“I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig i Jerusalem, i hele Judæa og Samaria og til de fjerneste dele af jorden.” – Apostlenes Gerninger 1:8, Ny Verden-Oversættelsen.

 “I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.” – Apostlenes Gerninger 1:8, den danske autoriserede oversættelse.

 Jesus lover at hans disciple vil få kraft fra Guds hellige ånd så de kan udføre deres opgave helt til de fjerneste dele af jorden.

 “I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer.” Jesus gentager her det løfte han tidligere har givet sine disciple om at de ville få hjælp af Guds ånd a efter at han var vendt tilbage til himlen. (Johannes 14:16, 26) Ti dage efter at Jesus var steget op til himlen i år 33 e.v.t., fik hans disciple den hellige ånd, præcis som han havde lovet dem. (Apostlenes Gerninger 2:1-4) Guds hellige ånd satte dem ikke bare i stand til at tale forskellige sprog og udføre mirakler, men hjalp dem også til frimodigt at fortælle andre om deres tro på Jesus. – Apostlenes Gerninger 3:1-8; 4:33; 6:8-10; 14:3, 8-10.

 “I skal være vidner om mig.” Det ord der er oversat med “vidner” henviser til nogle der fortæller om eller bekræfter noget de selv har set eller oplevet. Som øjenvidner til Jesus’ liv kunne apostlene bekræfte begivenhederne i forbindelse med hans tjeneste, død og opstandelse. (Apostlenes Gerninger 2:32; 3:15; 5:32; 10:39) Deres magtfulde vidnesbyrd overbeviste mange om at Jesus var Kristus, den lovede Messias. (Apostlenes Gerninger 2:32-36, 41) De der tog imod det apostlene sagde, blev selv vidner om Jesus og begyndte at fortælle andre om hvor stor betydning hans liv, død og opstandelse har. – Apostlenes Gerninger 17:2, 3; 18:5.

 “Til de fjerneste dele af jorden.” Dette udtryk kan også gengives med “til jordens ende” eller “i andre lande”. Jesus’ ord viser hvor langt hans disciple ville rejse ud for at være vidner om ham. Budskabet ville nå langt ud over Judæas og Samarias grænser. Faktisk skulle de forkynde i et større område og for flere mennesker end Jesus nogensinde gjorde. (Matthæus 28:19; Johannes 14:12) Mindre end 30 år efter at Jesus havde sagt de her ord, skrev apostlen Paulus at den gode nyhed om Jesus var blevet “forkyndt blandt alle mennesker under himlen”, endda så langt væk som i Rom, Parthien (sydøst for Det Kaspiske Hav) og Nordafrika. – Kolossenserne 1:23; Apostlenes Gerninger 2:5, 9-11.

 Beretningen i Apostlenes Gerninger begynder hvor Lukasevangeliet slutter. (Lukas 24:44-49; Apostlenes Gerninger 1:4, 5) Skribenten, disciplen Lukas, lægger ud med at fortælle om hvordan Jesus viste sig for sine disciple efter sin opstandelse. (Apostlenes Gerninger 1:1-3) Derefter beskriver han hvordan den kristne menighed blev oprettet, og hvordan den voksede i perioden fra år 33 e.v.t. til omkring år 61 e.v.t. – Apostlenes Gerninger 11:26.

 Versene lige inden Apostlenes Gerninger 1:8 viser at Jesus’ disciple spekulerede på om han ville begynde at herske som konge i Guds rige i deres levetid. (Apostlenes Gerninger 1:6) Jesus svarer at de ikke skal bekymre sig så meget om hvornår Riget vil blive oprettet. (Apostlenes Gerninger 1:7) I stedet skal de fokusere på at være vidner om Jesus “til de fjerneste dele af jorden.” (Apostlenes Gerninger 1:8) Det er også det kristne i dag er optaget af – at gøre alt hvad de kan, for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. – Matthæus 24:14.

 Se den her korte video for at få et overblik over Apostlenes Gerninger.