Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 47

Rolel a Derellii a Klaubltikerreng er a Delongeled Me Lolemolem el Mesisiich

Rolel a Derellii a Klaubltikerreng er a Delongeled Me Lolemolem el Mesisiich

“Bo de kaubltikerreng, ele bltikerreng a mlar a Dios el mei.” —1 JN. 4:7.

CHELITAKL 109 Moubltikerreng el Mera el Ngar er a Rengum

NGAR TIA EL SUOBEL a

1-2. (a) Ngera uchul me a apostol Paulus a mle sebechel melekoi el kmo a bltikerreng a “kot el ngar uchei” el blekeradel? (b) Ngera el ker a bo dosaod?

 A APOSTOL Paulus er a losaod el kirel a klaumerang, omelatk, me a bltikerreng e ngdilu el kmo, “a kot el ngar uchei er a ikang a doubltikerreng.” (1 Ko. 13:13) Ngera uchul me a Paulus a mle sebechel melekoi el uaisei? A ngar medad el klebesei e ngmo diak dousbech loumerang a telbilel a Dios el kirel a beches el blekeradel me a lechub e doba omelatk el kirel e le seikid el taem e ngmla tmaut. Engdi kid a di mo blechoel el kired el loubltikerreng el mora Jehovah me a rechad. A bltkil a rengud el mo er tir a di melemolem el omekeroul el mo cherechar.

2 Kid el di mo blechoel el lousbech er a bltikerreng, a uchul me kede mo mesaod a edei el ker. A kot, ngera uchul me ngkired el mo kaubltikerreng? Ongerung, ngmekera dekaiuecholt a bltikerreng? Ongedei, ngmekera derellii a bltikerreng er a delongeled me lolemolem el mesisiich?

UCHUL ME NGKIRED EL MO KAUBLTIKERRENG

3. Ngera uchul me kede kaubltikerreng?

3 Ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel a bo dekaubltikerreng? A bltikerreng a ochotii el kmo kede mera el Kristiano. A Jesus a dilu er a rechapostol er ngii el kmo: “Cho bo mkaubltikerreng, e a rokui el chad a mo medengei el kmo kom obengkek.” (Jn. 13:35) Me a lmuut kung, sel dekaubltikerreng e kede ngar er a kltarreng. Paulus a dilu el kmo a bltikerreng a “semesemel a rokui el tekoi el kmal mo ungil el uldak.” (Kol. 3:14) Engdi ngngar ngii a lmuut lungil luchul me ngkired el kaubltikerreng. A apostol Johanes a milluches el mora rudam me a rudos er ngii el kmo: “Ngikel betik a rengul er a Dios a dirrek el kirel el mo betik a rengul er a tar ngii.” (1 Jn. 4:21) Sel dolecholt er a bltikerreng er a delongeled, e kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Dios.

4-5. Momekesiu er a rolel e a bltikerreng er kid el mora Dios a ulekuak er a bltikerreng er kid el mora rudam me a rudos er kid.

4 Ngmekera bltikerreng er kid el mora Dios e ulekuak er a bltikerreng er kid el mora rudam me a rudos er kid? Ngsebeched lomekesiu er ngii er a chaidirengud me aike el bebil er a klekedellel a bedenged. A toktang a sebechel mo medengei el kmo a heart er kid ngngua ngerang sel lorutech er a chimad el check el kmo a pulse er kid ngmechitechut me a lechub e ngmesisiich. Ngera sebeched el suubii er tiang?

5 Ngdi ua toktang el sebechel mo medengelii a health er a heart er kid sel check er a pulse er kid, me kid me ngsebeched el mo medengelii a klisichel a bltkil a rengud el mora Jehovah loeak sel de check er a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos. A lsekum e kede mtebengii el kmo a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid a dikea el mesisiich el ua ngar er a mong, e a bltkil a rengud el mora Dios a locha dirrek el mla mo diak el mesisiich. Sel deblechoel lolecholt er a bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid e ngochotii el kmo ngmesisiich a bltkil a rengud el mora Dios.

6. Ngera uchul me ngkired el mo bekikl a lsekum a bltikerreng er kid el mora rudam me a rudos a mla mo mechitechut? (1 Johanes 4:​7-9, 11)

6 Ngkired el bekikl a lsekum a bltikerreng er kid el mora rudam me a rudos er kid a mla mo mechitechut. E ngerang? E le tia belkul a kmo ngmla mo mechitechut a deleuill er kid me a Jehovah. A apostol Johanes a omeketakl er tiang er a lomeklatk er kid el kmo: “Ngikel diak le betik a rengul er chodam er ngii el lomes er ngii er chelechang, a diak el sebechel mo betik a rengul ra Dios, el diak lesa ra medal.” (1 Jn. 4:​20, BT) Ngera klubeled er tiang? Kede odeuir a rengul a Jehovah sel ‘dekaubltikerreng.’—Monguiu er a 1 Johanes 4:​7-9, 11.

