mei. Me a David a mle blak a rengul el oukerebai er a Dios e mle betik a rengul er aike el tekoi el lebetik a rengul er ngii a Jehovah. Engdi ngdirrek el milsuub el mo ouketui aike el tekoi el louketui a Dios. A ta er ngii a omengull el bleob, el ngii a omengull el mora ngii di el chad me a lechub e ngii di el ngerang el diak el Jehovah. A omengull el bleob a oltuub er a rechad e melai er sel klebkall el kirel el mora Jehovah el nguu el msa kmung techang me a lechub e ngkmung ngerang.​—Isaia 2:8, 9; Ocholt 4:11.

17, 18. (a) Ngera ngdilu David el kirel a telemellel a klsuul el omengull? (b) Ngera rulleterir a rechad er chelechang me te “di tir el ochau a betok el tellemall el mor tir”?

17 Ngar er a taem er a Biblia, e a deleboes el omeruul a mle klou el tedebechel a klsuul el omengull. (Hosea 4:13, 14) Me a rebetok el chad a mle sorir a klsuul el omengull e le te uleldeu a rengrir el ngar er a deleboes, engdi a chouaitia el rolel a omengull ngmlo uchul a deuil a rengrir? Ngkmal diak! A David a millekoi el kmo tirke el mengull a klsuul chelid a “di tir el ochau a betok el tellemall el mor tir.” Tirka el chad a dirrek el millenget er a rengelekir el mora klsuul chelid! (Isaia 57:5) A Jehovah a uluuketui aike el kmal mekngit el blekerdelir. (Jeremia 7:31) Me a omko ke kiliei er sel taem, e ke ulterekokl el kmal mo oba omereng el saul a lsekum a demam me a delam a milsiou er a Jehovah!

18 A betok el klsuul el klechelid er chelecha el taem a kongei a deleboes el omeruul, el uldimukl er a remengolchotaor. Me a deleboes el omeruul a sebechel rulleterir a rechad el mo omdasu el kmo te mimokl, engdi mera er ngii, te “di tir el ochau a betok el tellemall el mor tir.” (1 Korinth 6:18, 19) Me kau ke mla mtebengii tiang? Kemiu el ngeasek, morrenges er a Demmiu el ngar er a eanged. Moterekeklii er a rengum el kmo ngmo uchul a klungiolem a omolengesenges er a Dios. Bo mkerekikl el melatk el kirel a telemellel a deleboes el omeruul. Seikid e ke mo medengei el kmo ngkmal klou a telemellel a tedeb el deurreng. (Galatia 6:8) A Joshua, el dulsaod er ngii er a uchei a melekoi el kmo: “Ngsebeched el ousbech er a ilmekled er sel soad el rolel, engdi a bo demeterekakl er ngii, e ngdiak bo el deu a rengud.”

19, 20. Ngera el klengeltengat a mo er tirke el ngeasek el oumerang e olengesenges er a Jehovah?

19 A Jesus a dilu el kmo: “A kmo kom diblechoel ngara tikingek, e ko meral Obengkek, me ko mo medengei a klemerang, ma klemerang a meskemiu a ilmokl.” (Johanes 8:31, 32, BT) Kede mereng a sulel a Jehovah e le kede mimokl er a klsuul klechelid, me a ngelsengesel a klemedengei er kid er a tekoi, me a cheleuid el uldedelid el klaumerang er a rechad. E omes el bedul a ngar medad el taem el bo denguu a “ilmokl ra klebkall rar ngelekel a Dios.” (Rom 8:21, BT) Ngdirk sebeched el oldeu a rengud er a telkib er tia el ilmokl er chelechang sel doltirakl a osisecheklel a Kristus. Ngokiu tiaikid el rolel, e kede mo “medengelii a klemerang” el diak di lokiu sel dosuub el kirel e ngbai sel dekiei el oltirakl er ngii!

20 Kemiu el ngeasek, mongreos er sel ilmokl el Jehovah meskemiu e bo mungil ousbech er ngii. Ngmo ngosukemiu el mo meruul a omelilt er chelechang el mo uchul a kot el ungil el klengar er kemiu er a ngar medemiu el klebesei. A ta el ngeasek el odam a kmo: “A bo dungil ousbech er a ilmekled sel dengeasek a mera el sebechel ngosukid sel bo dechelebangel a meklou el omelilt er a ngar medad el taem, el ua skel a tabesul el ureor me a omelilt er kid el mo bechiil me a lechub e kede di mesobil el telkib el taem.”

21. Ke mekera nguu a “meral klengar”?

21 Ngar tia el mekngit el beluulechad, e ngmo lmuut er sel lomekedong er ngii a rechad el kmo ngungil klengar me ngdi tedeb. Ngdiak a chad el medengei el kmo ngera mo duubech er a klukuk. (Jakobus 4:13, 14) Me a kot el ungil el tekoi el sebechem el rullii, a mo melilt a tekoi el mo ngosukau el mo nguu a “meral klengar,” el ngii a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a beches el beluulechad er a Dios. (1 Timothy 6:19, BT) A Jehovah a diak lorrimel er a ngii di el chad el mo mesiou er ngii, me a derta er kid a kirel el di ngii el melilt el kmo ngmo mekerang. Mada mrellii a Jehovah el mo “blingelem” el okiu sel bo leblak a rengum el olekeed er kau er ngii er a bek el sils, e mongreos a rokui el “ungil tekoi” el lomeskau. (Psalm 103:5) E bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a sebechel el meskau a klou el deurreng el mo cherechar!​—Psalm 16:11.