Go long ol haf insaed long hem

Go long lis blong ol haf

Ol Kwestin

Ol Kwestin

Ol Proveb 24:16 i talem se: “Stret man i save foldaon seven taem, mo hem i save girap bakegen.” ?Tok ya i stap tokbaot wan man we i foldaon oltaem long sem sin be biaen God i fogivim hem?

Blong talem stret, hemia i no bigfala poen blong vas ya. Hem i stap tokbaot wan man we i foldaon, we hemia i min se hem i fesem problem o hadtaem bakegen mo bakegen, nao i girap bakegen, we hemia i min se hem i naf blong haremgud bakegen afta long problem ya.

I gud yumi tingbaot ol nara vas raonabaot. Oli se: “Yu no mas go haed klosap long haos blong wan stret man, from we yu gat rabis tingting, yu no mas spolem ples we hem i stap spel long hem. Stret man i save foldaon seven taem, mo hem i save girap bakegen, be man nogud, trabol bambae i mekem hem i stambol, i foldaon. Taem enemi blong yu i foldaon, yu no mas glad, mo taem hem i stambol, yu no mas letem hat blong yu i harem gud.”—Prov. 24:15-17.

Sam man oli ting se vas 16 i tokbaot wan man we i foldaon long wan sin be afta i kamgud bakegen. Tu lida blong jos long Briten oli raetem se “ol prija blong bifo mo blong tede tu, oli eksplenem vas ya” long fasin ya nao. Tufala lida ya i ademap se tingting ya i min se “wan gudfala man i save foldaon long . . . ol bigfala sin, be hem i neva lusum lav blong God, mo hem i girap bakegen taem i tanem tingting evri taem we i mekem sin.” Wan man we i no wantem blokem sin, maet bambae hem i laekem kaen tingting ya. Maet hem i tingting se nomata we hem i mekem sin plante taem, God bambae i fogivim hem oltaem.

Tingting ya i aotsaed olgeta long prapa mining blong vas 16.

Hibru wod we oli tanem i kam “foldaon” long vas 16 mo 17, oli save yusum long plante defren konteks. Hem i save minim foldaon, olsem wan bul i foldaon long rod, wan man i foldaon long ruf i kamdaon, o wan ston i foldaon long graon. (Dut. 22:4, 8; Amos 9:9) Mo tu, tok ya i save gat wan defren mining tu, olsem: “Taem Jehova i glad long fasin blong wan man, Hem i lidim man ya long rod we hem i wokbaot long hem. Nating se hem i save foldaon, be bambae oli no slingim hem i godaon, from Jehova i holem han blong hem blong sapotem hem.”—Sam 37:23, 24; Prov. 11:5; 13:17; 17:20.

Be i gud blong makem wan poen we Profesa Edward H. Plumptre i talem, i se: “Hibru wod we oli tanem i kam “foldaon,” oli neva yusum blong tokbaot se man i foldaon long sin.” Taswe, wan nara skola i eksplenem vas 16 olsem: “!I blong nating nomo we man i tritim nogud ol man blong God, from we bambae oli win oltaem, be ol rabis man nogat!”

Yes, Ol Proveb 24:16 i no tokbaot se man i “foldaon” long sin, be hem i tokbaot se man i kasem problem o hadtaem bakegen mo bakegen. Long rabis sistem blong wol ya, wan stret man i save fesem problem blong helt, o wan nara problem. Maet gavman tu i spolemgud hem from wosip blong hem. Be hem i save trastem se God bambae i sapotem mo halpem hem blong dil wetem problem ya, mo winim. Ating yu stap luk se plante taem ol samting oli gogud long saed blong ol man blong God. ?From wanem i olsem? From we yumi sua se “Jehova i stap sapotem olgeta we oli stap foldaon mo i stap leftemap olgeta we oli harem nogud gogo oli kam slak from.”—Sam 41:1-3; 145:14-19.

“Stret man” i no haremgud taem ol narafala oli kasem problem. Be hem i haremgud blong save se “olgeta we oli fraet long tru God, bambae oli kasem gudfala samting, from we oli fraet long hem.”—Pri. 8:11-13; Job 31:3-6; Sam 27:5, 6.