NGMEKERA DEKAIUECHOLT A BLTIKERRENG?

7-8. Ngera bebil er a rolel e ngsebeched el kaiuecholt a bltikerreng?

7 A Tekingel a Dios a betok el taem el lolekoi el kmo, “bo mkaubltikerreng.” (Jn. 15:​12, 17; Rom 13:8; 1 Th. 4:9; 1 Pe. 1:22; 1 Jn. 4:11) Me nguaisei engdi a bltikerreng a ngar er a chelsel a rengud e diak a chad el sebechel mesa chelsel a rengud. Me ngmekera mo sebechel el meues? Ngoeak a tekinged me a omerelled.

8 Ngbetok a rolel e ngsebeched el lochotii el mora rudam me a rudos er kid el kmo ngbetik a rengud er tir. Aikakid a bebil er a rolel: “Mchachedecheduch a klemerang.” (Sek. 8:16) “Bo le budech a delongeliu.” (Mk. 9:50) “Bo mkaidesachel el kakull.” (Rom 12:​10, BT) “Mkangingai.” (Rom 15:7) “Bo mkausubes . . . er a delongeliu.” (Kol. 3:13) “Bo mkaingeseu el mengebekakl a berraod er a delongeliu.” (Gal. 6:2) Em “kachelaod.” (1 Th. 4:​18, BT) “Molemolem el kasisiich.” (1 Th. 5:11) “[Moluluuch] el kirel a tang ma . . . tang.”—Jak. 5:​16, BT.

Ngmekera dengesuir a kldemed er a klemerang el chuarm? (Momes er a parakurab 7-9)

9. Ngera uchul me a dongelaod er a rebebil a klou a ultutelel el rolel e kede ochotii a bltikerreng er kid el mo er tir? (Dirrek el momes er a siasing.)

9 Ka me dosaod er a ta er a olechotel a bltikerreng el ngar er a uleak uchei el parakurab. Kede mo merriter er a tekingel a Paulus el kmo em “kacheload.” Ngera uchul me a ongelaod a ta er a klou a ultutelel el rolel e kede ochotii el mora rechad el kmo ngbetik a rengud er tir? A doltirakl er a ta el reference er a Biblia, e a tekoi el luluusbech er ngii a Paulus el moiuid el “ongelaod” a belkul a kmo, “kede dechor er bita er a chad e melisiich er ngii sel lechelebangel er a meringel el omelsemai.” Me sel dongelaod er a kldemed er a klemerang el ngii a chelebangel a ringel, e kede ngosuir el mekiis e melemolem el merael er a rael el mora klengar. Bek el taem el dongelaod er a odam me a lechub e ngodos er kid, e kede ochotii a bltkil a rengud el mo er ngii.—2 Ko. 7:​6, 7, 13, BT.

10. Ngmekera klechubechub me a mengelaod e dmak?

10 Klechubechub me a mengelaod a dmak. Ngoeak a ngera el rolel? A chad el chubechubechad sel lesa chad el chuarm e ngsoal mengelaod er ngii e ngosuir. Me a kot e kede mo chubur, e mo mengelaod er ngii. Mutebengii a rolel e a Paulus a mesaod el kirel a klechubechub er a Jehovah me a ongelaod el lomeskid. A Paulus a melekoi el kirel a Jehovah el kmo ng “Chedam ra klechubechub, el Dios er a bek longelaod.” (2 Ko. 1:​3, BT) A Paulus omekedong er a Jehovah el “Chedam ra klechubechub” le ngii el kmal chubteterir a rechad. Tia el klechubechub er ngii a odbechii el mo mengelaod er kid er a “chelsel a ngiidil ringel.” (2 Ko. 1:​4, BT) Ngdi ua ralm el me tuobed er a madedok el menglekolt a rengrir a remeched a rengrir, a Jehovah dirrek el melisiich e mengelaod er tirke el chuarm. Ngmekera sebeched el loukerebai er a klechubechub er a Jehovah me a ongelaod el lomesterir a rechad? A ta er a rolel a domekeroul aike el blekeradel el ngosukid el mo oba klechubechub e mengelaod er a rechad. Ngera bebil er aika el blekeradel?

