Gå direkte til indholdet

Afdelingskontoret i Storbritannien ligger i Chelmsford i England. Indsat: Bror Kenneth Cook holder indvielsestalen.

27. MAJ 2024
GLOBALE NYHEDER

Nyt afdelingskontor i Storbritannien – gæster fra over 60 lande var med til indvielsen

Nyt afdelingskontor i Storbritannien – gæster fra over 60 lande var med til indvielsen

Den 18. maj 2024 blev et nyt afdelingskontor i Chelmsford i England indviet. Det skete ved en tale holdt af bror Kenneth Cook, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, og indvielsesprogrammet blev overværet af 1.518 gæster i fire mødesale på afdelingskontorets område. Flere andre medlemmer af Det Styrende Råd og flere af hjælperne for Det Styrende Råds forskellige udvalg var også til stede. Desuden fulgte 10.085 programmet via videokonference i stævnehaller og undervisningscentre forskellige andre steder i Irland og Storbritannien. Blandt dem var over 3.000 af de mere end 11.000 brødre og søstre der har været med i byggeriet af det nye afdelingskontor.

I stævnehallen i Rotherham, England, lytter brødre og søstre opmærksomt til indvielsestalen.

Dagen efter var der endnu et program med bibelsk indhold. Det var et særligt program som blev sendt ud til 1.821 menigheder i hele afdelingskontorets område, hvor i alt 172.834 overværede det.

I ugen op til indvielsen havde indbudte gæster lejlighed til at blive vist rundt i de nye bygninger. Der var interaktive udstillinger som viste noget af det man gør på Betel for at støtte det bibeloplysende arbejde i Storbritannien og andre dele af verden. For eksempel demonstrerede Det Regionale Videoteam hvordan man skridt for skridt forbereder og optager en video til bibelundervisning. Gæsterne fik også lov til at overvære selve optagelsen af en videosekvens.

Til venstre: En søster gør forfriskninger klar. Til højre: Det Regionale Videoteam viser hvordan vores organisation producerer en film.

Under en rundvisning på British Museum: Nogle venner betragter Kyroscylinderen.

Mange brødre og søstre kom med på nogle ture som var arrangeret uden for Betel. Der var for eksempel en udflugt til historiske steder i London og i Kent, hvor man fik mange oplysninger om Bibelens historie i England.

Bror Richard Cook, som er medlem af afdelingskontorets udvalg i Storbritannien, tænker tilbage på den spændende og travle uge omkring indvielsen og siger: “Det var fantastisk at se så mange brødre og søstre fra hele verden mødes ved den her specielle lejlighed. Under hele planlægningen var vi forbløffede over at se hvordan Jehova fjernede den ene hindring efter den anden for at indvielsen kunne blive en glædelig begivenhed der var til ære for hans navn.”

Vi deler den store glæde som vores venner på afdelingskontoret i Storbritannien føler, nu hvor de smukke nye bygninger er blevet indviet til vores Gud, Jehova. – Nehemias 12:43.