Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 48

Ngsebechel Melemolem el Ulterekokl a Rengum er a Chelsel a Ringel

Ngsebechel Melemolem el Ulterekokl a Rengum er a Chelsel a Ringel

“‘Bo lemesisiich a rengum . . . E le ngak [obengkem],’ aika tekingel a Jehovah er a urrurt.”—HAG. 2:​4, NW.

CHELITAKL 118 “Mrellemam el Mo Mesisiich el Oumerang”

NGAR TIA EL SUOBEL a

1-2. (a) Ngera el klaisisiu a desa er a klengar er kid me tirke el Chijudea el liluut el mora Jerusalem? (b) Mosaod a bebil er a ringel el blo lechebangel a Rechijudea. (Momes er a baks el “ Sils er a Hagai, Sekaria, me a Esra.”)

 KAU, a lebebil e ke mo bekikl el kirel a ngar medam el klebesei? Ke locha mla oridii a urerem e bekikl el kmo ngmo el mo diak msiungii a telungalek er kau. Ke locha bekikl el kirel a telungalek er kau le ngngar ngii a uldikel er a beluu, odechelakl, me a lechub e te omtok er a urered er a berkel a klumech. Kau, ke chelebangel er a ta er aika el tekoi? A leuaisei, e ngsebechel smisichau omolatk er a rolel a Jehovah ngilsuterir a rechad er a Israel er a irechar er a bo lechebangel osisiu el mondai.

2 A Rechijudea el kiliei er a Babilon er a klemengetel a klengar er tir el rokir, a uluusbech er a klaumerang el mo mengoit a ungil delengcheklir e melukl el mora beluu el dimlak a kmal klemedengei er tir er ngii. Sera lebong e ngdi mle telkib e te mlo omelechesiu er a ringelel a losiou a telungalek er tir. Ngdirrek el mla er ngii a uldikel er a chelsel a kabelment me a ultok er aike el beluu el mle iliuekl er tir. Tia uchul me ngmlo meringel er a rebebil el focus er a teketekel a templo er a Jehovah. Me ngngar er a bekord el 520 B.C.E., e a Jehovah ulderchii a Hagai me a Sekaria, el reteru el profet el mo olekar er a blakerreng er tir. (Hag. 1:1; Sek. 1:1) Kede mo mesa el kmo a omelisiich er tirka el teru el profet a kmal ngilsuterir. Me nguaisei engdi 50 el rak er uriul er tiang, e te liluut el mo ousbech omelisiich. Me a Esra el chellimosk er a omelechesel a Llach a mlara Babilon el mora Jerusalem el mo melisiich er a rechedal a Dios, e ngosuterir el nguu a mera el omengull el mo kot er a klengar er tir.—Esr. 7:​1, 6, NW.

3. Ngera el ker a bo dosaod? (Osisechakl 22:19)

3 A ulochel a Hagai me a Sekaria a ngilsuterir a rechedal a Dios er a irechar el mo melemolem el oumera el ulsirs er a Jehovah er a temel a ringel. Ngdirrek el sebechel ngosukid er chelecha el taem el mo melemolem el ulterekokl a rengud el kmo, a Jehovah mo support er kid er a chelsel a ngii di el ringel el mo er ngii er a klengar er kid. (Monguiu er a Osisechakl 22:19.) Kede mo merriter a klemechel a Dios el luluuchais a Hagai me a Sekaria me a dirrek el kerebil a Esra, e mo onger aika el ker: Ringel el blo lechebangel a Rechijudea el liluut el mora Jerusalem ngerang ngrirellii el mo er tir? Ngera uchul me ngkired el melemolem el focus er a soal a Dios sel lebo el meringel a klengar? E mekera sebeched el toketekii a klaumerang er kid er a Jehovah sel bo dechebangel a ringel?

RINGEL A UCHUL ME A RECHIJUDEA URRIDII A BLAKERRENG ER TIR

4-5. Nglocha ngera uchul me a Rechijudea urridii a blakerreng er tir lomekedechor er a templo?

4 A Rechijudea el liluut el mora Jerusalem a kmal mle betok a kirir el meruul. Te di mle mereched el toketekii a olengetongel er a Jehovah e lilia uchetemel a templo. (Esr. 3:​1-3, 10) Engdi blakerreng er tir a mlo mechitechut. E ngerang? Ngdimlak di lekirir lomekedechor er a templo, ngdirrek el mle kirir lomekedechor a blirir, melalem a sersir, e mesiou a telungalek er tir. (Esr. 2:​68, 70) Dirrek el recherrouir ulemtok er tir e millib el mo melemall er a okedecherul a templo.—Esr. 4:​1-5.