11. A doltirakl er a Kolose 3:12 me a 1 Petrus 3:8 (BT), e ngera lmuut el bebil er a blekeradel el kired lomekeroul me dolemolem loba bltikerreng el ngii a odbechid el mo mengelaod er a rebebil?

11 Ngera mo ngosukid el melemolem loba bltikerreng me bo lsebeched el melemolem el “kachelaod” er a bek el sils? Ngkired el mekeroul a blekeradel el ua bekelatk, bltikerreng er a klodam, me a blekokuii el reng. (Monguiu er a Kolose 3:12; 1 Petrus 3:​8, BT. b) Ngmekera ika el blekeradel e ngosukid? Sel bo dolab a blekeradel er a klechubechub me aike el blekeradel el uai ngii, e ngmo blekerdeled el soad el mengelaod er tirke el chuarm. Ngua lolekoi a Jesus, “a ikel omichoech er a reng a me tuobed er a ngor. A ungil chad oltobed a ungil tekoi er olsechelel a ungil el ngar ngii er a rengul.” (Mt. 12:​34, 35) Me a ongelaod el domesterir a rudam me a rudos er kid a ta er a klou a ultutelel el rolel e kede ochotii a bltkil a rengud el mo er tir.

NGMEKERA DERELLII A BLTIKERRENG ER A DELONGELED ME LOLEMOLEM EL MESISIICH?

12. (a) Ngera uchul me ngkired el mo kerekikl? (b) Ngera el ker a bo dosaod er ngii?

12 Kede rokui el soad el mo “kaubltikerreng.” (1 Jn. 4:7) Me nguaisei ngklou a ultutelel a lak dobes el kmo a Jesus a dilu el kmo, a “bltikerreng er a re betok el chad a mo mechitechut.” (Mt. 24:12) A Jesus a dimlak lolekoi el kmo a oumesingd er a redisaiplo er ngii a mo diak lekaiuecholt a bltikerreng. Engdi ngdirk kired el mo kerekikl me ngdiak demechitikaik er a reng er tia el beluulechad el mechitechut a bltikerreng er ngii. Me dolatk er tia el klou a ultutelel el ker: Ngar ngii a rolel e kede mo medengelii a klisichel a bltkil a rengud el mora rudam er kid?

13. Ngera sebechel mo melasem er a bltikerreng er kid?

13 A ta er a rolel e kede mo medengei el kmo ngua ngera klisichel a bltikerreng er kid, a sel dorriter omerelled el bedul a tekoi el duubech er a klengar er kid. (2 Ko. 8:8) A apostol Petrus a mesaod er a ta er ngii: “A ngaruchei ra rokuil tekoi a bo le mekeald a klaubltikerreng er kemiu, ele bltikerreng a dokedek a betok el klengit.” (1 Pe. 4:​8, BT) Me a chelitecheterir a rebebil a sebechel mo melasem er a bltikerreng er kid.

14. A doltirakl er a 1 Petrus 4:8 (BT), e ngera el bedengel a bltikerreng a dousbech er ngii? Mosaod.

14 Ka me dorriter a tekingel a Petrus. Sel kot el tedebechel a 8 el kekerei el bades a mesaod er a bltikerreng el dousbech er ngii, el ngii a “mekeald el klaubltikerreng.” A tekoi el luluusbech er ngii a Petrus el moiuid el “mekeald” a belkul a kmo, “mla motamet.” Sel ongeru el tedebechel a bades a mesaod er a mo duubech sel lemekeald a bltikerreng er kid el mora rechad. Tia el bltikerreng a dokedek a kngterir a rudam er kid. Ngsebeched el melatk er ngii el uai tiang: Kede beldoel er a bltikerreng er kid el ngii a motetamet el mamed, e otemetii el dimerekmo el dekedek a diak el tang me a lechub teblong el klengit e ngbai “betok el klengit.” A ‘melekedek’ a klebokel el rolel e kede kmo, ousubes. Ngdi ua mamed el sebechel el dokedekii a cheisech, a bltikerreng a sebechel dokedek a chelitecheterir me a kngterir a rudam er kid.

15. A lsekum a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos a mesisiich e ngera sebeched el mo meruul er ngii? (Kolose 3:13)

15 A bltkil a rengud el mora rudam er kid a kirel mesisiich me lsebeched el ousubes a chelitecheterir mo lmuut me a bo lemeringel er kid lousubes. (Monguiu er a Kolose 3:13.) Sel dousubes er a rebebil e kede ochotii el kmo ngmesisiich a bltikerreng er kid me kid a soad lodeuir a rengul a Jehovah. Ngera dirrek el sebechel ngosukid el lomes lengelakl a cheleuid el omerellir a rebebil me a blekerdelir el rullid el mo checherd a rengud er tir?

