Go long ol haf insaed long hem

Go long lis blong ol haf

?Wanem i Mekem Yu Yu Harem Sef?

?Wanem i Mekem Yu Yu Harem Sef?

?Wanem i Mekem Yu Yu Harem Sef?

Long wan smol vilej blong Wes Afrika, yangfala Josué i talem tata long famle mo ol fren blong hem. * Hem i muv i go long bigfala taon blong faenem wan wok mo kasem mane, from we hem i ting se olsem nao bambae hem i sef. Be afta we hem i kam long taon, hem i lusum hop from we hem i luksave se i no isi nating blong kasem mane.

JOSUÉ i wokhad blong lanem fasin blong laef long taon, mo hem i harem nogud from. Bigfala taon i defren olgeta long ol samting we hem i bin tingbaot. Long sem taem, wan filing long hat blong Josué i pusum hem blong gobak long smol vilej ya we hem i bin lego. Be hem i fraet we ol man blong vilej ya oli jikim him. Tingting blong hem i trabol i se: ‘Bambae oli singaot mi se ‘man we i no save wok,’ from we mi no naf blong winim vatu long taon.’

Antap moa, hem i fraet we papa mama blong hem tufala i harem nogud tumas from hem. Oli dipen long hem long saed blong mane. Filing ya i olsem wan baden we Josué i mas karem, mo long semtaem hem i mekem wan wok we i daonem hem, i wok blong plante aoa, mo i winim smol haf nomo blong ol mane we hem i ting se bambae hem i save winim. Hem i taed we i taed from we hem i wok tumas. Ol wik oli pas mo hem i no moa gat taem blong mekem ol Kristin wok we hem i laekem tumas. Hem i stap longwe tumas long famle blong hem we i lavem hem, mo longwe long ol fren blong hem, nao hem i harem nogud mo i stap hem wan. Hem i stap tingbaot se taon ya i no mekem hem i harem sef, olsem we hem i wantem.

Stori blong Josué i hapen long plante man long plante defren ples. Risen blong samting ya i no from we Josué i tingbaot hem wan taem i wantem muv i go long bigfala taon—hem i wantem nomo blong faenem wan samting blong mekem hem i harem sef long laef. Dip insaed long hat blong hem, Josué i rili ting se hem i gat moa janis blong harem sef long taon, i bitim smol vilej blong hem. I tru se samtaem, man i save mekem ol samting long laef blong hem oli kamgud moa, be hemia i no min se hem i harem sef. I klia se hop blong Josué i no kamtru, mo sem samting i hapen long bighaf blong olgeta we oli mekem olsem hem. Taswe yumi save askem se: ‘?Wanem ya fasin blong harem sef?’

Ol man oli gat defren tingting long saed blong wanem nao i save mekem olgeta oli harem sef. Wan diksonari i talem se fasin blong harem sef hemia taem yu “fri long eni denja” no “yu no fraet mo wari long wan samting.” Bighaf blong ol man oli luksave se long wol blong tede yu no rili save kam “fri long eni denja.” Be oli haremgud sipos oli gat filing se oli sef, nating se i gat plante trabol i stap raonabaot long olgeta.

?Olsem wanem long yu? ?Weples nao yu putum sef blong yu? ?Yu ting se yu save harem sef long wan taon, i bitim wan vilej, olsem Josué i tingbaot? ?No maet yu ting se mane i save mekem yu yu harem sef, nomata weples no olsem wanem bambae yu winim mane ya? ?No maet yu gat tingting se sipos yu kasem hae posisen, bambae yu yu harem sef? ?Nating se yu bilif se rod ya nao no wan narafala rod bakegen i save mekem yu yu harem sef, be yu mo famle blong yu, bambae yufala i harem sef gogo hamas taem?

Long nekis haf bambae yumi luk tri defren rod we plante man oli ting se oli save harem sef long hem—hemia ples we oli laef long hem; mane; wan haenem no posisen. Ale, biaen bambae yumi luk wanem samting i save mekem yumi rili harem sef, blong olwe.

[Futnot]

^ Mifala i jenis nem blong hem.