5 A Rechijudea el liluut el mo remei a dirrek el mle chelebangel er a ringelel a keizai me a uldikel er a chelsel a kabelment. A belurir a mlo er cheungel a Renged er a Persia. E a uriul er a lemad a King Sairus er a 530 B.C.E., e a Cambyses el miltechir a mlo melasem el melai er a beluu er a Ekipten. Ngar omerollel el mora Ekipten e a resoldau er ngii a ulterekokl el milengerechir a kall, ralm, me a omderungel er a rechad er a Israel. Me a klengar er a rechad er a Israel a liluut el kmal mo meringel. A uchelel a omengederederel a Darius I el ngike el miltechir a Cambyses, e ngkmal dirk mle betok a mondai, ultok, me a uldikel er a chelsel a Renged er a Persia. Aika el blekeradel a uchul me a Rechijudea el liluut el mo remei a kmal mle bekikl el kmo te mekera mo mesiou a telungalek er tir. Aika el tekoi el blo lechebangel a uchul me a rebebil er a Rechijudea mlo feel el kmo, ngdirkak bo el blsechel a lluut el lomekedechor er a templo er a Jehovah.—Hag. 1:2.

6. A doltirakl er a Sekaria 4:​6, 7, e ngera lmuut el bebil er a ringel el blo lechebangel a Rechijudea, e ngerang dilung a Sekaria el lolterekokl a rengrir?

6 Monguiu er a Sekaria 4:​6, 7. A Rechijudea dimlak di loutekangel a ringelel a keizai me a uldikel er a chelsel a kabelment. Te dirrek el uluutekangel a odechelakl. Sera 522 B.C.E. e a recherrouir a mle kosuseur a kabelment er a Persia me ngstob er a okedecherul a templo er a Jehovah. Engdi Sekaria ulelterekokl a rengrir a Rechijudea el kmo a Jehovah mo ousbech er a chedaol reng el ngosuterir er aike el mo melsemai er tir. Me a 520 B.C.E. a King Darius a ngilebetii a bul er a okedecherul a templo e milsterir a udoud el mo omekedechor er ngii. Ngdirrek el dilu er a remerreder er a beluu me lolengeseu er tir.—Esr. 6:​1, 6-10.

7. A Rechijudea el liluut el mora Jerusalem er a lenguu a urerel a Jehovah el mo kot er a klengar er tir, e ngera el klengeltengat a lengilai?

 7 Ngoeak a Hagai me a Sekaria e a Jehovah tilbir el mora rechedal el kmo ngmo support er tir a lsekum te nguu a okedecherul a templo el mo kot er a klengar er tir. (Hag. 1:​8, 13, 14; Sek. 1:​3, 16) Aika el tekingir a kmal millisiich er a rechad er a beluu me te liluut el mo omekedechor er a templo er a 520 B.C.E. e dimlak bo le eim el rak e te rokir a ureor. A Rechijudea el ngiluu a okedecherul a templo el mo kot er a klengar er tir alta te mle chelebangel a betok el ringel, a uchul me a Jehovah milsterir aike el lousbech er a bedengir me aike el lousbech er a klereng. Me ngmle sebechir el mengull er a Jehovah loba deurreng.—Esr. 6:​14-16, 22.

EM FOCUS ER A MERUUL A SOAL A DIOS

8. Ngmekera Hagai 2:4 (NW) e ngosukid el mo focus er a meruul er a soal a Dios? (Dirrek el momes er a footnote.)

8 Chelecha el kmal el kmeda kloul ringel, e ngkmal klou a ultutelel el dolengesenges er a ulekrael el mo omerk er a klumech. (Mk. 13:10) Me nguaisei engdi nglocha meringel er kid a focus er a omesiunged a lsekum ngngar ngii a ringelel a udoud me a lechub e te omtok er a urered er a berkel a klumech. Ngera sebechel ngosukid el nguu a Renged el mo kot? Ngkirel mo ulterekokl a rengud el kmo a “Jehovah er a urrurt” b a obengked. Ngmo support er kid a lsekum kede nguu a Renged el mo kot er aike el soad. Me ngdiak a ngera el demedakt er ngii.—Monguiu er a Hagai 2:​4, NW. c

9-10. Ngmilekera ta el obekel e chormii a tekingel a Jesus el ngar er a Mateus 6:33?

