FORKLARING AF BIBELVERS
4. Mosebog 6:24-26 – “Herren velsigne dig og bevare dig”
“Må Jehova velsigne dig og beskytte dig. Må Jehova lade sit ansigt lyse på dig og vise dig velvilje. Må Jehova løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.” – 4. Mosebog 6:24-26, Ny Verden-Oversættelsen.
“Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.” – 4. Mosebog 6:24-26, den danske autoriserede oversættelse.
Hvad betyder 4. Mosebog 6:24-26?
Ordene er kendt som præsternes velsignelse, eller den aronitiske velsignelse – opkaldt efter Israels første ypperstepræst, Aron. (2. Mosebog 28:1) Velsignelsen kom fra Gud selv. (4. Mosebog 6:22, 23) Han sagde til Moses: “Sig til Aron og hans sønner: ‘Sådan skal I sige når I velsigner Israels folk’”, hvorefter Gud nævnte velsignelserne vi finder i 4. Mosebog 6:24-26. Trofaste præster fulgte det bud, og på den måde ærede de også Guds navn, Jehova. a I vers 27 står der: “Og de [præsterne] skal lade mit navn blive nævnt over Israels folk så jeg kan velsigne dem.”
“Må Jehova velsigne dig og beskytte dig.” Jehova velsigner sine tjenere ved at beskytte dem, lede dem og hjælpe dem til at have det godt. (Ordsprogene 10:22) I 4. Mosebog 6:24-26 bliver stedordet “dig” brugt, og det viser at Jehova ikke kun ønskede at velsigne folket som et hele men også hver enkelt israelit.
“Må Jehova lade sit ansigt lyse på dig og vise dig velvilje.” Når præsterne bad Gud om at “lade sit ansigt lyse på” nogle, var det en bøn om at Gud måtte vise dem velvilje og godkende dem. b Udtrykket kan også oversættes: “Må HERREN smile til dig.” (4. Mosebog 6:25, New International Reader’s Version) Jehovas velvilje, eller godhed, kommer til udtryk ved at han viser sit folk venlighed, medfølelse og barmhjertighed. – Esajas 30:18.
“Må Jehova c løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.” Jehova ‘løfter sit ansigt mod’ sine tjenere ved kærligt at vise dem opmærksomhed og give dem fred. Et opslagsværk siger: “Det hebraiske ord for fred (shalom) henviser ikke bare til fravær af konflikt, men til en følelse af at have det godt og at være hel, både fysisk og åndeligt.”
For at opleve velsignelserne i disse vers måtte israelitterne adlyde Jehova. (3. Mosebog 26:3-6, 9) Når de gjorde det, hjalp han dem præcis som han havde lovet. Det kom for eksempel tydeligt til udtryk da de trofaste konger Salomon og Hizkija regerede. – 1. Kongebog 4:20, 25; 2. Krønikebog 31:9, 10.
Det er ikke et krav for kristne i dag at fremsige ordene i velsignelsen, men de kan tage lignende tanker med når de beder til Gud for andre, eller når de opmuntrer deres trosfæller. (1. Thessaloniker 5:11, 25) Jehova forandrer sig aldrig. Han vil altid velsigne og beskytte sine trofaste tjenere. Sande kristne kan have fred fordi de ved at Jehova er opmærksom på dem og godkender dem.
Hvad er baggrunden for 4. Mosebog 6:24-26?
De første ti kapitler i 4. Mosebog indeholder den vejledning Gud gav israelitterne mens de lå lejret ved Sinajs Bjerg på vej til det lovede land. I det år de befandt sig der, organiserede Gud folket som en nation og gav dem alle de love der udgjorde Lovpagten.
Jehova fortalte også Moses hvordan Aron og hans sønner, der var udvalgt til at være præster, skulle velsigne israelitterne. (4. Mosebog 6:22, 23) Fra da af brugte Aron og hans efterkommere ordene i 4. Mosebog 6:24-26 når de velsignede folket. Med tiden blev det en tradition at præsterne fremsagde velsignelsen ved afslutningen af de daglige ofre i templet.
Se den her korte video for at få et overblik over 4. Mosebog.
a Jehova er den almindelige danske gengivelse af Guds personlige navn på hebraisk. Du kan læse om hvorfor nogle bibeloversættelser bruger titlen Herren i stedet for Guds navn, i artiklen “Hvem er Jehova?”
b Som kontrast siger Bibelen at Jehova skjulte sit ansigt for israelitterne når de ikke adlød ham. – Esajas 59:2; Mika 3:4.
c Ifølge en studiebibel (NIV Study Bible) bliver Guds navn gentaget “for at fremhæve navnet og give vægt til det der siges i [vers 27]”. Men nogle hævder at det at navnet forekommer tre gange i den her passage, støtter læren om en treenig Gud. Det er ikke tilfældet. Et opslagsværk der støtter treenighedslæren, indrømmer at denne gentagelse “på ingen måde ville have givet den tanke [at Gud er treenig] til præsterne der kom med velsignelsen, eller til folket der modtog den. I deres øjne gjorde den trefoldige gentagelse velsignelsen smuk og fuldendt.” (The Pulpit Commentary, bind 2, side 52) Du kan få flere oplysninger i artiklen “Er Gud en del af en treenighed?”