Gå direkte til indholdet

Fra venstre: Bror Arsen Avanesov, bror Vilen Avanesov og bror Aleksandr Parkov

12. MAJ 2021
RUSLAND

UPDATE | Tre af vores brødre udholder lang varetægtsfængsling

UPDATE | Tre af vores brødre udholder lang varetægtsfængsling

Den 23. juni 2022 afviste Den Fjerde Almene Kassationsdomstol bror Vilen Avanesov og bror Aleksandr Parkovs anden appel. Efter anmodning fra anklageren lod domstolen sagen om bror Arsen Avanesovs første appel gå om. Det kan betyde at Arsen får en endnu hårdere dom. Alle tre brødre er stadig fængslet.

Den 6. december 2021 afviste Rostov Regionaldomstol Arsens, Vilens og Aleksandrs appel. De er fortsat i fængsel.

Den 29. juli 2021 idømte Leninskij Distriktsdomstol i Rostov-na-Donu Arsen og Aleksandr seks og et halvt års fængsel. Vilen blev idømt seks års fængsel. Alle tre brødre har allerede afsonet over to år i varetægtsfængsel og skal nu afsone resten af deres domme.

Profiler

Arsen Avanesov

  • Født: 1983 (Baku, Aserbajdsjan)

  • Baggrund: Har læst til ingeniør og arbejdet inden for byggeri. Kunne godt lide at spille rugby som barn. Har studeret engelsk og fransk

    Hans forældre hjalp ham til at få kærlighed til Bibelen. Døbt som et af Jehovas Vidner i 2005

Vilen Avanesov

  • Født: 1952 (Baku, Aserbajdsjan)

  • Baggrund: Har arbejdet som elektriker og byggearbejder. Kan godt lide at lave mad, bage og læse. Bibelen var en af hans yndlingsbøger da han var ung

    Blev gift med Stella i 1980. De har en søn, Arsen, og en datter, Elina. Familien flygtede til Armenien i 1988, men på grund af et jordskælv i Jerevan og svære økonomiske forhold måtte de flytte igen samme år. De flyttede til Rostov-na-Donu i Rusland. Døbt i 2006

Aleksandr Parkov

  • Født: 1967 (Spassk, Kemerovo-regionen)

  • Baggrund: Lærte at arbejde hårdt i en ung alder ved at tage sig af en gård og passe kvæg. Har arbejdet som traktorfører og kobbersmed

    Blev gift med Galina i 1990. De begyndte at studere Bibelen sammen. Han blev døbt i 1992. De har tre døtre og to børnebørn

Sagen

Den 22. maj 2019 blev flere hjem der tilhørte Jehovas Vidner i Rostov-na-Donu, ransaget af myndighederne. Bror Vilen Avanesov og hans søn, Arsen, blev sammen med bror Aleksandr Parkov tilbageholdt og har været varetægtsfængslet i næsten to år. I marts 2021 blev alle tre brødre overført til et andet varetægtsfængsel.

Vilens kone, Stella, har kun haft begrænset adgang til at besøge sin mand og søn. Hun har heller ikke længere nogen indtægt. Aleksandrs kone, Galina, er også blevet retsforfulgt på grund af sin tro. Retten kendte hende skyldig og idømte hende en betinget fængselsdom på to år og tre måneder.

Brødrene og søstrene i hele verden er meget kede af at høre om de her uretfærdige anholdelser. Vi vil alle sammen blive ved med at ‘huske på dem der sidder i fængsel, som om vi var i fængsel sammen med dem’. – Hebræerne 13:3.