9 Molatk er a Oleg me a Irina, d el obekel el mesiou el pioneer. Uriul er a lolukl el mora ongdibel el kmeed er tir el lousbech a ngeso, e te urridii a rolel a kerrekerengir, le ngmlo meringel a rolel a keizai er a belurir. Alta ngdimlak a permanent el urerir el ta el rak, engdi te kmal ulemelechesiu er a support er a Jehovah e ngar ngii aike el taem el lengilai a ngeso er a rudam me a rudos er tir. Ngera ngilsuterir er a lechebangel aika el ringel? Oleg, el uchelel e ngmle depressed a kmo, “Kemam el millasem el mengoit er a klou el taem el omerk er a klumech a ngilsukemam el mo focus aike el lmuut el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar.” Ngii me a bechil a millemolem losiik a ureor e a osisiu el taem e te mle mechesang el omerk er a klumech.

10 A ta er a klebesei er a bo lemerek el lomerk er a klumech e bo le rrei, e te siluubii el kmo a ta er a kmeed el sechelirir a mla er cheroid el mei lolab a teblo el tutuu el mui er a kall. Oleg a kmo: “Tiakid el sils aki liluut el mo melechesuar er a ulekerreuil a Jehovah me a ongdibel el mei er kemam. Ngkmal ulterekokl a rengmam el kmo a Jehovah a kmal diak lobes er a remesiungel, mo lmuut me a bo de feel el kmo ngdiak a omelatk er a blekeradel el dengar ngii.”—Mt. 6:33.

11. Ngera sebeched el expect er ngii sel de focus er a meruul er a soal a Dios?

11 A Jehovah soal a de focus er a urered el meruul er a redisaiplo, el ngii olsobel a klengar. Ngua lolekoi a  parakurab 7, a Hagai a millisiich er a rechedal a Jehovah me lomuchel el beches er a omesiungir, el ua lluut el melechang er a uchetemel a templo. A lsekum te mo meruul el uaisei e a Jehovah tibir el kmo ng “mo omekngeltengat er [tir].” (Hag. 2:​18, 19) Kid me ngdirrek el sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah mo omekngeltengat er kid sel denguu a ureor el bla lomekngerachel er kid er ngii el mo klou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid.

ROLEL A DETEKETEKII A KLAUMERANG ER KID ER A JEHOVAH

12. Ngera uchul me a Esra me a rubengkel uluusbech er a mesisiich el klaumerang?

12 Sera 468 B.C.E., e a Esra me a relmuut el bebil er a Rechijudea mlara Babilon el mora Jerusalem. Esra me a rubengkel a uluusbech er a mesisiich el klaumerang el mo er tia el omerael. Te mo merael a kdekudel el rael, el lolab a betok el kolt me a silber el tenget el mora templo. Tia mle kengaol le te mla er ngii a remerechorech. (Esr. 7:​12-16; 8:31) Me a lmuut kung, te mlo mtebengii el kmo a Jerusalem a dirrek el kengaol el basio. Ngdimlak el betok a rechad el kiei er a beluu e telemall a cheuatel me a siseball er a beluu. Ngera sebeched el suubii er a Esra el kirel a deteketekii a klaumerang er kid er a Jehovah?

13. Ngmilekera Esra e toketekii a klaumerang er ngii er a Jehovah? (Dirrek el momes er a footnote.)

13 Esra milsa rolel e a Jehovah mle support er a rechedal er a lebo el chebangel a omelsemai. Betok el rak er uchei er a rak er a 484 B.C.E., e a Esra locha kiliei er a Babilon er sel taem el King Ahasuerus a ultebedii a tekingel el mo omekoad er a rokui el Chijudea el kiei er a Renged er a Persia. (Est. 3:​7, 13-15) A Esra me a Rechijudea el rokui a mo okodall! Sera lerengesii tia el tekingel a king e te mlo olsengerenger e mengeiung e meluluuch lolengit a ngeso er a Jehovah. (Est. 4:3) Ka di molatk er a uldesuel a Esra me a Rechijudea er a lobult a tekingel a king, me tirke el millib el omekoad er tir a bai mlo okodall. (Est. 9:​1, 2) Aike el ble le experience a Esra er tiakid el meringel el taem a ulterekokl el mle prepare er ngii el kirel omelsemai el bo lechebangel er a ngar medal, e silsichii a klaumerang er ngii er a Jehovah el lomekerreu er a rechedal. e

14. Ngera kede suubii er a ta el odos el ngiluu a ulekerreuil a Jehovah er a chelsel a meringel el taem?

14 A klaumerang er kid er a Jehovah a lmuut el mo mesisiich sel denguu a ulekerreuil er a temel a meringel el taem. Molatk er a Anastasia el kiei er a Eastern Europe. Ngmle quit er a urerel le ngmle soal melemolem el diak lomekbitang. Ngkmo: “Ngdirkak a ta el kbo kchebengelii a blekeradel el diak a ududek.” Ngmelemolem el melekoi el kmo: “Ak milecherei er chimal a Jehovah e milsa rolel a lomekerreu er ngak. A lsekum ak lmuut el loridii a urerek e ngkmal diak bo louedikel a renguk. A lsekum a Demak el ngar er a eanged omekerreu er ngak er chelecha el sils, e ngmo omekerreu er ngak er a klukuk.”