Ngdi ua sel de keep a ungil siasing e de delete aike el mekngit, kede dirrek el mengreos aike el ungil memory er kid lobengterir a rudam me a rudos er kid e obes aike el mekngit (Momes er a parakurab 16-17)

16-17. Ngera dirrek el mo ngosukid lomes el engelakl a mekekerei el kngterir a rebebil? Momekesiu. (Dirrek el momes er a siasing.)

16 Momes a positive el blekerdelir a rudam me a rudos er kau e lak momtab aike el negative. Molatk er tia el okesiu. Ke ngar er a gathering el lobengterir a rebebil er a rudam me a rudos er kau. Ngkmal dmeu a rengum lobengterir. Me a ulebengelel a gathering e ngsoam el melai er a siasing er kemiu el rokui. Ke ngmai a kldei el siasing lomech er a lsekum e ngdiak lungil a kot el siasing. Me chelechang ke olab a kldei el siasing engdi ke mesa el kmo, ngar er a ta er aika el siasing a odam a chelisngull. Ke mo mekerang er tia el siasing? Ke delete er ngii le ngngar ngii a teblo el molab el rokui el chad a smile, luldimukl er ngike el odam el mle chelisngull.

17 Chelecha domekesiu aika el siasing el mora ike el memory el soad el keep er a bdelud. Ngngar ngii aike el ungil memory er kid lobengterir a rudam me a rudos er kid. Engdi okmo ngar er a ta er aikakid el temed lobengterir e a odam me a lechub e ngodos a dillii me a lechub e ngrirellii a tekoi el dimlak lungil. Ke mo mekera er tia el memory? Kau, ngsebechem el delete er ngii el ua om blem delete er sel siasing? (Osi. 19:11; Efe. 4:32) Ngkmal sebeched el lobes er tia el memory er a kldemed er a klemerang el rirellii a kekerei el klengit e le ngbetok a ungil memory er kid lobengkel. Choua ikakid el memory a soad el keep e mengreos.

UCHUL ME KEDE KMAL OUSBECH ER A BLTIKERRENG ER CHELECHA EL TAEM

18. Ngera el meklou a ultutelel el tekoi el kirel a bltikerreng a dulsaod er tia el suobel?

18 Ngera uchul me ngsoad a bltikerreng er a delongeled a lolemolem el mesisiich? Ngua dulsaod er ngii, sel dolecholt er a bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid e kede ochotii a bltkil a rengud el mora Jehovah. Ngmekera dochotii a bltkil a rengud el mora rekldemed er a klemerang? A ta er a rolel a dongelaod er tir. Ngmo sebeched el “kachelaod” a lsekum e kede oba klechubechub. Ngmekera derellii a bltikerreng er a delongeled me lolemolem el mesisiich? Loeak sel dousubes a kngterir a rudam er kid mo lmuut me a bo lemeringel er kid lousubes.

19. Ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel er chelecha el dekaiuecholt a bltikerreng?

19 Ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel er chelecha el taem el dekaiuecholt a bltikerreng? Molatk a tekingel a Petrus: “A ullebongel ra rokuil tekoi a kmedang; misei . . . bo le mekeald a klaubltikerreng er kemiu.” (1 Pe. 4:​7, 8, BT) Ngera sebeched el expect er ngii er chelechang el lolekeda ulebongel er tia el beluulechad? A Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo: “Rokui el chad a mo ouketui er kemiu el ngak a uchul.” (Mt. 24:9) A bo doutekangel er a klauketui er tir e ngkired el melemolem el ngar er a kltarreng. Sel doruul el uaisei e ngdiak el sebechel a Satan el rullid el mo kakeakl e le kede selemosem er a bltikerreng el ngii a “semesemel a rokui el tekoi el kmal mo ungil el uldak.”—Kol. 3:14; Fil. 2:​1, 2.

CHELITAKL 130 Bo Mousubes

a Chelechang e ngkmal mla mo klou a ultutelel el dolecholt er a bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid. E ngerang? E mekera dekaiuecholt a bltikerreng?

b 1 Petrus 3:​8, BT: E chorekil e ak dmu el kmo, mruul a rengmiu el rokui el mo tang, e bo mkelatk a chelebuul, e bo le betik a rengmiu rar udam, e mchubechub e le ngariou a rengmiu.