15. Ngera ngilsuir a Esra el mo melemolem el oumera el ulsirs er a Jehovah? (Esra 7:​27, 28NW)

15 Esra milsa chimal a Jehovah er a klengar er ngii. Esra er a lolatk er a rolel e a Jehovah ullengeseu er ngii er a ngar er a mong, e ngulterekokl el ngilsuir el mo melemolem el oumera el ulsirs er a Jehovah. Mutebengii a tekingel el kmo a “chimal a Jehovah el Dios er ngak obengkek.” (Monguiu er a Esra 7:​27, 28, NW. f) Esra a elolem el taem el lousbech aika el osisiu el tekoi er tia el babier er a Biblia longkiklii.—Esr. 7:​6, 9, NW; 8:​18, 2231, NW.

Ngera el blekeradel a sebeched el bleketakl el mesa chimal a Jehovah er a klengar er kid? (Momes er a parakurab 16) g

16. Chelsel a ngera el blekeradel e ngsebeched el bleketakl el mesa chimal a Jehovah er a klengar er kid? (Dirrek el momes er a siasing.)

16 Jehovah sebechel ngosukid sel dechebangel a meringel el blekeradel. El ua tiang, sel dolengit el melai a off er a boss er kid me bo lsebeched el mora convention me a lechub e kede olengit er ngii me le adjust a schedule er kid me lsebeched el mora rokui el miting, e ngmo er ngii a techelled el mesa chimal a Jehovah er a klengar er kid. Nglocha kmal mo mechas a rengud er a ungil el duubech. Seikid a klaumerang er kid er a Jehovah a lmuut el mo mesisiich.

Esra el ngar er a templo e lmangel e meluluuch le ngmekngit a rengul er a kngterir a rechad. A seked me ngdirrek el lmangel. A Sekania mengelaod er a Esra e dmu er ngii el kmo: “[Ng] dirk ngar ngii omelatk el kirel a Israel. . . . Kemam a obengkem.”​​—Esr. 10:​2, 4 (Momes er a parakurab 17)

17. Ngmilekera Esra e ochotii a klengariourreng er a chelsel a meringel el blekeradel? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

17 Esra mle ngariou a rengul el meluluuch lolengit a ngeso er a Jehovah. Bek el taem el blo lomelechesiu er a klou el berraod er a ngerachel el lullab e ngmilluluuch el mora Jehovah. (Esr. 8:​21-23; 9:​3-5) Blekerdelel a Esra uldbecheterir a rechad el mo support er ngii e mo oukerebai er a klaumerang er ngii. (Esr. 10:​1-4) Sel bo de feel er a klou el berraod le ngngar ngii a tekoi el dousbech me a lechub ng safety er a telungalek er kid a uchul, e ngkired el meluluuch el mora Jehovah.

18. Ngera mo ngosukid el mukeroul er a klaumerang er kid er a Jehovah?

18 A lsekum e ngmoriou a rengud el losiik er a ulengesuil a Jehovah e kongei er a support er a rudam me a rudos er kid, e ngmukeroul a klaumerang er kid er a Jehovah. Erika el tedei a rengelekel a millemolem el ulterekokl a rengul er a ulekerreuil a Jehovah er a lemad a rebetik er a rengul. Chelsel a kedeb el taem e ngmilengai a ngelekel e mo smecher a bechil. Ngmelatk aika el tekoi el dilubech e kmo: “Ngkmal diak el sebechem el mo medengei el kmo ngmo mekera lolengeseu er kau a Jehovah. Ngelsuil a mei el ngar er a kakerous el rolel el dimlak delatk. Ak mla mo medengei el kmo a betok er a nglunguchek a mlonger loeak a omerellir me a tekingir a resechelik. Sel kuuchais er a resechelik a tekoi el duubech er a klengar er ngak e ngmo beot er tir olengeseu er ngak.”

MOLEMOLEM LOUMERA EL ULSIRS ER A JEHOVAH EL MORA ULEBONGEL

19-20. Ngera kede suubii er a Rechijudea el dimlak el sebechir el lmuut el mora Jerusalem?

19 Ngdirrek el sebeched el ngmai a klubeled er tirke el Chijudea el dimlak el sebechir el lmuut el mora Jerusalem. A rebebil er tir a dimlak el sebechir el lmuut el mong le te mechudelang, ngar ngii a secherel a bedengir, me a lechub ngngerechelir er a telungalek er tir. Me nguaisei engdi te mle support er tirke el liluut el mo remei loeak a tengetengir. (Esr. 1:​5, 6) Kmeed el 19 el rak er uriul er a lluut el mora Jerusalem tirke el kot el Rechijudea el mlong, e a reblebaol er a Babilon a dirk uleldurokl a tengetengir el mora Jerusalem.—Sek. 6:10.

20 Mo lmuut me a lak el sebeched el meruul a betok el ngar er a omesiunged, ngdirk sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah appreciate aike el doruul el loldeu er a rengul. Kede mekera medengei? Sera taem er a Sekaria e a Jehovah ullengit er ngii me lerellii a krone lousbech aike el kolt me a silber el luleldurokl a reblebaol er a Babilon. (Sek. 6:11) Tia el “krone” a ‘omeltkir’ er aika el tengetengir. (Sek. 6:14) Me ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah kmal diak bo lobes aike el doruul el mesiou er ngii er a chelsel a ringel el dechebangel.—Heb. 6:10.

21. Ngera mo ngosukid lomes el beduluchei el ulterekokl a rengud?

21 Kede mo melemolem el chelebangel a ringel er chelecha el uriul sils, me a blekeradel a lmuut el mo mekngit er a ngar medad. (2 Ti. 3:​1, 13, BT) Me nguaisei engdi lak demeeleb er a sebekreng. Lak dobes a tekingel a Jehovah el mora rechedal er a taem er a Hagai: “Ak [obengkem] . . . lak kom medakt.” (Hag. 2:​4, 5) Kid me ngdirrek el sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a lsekum e ngmo blak a rengud el meruul er a soal a Jehovah e ngii a mo obengked. Sel doltaut aika el bla desuub er a ulochel a Hagai me a Sekaria me a dirrek el kerebil a Esra, e kede mo melemolem loumera el ulsirs er a Jehovah er a chelsel a ngii di el ringel el bo dechebangel er a ngar medad.

CHELITAKL 122 Bo Dedechor e Lak Dolmesim!

a Tia el suobel a mileketmokl el mo olengeseu er kid el smisichii a klaumerang er kid er a Jehovah sel lengar ngii a ringelel a keizai er a beluu, uldikel er a kabelment, me a lechub e te omtok er a urered er a berkel a klumech.

b A tekoi el “Jehovah er a urrurt” a 14 el taem el debetik er ngii er a babier er a Hagai, el ngii ulemeklatk er a Rechijudea me kid el kmo a Jehovah diak a telkelel a klisichel e betok a rechanghel el ngar cheungel a klisichel.—Psa. 103:​20, 21.

c Hagai 2:​4, NW: “A Jehovah a kmo, ‘Engdi chelechang e bo lemesisiich a rengum e Serubabel, e bo lemesisiich a rengum e Josua el ngelekel a Jehosadak, el ngarbab el prist.’ A Jehovah a kmo, ‘E bo lemesisiich a rengmiu kemiu el rokui el chad er a beluu, e bo moureor.’ ‘E le ngak obengkemiu,’ aika tekingel a Jehovah er a urrurt.”

d A bebil el ngakl a mlengodech.

e A Esra mle chellimosk er a omelechesel a Llach er a Dios. Tia uchul me nguluumerang a ulochel a Jehovah, mo lmuut er a uchei er a lebora Jerusalem.—2 Kr. 36:​22, 23; Esr. 7:​6, 9, 10; Jer. 29:14.

f Esra 7: 28, NW: Ngulechotii a diak el lemengodech el bltikerreng er ngak loeak a king, ma rechad er a kelulau er ngii, ma rokui el prince er a king. Me ngmlo er ngii a blekengek e le chimal a Jehovah el Dios er ngak obengkek, me ak childeterrir a remengeteklel a kebliil er a Israel me te mo obengkek.

g OMESODEL A SAISING: Odam lolengit a off er a boss er ngii me bo lsebechel el mora convention, engdi boss er ngii a kotouar. Ngmeluluuch lolengit a ngeso me a ulekrael er a uchei er a lluut el mengedecheduch er ngii. Ngochotii er a boss er ngii a prokuram er a convention e smodii el mo er ngii el kmo a Biblia ngosukid el lmuut el mo ungil el chad. Boss er ngii a kmal mechas a rengul e ngodechii a uldesuel.